I Norge har man saneret MRSA ud af svinestaldene.

dvtI modsætning til hvad både politikere og landbruget bevidst har

undladt at fortælle , er det lykkedes i Norge  at sanere MRSA smittede besætninger. Kun en enkelt ud af 26 svinefarme blev geninficeret, hvilket muligvis skyldes fejl i saneringsprocessen.

Det Danske Veterinærtidsskrift skriver bl.a:

 

Af de 26 positive MRSA CC398-besætninger, der er fundet siden 2011 i Norge, er det lykkedes at udrydde CC398 i 25 af dem uden re-introduktion til besætningerne. Den sidste besætning er mislykket saneret to gange, og det menes at være pga. dårlig »compliance« og fejl i saneringsprocedurer.

Politikerne i Norge har valgt at fortsætte saneringsprogrammet på trods af mangel på videnskabelig evidens for, at udryddelse af MRSA i svinebesætninger i et helt land er mulig. Det anslås, at det over en 10-årig periode vil koste 337 mia kroner. Det er holdt op imod en formodet udgift på 1 mia. kroner i sundhedssektoren, hvis MRSA CC398 breder sig til befolkningen, som det formodes at gøre, hvis ikke saneringsprogrammet kører.

Kilde: DVT

Leder: DN goes rural

pengetransportDen hellige danske naturfredningsforening er løbende blevet mere og mere landbrugsorienteret. Ansættelse af en antal agronomer har trukket foreningens fokus i retning af støtte til landbruget frem for naturbeskyttelse. Endvidere driver foreningen aktivt en landbrugsvirksomhed på Langeland, som den tidligere ejer har testamenteret til DN.

Senest har foreningen lagt sig fladt ned og vil nu malke medlemmernes sparepenge for at udbetale dem til nødlidende økologiske bedrifter. Altså kanalisere endnu flere af skatteydernes penge over i et underskudsproducerende og stærkt forurenende erhverv.

At man kun vil komme bedrifter med “det røde Ø-mærke” til hjælp er ingen sikkerhed for miljøbeskyttelse eller naturen. Økologiske bedrifter er medvirkende til at svine med store mængder ikke-økologisk gylle og de udspreder ekstra meget kvælstof uden om gødningsregnskaberne, når de aftager afgasset gylle fra biogasværkerne. Økologerne er og bliver fuldstændig afhængige af det kemiske landbrug og sickpigs.dk har klart dokumenteret, at omlægningsstøtten i en årrække blot har betalt  for flytte  de økologiske arealer frem og tilbage. Visse år der er endda udbetalt millioner til omlægning selv om arealet samlet skrumpede.

At DN lægger sig på maven for Per Kølsters økologiske spekulanter øger ikke det økologiske areal og fremmer hverken klima, miljø eller naturbeskyttelse. Den økonomiske ambulancetjeneste udsætter i bedste fald konkursen et år eller to.

Herfra opfordrer vi læserne til ikke at smide flere penge efter urentable landbrug, hvad enten de pynter sig med røde Ø-mærker eller ej.

Der er meget bedre måder at købe sig en god samvittighed på.

 

Grådighed og slap moral i projekter støttet af EU og promilleafgiftsfonden

sickpigs.dk har fået aktindsigt i nogle krav om tilbagebetaling af støtte til forskellioge projekter som har været finansieret dels via EUs landdistriksmidler (50%) og dels af midler fra den såkaldte promilleafgiftsfond, som egentlig er statsmidler men som i praksis lempes videre til landbrugserhvervet via et kontor på Axelborg.

Se sagerne om tilbagebetaling af over en halv million skatteyderkroner her.

Bilagsfusk og promillesnyd i kvægprojekt

Stribevis af bilag afvises af Naturerhverv i en sag om et EU og promillefinansieret millionprojekt om bedre bedre dyrevelfærd i kvægbesætninger. Man forsøgte blandt meget andet at få dækket udgifter til aviser og tidsskrifter samt honorar til en konsulent, som ikke havde med projektet at gøre.

Over 236.000 kroner forsøgte man at dræne kassen for men uden retligt grundlag. Pengene blev betalt tilbage, men ingen fik tilsyneladende påtale eller sanktion på grund af snyderiet.

seges_32101-d-12-00541

Leder: Bodil Harder fra energistyrelsen pynter på biogassen

Bodil Harder manipulerer med læserne.

