Alle indlæg af Knud Haugmark

Grundlægger af sickpigs.dk. Aktiv debattør om landbrug, miljø og åbenhed. Cand. mag.

sickpigs.dk holder flyttedag

sickpigs.dk holder flyttedag
sickpigs.dk holder flyttedag

Kære trofaste læsere.

Af forskellige grunde, heraf nogle tekniske, har jeg efter 13 år besluttet at flytte sickpigs.dk til en ny server med nyt navn,  nyt, flot design, men med det samme gode, kritiske, skarpvinklede og relevante indhold.

Det er i hvert fald bestræbelsen.

Så vi har pakket flyttekasserne og er rykket ind på en ny webadresse, nemlig

www.landmisbrug.dk

sickpigs.dk lever lidt endnu som arkiv, men opdateres ikke mere.

Hvis du er abonnent på www.sickpigs.dk og ønsker af følge med på www.landmisbrug.dk, så skal du tilmelde dig igen.

Klik her

Øverst i højre hjørne står der “Abonner på nye artikler”. Der skriver du din email og klikker på “ABONNER”.

Færdig. Så kommer der en mail, når der en nyt på siden.

Indtil da kan du læse mange andre nye artikler, som måske har interesse.  Del dem gerne via mail, sociale netværker etc.

Vi takker for interessen i alle årene…

Venligst

Knud Haugmark

tidligere redakteur par exellence…

 

Vi bliver stegt!

Det fortælles om den hellige Laurentius, at han, da han led martyrdøden på en rist over et bål sagde til sine bødler: “Nu er det tid til at vende stegen.”

Laurentius vil hos de, der er tilbage af troende katolikker, sikkert få mange anmodninger om forbøn hos den højeste almægtige guddom, for hvilken anden helgen kvalificerer sig bedre end han som klimaofrenes  skytspatron.

Og klimaofre bliver der snart mange af. Tyske forskere bekræfter vores påstand om, at vi allerede er forbi det bekendte “tipping point” hvor klimaudviklingen går i selvsving og bliver umulig at standse. Temperaturerne på jorden vil stige langt mere og hurtigere end vi i vores blåøjede håb om en begrænsning på 1-2 grader har regnet med.

Videnskab.dk refererer en tysk undersøgelse, der, for at fremhæve den positive side, stiller i udsigt, at det ikke bliver nødvendigt at starte Webergrillen for at få en ristet bockwurst.

 

Permafrosten holder også andre kilder til CO2 i skak. Den frosne jord ligger som en gigantisk hinde og dækker over oldgamle bassiner af drivhusgasser, fx metan. Metan estimeres til at være mindst 20 gange så aktivt som CO2 i forhold til at øge drivhuseffekten. Klimaforskere er bekymrede for, om de underliggende metan-reserver siver ud i atmosfæren, når permafrosten tør, i takt med at temperaturerne stiger på kloden. Det er usikkert, hvor meget metan der kan slippe fri, men nyt forskningsprojekt viser, at det kan være mere end først antaget

Kilde: Smeltende permafrost udløser flere drivhusgasser end hidtil antaget | Illvid.dk

Stigende forekomst af hepatitis E i Europa giver anledning til bekymring

Leverpostej
Leverpostej kan indeholde hepatitis E, hvis den ikke har været tilstrækkeligt opvarmet. Leverpostej bages traditionelt i vandbad, som holder temperaturen lavere end ovnens temperatur.  Foto: Holger Ø.

Zoonose breder sig.

Selv om hepatitis E sjældent giver anledning til alvorlige infektioner, er det dog påfaldende, at antallet at rapporterede tilfælde i Europa er tidoblet fra 514 tilfælde i 2005 til 5617 i 2015. Leversyge kan pådrage sig kronisk sygdom lige som mennesker med nedsat immunsystem, transplanterede for eksempel, kan opleve svære symptomer. The Lancet skriver bl.a.

Has there been a genuine rise in the number of new cases throughout Europe, or are we seeing the benefits of greater awareness of HEV infection or better diagnostic techniques? In the context of increasing incidence, a greater understanding of risk factors and effective prevention methods is key. A report from the European Food Safety Authority provides further evidence that most HEV infections in Europe are due to the consumption of undercooked or raw pork meat and liver, highlighting the need for clearer guidance on the appropriate preparation of these foods to suppress the rise in cases.

