Kategoriarkiv: Biogas og energipil

Debat: Biogas er gårsdagens teknologi

Biogas indgår ikke i fremtidens energiforsyning.

I en nylig offentliggjort rapport fra Energistyrelsen anbefales det, at Danmark i fremtiden øger elektrificering med strøm fra vindmøller og solceller og anvender strømmen i store fjernvarmepumper, til el-biler, el-færger og lignende. Men der nævnes ikke med et ord, at biogas bliver en vigtig kilde til energi i fremtiden.

Gennem 40 år har man gjort utallige forsøg med produktion af biogas fra bl.a. husdyrgødning (gylle), storbyslam, slagteriaffald og energiafgrøder, men fælles for alle disse tiltag på biogasområdet er, at disse biogasværker kun har kunnet løbe rundt med store offentlige subsidier. Mange af de byggede anlæg er da også enten helt lukket – eller rekunstrueret med ny kapital. Ikke desto mindre bygges der fortsat nye biogasanlæg – og flere ligger på tegnebrætet. Læs videre Debat: Biogas er gårsdagens teknologi

Biogasfatamorganaet på Samsø. Projektmageri for millioner.

Forsiden til den 50 sider lange rapport, som Samsø Kommune har stået for udgivelsen af
Forsiden til den 50 sider lange rapport, som Samsø Kommune har stået for udgivelsen af

På Samsø bor nogle fantaster, der drømmer våde drømme om et gigantisk biogasanlæg. Virkeliggørelsen af drømmene skulle i 2015 fremmes ved et ”projekt” til 3.9 mio. kroner, hvoraf 2.7 mio. er betalt af skatteyderne. Det kaldtes ”Biogas til transport”. Læs videre Biogasfatamorganaet på Samsø. Projektmageri for millioner.

Concito 2015: Tvivlsom miljøgevinst ved at bruge biogas i transportsektoren

Tankvogn læsser det afgassede produkt for at levere det til landbruget som forstærket gødning
Tankvogn læsser det afgassede produkt for at levere det til landbruget som forstærket gødning

I rapporten “Bæredygtig biogasproduktion i Danmark” udgivet august 2015 skriver forskerne om biogas i transportsektoren bl.a:

Tallene for denne vurdering er indhentet fra Energistyrelsens rapport om alternative drivmidler, som viser en gevinst ved at bruge biogas til transport (Energistyrelsen, 2012). Sidstnævnte understreger blandt andet også, at biogas er mindre effektivt i en busmotor sammenlignet med diesel, og at udslippet af CH4 og N2O under forbrænding af bio-gassen i motoren er højere end ved dens fossile modstykker.

Kombinationen af en lavere effektivitet og et højere udslip af drivhusgasser under kørsel annullerer dermed fordelene ved at fortrænge diesel. (s. 29)

Kilde: Concitos rapport.

Projektmagernes håndlangere

Tilskudsordningerne til biogas er så generøse, at der er opstået en sektor af rådgivere, der kan regne den ud, fordi de kender alle tilskudsmuligheder. Der er således ingen grund til at bruge offentlige penge på flere udredninger, rapporter eller andre studier. Spørg Dansk Energirådgivning og få svar helt gratis. På firmaets hjemmeside reklamerer man med bl.a. dette:

Vores koncept | No Cure, No Pay

Hvorfor vælge Dansk Energirådgivning? Bl.a. fordi vi ikke skal have honorar, hvis du ikke ønsker at gennemføre de energibesparelser, som vi identificerer hos dig… ÆGTE “NO CURE, NO PAY” Vi laver en screening for dig uden omkostninger. De projekter, som vi identificerer fremlægger vi for dig. Lever ingen af projekterne op til de ønskede mål, er vores indsats uden honorar. VORES EKSPERTISE SIKRER DE BEDSTE LØSNINGER Vi har stor teknisk know-how omkring energioptimering og -omlægning. Som eksperter indenfor energitilskud har vi et solidt samarbejde med både Energistyrelsen og energiselskaber i hele landet. Derfor kan vi finde de optimale løsninger til det konkrete projekt. VI STÅR INDE FOR BESPARELSEN Du får den besparelse, du bliver stillet i udsigt, og hele tilskuddet går direkte fra energiselskabet til dig. Vi udarbejder et samlet beslutningsgrundlag for dit projekt – herunder tilskuddets størrelse og projektets tilbagebetalingstid.