Det er ikke kønt at se hvordan Bodil Harder fra Energistyrelsen går i brechen for den gyllebaserede biogas i Ingeniøren. (Kronik: Hvad ved vi om biogassens klimagevinster? 10 november 2016)

Ikke blot taler hun imod bedre vidende, men når hun skriver, at der fortsat er en

betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

så passer det simpelthen ikke. Damen regner kun gassens bruttoindhold af energi med og ser bort fra alle energiomkostningerne. Det er nemlig ikke energimæssigt gratis at oprette et biogasanlæg. Ståltankene er store energisyndere, men også tankvogne, rørsystemer, isolering, pumper, bygninger og andre installationer belaster CO2 regnskabet betydeligt, inden der er produceret bare en lille bitte smule biogas. Og det ser Bodil Harder bekvemt bort fra. Og at biogas jo som naturgas frigør et CO2 lager indgår heller ikke i Bodils regnestykke.

Hun har heller ikke sat sig ind i hvor meget gylle der skal forgasses før CO2-gælden er betalt, så måske kan det slet ikke lade sig gøre inden værket engang med stort energiforbrug skal skrottes.

Concito har pillet alle hallelujaplanerne for biogas fra hinanden. Tænketanken udgav i 2014 en sober rapport, “Bæredygtig biogasproduktion i Danmark”, hvor man bl.a. skriver:

Resultaterne præsenteret i denne rapport viser, at den mest typiske form for bio-gasproduktion i Danmark (gylle med fødevareindustriaffald som cosubstrat) ikke er forbundet med CO2-reduktioner og i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering med de her valgte forudsætninger.

Det ved Bodil Harder udmærket. Men hun holder tand for tunge. Hun får sin løn for at lade biogasillusionen bestå så længe som muligt. Der er nemlig mange gode tilskudskroner gemt i den.

http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/biogas_raport_240815.pdf

Overdreven klimaeffekt ved biogas fra energistyrelsen

Bodil Harder skrev i en kommentar i Ingeniøren bl.a:

Der er fortsat en betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

Sickpigs har spurgt ind til påstanden, som dog forbliver udokumenteret. Bodil oplyser dog at klimabelastningen fra opbygning og drift af biogasanlægget ikke indgår i beregningen af klimagevinsten.

Der er tale om en betydelig klimabelastning idet der anvendes store mængder stål til reaktortankene, der yderligere skal isoleres med klimabelastende isoleringsmaterialer. Derudover består anlægget af bygninger, teknik og store tankvogne, der kører frem og tilbage med gylle m.m. Alt sammen belaster klimaet, så et biogasanlæg lægger ud med en stor CO2 gæld.

Bodil Harder kan ikke oplyse hvor længe en gyllebaseret bniogasanlæg skal være i drift før der opstår en reel klimagevinst.

Vi spurgte Bodil Harder:

Har du kendskab til beregninger af, hvor længe et gyllebaseret anlæg skal være i drift, inden det har betalt sin CO2 gæld tilbage?

Og hun svarede klart:

Nej det har jeg ikke.

 

 

Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Støttet af Veluxfonden har CONCITO udarbejdet en meget grundig og redelig rapport om biogassens klimavirkninger. Af konklusionen fremgår det, at gyllebaseret biogas, ja biogas overhovedet, ikke har nogen positiv klimaeffekt. Desuden stiger udvaskningen af både nitrat og fosfor. Concito skriver bl.a:

Uden at vurdere de ovennævnte faktorer er risikoen i dag, at man etablerer en biogasproduktion, som reelt ikke har de klima – og miljøfordele, som man ellers har forudsat politisk, og som danner grundlag for de økonomiske støttemidler. Endvidere er det sandsynligt, at støttemidlerne skal indrettes anderledes for at sikre en mere klimavenlig biogasproduktion. Endeligt udfordrer resultaterne fra denne rapport påstande om, at biogas reducerer ammoniakudledningen. Den øgede mængde uorganiske kvælstof, den højere pH – værdi samt det faktum, at der med afgasset gylle tilføres en større mængde N  (cosubstratets N) gør, at den forrådnede biomasse er forbundet med en risiko for højere ammoniakudledninger. Det endelige resultat vil af hænge af forholdene i marken.

Læs videre Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Myndighederne kender til fifleriet med udnyttelsesprocenterne i biogasgyllen.