I Danmark har man konstateret, at hver femte har antistoffer imod hepatitis E, der muligvis kan være overført med leverpostej, som ikke har været tilstrækkeligt opvarmet.

Kilde: Growing concerns of hepatitis E in Europe – The Lancet

En times radio om protein, kød og klima

Hør orientering den 14. juli om konsekvenserne af at spise kød og hvilke alternativer der findes….

Indslaget udgør udsendelsens sidste time

Klik her

Hepatitis E spreder sig gennem svinekød

DR skriver på sin hjemmeside bl.a.:

I en ny rapport fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har forskere sammenholdt europæisk data om hepatitis E i årene 2005 til 2015.Rapporten slår fast, at smitten overvejende kommer fra svinekødsprodukter som eksempelvis pølser og lever, fordi mange grise er bærere af hepatitis E.- Tidligere troede man, at hovedkilden til infektion var at drikke forurenet vand under rejser uden for EU. Men nu ved vi, at den vigtigste kilde til overførsel af sygdommen i Europa er mad, siger Rosina Girones.Forskerne kommer i rapporten blandt andet frem til, at tilfælde af smitte med hepatitis E er steget fra 514 i 2005 til 5.617 tilfælde i 2015.

Dermed har sygdommen i de seneste år været stærkt stigende. I alt er mere end 21.000 tilfælde af hepatitis E-infektioner blevet rapporteret hos mennesker i løbet af de seneste 10 år.

Vi gør stilfærdigt opmærksom på, at danskernes nationalpålæg, leverpostej, kun opvarmes i vandbad i en ovn og at virus er særligt koncentreret i svinenes levere.

Infektionen kan have både et mildt forløb, være influenzalignende og i særlige tilfælde føre til livstruende leversvigt. Især gravide og nyopererede  organmodtagere er udsat.

En engelsk speciallæge i mave-tarmsygdomme ved Exeter Univertitetet,  fraråder både gravide og nyopererede organmodtagere at spise svinekød i det hele taget.

  • Hepatitis E er en infektion af leveren, som skyldes et virus.
  • De fleste mennesker, som smittes med hepatitis E vil dog kun opleve milde symptomer, men smittes eksempelvis patienter med leverskader eller et svagt immunsystem, så kan sygdommen dræbe.
  • 28 EU-borgere er i løbet af ti år døde af sygdommen, og sygdommen har været stærkt stigende i EU i de seneste år.
  • I alt er mere end 21.000 tilfælde af hepatitis E-infektioner blevet rapporteret hos mennesker i løbet af de seneste 10 år i EU.

    Kilde: Hepatitis E in the EU/EEA, 2005-2015

  • Læs også her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-om-smitsom-levervirus-her-er-tre-gode-raad-til-gennemstegning-af-grillmaden

Kilde: EU-rapport advarer om hepatitis i svinekød: Sørg for at gennemstege grillpølsen | Nyheder | DR

Nye regler får økologisk honningproduktion til at boome

http://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article9716443.ece?utm_campaign=Morgen&utm_content=2017-07-11%2010%3A01%3A27&utm_medium=top&utm_source=Feed

Leder: Greenwashing af klimabelastende mælk.

20170628_160608-1798008781
Rene hænder, nystrøget skjorte og velfriseret bondemand skal sælge de GMO frit fodrede køers mælk

Økologi i metermål

Der er gået inflation i grøn produktion, for selv om økologiske køer ikke får GMO foder, lanceres nu et nyt mælkekoncept, hvor køerne altså ikke er økologiske, men alligevel overholder reglen om ikke at servere  genmodificerede forderstoffer for dem. Hvorfor nu det?

Landbruget som sådan tager jo ikke afstand fra genmodificerede planter, som kan sprøjtes med for eksempel Round-Up eller fra genmodificerede dyr. Og der er heller ikke et stærkt pres fra kunderne for at undgå de genmodificerede produkter i kvægfoderet. Ja der er overhovedet ingen dokumentation for, at denne produktion har nogen positiv virkning på miljøet.

