Økologisk bragesnak. ØL puster økoarealet op.

Kilde ecoweb.dk
Kilde ecoweb.dk

Sickpigs afslører Økologisk Landsforening som dybt utroværdige.

I juni 2016 udsendte Økologisk Landsforening, der har tætte bånd til Axelborg, en nyhed om, at det økologiske areal ville vokse dramatisk.

Gylle.dk skrev om sagen under overskiften “Økobølgen skyller hen over det danske landbrug”. Organic Today brugte også marin metaforik, da de hoppede med på Økologisk Landsforbunds mediestunt.  De brugte overskriften “Landbruget i ny økologisk omlægningsbølge”. Man ser det for sig. En tsunami af giftfrit landbrug med lykkelige høns og glade køer breder sig over Danmark.  Smukt.

Information citerede pressemeddelelsen og skrev under overskiften “Rift om økosvin og økomælk får landmænd til at lægge om”  bl.a:

1028 landmænd søgte i april om arealtilskud til i alt 41.523 hektar ny økojord, viser tal fra NaturErhvervstyrelsen. 513 af ansøgerne er nye økologer, og det tal har ikke været større siden 1990’erne. Det svarer ifølge Økologisk Landsforening til en forøgelse med næsten en femtedel – eller et område på størrelse med Samsø, Læsø, Amager og Københavns Kommune tilsammen. Ifølge Økologisk Landsforening er fordelene ved økologi blandt andet bedre beskyttelse af natur, drikkevand, biodiversitet og dyrevelfærd og at undgå medicinmisbrug.

Økologerne oplyste bekvemt ikke noget om, hvor meget økojord, der ville blive opgivet. På god bondemanér ser man konsekvent bort fra kendsgerninger, der ødelægger glansbilledet.

Statistikken fra Naturerhverv oplyser, at arealet i 2015 er steg med sølle 3.000 hektar i forhold til 2014, som er det tal, Økologisk Landsforening går ud fra. Immervæk et stykke fra  den “forøgelse på næsten en femtedel”, som spradebasserne bragte til torvs. Stigningen er på under to procent.

Ecoweb afslørede samme måned under overskriften: “Det økologiske areal falder igen” bl.a: Læs videre Økologisk bragesnak. ØL puster økoarealet op.

CBS lukker munden på korrupt forsker.

Cand. Oecon. Troels Troelsens røvslikkende makværk om landbrugets rammevilkår, der er blevet finansieret af primilleafgiftsfonden via en ansøgning fra Bæreudygtigt Landbrug, blive nu stoppet af et enkelt medlem af en såkaldt “styregruppe” hvor bl.a. BL har en plads.

Vi får således ikke belyst hvorfor Troels Troelsen skulle tilbringe 5 uger på ferie  på New Zealand sammen med sin kone og lille søn med alt betalt af projektets skatteydermidler. Det ligner bestikkelse mere end hvad der er kønt, og bør have konsekvenser for både forskeren og den såkaldte styregruppe.

Altinget omtaler den afslørende sag og skriver dagen før dagen bl.a:

CBS har droppet at udgive en omstridt rapport om landbruget. Det oplyser Copenhagen Business School (CBS) i en pressemeddelelse.

Det er rapporten “Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne”, som alligevel ikke bliver udgivet. Den forskningsfaglige styregruppe bag projektet er nemlig ikke enige om at godkende udkastet til den endelige rapport.

Og det betyder, at projektet lukkes, uden at en endelig rapport udgives.

”Vi har afventet, at forskeren bag projektet fik afsluttet sit arbejde. Det er nu sket, men den forskningsfaglige styregruppe på projektet kunne ikke i enighed godkende udkastet til den endelige rapport,” siger forskningsdekan Peter Møllgaard og fortsætter:

”Vi må derfor konstatere, at rapporten ikke bliver leveret inden for de aftalte rammer, og vi har truffet beslutningen om at lukke projektet helt.”

Peter Møllgaard modsiger herover sig selv. Først siger han nemlig, at forskeren har “afsluttet” sit arbejde, og siden omtaler han “udkastet” til den endelige rapport.

Det stemmer ikke.