Forskere på Aarhus Universitet har í 2012 udarbejdet et notat til myndighederne, hvoraf det fremgår, at biogasgylle sviner mere end almindelig gylle. I notatet skriver forskerne bl.a:

NaturErhvervstyrelsen (NEST) har anmodet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en kort redegørelse vedrørende betydningen af udnyttelsesprocenten for den beregnede udvaskning fra afgasset gylle . Baggrund for bestillingen Som baggrund for bestillingen nævner NEST, at biogasanlæg potentielt kan anvendes til at reducere miljøpåvirkningerne både i forhold til nitratudvaskningen og fosforoverskuddet. Den nuværende miljøregulering indeholder dog i dag elementer som gør, at det miljømæssige potentiale ikke fuldt udnyttes. Et af hovedproblemerne i denne sammenhæng er, at der er betydelig risiko for, at anvendelse af afgasset gylle i dag øger udvaskningsrisikoen i forhold til anvendelse af alm. gylle. Kravet til udnyttelsesprocent fastsættes i dag ud fra et gennemsnit af input, dvs. at den krævede udnyttelsesprocent som regel e r under 65 % 1 , mens den reelle kvælstofeffekt kan nærme sig ca. 80%. Der er således gratis N til rådighed med øget udvaskningsrisiko til følge. Anvendes de eksisterende udvaskningsmodeller øges udvaskningen derfor ved afgasningen.

Forskerne skriver altså klokkeklart, at bioforgasset gylle giver større udvaskning med udnyttelseprocenter under 80. Og så er biogasanlæggene altså at betragte som udsmuglingscentraler for kvælstof fra dyregødning, slam, slagteriaffald, ensilage m.m.

Forskerne bemærker for eksempel om svinegylle

Ud fra forskellen mellem handelsgødning (51 kg N/ha) og 1,4 DE/ha svinegylle (58 kg N/ha) kan det beregnes , at svinegylle øger udvaskningen med (58 – 51)/1 , 4 = 5 kg N/ha pr. DE . Udbringning af 100 kg N med svinegylle øger med andre ord udvaskningen med ca. 5kg N/ha i forhold til 100 kg  handelsgødnings-N.
 

Kilde: notat-om-effekt-af-udnyttelsesprocent-for-afgasset-gylle-biogas

Masser af elastik i kvælstofmængderne i afgasset gylle. Også økobønder kan svine med kvælstoffet

Miljøstyrelsen har svaret på, hvor meget kvælstof fra et biogasanlæg der skal indgå i gødningsregnskabet. det ser ud til, at landmanden selv kan nedskrive kvælstofindholdet som det passer ham. Økologiske landmænd må gerne anvende afgasset gylle på deres økologiske marker og selv om de administrativt kun spreder 140 kilo kvælstof pr. hektar kan de i mange tilfælde ved at nedskrive udnyttelsesprocenten urealistisk lavt niveau, overgøde deres marker med stor udvaskning til vandmiljøet til følge. Miljøstyrelsen skriver til en kommunal medarbejder bl.a:

Svar Teknisk set kan ansøger selv vælge hvilken udnyttelsesprocent, der indtastes i systemet. Men spørgsmålet er så, hvilken valgfrihed ansøger har juridisk set. Ansøgningssystemet fastsætter ikke på forhånd en procentsats for udnyttelsen af afgasset biomasse, lige som det ellers er tilfældet for gødningstyper, hvor der er en fast procentsats efter gødskningslovens regler (jf. bekendtgørelse nr. 903 af 29/07/2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække). Ansøger skal derfor – efter almindelige forvaltningsretlige principper – afgive oplysninger, som afspejler den reelle situation på husdyrbruget bedst muligt og stemmer med, hvad der faktisk skal foregå. Dvs. at der skal indtastes en udnyttelsesprocent, som stemmer med den afgassede biomasse, som ansøger forventer at modtage. Kommunen bør stille vilkår om den oplyste udnyttelsesprocent. Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af principiel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes. Med venlig hilsen Husdyrhelpdesken

Kilde: Miljøstyrelsen

Henholdende svar fra Naturerhverv

En banal aktindsigtsbegæring trækker ud. Vi rykker og får nedenstående ret overlegne svar.

Kære Knud Haugmark

Tak for din henvendelse. Vi har haft kontakt til Promilleafgiftsfonden for landbrug, som oplyser, at fonden desværre ikke har fået besvaret din henvendelse, men at du kan forvente svar snarest muligt.