Kilde: No Cure, No Pay – Dansk Energirådgivning

Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind | Ingeniøren

tilskud til biogas er ude af kontrol
Tilskud til biogas er ude af kontrol

Biogaseventyret har kostet skatteyderne et ukendt antal milliarder, og nu viser det sig, at støtten er helt ude af kontrol. Entreprenante projektmagere bygger hovedløst løs med blikket fast rettet på de generøse støtteordninger. Samtidig ignorererer de, at der ikke er dokumentation for nogen som helst positiv miljø eller klimagevinst ved at opbygge de gigantiske anlæg. Løs snak og hallelujaagtig  lovprisning mangler derimod ikke.

Ingeniøren skrev om forholdet i dec. 2016 bl.a:

I forrige uge tog Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, første spadestik til tre nye storskala­anlæg, som alle skal stå klar i 2018. Yderligere ti storskala-anlæg er i pipelinen frem mod 2040. Selvom Nature Energys udbygning er helt i tråd med målsætningerne i energiaftalen fra 2012 og Energistyrelsens basisfremskrivningen fra samme år, varsler energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) nu, at tiden er inde til at reducere støtten. I seneste fremskrivning fra Energistyrelsen forventes støtten til biogas at stige fra godt en mia i år til over 1,6 mia. i 2017. ‘Jeg kan konstatere, at støtte­omkostningerne til biogas har passeret en milliard kroner om året, og jeg mener, der er behov for at se på mulighederne for at begrænse omkostningerne,’ skriver ministeren i et svar til Ingeniøren.

Kilde: Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind | Ingeniøren

Biogasbedraget på Samsø har kostet skatteyderne millioner

Vindmøller Samsø Paludan Flak 2
Placeringen af nogle vindmøller på grundt vand omkring Samsø har affødt en form for storhedsvanvid, fordi “øen” har overskud af “grøn energi” som så “eksporteres til fastlandet.” Øen kalder sig “Danmarks Vedvarende Energiø”, VEØ”. Gassen til at drive færgen importeres dog stadig fra Holland. Vi gør diskret opmærksom på, at forholdet skyldes massiv fraflytning og mangel på egentlig industri på øen. Samme situation gælder forøvrigt for Mors. Hvor man også gik bananas med hensyn til investeringer i vindenergi for nogle år siden. Nu siger man stop.

Samsø er i kommet i projektmagernes kløer.

Det fremgår af dokumenter, som sickpigs.dk har fået indsigt i, at der allerede er brugt millioner af offentlige kroner i forbindelse med luftkastellet Biogas på Samsø 2020 og et lignende luftkastel, Biogas til Transport.

Betegnende er, at Samsø Kommune har brugt over 700.000 kroner som betaling for “konsulentydelser” fra det såkaldte Energiakademi, hvor der siddes i rundkreds og laves brainstorms, vidensdeling og Community Power. Det ledes af en såkaldt “miljølærer” og landmand, Søren Hermansen, der har ansat dele af sine familie i virksomheden. Læs videre Biogasbedraget på Samsø har kostet skatteyderne millioner

En forsker udtaler sig om biogas

Denne udtalelse er fra 2012.

Rikke Bagger Jørgensen DTU
Rikke Bagger Jørgensen DTU. Foto DTU

Der mangler livscyklus analyser (LCA), der dokumenterer, at det er fornuftigt at udnytte den store mængde gylle, den danske husdyrproduktion efterlader til biogas. Man kan udnytte metan fra husdyr­gød­nin­gen til varme, men da fx energiforbruget til opførelse og drift af anlæggene er dårligt dokumenteret, og husdyrproduktionen i sig selv er en stor belastning for miljøet i form af store drivhusgasudledninger, vandforbrug, energiforbrug etc., bør der foretages livscyklusvurderinger, der inddrager alle led i processen. Læs videre En forsker udtaler sig om biogas

Biogasbedraget på Samsø. Åbent brev til borgmesteren

Kartoffel nedsvedet Reglone eller Roundup
Nedvisnede kartoffelplanter fra Samsø

Til
Borgmester Marcel Meijer
Samsø Kommune.