Læs resten på Altinget.dk her

(Kopier linket i din browser)

http://www.altinget.dk/artikel/cbs-dropper-at-udgive-omstridt-landsbrugsrapport

 

Flere vælger mindre kød.

Veganske retter vinder frem. også hangal er med på trenden
Veganske retter vinder frem. også Hangal er med på trenden

Politiken skriver om en tendens til at spise mindre kød, der breder sig i hele den vestlige verden.

At skære ned på sit kødforbrug er i stigende grad en populær metode, når folk vil sænke deres bidrag til udledningen af drivhusgasser.Faktisk oplyser hver tredje, at de har spiste mindre kød i år af hensyn til klimaet. Sidste år var det hver fjerde og året før hver femte.Det er en af de mest markante udviklinger på årets Klimabarometer fra den grønne tænketank Concito.

Kilde: Folk vil godt spise mindre kød for at hjælpe klimaet. Men flyrejserne holder de fast i – politiken.dk

CBS forskeren Troels Troelsen opfordrede landmænd til ulovlig og dødsensfarlig protestdemonstration.

Den tidligere sportsstjerne og Arladirektør m.m. Troels Troelsen, som på CBS har offentliggjort en halvfærdig “rapport” om danske landmænds elendige rammevilkår, var allerede ude med samme budskab i 2014. Landbrugsavisen berettede dengang, at Troels Troelsen optrådte som indlægsholder for landmændene i LandboSyd og her plæderede for, at de skulle protestere imod den tids miljøkrav ved at blokere lufthavnenes landingsbaner med deres maskiner. Landbrugsavisen skrev bl.a:

Ifølge Troels Troelsen er der brug for at sige klart fra.

»Kør jeres mejetærskere ud på landingsbanen. Det ville de have gjort i Frankrig, hvis de var budt det samme. Franskmændene er meget gode til tydeligt at sige fra,« siger han.

Ifølge Troels Troelsen er tabet pr. hektar pt. 2.200 kr. på grund af dårlige rammevilkår sammenlignet med Tyskland stigende til 3.500 kr. pr. hektar når Grøn Vækst er fuldt indført.

Dertil kommer et tab på jordværdien på 81.000 kr. pr. hektar.

Han mener, at konsekvenserne af de seneste miljøkrav er at 35 procent af landmændene går konkurs.

Troels Troelsen er født i 1945 og er uddannet cand. oecon, men har ikke en egentlig forskeruddannelse i form af en phd. bag sig.

Kilde: CBS-lektor: Kør mejetærskere på landingsbanen | Landbrugsavisen

Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til pressemøde på Axelborg

,
Landbrugsbossen Karen Hækkerup åbnede Fødevare- og Miljøministeriets pressemøde den 14. december på Axelborg. Efter hende talte bl.a. to ministre.

I en besynderlig sammenblanding inviterer Fødevare-og Miljøministeriet til pressemøde på Axelborg, hvor Karen Hækkerup fra landbruget er første indlægsholder.

Det drejer sig om, at der er dannet et nyt “Fødevarepartnerskab” hvor angiveligt Carlsberg er med, men dog ikke optræder på pressemødet. Det gør derimod Arla og Danish Crown, underskudsskabende giganter, der tilsyneladende gennem dette nye partnerskab skal opleve at man “booster” deres eksport, der som anført ikke dækker produktionsomkostningerne.

Vi leverer med rødt en lingvistisk analyse af den bombastiske pressemeddelelse herunder. Læs videre Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til pressemøde på Axelborg

Hvad lavede CBS forskeren Troels Troelsen på New Zealand?

Den tidligere sportsstjerne Troels Troelsen fra Vejle fik i forbindelse med et promilleafgiftsfondbetalt forskningsprojekt om danske landmænds rammevilkår betalt en rejse til New Zealand, hvor også Flemming “Fakta” Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrug deltog.

Dr.dk skriver bl.a:

 

Troels Troelsens studietur til New Zealand er betalt af de offentlige midler fra Promilleafgiftsfonden, der er givet i forbindelse med forskningen. Samlet er der givet godt 1,5 millioner kroner til Bæredygtigt Landbrug, og studieturen er godkendt af fonden. Men oplysningen om, at Troels Troelsen har besøgt flere gårde på turen sammen med den politisk valgte formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug overrasker alligevel fondens formand, Michael Brockenhuus-Schack.