Det ser ud til at mælkebønderne har “opfundet” et særligt “feel-good” produkt, som kan sælges for en højere pris til bekymrede, velhavende forbrugere i den højere middelklasse. De betaler gerne lidt ekstra for at få dulmet nerverne og plejet den gode miljøbevidsthed, selv om alle køer er en stor klimabelastning, og især de økologiske køer, der kan komme på græs om sommeren, står for en væsentlig del af udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

20170707_163035-1734541687
Velbarberet og i helt rent og nystrøget arbejdstøj smiler bonden til kunden…de renvaskede røde køer (der ligner RDM, rød dansk malkerace) glor bare dumt
20170630_0808002075470915
Masser af halm, bjerge af foder og en kærlig staldarbejder i helt rent tøj skal nok få pengene op af lommerne på Irmasegmentet på Østerbro

 

Vi får ret igen, desværre

20170704_1854251927150854Vi kan godt lide at få ret her på redaktionen, men somme tider overskygger emnets alvor denne selvfede fornøjelse.

Forleden skrev vi med solide mængder galgenhumor, at læserne godt kunne forberede sig på at blive stegt. Jordens bliver varmere  hurtigere end nogen kan forestille sig.

Nu bekræftes denne frygt af fysikeren Stephen Hawkins, der i Metro Xpress refereres for, at Jorden kan blive lige så varm og ubeboelig som planeten Venus inden for ret kort tid.

Kjeld Hansen: Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad

I et læserbrev i Horsens Folkeblad causerer Kjeld Hansen over forekomsten af glyfosphat i hhv. børns og voksnes urin…

Forfatteren fra Klippunge skriver bl.a:

For et år siden påviste Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet rester af glyphosat i urinen fra samtlige børn, man undersøger. Også i Tyskland er der konstateret en udbredt forekomst af sprøjtemidler i folks urin. Det er baggrunden for, at de tyske bryggerier kræver sprøjtefrit maltbyg til deres produktion. Så fremover kan de voksne drikke deres rene øl og whisky, mens børn og gravide må tage til takke med den forurenede mad. Men det er ikke noget problem ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). På samrådet fastslog ministeren: – Man kan stole på, at myndighederne sikrer høj forbrugerbeskyttelse. Samtidig med at landbrug og gartneri fremover kan bruge de stoffer, der er nødvendige for produktionen.

Kilde: Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad | Debat | hsfo.dk

Debat: Kære politikere, kom ind i klimakampen og æd jeres kaninkost

Dejlig vegetarret fra caféen på Charlottenborg. Friske nye gulerødder. Namnam. Fem ud af seks retter på menuen er kødfri. Dagens ret ovenfor kostede 85 kr. Med et glas frisk appelsinjuice og dessert med en rigtig god kop te kom regningen ikke over de to hundrede kroner.

I Altinget skriver to kronikører vittigt og klogt om den hysteriske reaktion på den ene ugentlige kødløse  dag, som Folketingets kantine har indført. De citerer Søren Espersen fra DF og skriver bl.a:

“Hvorfor straffer man os, der kan lide kød, når vegetarerne får deres mad hver dag? Jeg forstår ikke, at det skal laves om. Folk skal da have det, de vil have? Det er bestemt ikke fint med et miljøpolitisk tiltag som dette. Dem, der vil spise som kaniner, kan gøre det, men vi skal have vores kød. Er det noget, Alternativet har fundet på?”

At sammenligne en kødfri kost med kaninføde var din sjoveste onkels yndlingsjoke engang i de tidlige 90’ere. Dengang trak man kækt på smilebåndet. Men i dag, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne allerede er massive. Hvor naturvidenskabelige forskere står i kø for at give den ene mere dystre prognose af fremtiden efter den anden, gør tåbeligheden trods alt for ondt.

Kilde: Debat: Kære politikere, kom ind i klimakampen, og æd jeres kaninkost – Altinget – Alt om politik

Gmo? Det fik de da heller ikke i gamle dage…

Det er symptomatisk for dansk landbrug, at man markedsfører sig på det, som fødevarerne ikke indeholder. Mælk uden laktose. Mel uden gluten. Mikromælk uden fedt.  Kød uden antibiotika.

Man kan også købe cola uden sukker.