Kære Marcel Meijer

ÅBENT BREV

 

Biogas på Samsø er en fuser

 

Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.

Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.

Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.

Læs videre Biogasbedraget på Samsø. Åbent brev til borgmesteren

Leder: Bodil Harder fra energistyrelsen pynter på biogassen

Bodil Harder manipulerer med læserne.

Det er ikke kønt at se hvordan Bodil Harder fra Energistyrelsen går i brechen for den gyllebaserede biogas i Ingeniøren. (Kronik: Hvad ved vi om biogassens klimagevinster? 10 november 2016)

Ikke blot taler hun imod bedre vidende, men når hun skriver, at der fortsat er en

betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

så passer det simpelthen ikke. Damen regner kun gassens bruttoindhold af energi med og ser bort fra alle energiomkostningerne. Det er nemlig ikke energimæssigt gratis at oprette et biogasanlæg. Ståltankene er store energisyndere, men også tankvogne, rørsystemer, isolering, pumper, bygninger og andre installationer belaster CO2 regnskabet betydeligt, inden der er produceret bare en lille bitte smule biogas. Og det ser Bodil Harder bekvemt bort fra. Og at biogas jo som naturgas frigør et CO2 lager indgår heller ikke i Bodils regnestykke.

Hun har heller ikke sat sig ind i hvor meget gylle der skal forgasses før CO2-gælden er betalt, så måske kan det slet ikke lade sig gøre inden værket engang med stort energiforbrug skal skrottes.

Concito har pillet alle hallelujaplanerne for biogas fra hinanden. Tænketanken udgav i 2014 en sober rapport, “Bæredygtig biogasproduktion i Danmark”, hvor man bl.a. skriver:

Resultaterne præsenteret i denne rapport viser, at den mest typiske form for bio-gasproduktion i Danmark (gylle med fødevareindustriaffald som cosubstrat) ikke er forbundet med CO2-reduktioner og i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering med de her valgte forudsætninger.

Det ved Bodil Harder udmærket. Men hun holder tand for tunge. Hun får sin løn for at lade biogasillusionen bestå så længe som muligt. Der er nemlig mange gode tilskudskroner gemt i den.

http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/biogas_raport_240815.pdf

Overdreven klimaeffekt ved biogas fra energistyrelsen

Bodil Harder skrev i en kommentar i Ingeniøren bl.a:

Der er fortsat en betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

Sickpigs har spurgt ind til påstanden, som dog forbliver udokumenteret. Bodil oplyser dog at klimabelastningen fra opbygning og drift af biogasanlægget ikke indgår i beregningen af klimagevinsten.

Der er tale om en betydelig klimabelastning idet der anvendes store mængder stål til reaktortankene, der yderligere skal isoleres med klimabelastende isoleringsmaterialer. Derudover består anlægget af bygninger, teknik og store tankvogne, der kører frem og tilbage med gylle m.m. Alt sammen belaster klimaet, så et biogasanlæg lægger ud med en stor CO2 gæld.

Bodil Harder kan ikke oplyse hvor længe en gyllebaseret bniogasanlæg skal være i drift før der opstår en reel klimagevinst.

Vi spurgte Bodil Harder:

Har du kendskab til beregninger af, hvor længe et gyllebaseret anlæg skal være i drift, inden det har betalt sin CO2 gæld tilbage?

Og hun svarede klart:

Nej det har jeg ikke.

 

 

Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Støttet af Veluxfonden har CONCITO udarbejdet en meget grundig og redelig rapport om biogassens klimavirkninger. Af konklusionen fremgår det, at gyllebaseret biogas, ja biogas overhovedet, ikke har nogen positiv klimaeffekt. Desuden stiger udvaskningen af både nitrat og fosfor. Concito skriver bl.a:

Uden at vurdere de ovennævnte faktorer er risikoen i dag, at man etablerer en biogasproduktion, som reelt ikke har de klima – og miljøfordele, som man ellers har forudsat politisk, og som danner grundlag for de økonomiske støttemidler. Endvidere er det sandsynligt, at støttemidlerne skal indrettes anderledes for at sikre en mere klimavenlig biogasproduktion. Endeligt udfordrer resultaterne fra denne rapport påstande om, at biogas reducerer ammoniakudledningen. Den øgede mængde uorganiske kvælstof, den højere pH – værdi samt det faktum, at der med afgasset gylle tilføres en større mængde N  (cosubstratets N) gør, at den forrådnede biomasse er forbundet med en risiko for højere ammoniakudledninger. Det endelige resultat vil af hænge af forholdene i marken.