CBS oplyser om forskningsprojektet på sin hjemmeside bl.a:

Metoden har med en ny forskningsvinkel beregnet tab grundet danske rammevilkår for gennemsnitlige danske helårsbrug for plante-, svine- og malkekvægbrug ved at sammenligne med faktiske vilkår i nabolandene. De danske gødningsrestriktioner sammenlignes efter casemetoden med høstresultater og kvælstofforbrug over 6 år fra 53 caselandbrug i 4 lande under sammenlignelige vilkår.

Her på redaktionen undrer vi os over, at forskeren sammen med Fuglede og begges familier er nødt til at få rejsen til New Zealand betalt for at indsamle data til et projekt, der omhandler Danmark og fire af vore nabolande.

Vi har derfor spurgt forskeren:

Kære Troels Troelsen 
 
Jeg har forstået, at du sammen med in familie har tilbragt nogen tid på New Zealand sammen med en person fra Bæredygtigt Landbrug og hans familie. Jeg har også forstået, at I har holdt et møde og været på besøg på et mejeri. Udgifterne til rejsen var betalt af forskningsmidler fra Promilleafgiftsfonden, som skal dække en rapport om danske landmænds udgifter til miljøhensyn m.v. 
 
 
Kunne du forklare mig og mine læsere af bloggen sickpigs.dk hvordan disse aktiviteter på New Zealand indgår i en forskningsmæssig vurdering af miljøomkostningerne for danske landmænd? 
 
 
Med venlig hilsen 
 


Forskeren har ringet tilbage, og vi talte med ham i næsten tre kvarter. Betingelsen for denne samtale var, at den ikke blev citeret eller optaget.

Vi er derfor beklageligvis ikke i stand til at bringe forskerens svar.

Kilde: CBS-forsker var på studiebesøg på New Zealand med landbrugsformand | Nyheder | DR

Listeria i pølserne og pålægget. Vi hæver fareniveauet til orange.

rullep
Listeriose kan være dødelig.

 

Så er den igen gal med rullepølserne i Danmark. De er inficerede med den livsfarlige listeriabakterie og her på redaktionen er vi vort ansvar for folkesundheden bevidst, så  vi hæver strax risikoniveauet for rullepølser til orange.

Desværre, og som sædvanligt, kom oplysningerne til offentligheden længe efter, at pølserne m.m. var fortæret, muligvis ved de for tiden så udbredte såkaldte “julefrokoster”, hvor deltagerne æder sig igennem enorme mængder animalsk kost som de skyller ned med alkoholiske drikke. Dette anses af mange danskere for den højeste lykke i livet.

Danmarks Radio skriver om de dødsensfarlige varer, der tidligere har kostet en snes danskere livet, bl.a:

 

Pålægsfabrikken Delika tilbagekalder seks forskellige produkter, fordi der er fundet listeriabakterier på fabrikken i Aalborg.Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.Det drejer sig om sylte, kalkunsylte, rullepølse, Mesterpålæg hamburgerryg, Mesterpålæg røget rullepølse og Slagtermesterens hovmesterskinke.Flere af produkterne er solgt i Rema 1000 og en række andre mindre butikskæder, mens Slagtermesterens hovmesterskinke er solgt i Bilka og Føtex.

Kilde: Fund af listeria: Pålægsfabrik tilbagekalder seks produkter | Nyheder | DR

Andre rullepølsartikler her

I Norge har man saneret MRSA ud af svinestaldene.

dvtI modsætning til hvad både politikere og landbruget bevidst har

undladt at fortælle , er det lykkedes i Norge  at sanere MRSA smittede besætninger. Kun en enkelt ud af 26 svinefarme blev geninficeret, hvilket muligvis skyldes fejl i saneringsprocessen.

Det Danske Veterinærtidsskrift skriver bl.a:

 

Af de 26 positive MRSA CC398-besætninger, der er fundet siden 2011 i Norge, er det lykkedes at udrydde CC398 i 25 af dem uden re-introduktion til besætningerne. Den sidste besætning er mislykket saneret to gange, og det menes at være pga. dårlig »compliance« og fejl i saneringsprocedurer.

