Kategoriarkiv: Det danske landbrugsareal

FORSKERforum følger op på SEGES medvirken i myndighedsbetjeningen.

Kjeld Hansens artikel om lusk i forbindelse med Aarhus Universitets myndighedsbetjening følges nu op med flere artikler i Forsker Forum, der bl.a. skriver:

Rapporten ”Revidering af baseline 2021” er blevet et kontroversielt dokument i forbindelse med Regeringens landbrugspakke fra 22.dec. 2015, dels fordi revisionen er udarbejdet i hast under mystiske omstændigheder, dels fordi fagfolk konstaterer, at centrale data og udsagn ikke kan verificeres, dels fordi det er uoplyst i hvilken grad SEGES har været inde over indholdet m.m. Helt centralt i landbrugspakken er Regeringens blå Danmarkskort, der fortæller hvor landmænd gerne må forurene mere = bruge mere gødning. Men hvilke data, kortet bygger på, og hvem der har været forfatter på miljødata bag, hemmeligholdes af NaturErhvervsstyrelsen.

Læs mere her: FORSKERforum.

Karen Hækkerup om dansk landbrug (kommenteret video)

hækkerup from Knud Haugmark on Vimeo.

Hvor længe holder Karen Hækkerup som direktør Axelborg?

Politiken på lederplads: Mere lokalt og miljørigtigt landbrug

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKaren Hækkerups exit fra regeringen til fordel for organisationen Landbrug & Fødevarer siger noget om, hvor store muskler dansk landbrug har. De sidste mange år har landbruget desværre haft held med at sweettalke politikere og danskere med dyre lobbyister og reklamer indtalt af Jørgen Leth.

Budskabet er, at dansk landbrug kun kan bestå, hvis det får lov til at fortsætte ud ad samme traktorspor med flere svin, tungere maskiner og mere gødning

Det eneste rigtige er at opsøge nye muligheder for lokalt og miljørigtigt landbrug, som også kan løbe rundt økonomisk

via Bæredygtighed skal have konkret indhold – Politiken.dk.

Planteavlskonsulent: Randszoner bliver ikke natur men græsmarker

 På landbrugsavisens side "Plantedoktoren" svarer en planteavlskonsulent på et spørgsmål om om randzoner. Her kan man læse, at randzonerne stadig udløser støtte og at de ikke må gro til i skidt, altså naturlig plantevækst. De skal bearbejdes og derefter lægges ud som græsmarker. Konsulenten skriver bl.a.

Hej Hans Peter
Bræmmer må ikke gro til i skidt. Der skal etableres et plantedække af græs.
Hilsen Kasper

 

I vejledningen fra fødevareministeriet står bl.a. at læse:

  • Hvis der er græs i randzonen skal plantedækket leve op til reglerne i enkeltbetalingsordningen. Det betyder blandt andet, at plantedækket skal bestå af min. 50 % græs og foderplanter.
  •  Hvis randzonen er anmeldt som et udyrket areal, skal reglerne for udyrkede arealer i enkeltbetalingsordningen overholdes. Det betyder blandt andet, at reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), skal overholdes.
  •  I det omfang randzonerne stadig er landbrugsarealer, skal GLM-reglerne overholdes. Det betyder blandt andet, at græsarealer skal slås min. én gang årligt, og udyrkede arealer skal slås min. hvert andet år. Vær opmærksom på, at randzonen skal være berettiget til enkeltbetaling for, at der kan søges randzonekompensation for arealet.

Læs hele vejledningen her

Kilde/link

Plantedoktoren

Landbrugsstøtte til luksus-ride-ejendom

 En lystejendom på over 1000 kvm. med tilhørende stald og ridebane modtager årligt over 30.000 kroner i EU landbrugsstøtte.

Det betød, at den nu fallerede ejendomsmatador Ørbekkers konkursbo i 2011 fik 30.832,20 kr. i landbrugsstøtte fra EU.