Læs videre Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Myndighederne kender til fifleriet med udnyttelsesprocenterne i biogasgyllen.

Forskere på Aarhus Universitet har í 2012 udarbejdet et notat til myndighederne, hvoraf det fremgår, at biogasgylle sviner mere end almindelig gylle. I notatet skriver forskerne bl.a:

NaturErhvervstyrelsen (NEST) har anmodet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en kort redegørelse vedrørende betydningen af udnyttelsesprocenten for den beregnede udvaskning fra afgasset gylle . Baggrund for bestillingen Som baggrund for bestillingen nævner NEST, at biogasanlæg potentielt kan anvendes til at reducere miljøpåvirkningerne både i forhold til nitratudvaskningen og fosforoverskuddet. Den nuværende miljøregulering indeholder dog i dag elementer som gør, at det miljømæssige potentiale ikke fuldt udnyttes. Et af hovedproblemerne i denne sammenhæng er, at der er betydelig risiko for, at anvendelse af afgasset gylle i dag øger udvaskningsrisikoen i forhold til anvendelse af alm. gylle. Kravet til udnyttelsesprocent fastsættes i dag ud fra et gennemsnit af input, dvs. at den krævede udnyttelsesprocent som regel e r under 65 % 1 , mens den reelle kvælstofeffekt kan nærme sig ca. 80%. Der er således gratis N til rådighed med øget udvaskningsrisiko til følge. Anvendes de eksisterende udvaskningsmodeller øges udvaskningen derfor ved afgasningen.

Forskerne skriver altså klokkeklart, at bioforgasset gylle giver større udvaskning med udnyttelseprocenter under 80. Og så er biogasanlæggene altså at betragte som udsmuglingscentraler for kvælstof fra dyregødning, slam, slagteriaffald, ensilage m.m.

Forskerne bemærker for eksempel om svinegylle

Ud fra forskellen mellem handelsgødning (51 kg N/ha) og 1,4 DE/ha svinegylle (58 kg N/ha) kan det beregnes , at svinegylle øger udvaskningen med (58 – 51)/1 , 4 = 5 kg N/ha pr. DE . Udbringning af 100 kg N med svinegylle øger med andre ord udvaskningen med ca. 5kg N/ha i forhold til 100 kg  handelsgødnings-N.
 

Kilde: notat-om-effekt-af-udnyttelsesprocent-for-afgasset-gylle-biogas

Masser af elastik i kvælstofmængderne i afgasset gylle. Også økobønder kan svine med kvælstoffet

Miljøstyrelsen har svaret på, hvor meget kvælstof fra et biogasanlæg der skal indgå i gødningsregnskabet. det ser ud til, at landmanden selv kan nedskrive kvælstofindholdet som det passer ham. Økologiske landmænd må gerne anvende afgasset gylle på deres økologiske marker og selv om de administrativt kun spreder 140 kilo kvælstof pr. hektar kan de i mange tilfælde ved at nedskrive udnyttelsesprocenten urealistisk lavt niveau, overgøde deres marker med stor udvaskning til vandmiljøet til følge. Miljøstyrelsen skriver til en kommunal medarbejder bl.a:

Svar Teknisk set kan ansøger selv vælge hvilken udnyttelsesprocent, der indtastes i systemet. Men spørgsmålet er så, hvilken valgfrihed ansøger har juridisk set. Ansøgningssystemet fastsætter ikke på forhånd en procentsats for udnyttelsen af afgasset biomasse, lige som det ellers er tilfældet for gødningstyper, hvor der er en fast procentsats efter gødskningslovens regler (jf. bekendtgørelse nr. 903 af 29/07/2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække). Ansøger skal derfor – efter almindelige forvaltningsretlige principper – afgive oplysninger, som afspejler den reelle situation på husdyrbruget bedst muligt og stemmer med, hvad der faktisk skal foregå. Dvs. at der skal indtastes en udnyttelsesprocent, som stemmer med den afgassede biomasse, som ansøger forventer at modtage. Kommunen bør stille vilkår om den oplyste udnyttelsesprocent. Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af principiel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes. Med venlig hilsen Husdyrhelpdesken