Politikerne i Norge har valgt at fortsætte saneringsprogrammet på trods af mangel på videnskabelig evidens for, at udryddelse af MRSA i svinebesætninger i et helt land er mulig. Det anslås, at det over en 10-årig periode vil koste 337 mio. kroner. Det er holdt op imod en formodet udgift på 1 mia. kroner i sundhedssektoren, hvis MRSA CC398 breder sig til befolkningen, som det formodes at gøre, hvis ikke saneringsprogrammet kører.

Kilde: DVT

Leder: DN goes rural

pengetransportDen hellige danske naturfredningsforening er løbende blevet mere og mere landbrugsorienteret. Ansættelse af en antal agronomer har trukket foreningens fokus i retning af støtte til landbruget frem for naturbeskyttelse. Endvidere driver foreningen aktivt en landbrugsvirksomhed på Langeland, som den tidligere ejer har testamenteret til DN.

Senest har foreningen lagt sig fladt ned og vil nu malke medlemmernes sparepenge for at udbetale dem til nødlidende økologiske bedrifter. Altså kanalisere endnu flere af skatteydernes penge over i et underskudsproducerende og stærkt forurenende erhverv.

At man kun vil komme bedrifter med “det røde Ø-mærke” til hjælp er ingen sikkerhed for miljøbeskyttelse eller naturen. Økologiske bedrifter er medvirkende til at svine med store mængder ikke-økologisk gylle og de udspreder ekstra meget kvælstof uden om gødningsregnskaberne, når de aftager afgasset gylle fra biogasværkerne. Økologerne er og bliver fuldstændig afhængige af det kemiske landbrug og sickpigs.dk har klart dokumenteret, at omlægningsstøtten i en årrække blot har betalt  for flytte  de økologiske arealer frem og tilbage. Visse år der er endda udbetalt millioner til omlægning selv om arealet samlet skrumpede.

At DN lægger sig på maven for Per Kølsters økologiske spekulanter øger ikke det økologiske areal og fremmer hverken klima, miljø eller naturbeskyttelse. Den økonomiske ambulancetjeneste udsætter i bedste fald konkursen et år eller to.

Herfra opfordrer vi læserne til ikke at smide flere penge efter urentable landbrug, hvad enten de pynter sig med røde Ø-mærker eller ej.

Der er meget bedre måder at købe sig en god samvittighed på.

 

Grådighed og slap moral i projekter støttet af EU og promilleafgiftsfonden

sickpigs.dk har fået aktindsigt i nogle krav om tilbagebetaling af støtte til forskellioge projekter som har været finansieret dels via EUs landdistriksmidler (50%) og dels af midler fra den såkaldte promilleafgiftsfond, som egentlig er statsmidler men som i praksis lempes videre til landbrugserhvervet via et kontor på Axelborg.

Se sagerne om tilbagebetaling af over en halv million skatteyderkroner her.

Bilagsfusk og promillesnyd i kvægprojekt

Stribevis af bilag afvises af Naturerhverv i en sag om et EU og promillefinansieret millionprojekt om bedre bedre dyrevelfærd i kvægbesætninger. Man forsøgte blandt meget andet at få dækket udgifter til aviser og tidsskrifter samt honorar til en konsulent, som ikke havde med projektet at gøre.

Over 236.000 kroner forsøgte man at dræne kassen for men uden retligt grundlag. Pengene blev betalt tilbage, men ingen fik tilsyneladende påtale eller sanktion på grund af snyderiet.

seges_32101-d-12-00541

Leder: Bodil Harder fra energistyrelsen pynter på biogassen

Bodil Harder manipulerer med læserne.

Det er ikke kønt at se hvordan Bodil Harder fra Energistyrelsen går i brechen for den gyllebaserede biogas i Ingeniøren. (Kronik: Hvad ved vi om biogassens klimagevinster? 10 november 2016)

Ikke blot taler hun imod bedre vidende, men når hun skriver, at der fortsat er en

betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

så passer det simpelthen ikke. Damen regner kun gassens bruttoindhold af energi med og ser bort fra alle energiomkostningerne. Det er nemlig ikke energimæssigt gratis at oprette et biogasanlæg. Ståltankene er store energisyndere, men også tankvogne, rørsystemer, isolering, pumper, bygninger og andre installationer belaster CO2 regnskabet betydeligt, inden der er produceret bare en lille bitte smule biogas. Og det ser Bodil Harder bekvemt bort fra. Og at biogas jo som naturgas frigør et CO2 lager indgår heller ikke i Bodils regnestykke.