Kilde/link

BT

Danmark tjener på EUs støtteordninger

 I EU som helhed er gennemsnitligt 43 % af arealet opdyrket landbrugsland, mens kun 24 % er med andre afgrøder end græs. I Danmark udgør 64 % af arealet landbrugsarealer, hvoraf 48 % er med andre afgrøder end græs. Danmark er det land i EU, der har den forholdsvis største del af arealet som opdyrket landbrugsjord med afgrøder under omdrift. Danmark er sammen med Frankrig nettomodtager af direkte støtte. I 2010 har Danmark indbetalt 920 mio. euro til EU´s landbrugspolitik og fået udbetalt 1030 mio. euro alene i direkte støtte (tal for 2010).
I perioden 2007-2009 udgjorde den direkte støtte således 70 % af de danske landbrugeres indkomster mod 29 % for EU landene som gennemsnit

Kilde/link

Masterarbejde fra AAU

Øko-bønder kan heller ikke klare sig

I 2009 havde økologiske mælkeproducenter underskud på i gennemsnit 318.000 kroner. Planteavlere kunne heller ikke opvise sorte tal på bundlinien. Økologer får højere tilskud end almindelige bønder, der som helhed modtager 62 % af deres indkomst som tilskud.

Kilde/link

DR

Enhedslisten: Bæredygtighed i landbruget

  • Landbruget skal være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt

    • 14.05.2010
    • Per Clausen
    • MF, Miljøordfører
    • Enhedslisten

    Dansk landbrug er i dyb krise. Det, der i den danske selvforståelse har været det primære erhverv, har nu i en årrække kørt med underskud. Driften kan kun opretholdes gennem massive EU-tilskud.. Gælden har nået astronomiske højder, senest er den opgjort til ca. 360 mia. kr.. Landmændene er nu mere afhængige af de finansielle vejrudsigter end de meteorologiske. De enorme investeringer har betydet, at det er stort set umuligt for nye landmænd at etablere sig, med mindre de kan arve en bedrift.

    Tendensen de seneste 30 år har været: Større brug, flere investeringer, optimering af driften, for at presse hver enkelt 50 øre ud af dyr og jord. En produktion der har lagt beslag på 2,6 mio. ha. i Danmark (62% af arealet) og mindst 1,2 mio. ha. i 3. verdenslande til produktion af foder til vores 25 mio. svin.
    Situationen er ret enkel. Fortsætter vi ad det nuværende spor er en fortsat dansk landbrugsproduktion illusorisk. Derfor må vi gå en helt anden vej. Vi må fjerne landbruget fra bankers og kreditforeningers kontrol og omlægge til en produktion, hvor værditilvæksten er maksimal i stedet for en stadigt større og mere effektiv produktion af de relativt billige produkter, som landbruget i dag ”lever af” at producere. I den sammenhæng er en omstrukturering af ejerformerne et vigtigt element.

    Landbrugsjorden skal overgå fra privat til offentligt ejerskab for at sikre en demokratisk styret produktion af økologiske produkter. Ved at sikre demokratisk kontrol med landbrugsbedrifterne kan driften tilrettelægges på baggrund af overordnede samfundshensyn som f.eks. naturbeskyttelse.
    Konkret foreslår Enhedslisten etablering af en statslig jordbrugerfond der opkøber landbrugsejendomme – f.eks. i forbindelse med tvangsauktioner. Jordbrugsfonden skulle finansieres gennem promillefondene, pesticidafgifter osv. Opkøbte ejendomme skal senest et år efter opkøbet overgå til økologisk drift og for nogle ejendommes vedkommende skal de helt eller delvist udtages til naturarealer. De landmænd, der er interesserede og hvis jord er blevet overtaget af det offentlige, får tilbud om at fortsætte som forpagtere eller ansatte.
    Samtidig med denne omlægning er det nødvendigt at se på arealanvendelsen. Dansk landbrug lægger i dag beslag på 62 % af arealet. Biodiversiteten er truet, flere arter kommer på rødlisten og monokulturer vinder frem. Derfor er det nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at sikre en fortsat varieret natur – ikke kun natur for menneskenes skyld (rekreativ) men også natur blot for naturens skyld (uberørt natur). De krav vi internationalt stiller om bevarelse af naturområder bør også gælde i vores egen baghave.