Kilde: Miljøstyrelsen

Leder: Biogasfjolset fra Lemvig

Engangsregnfrakkerne skulle bæres for ikke at overføre smitte. Energiforbruget til deres fremstilling indgår ikke i miljøberegningerne for værket
Biogaselskeren til venstre viser stolt sit gyllekogeri frem for denne sides redaktør for nogle år siden

Ovre i Jylland, langt ude på landet uden for flækken ved Limfjorden, Lemvig, tosser en mand rundt på et biogasanlæg og tror, at han gør klimaet, miljøet og samfundet en tjeneste. Det er et behageligt selvbedrag, og fjolset er tåbelig nok til at indrømme det på skrift.

I en mail til en en af vore flittige og trofaste læsere skriver biogastumben fra Lemvig bl.a:

Jeg gjorde også denne gang opmærksom på, at jorden ej heller tildeles yderligere mængder kvælstof grundet biogasanlæggets tilstedeværelse.

Den korte forklaring er, at landmanden som levere dybstrøelse til biogasanlægget, har en lovgivningsmæssig udnyttelseskrav på 40% og landmanden som levere kvæggylle til biogasanlægget, har en lovgivningsmæssig udnyttelseskrav på 70%. Når vi fx blander halvt mængde af hver type (kvælstofmæssigt), så lander den gennemsnittelige lovgivningsmæssige udnyttelseskrav på (40+70)/2 = 55%. Dermed skal arealet som var tiltænkt dybstrøelsen tildeles mindre mængde handelsgødning og arealet som var tiltænkt kvæggyllen tildeles denne mere mængde handelsgødning. Disse mængder af kvælstof går lige akkurat op med hinanden.

Det fremgår af denne mærkværdige beregning, at man altså udregner den såkaldte udnyttelsesprocent for det man kommer ind i biogasanlægget og overfører den til det, der kommer ud. Det er naturligvis forkert.

Når landbruget får lov til kun at medregne 40% af kvælstoffet fra dybstrøelse i gødningsregnskabet skyldes det, at en stor del af det er bundet i halmen, der nedbrydes langsomt og derfor kun kommer til udbetaling i uorganisk form over en længere periode. Men når det hele har været igennem reaktortankenes forrådnelsesproces er en langt større del af kvælstoffet kommet på uorganisk form (man fremmer den naturlige nedbrydning) og så stiger tilgængeligheden fort planterne, med andre ord: udnyttelsesprocenten stiger dramatisk. Dette ville normalt fremgå af gødningsregnskabet, men det undgås, da reglerne ignorerer fakta på dette punkt.

Når der så ydeligere tilføres kunstgødning bliver resultatet, at den samlede mængde kvælstof reelt stiger ud over det, som landmanden indberetter i sit gødningsregnskab.

Halvhjernen fra Lemvig fortsætter sin solide strøm af sludder og vrøvl, når han skriver:

Målet for biogasanlægget er, at værne om miljøet og i særdeleshed lokalmiljøet, da gyllen bliver lugtfri efter afgasning på biogasanlægget, og en del af det organiske kvælstof bliver omdannet til ammonium kvælstof, som har den store fordel, at nitratudledningen til vandløbene i sidste ende mindskes med 58 til 60 procent.

Vi har lugtet til afgasset gylle i Lemvig. Den er langt fra lugtfri.

Og ammonium  er vandopløseligt, hvorved det for det første er umiddelbart optageligt for planterne med samtidigt udvaskes til markdræn og vandløb mange gange lettere en fast bundet kvælstof i organisk form.

Sludrehovedet fra Lemvig har aldrig dokumenteret, at udvaskningen falder med “58-60 procent”. Det er endnu en af mandens våde biogasdrømme.