Hun har heller ikke sat sig ind i hvor meget gylle der skal forgasses før CO2-gælden er betalt, så måske kan det slet ikke lade sig gøre inden værket engang med stort energiforbrug skal skrottes.

Concito har pillet alle hallelujaplanerne for biogas fra hinanden. Tænketanken udgav i 2014 en sober rapport, “Bæredygtig biogasproduktion i Danmark”, hvor man bl.a. skriver:

Resultaterne præsenteret i denne rapport viser, at den mest typiske form for bio-gasproduktion i Danmark (gylle med fødevareindustriaffald som cosubstrat) ikke er forbundet med CO2-reduktioner og i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering med de her valgte forudsætninger.

Det ved Bodil Harder udmærket. Men hun holder tand for tunge. Hun får sin løn for at lade biogasillusionen bestå så længe som muligt. Der er nemlig mange gode tilskudskroner gemt i den.

http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/biogas_raport_240815.pdf

Overdreven klimaeffekt ved biogas fra energistyrelsen

Bodil Harder skrev i en kommentar i Ingeniøren bl.a:

Der er fortsat en betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

Sickpigs har spurgt ind til påstanden, som dog forbliver udokumenteret. Bodil oplyser dog at klimabelastningen fra opbygning og drift af biogasanlægget ikke indgår i beregningen af klimagevinsten.

Der er tale om en betydelig klimabelastning idet der anvendes store mængder stål til reaktortankene, der yderligere skal isoleres med klimabelastende isoleringsmaterialer. Derudover består anlægget af bygninger, teknik og store tankvogne, der kører frem og tilbage med gylle m.m. Alt sammen belaster klimaet, så et biogasanlæg lægger ud med en stor CO2 gæld.

Bodil Harder kan ikke oplyse hvor længe en gyllebaseret bniogasanlæg skal være i drift før der opstår en reel klimagevinst.

Vi spurgte Bodil Harder:

Har du kendskab til beregninger af, hvor længe et gyllebaseret anlæg skal være i drift, inden det har betalt sin CO2 gæld tilbage?

Og hun svarede klart:

Nej det har jeg ikke.

 

 

Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Støttet af Veluxfonden har CONCITO udarbejdet en meget grundig og redelig rapport om biogassens klimavirkninger. Af konklusionen fremgår det, at gyllebaseret biogas, ja biogas overhovedet, ikke har nogen positiv klimaeffekt. Desuden stiger udvaskningen af både nitrat og fosfor. Concito skriver bl.a:

Uden at vurdere de ovennævnte faktorer er risikoen i dag, at man etablerer en biogasproduktion, som reelt ikke har de klima – og miljøfordele, som man ellers har forudsat politisk, og som danner grundlag for de økonomiske støttemidler. Endvidere er det sandsynligt, at støttemidlerne skal indrettes anderledes for at sikre en mere klimavenlig biogasproduktion. Endeligt udfordrer resultaterne fra denne rapport påstande om, at biogas reducerer ammoniakudledningen. Den øgede mængde uorganiske kvælstof, den højere pH – værdi samt det faktum, at der med afgasset gylle tilføres en større mængde N  (cosubstratets N) gør, at den forrådnede biomasse er forbundet med en risiko for højere ammoniakudledninger. Det endelige resultat vil af hænge af forholdene i marken.

Læs videre Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Myndighederne kender til fifleriet med udnyttelsesprocenterne i biogasgyllen.