Venlig hilsen
xxx
Fuldmægtig | Jura
+45 25 23 83 40 | ED@naturerhverv.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@naturerhverv.dk |
www.naturerhverv.dk


-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Knud Haugmark [mailto:knud@haugmark.dk]
Sendt: 25. november 2016 10:11
Til: NaturErhvervstyrelsen <mail@naturerhverv.dk>
Emne: begæring om aktindsigt og et pAR SPØRGSMÅL om promillemidler og økologi

Til Naturerhverv.

Jeg har forgæves søgt om aktindsigt i promillefonden, så nu sender jeg begæringen til jer, idet jeg blot henviser til det offentliggjorte brev til promillefinden, der kan ses her.


  http://www.sickpigs.dk/sickpigs-dk-undersoeger-seges-og-oekologernes-fiflerier-med-eu-midler/

--
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
Mobil: 20 41 77 88

Hvor korrupt er økobossen Per Kølster?

Karsten Nielsen, CEO i en dansk eksportfremmevirksomhed,  piller de fromme økofjer af Per Kølster, som sidder med ved bordet, når der skal uddeles penge til diverse økologiske projekter.  På LinkedIn skriver han bl.a:

Tag f.eks. Per Kølster, som er formand for Økologisk Landsforening, men han er samtidig også bestyrelsesmedlem i FØL, og han er med til at bestemme hvilke projekter skal modtage tilskud. Enten direkte eller indirekte, så har Per Kølster været med til at bestemme at 10,6 mio. kr. ud af en samlet eksportfremme pulje på 10,8 mio. kr. gik til Økologisk Landsforening og L&F i 2016. Organic Denmark hører under Økologisk Landsforening og fungerer som deres eksportafdeling, og kigger man på Organic Denmarks hjemmeside, så står Per Kølster opført som en af kontaktpersonerne i afdelingen, dvs. man kan ringe til ham og diskutere eksportprojekter, som Organic Denmark udbyder på baggrund af de midler, organisationen har fået via FØL, hvor Per Kølster sidder som bestyrelsesmedlem. Ifølge administrationen bag FØL, som varetages af L&F, så er Per Kølster ikke inhabil fordi han plejer erhvervsinteresser, og så længe den virksomhed, Per Kølster er ansat i, ikke er én af de deltagende virksomheder i et tilskudsprojekt, så er der ikke tale om inhabilitet. Per Kølster er heller ikke inhabil når han godkender tilskudsprojekter, som er med til at finansiere hans organisation og dermed betale hans løn. For os er det tydeligt at der eksisterer interessekonflikter i hele sammensætningen bag FØL og den måde eksportfremme tilskudsmidler bliver fordelt på.

Læs videre Hvor korrupt er økobossen Per Kølster?

Den økologiske korruption

En ny debattør med kvalificerede meninger har meldt sig i koret af landbrugs-og økokritikere. Karsten Nielsen driver sit eget eksportfremmefirma for danske fødevarerog oplever, at de etablerede organisationer, L&F samt Økologisk Landsforening, bevilger tilskud til salgs- og eksportfremme til sig selv. Selv kontorhold og lønninger dækkes af tilskudsmidler, mener Karsten Nielsen, der på LinkedIn bl.a  skriver:

Kigger man på den samlede fordeling af eksportfremme puljen for 2017, så kan man konstanterne at puljen var på 9 124 000 mio. kr. Tre private aktører har opnået ”et delvis afslag” til deres oprindelige projekter, dvs. deres oprindelige budgetter blev ikke godkendt, men der blev bevilliget 483.000 kr. til tre individuelle, private organisationer/foreninger som er Food from Denmark, Organic by Nørskov / NewNordica og Producentsammenslutningen Bio Aus Dänemark. Så alt i alt gik 1 449 000 mio. kr. til tre nye aktører, som ikke har opnået tilskud tidligere ved FØL. 7 675 000 mio. kr. gik tilsammen til to organisationer – L&F og Økologisk Landsforening. Omregner man det til procent, så betyder det at 84% af tilskudsmidlerne gik til kun to organisationer. Dette er en lille forbedring i forhold til 2016, hvor næsten 100% gik til L&F og Økologisk Landsforening.

Kilde: Debatindlæg om Eksportfremme: Venskabskorruption og inhabilitet i dagligdagen – hvor går grænsen? | Karsten Nielsen | Pulse | LinkedIn

Ren gift i økoæggene

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Her er der tale om såkaldte “skrabeæg”, altså æg som egner sig til folk på et skrabet budget. Blommen er “ekstra gul”. Blot en anden slags salgsgas på linje med “økologiske” æg.