    Der skal udtages landbrugsarealer, der i stedet skal overgå til naturarealer. Enhedslisten foreslår at 1 /3 af Danmarks areal udlægges til natur. Det er 10 % mere end i dag.
    Samlet set vil en omlægning til 100 % økologi, nedbringelse af svineproduktionen med min.50 %, samt udtagning af landbrugsjord så der er naturarealer på 33% af Danmarks areal, formodentlig være nok til at sikre at N-udledningen til havet bliver reduceret med de 20-27.000 T som Naturrådet har anslået er nødvendigt for at Danmark kan leve op til implementeringen af vandrammedirektivet og vil derfor være et seriøst bud frem for den aldeles uambitiøse plan regeringen har lagt frem.
    I forhold til at sikre rent grundvand til fremtidens generationer er øgede naturarealer, skovrejsning og udbredelse af økologisk dyrkning også af stor betydning og bør derfor have ekstra høj prioritet i de områder, hvor der er særlige grundvandsinteresser, gerne i samarbejde mellem flere kommuner.
    I dag har vi et landbrug der er dybt forgældet, producerer med underskud, udflager de fleste arbejdspladser i følgeindustrien, lægger beslag på 62 % af det samlede areal, producerer 25 mio. svin med deraf følgende miljøbelastning, importerer 4 mio. tons sojaprotein (over 500 kg pr. indbygger), er ekstremt transportkrævende og dermed co2 udledende og med landmænd der konstant er truet af økonomisk undergang.

    Hvis vi satser på en anden udvikling, kan vi sikre en miljømæssigt bæredygtig sammenhæng mellem produktion, arealanvendelse og natur, der sikrer at der ikke produceres flere dyreenheder end jorden kan optage kvælstof fra. Et sådant sporskifte kunne sikre en mindre transportkrævende produktion med langt flere lokale arbejdspladser og en langt støre værditilvækst i produktionen. Med rimelige vilkår for både natur og mennesker.

 

Kilde/link

Mandag Morgens debatblog

Kjeld Hansen: Landmænd er blevet mere rå.

– Der sker simpelthen en selektion af de mest rå og utiltalende agroentreprenører. Og det har en ubehagelig selvforstærkende effekt, fordi man sidder derude i ERFA-grupperne og bilder hinanden ind, at man dybest set bliver nødt til at være ligeglad med sine omgivelser, hvis man skal overleve som landmand, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger han.

Kilde/link

Maskinbladet

Eva Kjer: MIndre kød? Glem det!


Fødevareminister Eva Kjer Hansens tale ved Landbrug og Fødevarers delegeretmøde onsdag den 4. november 2009
 

 

  Tak, formand for et godt samarbejde. Du har stillet dig til rådighed for landbrugets politiske arbejde i en meget svær tid.Dansk landbrug er under et gevaldigt pres – hele vejen rundt. For det første er samfundet – helt generelt – blevet ramt af den internationale krise.