Forskere på Aarhus Universitet har í 2012 udarbejdet et notat til myndighederne, hvoraf det fremgår, at biogasgylle sviner mere end almindelig gylle. I notatet skriver forskerne bl.a:

NaturErhvervstyrelsen (NEST) har anmodet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en kort redegørelse vedrørende betydningen af udnyttelsesprocenten for den beregnede udvaskning fra afgasset gylle . Baggrund for bestillingen Som baggrund for bestillingen nævner NEST, at biogasanlæg potentielt kan anvendes til at reducere miljøpåvirkningerne både i forhold til nitratudvaskningen og fosforoverskuddet. Den nuværende miljøregulering indeholder dog i dag elementer som gør, at det miljømæssige potentiale ikke fuldt udnyttes. Et af hovedproblemerne i denne sammenhæng er, at der er betydelig risiko for, at anvendelse af afgasset gylle i dag øger udvaskningsrisikoen i forhold til anvendelse af alm. gylle. Kravet til udnyttelsesprocent fastsættes i dag ud fra et gennemsnit af input, dvs. at den krævede udnyttelsesprocent som regel e r under 65 % 1 , mens den reelle kvælstofeffekt kan nærme sig ca. 80%. Der er således gratis N til rådighed med øget udvaskningsrisiko til følge. Anvendes de eksisterende udvaskningsmodeller øges udvaskningen derfor ved afgasningen.

Forskerne skriver altså klokkeklart, at bioforgasset gylle giver større udvaskning med udnyttelseprocenter under 80. Og så er biogasanlæggene altså at betragte som udsmuglingscentraler for kvælstof fra dyregødning, slam, slagteriaffald, ensilage m.m.

Forskerne bemærker for eksempel om svinegylle

Ud fra forskellen mellem handelsgødning (51 kg N/ha) og 1,4 DE/ha svinegylle (58 kg N/ha) kan det beregnes , at svinegylle øger udvaskningen med (58 – 51)/1 , 4 = 5 kg N/ha pr. DE . Udbringning af 100 kg N med svinegylle øger med andre ord udvaskningen med ca. 5kg N/ha i forhold til 100 kg  handelsgødnings-N.
 

Kilde: notat-om-effekt-af-udnyttelsesprocent-for-afgasset-gylle-biogas

Masser af elastik i kvælstofmængderne i afgasset gylle. Også økobønder kan svine med kvælstoffet

Miljøstyrelsen har svaret på, hvor meget kvælstof fra et biogasanlæg der skal indgå i gødningsregnskabet. det ser ud til, at landmanden selv kan nedskrive kvælstofindholdet som det passer ham. Økologiske landmænd må gerne anvende afgasset gylle på deres økologiske marker og selv om de administrativt kun spreder 140 kilo kvælstof pr. hektar kan de i mange tilfælde ved at nedskrive udnyttelsesprocenten urealistisk lavt niveau, overgøde deres marker med stor udvaskning til vandmiljøet til følge. Miljøstyrelsen skriver til en kommunal medarbejder bl.a:

Svar Teknisk set kan ansøger selv vælge hvilken udnyttelsesprocent, der indtastes i systemet. Men spørgsmålet er så, hvilken valgfrihed ansøger har juridisk set. Ansøgningssystemet fastsætter ikke på forhånd en procentsats for udnyttelsen af afgasset biomasse, lige som det ellers er tilfældet for gødningstyper, hvor der er en fast procentsats efter gødskningslovens regler (jf. bekendtgørelse nr. 903 af 29/07/2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække). Ansøger skal derfor – efter almindelige forvaltningsretlige principper – afgive oplysninger, som afspejler den reelle situation på husdyrbruget bedst muligt og stemmer med, hvad der faktisk skal foregå. Dvs. at der skal indtastes en udnyttelsesprocent, som stemmer med den afgassede biomasse, som ansøger forventer at modtage. Kommunen bør stille vilkår om den oplyste udnyttelsesprocent. Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af principiel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes. Med venlig hilsen Husdyrhelpdesken

Kilde: Miljøstyrelsen

Henholdende svar fra Naturerhverv

En banal aktindsigtsbegæring trækker ud. Vi rykker og får nedenstående ret overlegne svar.

Kære Knud Haugmark

Tak for din henvendelse. Vi har haft kontakt til Promilleafgiftsfonden for landbrug, som oplyser, at fonden desværre ikke har fået besvaret din henvendelse, men at du kan forvente svar snarest muligt.


Venlig hilsen
xxx
Fuldmægtig | Jura
+45 25 23 83 40 | ED@naturerhverv.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@naturerhverv.dk |
www.naturerhverv.dk


-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Knud Haugmark [mailto:knud@haugmark.dk]
Sendt: 25. november 2016 10:11
Til: NaturErhvervstyrelsen <mail@naturerhverv.dk>
Emne: begæring om aktindsigt og et pAR SPØRGSMÅL om promillemidler og økologi

Til Naturerhverv.