Pinlig sag for de frelste økologer.

I Sverige er konklusionerne fra en officiel rapport blevet lækket til landbruget, hvilket i sig selv er en historie værd, men nok så interessant fremgår det, at økologiske æg indeholder mere af de stærke og skadelige miljøgifte dioxin og PCB. Man er ikke over de officielle grænseværdier, der jo er fastsat ud fra hvad erhvervet finder praktisk, så det giver ingen garanti for økoflipperne for, at deres blødkogte morgenæg ikke skader deres lever.

Ah….dioxin!

Der er nemlig tre gange mere dioxin i økoæggene.

Årsagen er, at økoreglerne tillader, at man tømmer Østersøen for skidtfisk, der med et eksorbitant energiforbrug laves til fiskemel og serverer de indtørrede lækkerier for landets husdyr, herunder æglæggende høner. Det er nemlig i følge de blåøjede økofreaks mere “økologisk” end at fodre med almindelige foderstoffer.

Her på redaktionen har vi aldrig set en høne styrtdykke efter en fisk i vandet, men de lalleglade økologer ser åbenbart anderledes på den sag. Landbrugsavisen omtaler sagen og skriver bl.a:

Svenske myndigheder har målt indholdet af dioxin og PCB til at være langt større i økologiske æg end i konventionelle æg. Konklusioner fra endnu ikke offentliggjort svensk rapport er blevet lækket og omtalt i den svenske avis Lantbruk & Skogsland. Rapporten, der er skrevet af det svenske Levsmedelverket, der svarer nogenlunde til danske Fødevarestyrelsen, fremlægges først officielt om nogle dage. Ifølge avisen konkluderer rapporten, at der er tre gange så meget dioxin og PCB i svenske økologiske æg, som der er i konventionelle æg. Det skal dog understreges, at indholdet af både dioxin og PCB er under de tilladte grænseværdier. Ifølge avisen har Levsmedelverket konstaterat, at indholdet af dioxin og PCB i økologiske æg i de seneste 10 år er øget med i gennemsnit seks procent om året. Brancheorganisationen Svenska Ägg har derfor aktiveret sit kriseberedskab. organisationen peger på fiskemel som den mest sandsynlige årsag til det høje indhold af giftstofferne.

Kilde: Tre gange mere gift i økologiske æg | Landbrugsavisen

Leder: Biogasfjolset fra Lemvig

Engangsregnfrakkerne skulle bæres for ikke at overføre smitte. Energiforbruget til deres fremstilling indgår ikke i miljøberegningerne for værket
Biogaselskeren til venstre viser stolt sit gyllekogeri frem for denne sides redaktør for nogle år siden

Ovre i Jylland, langt ude på landet uden for flækken ved Limfjorden, Lemvig, tosser en mand rundt på et biogasanlæg og tror, at han gør klimaet, miljøet og samfundet en tjeneste. Det er et behageligt selvbedrag, og fjolset er tåbelig nok til at indrømme det på skrift.

I en mail til en en af vore flittige og trofaste læsere skriver biogastumben fra Lemvig bl.a:

Jeg gjorde også denne gang opmærksom på, at jorden ej heller tildeles yderligere mængder kvælstof grundet biogasanlæggets tilstedeværelse.

Den korte forklaring er, at landmanden som levere dybstrøelse til biogasanlægget, har en lovgivningsmæssig udnyttelseskrav på 40% og landmanden som levere kvæggylle til biogasanlægget, har en lovgivningsmæssig udnyttelseskrav på 70%. Når vi fx blander halvt mængde af hver type (kvælstofmæssigt), så lander den gennemsnittelige lovgivningsmæssige udnyttelseskrav på (40+70)/2 = 55%. Dermed skal arealet som var tiltænkt dybstrøelsen tildeles mindre mængde handelsgødning og arealet som var tiltænkt kvæggyllen tildeles denne mere mængde handelsgødning. Disse mængder af kvælstof går lige akkurat op med hinanden.

Det fremgår af denne mærkværdige beregning, at man altså udregner den såkaldte udnyttelsesprocent for det man kommer ind i biogasanlægget og overfører den til det, der kommer ud. Det er naturligvis forkert.