Kommunaldirektør: Du kan tørre røv i branding – Altinget – Alt om politik

http://www.altinget.dk/artikel/kommunaldirektoer-du-kan-toerre-roev-i-branding?ref=newsletter&refid=24613&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

Brexit kan give stort overskud i forbindelse med fald i englandseksporten

20170602_150451-1
Kødeksport til England er en dårlig forretning

Selv om man ikke oplyser relevante tal for den økonomiske gevinst men nøjes med det mere imposante tal  for omsætningen, “eksportkronerne”,  så må man ved nærmere eftertanke erkende, at katastrofen for fødevareeksporten til et England uden for EU, som KU antyder, snart kan blive en fordel. Eksporten giver nemlig dundrende underskud.  Fyens Tidende citerer Finans.dk og skriver bl.a:

Københavns Universitet offentliggør fredag en omfattende analyse, som konkluderer, at den danske eksport af fødevarer og landbrugsprodukter til Storbritannien må forventes at falde med 79 procent. Det forudsætter, at briterne forlader EU uden en frihandelsaftale. Selv hvis briterne indgår en frihandelsaftale med EU, vil den danske landbrugseksport falde med 48 procent.

– Analysen dokumenterer, hvor afgørende det er, at vi får knyttet Storbritannien tæt til EU. Vi eksporterer årligt kvalitetsfødevarer for over 12 milliarder kroner til Storbritannien, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Finans.

Kilde: Brexit kan knuse dansk milliardeksport til Storbritannien | Erhverv | Fyens.dk

Esben Løgnhals Lunde tage munden for fuld, når han påstår, at en analyse “dokumenterer” noget som helst. Og han gengiver som nævnt alene omsætningen og ikke de økonomiske tab, eksporten medfører. Dem skriver Fødevarewatch derimod om:

Danish Crown indkasserer trecifret millionunderskud i Tulip Ltd
Helt som forventet må den britiske Tulip notere trecifret milliontab.

 http://fodevarewatch.dk/secure/Fodevarer/article9683217.ece?utm_campaign=Middag&utm_content=2017-06-27%2012%3A16%3A03&utm_medium=top&utm_source=Feed

Også mælkeproduktionen hos ARLA  gav underskud.

Finans skrev i 2014 bl.a:

Arla Foods Limited, AFL, der omfatter størstedelen af Arlas aktiviteter i Storbritannien, har i 2014 haft et underskud før skat på 924 mio. kr. I 2013 havde AFL et underskud på 197 mio. kr. Udover disse underskud på driften har der været store underskud i de pensionsordninger, der skal dække Arlas britiske medarbejdere. Dette underskud skal Arla dække

Et år senere meddelte man bl.a:

Arla-koncernens største datterselskab i Storbritannien, Arla Foods Limited, har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2015, som FødevareWatch har gennemgået.

Regnskabet viser et dundrende underskud på 63,8 mio. pund før skat, svarende til 530 mio. kr.

Selskabet er Arlas driftsselskab i Storbritannien og omfatter størstedelen af andelsmejeriets aktiviteter i landet målt på omsætning.

I 2014 lød resultatet på minus 88 mio. pund (730 mio. kr.). Samlet har mejerikoncernen tabt 1,26 mia. kr. på to år i sit driftsselskab i Storbritannien.

http://finans.dk/Watches/fodevarewatch/ECE9090106/arlas-stoerste-selskab-i-storbritannien-taber-halv-milliard/?ctxref=ext

Det ser altså ud til, at der er mange penge at spare for det landmandsejede selskab ved at holde op med at sælge varerne med tab i England. Brexit må anses for en god mulighed for at få stoppet denne helt igennem idiotiske forretning, som kun finansieres med bl.a. danske landmænds ekstreme daglige låneoptagelse.

PS:

Arlas våde drømme om at kunne måle sig med de største aktører på mælkemarkedet ser ud til at gå rivende galt. Indtoget på det tyske marked har ligeledes medført store tab. Det går simpelthen ad Hækkenfelt til. Food Supply skrev 17. marts 2017 bl.a:.

Det nordiske mejeriselskab har tabt 6 år i træk.

Så meget har Arlas tyske datterselskab tabt i Tyskland i de seneste år, skriver Finans.dk.