For det andet har landbruget – mere specifikt – oplevet markant dårligere afsætningsvilkår.
For det tredje stiller vi høje krav til jer fra politisk hold – både omkring miljø og dyrevelfærd.
For halvandet års tid siden talte vi om prisstigninger på korn. Vi talte om fødevarekrise i form af høje priser. Nu er situationen vendt. Vi har oplevet drastiske prisfald.
Samtidig har en række af landbrugets store virksomheder – slagterierne og mejerier – tabt konkurrenceevne. Det har medført betydelige nedskæringer.
Jeg er ikke tilfreds med udviklingen. Og I kan være forvisset om, at resten af regeringen bestemt heller ikke er tilfreds med udviklingen.
Dansk landbrug er en grundpille under dansk velstand. Hvis landbruget vakler, så vakler Danmark også.
Et utal af danske virksomheder udspringer af landbruget. Slagterier, mejerier, agrokemiske virksomheder, enzymfabrikanter og mange flere.
Og den store eksport, som fødevareerhvervene skaber, er helt afgørende for Danmark.
*
Nogle prøver at fremstille landbruget som fortidens erhverv. Som noget, der hører til på et frilandsmuseum.
Intet kunne være mere forkert.
Alligevel kan man – på en af de danske tv-kanaler – se et populært program, der dyrker lige netop den tro.
Programmet hedder ”Bonderøven” og handler om en ung mand – Frank.
Han driver en lillebitte gård på Djursland, sådan som man gjorde det for 100 år siden.
”Bonderøven” Frank forsøger at gøre alting på den gammeldags måde. Ikke fordi det altid er lettere, men fordi det føles bedre. Målet er at blive fuldstændig selvforsynende.
Mange danskere har fulgt programmet hver uge – og en ny sæson starter på søndag.
Der sidder de så – inde i storbyerne – og synes det er enormt hyggeligt, at Frank bruger hesteforspand og gammeldags landbrugsredskaber.
Sådan skulle det bare være over det hele. Så ville man også undgå det grimme forurenende landbrug – lyder ”logikken”.
Ak ja.
Det er påfaldende, at Danmarks Radio ikke laver programmer om, hvor rart det var, dengang man havde gammeldags håndværk inde i byerne.
Den gang bødkeren fremstillede tønder af træ.
Eller dengang skomageren fremstillede et par støvler fra bunden.
Jeg tror hurtigt, at seerne ville gennemskue, at den slags ikke har noget at gøre i et moderne samfund.
Et moderne samfund har brug for moderne virksomheder med veluddannede medarbejde, der betjener sig af den bedst tænkelige teknologi.
Danmark skal selvfølgelig have de mest moderne fabrikker – med industrirobotter og computere.
Men vi skal også have det mest moderne landbrug – med satellitstyring af maskinerne, med topmoderne staldsystemer, med den bedste genselektion og med nye højtydende afgrøder. Også den slags afgrøder, der er fremstillet ved hjælp af moderne bioteknologi.
Landbrugets virksomheder er højteknologiske bio-fabrikker.
Det var den slags billeder Danmarks Radio burde slå fast i serier som ”Bonderøven”.
*
For tiden render mange kloge embedsmænd og erhvervsfolk rundt og leder efter det, som Danmark skal leve af i fremtiden.
De taler om fremtidens vækstvirksomheder – ja fremtidens vindervirksomheder. Miljøvirksomheder, klimavirksomheder, solenergivirksomheder.
Jeg synes, at vi skal passe på, at vi ikke går over åen efter vand.
Måske ligger løsningen lige foran næsen på os – i form af planteavl og håndtering af biomasse.
Planterne udgør verden bedste solfangere.
Planterne producerer energi her og nu.
De binder CO2.
