Landbruget tomme pralerier

1-Indspilning i fuld skærm 02-02-2016 101951
Verdens største bistandsklient praler med sin betydning for samfundet, der jo bærer landbruget på hænder og fødder. Screendump fra www.lf.dk

Under overskriften: “25 pct. af Danmarks vareeksport” praler Landbrug og Fødevarer med bl,a. ekporten af maskiner, gødning og småkager, som har meget lidt med den landbrugsmæssige primærproduktion at gøre. Mærkværdigvis fremgår det ikke, hvor meget eller hvor lidt denne eksport bidrager med til værdiskabelsen i samfundet.

Andelen af eksporten puster man op ved at udelade tjenesteydelser fra den samlede eksport og kun regne med vareeksporten.

Vi har her på siden mange gange påpeget, at eksport ikke er en fordel eller et mål i sig selv. Når det drejer sig om svinekød og mælkeprodukter dækker de såkaldte “eksportindtægter,” (som bare er et flottere ord for omsætningen), ikke udgifterne til foder, energi løn osv. selvom danske landmænd modtager mere støtte end gennemsnitslandmanden i EU. Eksporten genererer hver dag underskud og større gæld ude på den producerende gårde, så virkeligheden er ikke noget at skrive hjem om. Og kan da slet ikke holde til praleri.

På en af landbrugets nye pralesider pynter man sig som sædvanlig med lånte fjer fra “fødevareklyngen” eller “landbrugs- og fødevareklyngen,” for på den måde at lægge røgslør ud over landbrugets økonomiske fiasko.

En anden manipulerende påstand refereres herunder, hvor man praler med andelen af “handelsbalancen”. Desværre fortæller man ikke, at også underskudsgivende salg tæller positivt på handelsbalancen. Så det praleri klinger lige så hult som de selvrosende megatal for eksporten. Landbrug og Fødevarer skriver bl.a:

Fødevareklyngen bidrager positivt til handelsbalancen

Der bliver eksporteret mere fra fødevareklyngen end der importeres. I 2014 steg både eksporten og importen af varer: Danmark eksporterede varer for 616 mia. kr., mens der blev importeret for 556 mia. kr., og dermed udgjorde det samlede handelsbalanceoverskud for varer 60 mia. kr. i 2014.

Her var den samlede eksport af varer fra fødevareklyngen på 152 mia. kr., mens importen tilsvarende udgjorde 100 mia. kr. Så der var et handelsoverskud fra fødevareklyngen på 51 mia. kr. Det gør fødevareklyngen til et af de erhverv, der bidrager mest til Danmarks handelsoverskud.

via 25 pct. af Danmarks vareeksport.