Og i 2016 forventes tabet at være trekvart milliard.

http://www.food-supply.dk/article/view/395030/rodt_maelkeresultat_arla_har_blodt_for_milliarder_i_tyskland?ref=rss#od forretning at nedlægge nogle f

Så måske er det er rigtig god forretning at nedlægge nogle danske landbrugsarealer, som det nævnes i et læserbrev i forbindelse med implementeringen af EUs vandbeskyttelsesdirektiver  i Nordsminde Fjord. Martin Merrild og Jens Gammelgaard skriver bl.a:

Halvdelen af landbrugsjorden kan ikke længere dyrkes og må simpelthen tages ud af drift. Så klar er konklusionen i en ny rapport fra Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt området ved Norsminde Fjord, og resultatet viser altså, at skal de såkaldte vandplaner opfyldes, så må man stoppe med at dyrke lige under halvdelen af jorden i området op til fjorden fra 2027.

https://www.lf.dk/kontakt/presseforum/kommentarer/2017/vandplaner-vil-koste-landdistrikterne-dyrt#.WVNh81FLdA8

 

 

Axelborg og ØL sætter hælene i overfor økologistramninger

Under Maltas formandsskab for EU er der fremkommet et forslag til stamninger af økologireglerne, som reelt er et stort kompromis mellem EUlandene. Danmark ville stemme imod det nye forslag, som nu alligevel fremsættes. Altinget skriver bl.a:

Landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed glæder sig først og fremmest over, at Malta ikke kom igennem med forslaget.

“Hele udgangspunktet har været elendigt. Man er startet ud med et meget dårligt forslag, man har skullet reparere på, og samtidigt har man gerne villet indføre nogle konkrete ændringer, der har været svære og kontroversielle at lande,” siger Sybille Kyed.

Var det kommet til en afstemning om det maltesiske forslag, så håbede Økologisk Landsforening da også, at Danmark ville stemme imod.

Set fra dansk side var udfordringen med det seneste forslag blandt andet, at der var kommet nye ændringer, hvor kravet til størrelsen på hønsehuse var blevet skærpede. Samtidigt var der også nye krav til farvande for linemuslingeproduktion, som i realiteten kunne betyde, at man måtte lukke den danske produktion.

“Det kommer lidt an på tolkningen af de ting, der lå i forslaget, men det så ud til at kunne betyde, at halvdelen af vores økologiske tomatproduktion, 90 procent af vores økologiske muslingeproduktion og hele vores ægproduktion ville blive alvorligt påvirket af de her forslag,” forklarer Lars Holdensen og tilføjer: “Det er klart, at de her ting ville vi ikke kunne holde til og derfor ikke bakke op om,” siger han.

Kilde: Økologiforhandlinger i EU lider nyt knæk – Altinget: fødevarer

Den korrupte svane

index
Man kan nu formedelst €2.000 ansøge om at få sin investeringsforening svanemærket. Korruption i mindre omfang, som det måtte forekomme i Italien, Bahrain, Saudiarabien, Oman eller Senegal accepteres af Miljømærkning Danmark, der uddeler mærkerne.

Miljømærkning Danmark har sammen med andre nordiske lande udvidet den kendte svanemærkning til også at omfatte investeringsbeviser i investeringsforeninger. For at få svanemærket skal investeringsforeningen leve op til forskellige krav herunder bl.a:

The fund may not invest in government bonds issued by countries which are ranked below the 70 best-ranked countries in the currently valid Transparency International’s Corruption Perceptions Index ( Kilde: Background_document s 18)

Det betyder på almindeligt dansk, at en investeringsforening gerne må opkøbe statsobligationer fra lande, der ligger på de 70 øverste pladser i et internationalt korruptionsindex, udarbejdet af Transparency International. Nummer 70 på  listen, der toppes af Danmark og New Zealand, deles af Ghana og Bahrain, der begge opnår 43 af 100 mulige point på antikoruptionsskalaen, altså under halvdelen. Dette niveau beskriver Transparency  Internationsal som “Mostly corrupt” på wikipediasiden om dette index, Andre medlemmer af de fine selskab fremgår af nedenstående screendump.

Den danske hjemmeside, der reklamerer for mærket, der koster € 2.000 at ansøge om, skriver lidt ubehjælpsomt:

Fonden skal udelukke virksomheder, der ikke følger internationale normer og konventioner: ILO, menneskerettighederne, grov korruption og grove miljøovertrædelser.

Man mener givet vis ikke, hvad man skriver, nemlig at grov korruption er en del af de “internationale normer”, men snarere at man ikke må investere i lande, der er præget af “grov korruption”

korrupte_lande
Disse lande er i følge Miljømærkning Danmark ikke præget af “grov korruption”. Skulle der alligevel forekomme lidt korruption ude i hjørnerne, er dette ingen hindring for at støtte regeringen ved at købe statsobligationer og samtidig flage med sit fine svanemærke

Kære læser. Forbered dig på at blive stegt

Når de frosne jordlag tør, begynder de at flyde som en tyk vædske
Når de frosne jordlag tør, begynder de at flyde som en tyk væske. Wikipedia

Drivhusgas 300 gange stærkere end CO2 truer i Arktis. Hurtig temperaturstigning kan frygtes. Her hjælper faktor 50 ikke en dyt.