Når landbruget får lov til kun at medregne 40% af kvælstoffet fra dybstrøelse i gødningsregnskabet skyldes det, at en stor del af det er bundet i halmen, der nedbrydes langsomt og derfor kun kommer til udbetaling i uorganisk form over en længere periode. Men når det hele har været igennem reaktortankenes forrådnelsesproces er en langt større del af kvælstoffet kommet på uorganisk form (man fremmer den naturlige nedbrydning) og så stiger tilgængeligheden fort planterne, med andre ord: udnyttelsesprocenten stiger dramatisk. Dette ville normalt fremgå af gødningsregnskabet, men det undgås, da reglerne ignorerer fakta på dette punkt.

Når der så ydeligere tilføres kunstgødning bliver resultatet, at den samlede mængde kvælstof reelt stiger ud over det, som landmanden indberetter i sit gødningsregnskab.

Halvhjernen fra Lemvig fortsætter sin solide strøm af sludder og vrøvl, når han skriver:

Målet for biogasanlægget er, at værne om miljøet og i særdeleshed lokalmiljøet, da gyllen bliver lugtfri efter afgasning på biogasanlægget, og en del af det organiske kvælstof bliver omdannet til ammonium kvælstof, som har den store fordel, at nitratudledningen til vandløbene i sidste ende mindskes med 58 til 60 procent.

Vi har lugtet til afgasset gylle i Lemvig. Den er langt fra lugtfri.

Og ammonium  er vandopløseligt, hvorved det for det første er umiddelbart optageligt for planterne med samtidigt udvaskes til markdræn og vandløb mange gange lettere en fast bundet kvælstof i organisk form.

Sludrehovedet fra Lemvig har aldrig dokumenteret, at udvaskningen falder med “58-60 procent”. Det er endnu en af mandens våde biogasdrømme.

 

 

En ingeniør river masken af biogassen. Kronik i Ingeniøren

Civilingeniør Uffe Rasmussen ser på selve ordet: biogas, og angriber det for falsk markedsføring. Han skriver bl.a. i kronikken:

Men man kan også forledes til at tro, at biogas giver klimagevinster, selv om det afhænger af, hvilket materiale biogassen produceres fra, og hvad den alternative håndtering af dette råmateriale er. Putter man almindeligt brændbart fedt og madvarer fra husholdningsaffald eller dyrkede afgrøder i anlæggene, er der hverken klima- eller energigevinst ved biogasproduktionen frem for at brænde det i moderne forbrændingsanlæg. Desværre associeres forbrændingsanlæg ofte med begreber med negativ klang: dioxin, tungmetaller, aske og hensynsløs mangel på affaldssortering. Så valget er let for velmenende politikere, der kun har tid til overskrifter: Biogas er det populære valg. Og det glemmes hyppigt, at det er brændslet og ikke energiteknologien, der afgør, om der er tale om vedvarende energi.

Kilde: Kronik: Biogas – et ord der forfører | Ingeniøren

Leder: Støtte til gældsatte landbrug er statens livline til den finansielle sektor

Dette er måske Traktor Troels' Rolex, som har fik af Qatars sheik Tamim Bin Hamad Al-Thani. Vi er dog ikke helt sikre.
Dette er måske Traktor Troels’ Rolex, som har fik af en saudisk prins. Vi er dog ikke helt sikre. Uret blev i øvrigt efter en del polemik i bl.a. BT afleveret til Skatteministeriet, men vi ved ikke hvor det er på nuværende tidspunkt. Kunne vi, ville vi spørge traktordrengen Troels: Har du et Rolex, Troels Lund Poulsen?

Landbruget skylder 279 mia. kroner væk (plus et ukendt ikke tinglyst beløb), og gælden er steget og steget af to grunde. De bønder, der kan betale, hvad de skylder, vil ikke, og de der vil, kan ikke. Sådan lidt poppet sagt.

I stedet tordner landbrugets urentable produktion frem og underskuddene tårner sig op som aldrig før. Flere banker har erkendt, at de aldrig får deres penge og har i en del tilfælde ganske enkelt foræret landmændene hundereder af millioner i håbet om, at dette kan gøre det muligt for landmændene at betale resten tilbage. De bliver skuffede. Danske landmænd er afhængige af en stadig strøm at penge udefra for de  verdens i egne øjne bedste bønder bruger flere penge end de tjener og låner flere hundrede millioner hver dag for at dække deres privatforbrug og hullerne i regnskabet.