Brugt på den rigtige måde kan de rense jorden for overskydende næringsstoffer.
Og så kan planterne – ganske enkelt – sikre mad til både mennesker og dyr.
En bedre håndtering af biomassen kan samtidig sikre, at vi kan forblive en af verdens dygtigste producenter af husdyr.
Og gyllen kan udnyttes til alt fra gødning til energi og plastic
Engang imellem hører jeg røster, der vil have os til at opgive kød. Det kan de godt glemme. Vi skal bare sikre os, at kødet er produceret så effektivt og så skånsomt som muligt.
*
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Danmarks fremtid hviler på landbruget. Her har vi opbygget flere århundreders kompetencer.
Nu handler det bare om at sikre, at dansk landbrug kommer velbeholdent igennem den internationale krise.
Vi skal både bekæmpe den generelle krise i samfundet – og gøre noget for at forbedre erhvervsvilkårene.
Regeringen har mildnet effekterne af den internationale krise ved hjælp af bankpakker. De skulle sikre, at folk overhovedet kan få et lån i banken.
Regeringen har også stimuleret danskernes købekraft ved at fremrykke offentlige arbejder og ved at frigive tvangsopsparingen i SP-ordningen. Næste år får vi lavere skat på arbejde. Det skal nok bidrage positivt.
I forhold til erhvervslivet har regeringen først og fremmest taget generelle instrumenter i brug. Alle erhverv har banket på døren. Og derfor har vi skulle give en hånd til alle.
Regeringen har således udskudt fristen for indbetaling af moms og A-skatter her i 2009.
Vi har stillet øgede eksportkreditter til rådighed – og det har navnlig mange fødevareeksporterende virksomheder har gjort brug af.
Og den seneste erhvervspakke giver landbruget adgang til en særlig vækstkautionsordning på 1,5 mia. kr. – hvoraf ½ af puljen retter sig mod faste investeringer, herunder investeringer i fast ejendom.
Mange brancher har vogtet nidkært på hinanden for at sikre, at ingen fik større fordele end andre.
Jeg forstår det sådan set godt.
Men derfor har jeg alligevel ønsket, at landbruget skulle have en håndsrækning i form af en tidligere a conto-udbetaling af EU-støtte.
Det var faktisk en vanskelig proces at komme så vidt. ”Hvorfor skulle landbruget have penge, som andre ikke fik?” lød argumentet.
Min tilgangsvinkel til den sag er for så vidt meget enkel: Det gavner ingen, at alle har det lige dårligt.
Det er også mit perspektiv, når nogle er kede af, at visse landmænd har fået støtten udbetalt før andre. Hvad skulle det gavne, om alle havde fået støtten lige sent?
Så hellere gøre en indsats for at alle kunne få den så hurtigt som overhovedet muligt.
Jeg håber, at mange af jer har fået et a conto-beløb. Jeg ved, at vi har udbetalte a conto-beløb til 69 pct. af jer den 16. oktober. Jeg forventer, at vi når op på 80 pct. den 9. november. Og stort set alle skal have deres støtte udbetalt i december.
I det hele taget bør alle landbrug fremover have udbetalt støtten senest i december. Det er min målsætning.
*
Landbruget skal have bedre vilkår. Og jeg vil systematisk endevende hver eneste statslig regulering og hver eneste statslig ordning for at finde måder for at lette erhvervets omkostninger.
Jeg er åben for forslag om alt – lige fra kødkontrol til kontrol af markblokke.
På begge disse områder er arbejdet i gang med at reducere både de direkte omkostninger og de administrative omkostninger.