I denne grilltid kender de fleste duften af brændt kød og branket fedt.
Men de færreste regner vel med selv at ende som et halvforkullet kødstykke på grund af klimaændringer. Nye målinger af  arktiske bidrag med drivhusgassen N2O synes at øge faren for global forkulning dramatisk. N2O er en 300 gange kraftigere drivhusgas end CO2 og da et areal på knap 2 mio. km2 kan frigøre  både denne og andre drivhusgasser, må vi nok se i øjnene, at vi er kommet over på den forkerte side af “the tipping point”, hvor opvarmningen løber løbsk og ikke mere kan standses.

Uden sammenligning i øvrigt skal vi bringe i erindring, at drivhuseffekten på Venus har bragt overfladetemperaturen op på 462 grader C.  Menneskefedt branker ved ca. 200 grader C.

Vi har her på siden nægtet at tage del i den forlorne klimaoptimisme, som trives på COP15 møder, ved parisiske aftaler osv. Vi har påpeget at tajgaen tør, at ishavet er begyndt at frigive metanbobler og nu foreligger der oplysninger om, at endnu en potent klimagas, N2O, frigives efterhånden som permafrosten slipper sit tag i den i arktiske egne. Videnskab.dk skriver bl.a:

Adskillige studier har rapporteret om de kæmpestore mængder af CO2, der ligger fanget i permafrosten i Arktis, og den risiko de udgør. Kun få har set nærmere på den endnu mere potente slægtning, dinitrogenoxid, der er næsten 300 gange så kraftigt virkende som CO2 til at holde på varmen fra Solen og opvarme kloden.

Kilde: Drivhusgas 300 gange stærkere end CO2 truer i Arktis | Videnskab.dk

Økologisk Landsforening vil have EU øko-regler svækket

Økologisk Landsforening skriver på sin hjemmeside bl.a:

ØL’s ønsker til ny økologiforordning:

  • Natur- og klimatiltag samt krav til transport og slagtning af økologiske dyr skal indarbejdes i regelsættet. (Kommentar: Hvis disse krav og tiltag tillader for eksempel produktion af økologisk mælk, ost m.v, så vil klimaet blive belastet voldsomt, fordi økologisk køer faktisk er større klimasvin end almindelige køer. Og de er ret slemme, fordi en ko udskiller store mængder metan og fordi den æder meget foder i forhold til udbyttet. Køer på græs bidrager til stor udvaskning af næringsstoffer især fra sandede jorder, der ofte er udlagt til græsning (Vestjylland, vest for israndslinjen).
  • Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til mad. (Joe, men har det nu så meget med økologisk landbrug at gøre…??? Her er der nok mest tale om at lefle for Irmasegmentet og deres pragtbørn, som man kan servere alt mulig for, fordi indpakningen er økologisk…)
  • Der skal skabes mulighed for at lave forsøg i den økologiske produktion, uden at jord og dyr, der deltager i forsøgene, mister deres økologistatus. (En klar svækkelse. Forsøgsordninger ledsages almindeligvis af store ekstratilskud for for eksempel GUDP midlerne, så det er en god forretning. Og så vil økologerne have lov til at eksperimentere, altså sætte økologikravene ud af kraft, og samtidig bevare deres fine røde stempel. Det er vist ren, økologisk dobbeltmoral.)
  • Det skal være lettere at få nye stoffer ind på positivlisten for tilladte gødningsprodukter. ØL foreslår, at et stof kan tillades, hvis ét land ønsker det, og ingen lande har indvendinger mod brugen af stoffet. (Det er da mærkeligt, at det ikke er miljøfagfolk, der godkender nye gødningsstoffer, men branchen selv, som jo nok kunne have interesse i mere gødning. Den røde løber rulles ud for større forbrug af hjælpestoffer i den såkaldte økologiske produktion. Problemet er, at denne ikke kan være så intensiv som almindelig kemibaseret produktion. Og det forsøger man så at komme over ved at tillade alle mulige gødningsstoffer.)
  • Økologisk landbrug skal udvikles i flere tempi. I dag bremses udviklingen af økologisk produktion i de lande, hvor man er langt fremme, fordi de lande, der hænger i bremsen, rent faktisk bruger bremsen til at forhindre en udvikling af økologien. ØL foreslår derfor, at de lande, hvor den økologiske produktion er lille, kan få længere tid til at tilpasse sig nye regler. (Vi forstår ikke koblingen af graden af økologisk udvikling og brugenes størrelse. Forslaget er vist noget  økologisk vrøvl…)