 

 

Biogas: Mindre miljø for pengene

Ingeniøren skriver, som vi her på redaktionen har fremhævet i en årrække, at gyllebaseret biogas er en rigtig dårlig måde at anvende støttekroner til vedvarende energi på. Biogasanlæggene kræver fem gange mere støtte pr kilowatt end vindmøller, og miljøeffekten er endda ringere.

Gyllens energiindhold er så ringe, at det slet ikke kommer i nærheden af, hvad det kræver af energi at fremstille gylle. Klimabelastningen fra især kvæg er enorm, så hvis formålet er at sikre klimaet og undgå drivhuseffekt skulle man skrotte biogassen og alle køerne samtidig.

Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas,påstår alligevel, at restproduktet fra biogasanlæggene har mindre udvaskning af kvælstof, men dette er endnu ikke dokumenteret. En del tyder på, at den er større, da landmændene på grund af snedige afregningsregler kan sprede mere kvælstof på markerne som afgasset gylle uden at det fremgår af gødningsregnskabet.

Energiordfører Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti,  udtaler til Ingeniøren bl.a:

»Der er næsten kun det argument tilbage, at der er tale om en form for erhvervsstøtte forklædt som klimapolitik,« svarer han til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om skjult landbrugsstøtte.

Landbrugsavisen omtaler sagen:

Styrelsen udarbejdede regnemodellen i foråret, inden den rekordlave pris på at anlægge kystmøllerne var kendt. Formålet var at sammenligne støtten til forskellige typer vedvarende energi over hele anlæggenes levetid. Det koster således gennemsnitligt godt 50 øre i støtte pr. kWh at producere strøm af biogas. Strøm fra kystmøller kan med Energistyrelsens forudsætning fås for godt 10 øre i støtte pr. kWh.

Kilde: Medie: Biogas er fem gange dyrere end kystnære vindmøller | Landbrugsavisen

Stort potentiale for (tilskud til) energipil og andre flerårige energiafgrøder

En lille bitte mikroskopisk miljøeffekt skal betales dyrt til de landmænd, som vil fortsætte den intensive produktion på deres marker med en ny afgrøde, nemlig pil til afbrænding. Det er i princippet urentabelt, men så finder man på nye veje. Effektivt Landbrug refererer en rapport om energipil og skriver bl.a:

En hovedkonklusion i rapporten er, at en udbygning med energipil og andre flerårige energiafgrøder både vil kræve en formidlingsindsats i forhold til dyrkningspraksis samt økonomisk støtte, som betaler for de positive samfundsøkonomiske effekter, bl.a. mindsket udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser.

Kilde: Stort potentiale for energipil og andre flerårige energiafgrøder

Spørgsmål vedr. Solrød biogas.

Hej M. (medarbejder ved Faxe kommune.)

Som aftalt i telefonen i dag fremsætter jeg her mine spørgsmål skriftligt!

 

  1. Hvorfor betegner Faxe kommune affaldet fra Solrød Biogas A/S som “biomasse” og når VVM bekendtgørelsen og dennes vejledning tydeligt fastslår at biogas produktion er “Anlæg til bortskaffelse af affald” dette uanset om man betragter det som bilag 1 eller bilag 2 anlæg i bekendtgørelsen, ja selv den nyttige metangas omtales som affald?

 

  1. Hvorfor er ansøgninger fra Solrød Biogas A/S behandlet individuelt når det tydeligt fremgår af den enkelte  ansøgnings korte resumé at “beholderne (affaldsbeholderne) er en del af en større strategi, hvor det er intentionen at det afgassende biomasse/slam (affald) fra Solrød Biogas skal anvendes   på de ca. 3.360 hektar udspredningsarealer ejet af Bregentved gods” og samlet udgør 80.000 tons.

 

  1. Hvordan vil Faxe kommune forklarer at kommunen IKKE forbryder sig mod intentionen i VVM direktivet ved anvendelse af denne “salami-metode” når sagsbehandlingen af affald-“sites” er individuel?

 

  1. Hvad er Faxe kommunes indstilling til at 24.000 tons af de i alt 80.000 tons affald, er et “mælkesyre restprodukt”  (Eluat) som ikke er beskrevet i den gældende VVM redegørelse Solrød Biogas A/S?