Med hensyn til markblokke var Direktoratet for FødevareErhverv nødt til at skrive ud til omkring 10.000 landmænd i 2009 pga. afvigelser.
Det er uholdbart, hvis det handler om bagateller. Og her har jeg nu fået en tilkendegivelse fra Kommissionen – og landbrugskommissæren – om, at vi finder en løsning. Visse marginale ændringer i markblokkene skal kunne finde sted.
Et godt eksempel på, hvordan vi kan komme videre, er det arbejde, som Fødevareministeriet har gjort sammen med Landbrug og Fødevarer med hensyn til mærkning og registrering af husdyr.
Der har vi i fællesskab identificeret 9 konkrete forenklingsforslag. Når vi realiserer dem, vil det give økonomiske og administrative besparelser for knap 90 mio. kr. over de næste 3 år – og endnu mere på sigt. Jrg håber også på andre områder at samarbejde med jer om at forenkle.
*
Nogle af jer vil sikkert sige, at man kunne spare erhvervet for en masse byrder ved at revidere regeringens plan for Grøn Vækst.
Den reaktion kan jeg godt forstå.
Jeg anerkender, at Grøn Vækst rummer elementer, som udgør en betydelig belastning for landbruget. Disse belastende elementer må og skal modsvares af kompenserende foranstaltninger.
Vejen frem består i at kæmpe for målrettede forbedringer for landbruget.
Vejen frem består ikke i at rulle miljøkravene tilbage. Regeringen har en forpligtelse til at håndtere en række miljøudfordringer, såsom udvaskning af næringsstoffer. Det vil ingen regering løbe fra.
Midt i al irritationen over nogle af de belastende elementer i Grøn Vækst, må man ikke glemme de fordele, der også følger med.
Vi afsætter 13,5 milliarder kroner over en 5-årig periode – og en stor del af de midler vil gå til at kompensere for miljøkravene.
Lige præcis med hensyn til efterafgrøder er argumentet, at der er tale om en videreførelse af den generelle regulering, som vi har i dag, og som derfor ikke kan kompenseres.
Men jeg er indstillet på, at vi gør reglerne så fleksible som muligt.
Jeg er åben overfor at drøfte metoder, så længe vi får de tons kvælstof, som vi skal have, for at opfylde de mål, vi har sat os i blandt andet vandrammedirektivet.
Formanden nævnte, at Grøn Vækst meget gerne måtte rumme mere, der pegede i retning af nye vækstmuligheder.
Jeg er enig i, at vi skal stræbe efter nye vækstmuligheder – ud over dem, der ligger i Grøn Vækst.
Men jeg synes faktisk, at man skal være tilfreds med en række store sejre:
Vi har formuleret en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi i 2020 – og at al husdyrgødning på sigt skal anvendes som energikilde.
Vi lægger op til en betydelig satsning på biogas.
Vi gør det muligt at etablere jordløse landbrug.
Vi ophæver maksimalgrænsen for antal dyreenheder per bedrift – og grænsen for, hvor mange hektar jord, en landmand må eje.
Vi sætter skub i miljøgodkendelserne af husdyrbrug.
På det økologiske område lægger vi op til en fordobling af det økologiske areal.
Og netop nu forhandler vi om penge til forskning og innovation – i forbindelse med forhandlingerne om globaliseringspuljen.
*
Formanden har fuldstændig ret i, at uden landbrug, så svækker man både agroindustri, miljøteknologi, klimateknologi og energiteknologi.
Jeg er glad for, at landbruget har styrket sin organisation. Det er nødvendigt for at kunne påvirke den politiske dagsorden.
Politikerne har brug for et slagkraftigt modspil og medspil.
Jeg ser frem til et godt samarbejde.
Lad os sammen bidrage til et stærkt og mangfoldigt landbrugserhverv i Danmark.