Jeg har forgæves søgt om aktindsigt i promillefonden, så nu sender jeg begæringen til jer, idet jeg blot henviser til det offentliggjorte brev til promillefinden, der kan ses her.


  http://www.sickpigs.dk/sickpigs-dk-undersoeger-seges-og-oekologernes-fiflerier-med-eu-midler/

--
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
Mobil: 20 41 77 88

Hvor korrupt er økobossen Per Kølster?

Karsten Nielsen, CEO i en dansk eksportfremmevirksomhed,  piller de fromme økofjer af Per Kølster, som sidder med ved bordet, når der skal uddeles penge til diverse økologiske projekter.  På LinkedIn skriver han bl.a:

Tag f.eks. Per Kølster, som er formand for Økologisk Landsforening, men han er samtidig også bestyrelsesmedlem i FØL, og han er med til at bestemme hvilke projekter skal modtage tilskud. Enten direkte eller indirekte, så har Per Kølster været med til at bestemme at 10,6 mio. kr. ud af en samlet eksportfremme pulje på 10,8 mio. kr. gik til Økologisk Landsforening og L&F i 2016. Organic Denmark hører under Økologisk Landsforening og fungerer som deres eksportafdeling, og kigger man på Organic Denmarks hjemmeside, så står Per Kølster opført som en af kontaktpersonerne i afdelingen, dvs. man kan ringe til ham og diskutere eksportprojekter, som Organic Denmark udbyder på baggrund af de midler, organisationen har fået via FØL, hvor Per Kølster sidder som bestyrelsesmedlem. Ifølge administrationen bag FØL, som varetages af L&F, så er Per Kølster ikke inhabil fordi han plejer erhvervsinteresser, og så længe den virksomhed, Per Kølster er ansat i, ikke er én af de deltagende virksomheder i et tilskudsprojekt, så er der ikke tale om inhabilitet. Per Kølster er heller ikke inhabil når han godkender tilskudsprojekter, som er med til at finansiere hans organisation og dermed betale hans løn. For os er det tydeligt at der eksisterer interessekonflikter i hele sammensætningen bag FØL og den måde eksportfremme tilskudsmidler bliver fordelt på.

Læs videre Hvor korrupt er økobossen Per Kølster?

Den økologiske korruption

En ny debattør med kvalificerede meninger har meldt sig i koret af landbrugs-og økokritikere. Karsten Nielsen driver sit eget eksportfremmefirma for danske fødevarerog oplever, at de etablerede organisationer, L&F samt Økologisk Landsforening, bevilger tilskud til salgs- og eksportfremme til sig selv. Selv kontorhold og lønninger dækkes af tilskudsmidler, mener Karsten Nielsen, der på LinkedIn bl.a  skriver:

Kigger man på den samlede fordeling af eksportfremme puljen for 2017, så kan man konstanterne at puljen var på 9 124 000 mio. kr. Tre private aktører har opnået ”et delvis afslag” til deres oprindelige projekter, dvs. deres oprindelige budgetter blev ikke godkendt, men der blev bevilliget 483.000 kr. til tre individuelle, private organisationer/foreninger som er Food from Denmark, Organic by Nørskov / NewNordica og Producentsammenslutningen Bio Aus Dänemark. Så alt i alt gik 1 449 000 mio. kr. til tre nye aktører, som ikke har opnået tilskud tidligere ved FØL. 7 675 000 mio. kr. gik tilsammen til to organisationer – L&F og Økologisk Landsforening. Omregner man det til procent, så betyder det at 84% af tilskudsmidlerne gik til kun to organisationer. Dette er en lille forbedring i forhold til 2016, hvor næsten 100% gik til L&F og Økologisk Landsforening.

Kilde: Debatindlæg om Eksportfremme: Venskabskorruption og inhabilitet i dagligdagen – hvor går grænsen? | Karsten Nielsen | Pulse | LinkedIn

Dagens rullepølsevarsel: orange. Stærkt forøget risiko ved at spise rullepølse