 

  1. Hvor skal resten af den 200.000 tons store affaldsproduktion fra Solrød Biogas A/S affaldsbehandles?

 

  1. Hvorfor fjernede Faxe kommune EAK koderne i godkendelsen efter ansøgers anmodning og må jeg få dem oplyst så jeg har en chance for at se hvad affaldet indeholder?

 

  1. Hvorfor  referer Faxe kommune til forsøg i Foulum der siger “At afgasset biomasse er et bedre gødningsprodukt end den ubehandlede gylle” når affaldet fra Solrød Biogas ikke er gylle, men et blandingsaffald med kun 26,6% husdyrgødning (gylle+tørstof)

 

  1. Samme forsøg i Foulum viste at:

 

” Effekten af afgasning af gyllen afhænger af mængden af energiafgrøder i biomassen. Jo større et indhold af bioenergiafgrøder, som eksempelvis majsensilage, der er i biomassen, desto mindre er reduktionen i udvaskning af kvælstof. Det vil sige, at effekten er ringere, eller at der ligefrem kan være mere udvaskning af kvælstof, hvis der tilføres for store mængder energiafgrøder til biomassen. Ved tilførsel af mere end 10 procent af den samlede kvælstof til biogasanlæg fra energiafgrøder vil det føre til øget udvaskning af kvælstof i forhold til ubehandlet gødning.” 

 

og da affaldet fra Solrød Biogas indeholder ca. 75 % fyldstoffer hvad er så hvad er så Faxe kommunes kommentar til det?

 

  1. Hvordan kan det være at Faxe kommune har anvendt bestemmelserne i “Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.” for så vidt angår den tekniske udførelse af affaldstankene, respektafstande m.m., når affaldet kun indeholder 26,6 % husdyrgødning og “Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen)” foreskriver i §10 at der skal være mindst 75% husdyrgødning for at kunne anvende disse bestemmelser?

 

Go’ weekend!

Venlig hilsen

Lars Folmann Christiansen

Ulstrupvej 6

4682 Tureby

Arla var fulde af løgn i 2012. sickpgs.dk får ret, – igen!

Somme tider er det sjovt at være redaktør på denne blog. Når en af sickpigs.dk’s forudanelser viser sig at være sande, så har vi det ekstra godt på redaktionen. Det gælder for eksempel nye oplysninger om, at Arla, et internationalt konsortium af andelsbaserede mejerier, nu har opgivet at bygge “verdens største biogasanlæg” ved Videbæk, som man ellers bombastisk proklamerede i 2012. Se omtalen på sickpigs.dk her

Der var ikke, og der vil aldrig være reelt grundlag for at tjene penge på at drive biogasanlæg med mindre man får store mængder energiholdigt affald gratis, og med stigende efterspørgsel efter for eksempel slagteriaffald, er dette ikke realistisk. (Slagteriaffald giver andre problemer i biogasanlæg, for eksempel opformering af botoulismebakterier, der producerer verdens farligste giftstof.)

Dagblader Ringkøbing Skjern, der citeres af Innovationsnetværket for Biomasses nyhedsbrev,  skriver bl.a.

 

Dagbladetringskjern.dk, den 20. oktober
Videbæk Biogas vil bygge mindre anlæg
Kapacitet og produktion sænkes i nyt biogasanlæg, som også vil bruge slagteriaffald. Anlægget skal nu igennem VVM-redegørelse

Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget præsenteres i dag for en revideret plan for et kommende biogasanlæg ved Trøstrup, syd for Videbæk. Anlægget opføres af Videbæk Biogas A/S, som selskaberne Arla, Xergi og NGF Nature Energy står bag.
Videbæk Biogas A/S fik allerede i november 2012 tilladelse til at etablere et biogasanlæg på samme sted, men projektet blev sat i bero, da der ikke kunne skaffes så meget dybstrøelse som ønsket. Samtidig kunne Arla heller ikke levere så meget valle, permeat, som først beregnet. Siden har Arla og Xergy fået NGF Nature Energy, som har allerede fire biogasanlæg i drift eller under opførelse, med i projektet.
Men fordi anlægget dengang ikke blev opført, er VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen siden løbet ud. De skal derfor fornyes – og nu er der tale om et ændret projekt, og derfor skal der laves en ny VVM-redegørelse.
Placeringen er den samme, men kapaciteten er gjort mindre. Biomassen skal stadig bestå af gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arla – men nu også af biomasse fra fødevareindustrien – eventuelt suppleret med slagteriaffald. Det er en væsentlig ændring, siger Videbæk Biogas A/S og vil derfor lave en ny VVM-redegørelse.

