Kategoriarkiv: Drivhuseffekt

Danskerne er nogle svin. Kød udgør stor klimabelastning

carbonfootprint
Kun Kuwait, Forenede Arabiske Emirater og Qatar er værre end Danmark i disciplinen overbelastning af klodens økologiske ressourcer. Det fremgår af Living Planet Report 2014, som udgives i dag af WWF Verdensnaturfonden. Grafik fra Living Planet Report 2014, WWF.

 

 

For andet år i træk ligger Danmark lige efter tre oliestater når det gælder udledning af CO2 og klimabelastning og anden miljøbelastning.

»Det er en absolut ringe placering«, siger generalsekretær Gitte Seeberg fra WWF’s danske afdeling.

Det økologiske fodaftryk er en opgørelse, der viser, hvor meget menneskeheden bruger af verdens ressourcer. Ressourcer er i denne sammenhæng både mad fra landbrugsjorderne, træ fra verdens skove, fisk fra havene og atmosfærens og havenes evne til at optage CO2 fra afbrænding af kul, olie og naturgas.

For det andet har Danmark en omfattende landbrugsproduktion, domineret af animalske produkter som svinekød, mælk og ost, der alle sætter et stort fodaftryk. Læs videre Danskerne er nogle svin. Kød udgør stor klimabelastning

Kødspiserne har ansvaret for havstigningerne

Forskere ved universitetet i Oxford har fastslået, at kødproduktion forårsager halvdelen af vores madrelatedere CO2 udledning.

 

Ingeniøren omtaler en engelsk undersøgelse, der sammenligner CO2 belastningen fra kødspisere, vegetarer, der spiser mælkeprodukter og/eller fisk og veganere. Ingeniøren skriver bl.a:

 

Veganere er de mest miljøvenlige

 

Op til en fjerdedel af verdens CO2 kommer fra fødevarer, og derfor har forskerne regnet på, hvor meget dette tal vil kunne nedsættes, hvis folk skiftede bøffen ud med grøntsager. Og det er ifølge forskerholdet ikke småting, der kan skæres af CO2-udledelsen.

 

Det er nemlig kommet frem til, at hvis de, der spiser mere end 100 gram kød om dagen blev veganere, vil deres madrelaterede fodaftryk krympe med 60 procent, eller hvad der svarer til halvandet tons kuldioxid om året.

 

Vegetarer, som også spiser fisk, er næsten lige så miljøvenlige som vegetarer. De skaber kun 2,5 procent mere madrelateret CO2. Men forskerholdet fremhæver veganerne, som de mest overlegne i undersøgelsen, da deres madrelaterede CO2-aftryk er 25 procent mindre end vegetarernes, som stadig spiser æg og mælkeprodukter.

 

Se rapporten her

Daka vil indsamle fedt fra husholdninger

Daka, landbrugets destruktionsvirksomhed for døde dyr har opfundet en ny kilde til at få gratis råvarer, som de angiveligt vil fremstille "biodiesel af". Man vil omkring Viborg indsamle fedt fra husholdningerne, som gemmer stegefedt, afskårede fedtkanter fra flæskestegen, gammel friture i en spand. I Ødum bliver den harske stinkende blanding afhentet sammen med døde dyr fra landbruget to gange årligt.

Der foreligger intet om, at man også vil foretage fedtsugninger på befolkningen, men en regelmæssigt tapning vil både gavne klimaet og øge omsætningen af smør og fed fars fra Brugsen i Ødum. Sickpigs skønner, at der her bliver skabt mindst femten nye arbejdspladser, når de afledte effekter regnes med.

Kød koster klimaet livet

Vores hang til kød og andre proteinkrævende fødevarer har store effekter på det globale miljø, og det er en af hovedårsagerne til, at næsten halvdelen af en danskers samlede miljøaftryk på verden kommer fra vores forbrug af mad og drikke.

Nummer to er vores bolig med energi, vedligehold og boligudstyr, der står for 21 pct. af aftrykket.

 

Læs også her

Kilde/link

Ingeniøren

Permanente sultkatastrofer truer Afrika på grund af drivhuseffekten.

Millions of people could become destitute in Africa and Asia as staple foods more than double in price by 2050 as a result of extreme temperatures, floods and droughts that will transform the way the world farms.