Både landbruget og politikerne har lanceret en myte om,  at der findes nogle meget dygtige landmænd, der ikke kan låne til nye projekter i banken og derfor skal have hjælp fra staten, her assisteret af forsikringsselskaberne. Læs videre Leder: Støtte til gældsatte landbrug er statens livline til den finansielle sektor

Veterinærdirektør Per Henriksen er edderkoppen i midten af spindelvævet…

Det er på den seneste blevet meget tydeligt, at Fødevareministeriet styres af Axelborg og stadig mere tilgodeser landbrugets snævre interesser på befolkningens og folkesundhedens bekostning.

Det har ikke været muligt at fastslå hvilken medarbejder, som lader sig fjernstyre fra Axelborg, men en aktindsigt som TV2 har fået, afslører, at det var veterinærdirektør Per Henriksen, der slettede DTUs anbefalinger med hensyn til bekæmpelse af MRSA fra en rapport, som senere blev fordelt til folketingets medlemmer. Fødevarewatch citerer TV2 og skriver bl,.a:

TV2 skriver torsdag formiddag, at det var Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, Per Henriksen, der slettede den omstridte anbefaling om MRSA-bakterier. Af en række mails og dokumenter, som TV2 er kommet i besiddelse af, fremgår det, at Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) senere videregav de rettede informationer til Folketinget. Folketinget blev dermed aldrig orienteret om DTU-eksperternes anbefaling om de resistente bakterier. Ifølge TV2 slettede direktøren blandt andet følgende passus i udkastet til rapporten: “Det er DTU’s vurdering, at der bør bruges en top down approach med fokus på avlsbesætninger for at minimere og begrænse spredning af MRSA så meget som muligt.”

Kilde: Medie: Direktør stod bag omstridt MRSA-sletning

Biogas: Mindre miljø for pengene

Ingeniøren skriver, som vi her på redaktionen har fremhævet i en årrække, at gyllebaseret biogas er en rigtig dårlig måde at anvende støttekroner til vedvarende energi på. Biogasanlæggene kræver fem gange mere støtte pr kilowatt end vindmøller, og miljøeffekten er endda ringere.

Gyllens energiindhold er så ringe, at det slet ikke kommer i nærheden af, hvad det kræver af energi at fremstille gylle. Klimabelastningen fra især kvæg er enorm, så hvis formålet er at sikre klimaet og undgå drivhuseffekt skulle man skrotte biogassen og alle køerne samtidig.

Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas,påstår alligevel, at restproduktet fra biogasanlæggene har mindre udvaskning af kvælstof, men dette er endnu ikke dokumenteret. En del tyder på, at den er større, da landmændene på grund af snedige afregningsregler kan sprede mere kvælstof på markerne som afgasset gylle uden at det fremgår af gødningsregnskabet.

Energiordfører Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti,  udtaler til Ingeniøren bl.a:

»Der er næsten kun det argument tilbage, at der er tale om en form for erhvervsstøtte forklædt som klimapolitik,« svarer han til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om skjult landbrugsstøtte.

Landbrugsavisen omtaler sagen:

Styrelsen udarbejdede regnemodellen i foråret, inden den rekordlave pris på at anlægge kystmøllerne var kendt. Formålet var at sammenligne støtten til forskellige typer vedvarende energi over hele anlæggenes levetid. Det koster således gennemsnitligt godt 50 øre i støtte pr. kWh at producere strøm af biogas. Strøm fra kystmøller kan med Energistyrelsens forudsætning fås for godt 10 øre i støtte pr. kWh.

Kilde: Medie: Biogas er fem gange dyrere end kystnære vindmøller | Landbrugsavisen

Nu er der pludselig tale om en straffesag imod denne sides redaktør, der ikke må se sagsakterne.

Aktindsigt i de såkaldt Bæredygtiges påståede politianmeldelse af denne sides redaktør afvises af rigspolitiet i en mail til redaktøren.

Læs afslaget, der ligner en standardskrivelse her:

afslag_aktindsigt_straffesag

Redaktøren er altså genstand for en strafferetlig undersøgelse, men må ikke få oplyst hvilke love, man anser for at være brudt. Ikke en gang selve politianmeldelsen må delinkventen få i øjesyn.

Vi har på mailen modtaget denne kommentar:

Willkommen in den Club

Josef K

 

Dagens rullepølsevarsel: orange. Stærkt forøget risiko ved at spise rullepølse