 

Kilde/link

Landbruget protesterede i 1946 imod Dreyers film

1946. Dreyer fik ikke lov at få sin oplysningsfilm om brøndvandets elendige tilstand i landdistrikterne vist. Det sørgede landbruget gennem prostester for. Landbrugets organisation var allerede den gang i stand til at begrænse ytringsfriheden. Peter Malberg medvirker som den spørgende dumrian i en komisk rolle i denne oplysningsfilm.

Kilde/link

Se filmen nederst på denne side

Landbruget: Vi er den vigtigste industri

I landbrugets egen lille pamflet "Agriculture in Denmark" skriver man forordet bl.a:

"For centuries agriculture has been the mail industry i Denmark, and farming still plays a vital role in Denmark" (side 5)

Det betyder på dansk at landbruget i århundreder har være den vigtigste industri i Danmark.

Vi lader udsagnet stå ukommenteret.

Evas illusioner…

»Landbruget er basis for velfærdssamfundet, og Danmark er kendt for sin smukke natur. Men jeg er nødt til at sige, at natur koster penge. Vi må betale for, at landmænd varetager naturens interesser,« siger Eva Kjer Hansen i weekendavisen d. 6. – 6. 2008.

Det ligner afpresning. I gamle dage var det da ikke nødvendigt at "kompensere" landmænd for at kunne nyde naturen.

Landbruget har ødelagt alle danske vandløb i landdistrikterne

Ingen danske vandløb opfylder EU krav til referencestatus for vandløb.

En screening af 90 procent af Danmarks vandløb (26.000 km) resulterer kun i meget få kilometer vandløb, der potentielt kan være referencevandløb. Muligheden for at finde vandløb inden for Danmarks grænser, der opfylder referencekriterierne, er derfor minimal.

skriver DMUs nyhedsbrev.

Kilde/link

Læs nyhedsbrevet her

Kirkens magt over grundloven

43 ud af 153 medlemmer af den grundlovgivende forsamling 1848 var enten præster, provster, kappelaner, biskopper eller cand. theoler. Her er ikke medregnet medlemmer i Københavns Amt.

Kilde/link

Se listen her

Brakbasen opdateret med direkte links til luftfoto af brakblokken

sickpigs brakbase er nu opdateret med links direkte til markblikkens data på arealinfo/kort.dk. Det betyder at man med et museklik og en lille smule tålmod kan få er indtryk af, hvordan brakarealet drives. Man skal være opmærksom på, at brakprocenten kan være så lille, at det kan være svært at få øje på det.

Kilde/link

Se basen her

Debat: Overdreven vedligehold er af det onde

Miljøforvaltningerne i kommunerne skal modstå landmændenes pres om at regulere vandløbene mere end det er lovligt

Landmændene klager over våde marker som aldrig før.

Vandløbene kan ikke føre vandet væk hurtigt nok, og årsagen er efter landmændenes mening, at kommunens åmand ikke skærer grøde nok væk: Grøde, som åens planter kaldes, bremser vandet, så vandspejlet stiger.

Klagerne har nu taget et omfang, så Miljøministeren et par dage før den 1. april har sendt et hyrdebrev ud til kommunerne, som jo har ansvaret for at vedligeholde vandløbene, med ordene: ‘Jeg finder anledning til at pointere, at det er vigtigt, at kommunerne som vandløbsmyndighed sikrer, at vandløbsvedligeholdelsen er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i regulativerne.’

Regulativet er et retsdokument, der bl.a. beskriver vandløbets lovlige dimensioner og omfanget af vedligeholdelsen, f.eks. grødeskæringen. Ministeren fortæller også, at det jo regner meget, men kommer ikke nærmere ind på, hvad det har med kommunernes forpligtelser at gøre.

Borgmesteren og ingeniøren

Brevet er stilet til borgmesteren, som nok har vendt det med en undrende ingeniør fra Teknik og Miljø. Enhver åmand ved jo godt, at hvis ikke kravene om vedligeholdelse, f.eks. grødeskæring, i regulativet er opfyldt, så kan det koste dyrt i erstatning.

Det er korrekt, at der er mange våde marker ved vandløbene, og at det somme tider har noget med regn og grøde at gøre. Men det er kommunerne ganske uvedkommende, hvis de har overholdt reglerne: Kommunens åmænd skal skære grøde i det omfang som er beskrevet, og ikke et strå mere.

Det er udtrykt helt klart i kommentarerne til den gamle vandløbslov, og det er uændret i den ‘nye’ fra 1983: ‘Vedligeholdelsen skal svare til sit navn og altså ikke gå videre end anført.’

Det er forbudt at skære mere grøde end det er aftalt i regulativerne, ligesom det også er forbudt at grave vandløbet bredere og dybere.