As food experts gather at two major conferences to discuss how to feed the nine billion people expected to be alive in 2050, leading scientists have told the Observer that food insecurity risks turning parts of Africa into permanent disaster areas. Rising temperatures will also have a drastic effect on access to basic foodstuffs, with potentially dire consequences for the poor.

Kilde/link

Global development

Mickey Gjerris: Det daglige kød

Det daglige kød

Det daglige brød er i Danmark blevet afløst af det daglige kød. I intet andet land i verden spises, der så meget kød, som der gør her. Næsten 150 kg kød om året fortærer hver dansker i gennemsnit. Det er 25 kg mere end amerikanerne, 50 kg mere end tyskerne og næsten dobbelt så meget som svenskerne ifølge FN’s fødevareorganisation FAO (The Guardian 2009).[7]

Man kan betragte dette gigantiske og ganske overflødige proteinindtag ud fra flere perspektiver. Fra en folkesundhedsmæssig synsvinkel er det næppe med til at modarbejde den fedme-epidemi, der er under opsejling. Kostanbefalingerne lyder på mere groft brød, grøntsager og frugt – ikke mere kød. Man bliver ikke i sig selv fed af at spise meget kød, men der er ingen tvivl om, at det voldsomme energiindtag via animalske produkter er medvirkende til at gøre overvægt til et hastigt voksende sundhedsproblem.

Ud fra en dyrevelfærdssynsvinkel synes det vanvittigt, at vi i det industrialiserede landbrug presser dyrene til at yde mere og mere med store omkostninger for dyrevelfærden til følge (Sandøe 2009), blot for at kunne få mere og billigere kød i en situation, hvor vi allerede har et for stort forbrug. Dyrenes lidelser i forbindelse med produktionen af fødevarer kan et stykke af vejen forsvares ud fra hensynet til mennesker – men når det sker for at accelere et overforbrug, så er det svært at se rimeligheden i, at dyrene skal betale så høj en pris for vores grådighed og frådseri.

Ud fra en mere global synsvinkel kan man sige, at der går meget mad til spilde, når vi fylder planter i dyrene for at få dem omdannet til animalske proteiner. Og det i en situation, hvor FN’s fødevareorganisation FAO anslår, at over 1 mia. mennesker i verden lider af kronisk sult (FAO 2009). Tallene kan gøres op på forskellig vis, men det står klart, at der sker et stort spild af energi ved dyrets omsætning af foderet. Ca. 70% af alt landbrugsland anvendes til animalsk produktion (ca. 35% til foderdyrkning og ca. 35% til græsning) (Steinfeld et al. 2006). Det siger sig selv, at frigjorde man blot 10% af disse arealer til produktion af energirige grøntsager, kunne der produceres mad til mange munde. Nu er det ikke sådan, at hver en sojabønne, som vi anvender til dyrefoder, direkte kan bruges som føde til et sultent menneske. Så enkel er verden ikke. Men det er ikke desto mindre slående, at mere end 1 mia. mennesker skal sulte, imens vi spiser enorme mængder af fødevarer, der er produceret ved hjælp af fødevarer, som kunne komme mange flere til gode.

Endelig er der klimabelastningen fra den animalske produktion. Der bruges store mængder energi – som produceres med drivhusgasudledninger til følge – til selve produktionen, dyrkningen af foder, gødning, forarbejdning og transport. Samtidig udleder drøvtyggere som kvæg og får store mængder metan på grund af processer under nedbrydningen af foderet i mave-tarm-systemet. I alt anslår FN, at ca. 18 % af de samlede menneskelige udledninger af drivhusgasser stammer fra produktionen af animalske produkter (Steinfeld et al. 2006).

De ovennævnte problemer er velkendte. For hver af dem gives der en række løsningsforslag. Det interessante i denne forbindelse er blot at se, hvordan disse løsningsforslag kan opdeles i to grupper, der korresponderer med de to grundlæggende natursyn, der blev beskrevet ovenfor. Man kan således opdele løsningerne i en ydre og indre strategi, hvor den ydre strategi søger at løse problemerne ved at ændre på naturen, imens den indre strategi søger at løse problemerne ved at tilpasse kulturen.