Ingen løsning efter 10 år: Økologer er stadig afhængige af konventionel gylle og roundup- sprøjtet halm

Økologernes løfter har i årevis overdøvet deres udflugter for at kalde sig “økologer” den ene dag og den næste sprede husdyrgødning fra nærmeste svinefabrik ud over deres “økologiske” grøntsager.

Og deres overlykkelige grise får dejlig round-up sprøjtet halm og lidt zinkoxid til at klare maveproblemerne med. Men trods økologernes fromme ønsker er den såkaldt økologiske produktion stadig fuldstændig afhængig af sine konventionelle naboer, hvorfor den aldrig kan blive andet eller mere end en lille bitte nicheproduktion. Landbrugsavisen skrev i 2007, altså for ti år siden om dilemmaet bl.a:

Økologiske landmænd er afhængige af at kunne bruge halm og husdyrgødning fra konventionelle kvæg- og svinebrug. Det fastslår en rapport lavet i samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Dermed sidder økologerne i et dilemma, som nager mange økologer:

Læs videre Ingen løsning efter 10 år: Økologer er stadig afhængige af konventionel gylle og roundup- sprøjtet halm

Uddannet økolog fornægter den økologiske tanke

Møllerup Gods
Møllerup Gods

Godsejeren Anne Sofie Gamborg til Møllerup Gods har indset  at  økologi er et bluffnummer. Hun har erkendt, at økologisk kødproduktion belaster klimaet og er derfor blevet udelukkende planteavler. Økologien har hun givet fingeren. Til Landbrugsavisen siger hun afslørende om de højhellige økologer bl.a:

”Jeg er udlært på den økologiske landbrugsskole, men jeg er ikke økolog. Der er bæredygtighedsmæssige udfordringer, så jeg ikke synes, det er en god ide. Økologi holder ikke uden 70 kg N fra svineproduktionen. Økologi skal vi blive bedre, og vi har ikke løsningen endnu.”

Kilde: DN: Økologi er ikke en niche | Landbrugsavisen

Så rasler svinepriserne igen

I maj måned 2017, faktisk for mindre end en måned siden, jublede Axelborg i en højstemt prognose og forsangeren, Klaus Kaiser meddelte Landbrugsavisen bl.a:

»Især svineproducenterne har udsigt til en særdeles fornuftig indtjening i 2017«

Landbrugsavisen fortsatte:

Han forklarer konjunkturvendingen med stærk efterspørgsel fra Kina og andre asiatiske lande. Dertil kommer en global begrænsning af landbrugsproduktionen i 2015 og 2016, hvor priserne generelt set var meget lave. Svineproducenterne går fra et gennemsnitligt driftsresultat efter ejerløn på minus en halv mio. kr. i 2015 til et forventet overskud på næsten 1,4 mio. kr. i 2017.

Seges’ erhvervsøkonomiske chef trak også kinakortet:

»Landmændenes indtjening stiger, fordi priserne på mælk og svinekød drives i vejret af en stærk efterspørgsel fra især Asien anført af Kina. […],«

Nu har piben fået en hel anden lyd, og kinakortet den modsatte værdi. Om pressede svinepriser på eksportmarkederne flæber Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling til Fødevarewatch:

“Indkøberne forsøger at udnytte situationen til at presse priserne, men de møder fortsat en del modstand. Vi har set sivende priser for kamme, bove, forender og skinker, men der bliver kæmpet “fra hus til hus”, da der ikke er et decideret overudbud i markedet.”

Og Kinakortet smider han som trumf, idet han oplyser at:

Årsagen (til de vigende priser, red.) er ifølge slagterikæmpens eksportafdeling, en lidt lavere eksport til Kina, der har rykket på balancen i markedet for flere delstykker…

Jubelprognosen fra maj holdt under en måned.

Kilde: Danish Crown: Pres på markederne for fersk kød