Det er ikke kommunens problem

Det er forståelig om de vandlidende landmænd ser synderen i de planter, som åmændene lader stå i vandløbet. Åmændene skærer måske kun grøde i en ‘strømrende’ omkring midten af vandløbene. Det er, ud over at være lovligt, også hensigtsmæssigt. Strømrenden leder vandet godt, også selv om der står vandranunkler i den. Den giver vandløbet strømkræfter til at skylle mudder videre, så det ikke ophober sig, og den beskytter bredderne. Og nok så væsentligt: Den skaber natur og miljø, f.eks. gode skjulesteder for ørrederne, og den bidrager til geniltning. Vi fik netop den nye vandløbslov for 25 år siden for at tilgodese miljøet i vandløbene på linje med vandets afledning.

Alligevel er en for overdreven vedligeholdelse endnu den væsentlige grund til ca. halvdelen af vore vandløb endnu ikke har ordentlige miljøforhold. Det er ikke nok at rense spildevandet. Netop en reduceret vedligeholdelse er den billigste og mest virksomme vej til at opfylde Vandrammedirektivets krav i vandløbene.

Det siger miljøministeren i sin ‘VRD-virkemiddelrapport’ fra sidste år.

Det er ikke viden, vi mangler! På ministeriets hjemmeside (www.blst.dk), kan man finde fremragende, faglige beskrivelser, både om grødeskæring, regulativer og ikke mindst om de væsentlige årsager til, at markerne er våde: Våde marker ved vandløbene er som regel en selvskabt plage, som landmændene gerne vil tørre af på de i forvejen økonomisk hårdt pressede kommunekasser.

Den mest almindelige årsag til de våde marker er, at deres afvandingsevne er brugt op. De har sat sig. Det er tilfældet i ådalenes tørveenge, der er drænet ud til uddybede vandløb. Når der kommer ilt ned i engen, forbrænder bakterierne jorden. Overfladen synker og nærmer sig vandspejlet i åen. Men det ser unægtelig ud, som om åens vandspejl er steget.

Det er ikke kommunens problem, men det hjælper at have orden i koterne. Sætningen er helt forudsigelig: Ligesom med borgmesterens bil, så har de drænede enge en begrænset levetid.

En anden årsag til de våde marker er, at vandløbet er fyldt med båndblade (pindsvineknop), der dels vokser meget stærkt op efter de er skåret, næsten i hælene på åmanden, dels har en ganske særlig evne til at bremse vandet.

‘Rigtige’ vandløbsplanter som f.eks. vandranunkel yder faktisk ringe modstand. Båndbladene er ukrudt, der frem­mes netop, når man skærer grøde, mens de ‘rigtige’ planter udryddes. Græsplænens mælkebøtter om igen.

Oversvømmede landmænd skyder også skylden på byernes spildevand og vejvand. Det er nok en myte, skal man tro ministerens egne rapporter, og i øvrigt har kommunerne jo for længst forstået at bygge forsinkelsesbassiner. Så var der nok mere grund til, at landmændene så på deres egne dræn. De er jo netop lavet for at få vandet ud i vandløbene i en fart.

Endelig er der klagen, at det regner mere end før. Den hører vel mere hjemme i Kirkeministeriet end i kommunen?

Men man kunne jo foreslå landmændene at tegne en forsikring.

Følg regulativet

Jeg mener, at kommunerne kan kvittere for hyrdebrevet ved at sige tak til ministeren for opfordringen til at følge regulativet.

Brug det som en anledning til ikke at gå videre med vedligeholdelsen end den lovlige. Der er vel så rigelig brug for pengene, der spares. Og ved at spare de penge er man faktisk på vej mod et bedre vandmiljø.

Det har aldrig været meningen, at kommunen skal garantere mod oversvømmelser af markerne.

Ingen grønne organisationer er inviteret til konference om fremtidens landbrug

Det bliver småt med kritiske røster på landbrugsminister Eva Kjær hansens stort anlagte konference om fremtidens landbrug d. 24 april. Ingen grønne organisationer er nemlig inviteret med som oplægsholdere. Konferencen indledes af landmandfrue og tidligere medejer af en russisk svinefabrik Mariann Fischer Boel

Kilde/link

Se programmet her