 

Inbicon i Kalundborg lukker og slukker

1-Indspilning i fuld skærm 01-01-2015 121723
Rambøll pralede før 2009 vildt med, at de kunne lave røranlæg i 3D simulering til “verdens største bioethanolanlæg”. Den gang flød millionerne rigeligt fra statskassen til projektet, så drømmene fik masser af næring. Anlægget er senest omdøbt til et “forsøgsanlæg” og lukket ned af DONGs nye ejere. Klik for at se naturlig størrelse

Man kan ikke brænde brændevin på halm.

I 2014 blev skrotbunken, Inbicon i Kalundborg, endeligt lukket ned. Henrik Maimann, direktør for Dong Energy New Bio Solutions siger til Ingeniøren (19. november 2014) bl.a:

»Teknologien er færdigudviklet – nu skal vi op i fuldskala, og derfor har vi ikke brug for forsøgsanlægget i Kalundborg det næste år.”

Nå nå, nånå. Så det er nu endelig lykkedes at få en positiv energibalance ud af at brænde sprit på landbrugets halmballer? Højest interessant! Det er ikke bare en sensation, det er en verdenssensation og et kæmpe guldæg for DONG, hvis det altså passer.

For Inbicon har aldrig offentliggjort deres energibalance og hele tiden været afhængig at energi fra Asnæsværket til deres destilleri. DONG har smidt en milliard til dels skatteyderkroner efter projektet og det har aldrig virket. Før nu altså?

Hjemmesiden er ikke voldsomt overbevisende. Der står bare noget om en masse driftstimer og meget begrænsede resultater. Intet om det gigantiske underskud. Ikke et ord om nedlukningen af dette fatamorgana. Og så lidt om noget samarbejde i nogen lande, der ligger langt uden for synsvidde.

Nu lukker og slukker man i Kalundborg efter at tilskudsmillionerne er tørret ud og flytter til Maabjerg, hvor de lige er begyndt at flyde. Der er tale om projektmagerier for skatteydernes penge og der kommer intet ud af det. Det virker ikke, og DONGs nye ejere stopper altså nu pengespildet på luftkastellet i Kalundborg. Tak for det. Men stik ikke blår i øjnene på dem, der har betalt festen. Det er en gigantisk skandale, og der er ikke tale om, at ”teknikken er færdigudviklet”. Energibalancen er stadig negativ. Et driftstilskud på 290 millioner kroner skal holde liv i spritdrømmene, men man har ikke en gang kunne afsætte denne dejlige grønne sprit endnu, så indtil videre sker der ingen ting.

Milliardregningen for halmeventyret sender de smarte opfindertyper med deres velsmurte mundlæder til det offentlige og energikunderne. Grunden er enkel: man kan ikke koge suppe på en pind uden af snyde. Og man kan ikke lave energi af ingenting uden milliarder i tilskud. Maabjerg er ingen undtagelse herfra.

INBIOM.DK // Ekspert sår tvivl om grønheden i biogas

Biogasanlæggene popper op i landsskabet som små paddehatte – senest har man taget første spadestik til et stort biogasanlæg i Tønder. Men nu sår videnschefen hos den grønne tænketank Concito tvivl om grønheden i biogas. Årsagen er ikke de 75 procent af biogassen, der skal produceres ved at afgasse gylle og afbrænde andre typer af affaldsprodukter såsom majs, roer, græs og slam, men spørgsmålet om hvor de sidste 25 procent skal komme fra.

via INBIOM.DK // Ekspert sår tvivl om grønheden i biogas.

 

Kommentar: på redaktionen undrer vi os over, hvordan ” majs, roer, græs” kan kategoriseres som “affaldsprodukter”.