Hvis naturens levende væsener ikke er andet end biologiske organismer, som mennesket kan udnytte til egne formål, så kan vi i den nuværende situation vende os mod forskellige teknologier. Målet er så at ændre de levende organismer, så vi kan fastholde vores nuværende livsstil, for eksempel i form af et kødforbrug på ca. 150 kg pr. år pr. person. Nogle af helbredsproblemerne ved det store kødforbrug kan måske løses ved at genmodificere dyrene, så kødet bliver sundere. Amerikanske forskere har således forsøgt at udvikle en omega-3 gris, hvis fedt skulle indeholde sunde fedtsyrer af en art, som normalt findes i fisk (The Scientist 2007).

Vender vi os mod klimaproblemerne kan vi på det meget enkle plan ændre fodersammensætningen, så dyrene bedre kan udnytte den tilførte energi og ikke bøvse den ud som metangas (Ingeniøren 2009). Et mere avanceret alternativ kunne være at genmodificere planterne, så de qua ændrede indholdsstoffer kunne nedbringe drivhusgasudledningerne (Wallace 2009). Endelig kunne man selvfølgelig også søge at lave de genetiske ændringer i dyrene selv, så de blev mindre miljøbelastende. Ser man ikke blot på dyrenes udledninger af drivhusgasser men også på udledningerne, der stammer fra produktionskæden, kunne en del af løsningen være at intensivere produktionssystemerne yderligere. Et forslag her er at bygge højhuse til animalsk produktion, hvor energiudnyttelsen kan effektiviseres, og det anvendte landareal reduceres. Ideen, der oprindeligt stammer fra et hollandsk arkitektfirma, ville betyde, at dyrene skal fødes, opfedes og slagtes under industrielle forhold i høje bygninger, der udmærket kan være placeret i bymæssig bebyggelse. Man kan sige, at det er det ultimative industrialiserede landbrug (Pigprogress 2009).

Fælles for alle disse løsninger er det, at de blot betragter dyret som en ressource, der skal udnyttes mest effektivt. Selvom der inden for de enkelte forslag kan være overvejelser omkring dyrevelfærd, er det tydeligt, at det ikke er her, fokus er. Målet er at opretholde produktion og livsstil ved at ændre på naturen.

Det er en ganske anden strategi, der dukker op, hvis man antager, at naturens levende væsener i sig selv er etisk betydningsfulde og bør behandles som andet og mere end potentielle fødekilder. Især hvis man ikke kun ser snævert på dyrets oplevelse af smerte og glæde men anlægger et bredere syn på dyrets velfærd, der også rummer begreber som naturlighed og integritet. Her er det ikke naturen, der skal ændres, men kulturen der må ændre sig, så den passer til de begrænsninger, både klimaet og naturens etiske betydningsfuldhed sætter for vores handlinger.

”Løsningerne” her går altså på at ændre livsstil i retning af et langt mindre forbrug af animalske produkter. Det kan diskuteres, om en vis mængde kød ikke er nødvendig i en normal kost for mennesker. Man kan sagtens leve vegetarisk eller vegansk, men det er på ingen måde skadeligt for helbredet at indtage animalske produkter med måde. Så en halvering af kødforbruget i Danmark (der ville bringe os på niveau med svenskerne) ville næppe være et urimeligt mål at sætte op. Mindre kød på bordet ville på mange måder bidrage til en afhjælpning af problemerne beskrevet ovenfor. På samme tid er det dog også et væsentligt indgreb i et menneskes liv at ændre dets diæt, og diskussionen kommer derfor til at stå om, i hvor høj grad fællesskabet kan tillade sig at blande sig i den enkeltes kostvalg. For mere om denne diskussion anbefales det at læse Klemens Kappels bidrag til denne udgivelse.

Kilde/link

Læs mere her

Svensk forslag: læg skat på kød (engelsk)

Swedish agricultural authorities are recommending a tax to reduce meat consumption and say such a levy should be adopted across the European Union.

With the European Parliament’s agricultural committee beginning two days of deliberations today (23 January) on future support for farmers, Sweden’s Board of Agriculture proposed the tax aimed at reducing the environmental impact of meat production.

Experts on the government board said there are environmental and health benefits to eating more vegetables.

Kilde/link

Se mere her

Jordbrugsverket udsender en grundig analyse af kødproduktionens miljø og klimavirkning

De svenske landmænd ser virkeligheden i øjnene og udgiver en grundig analyse af kødspiseriets pris for klima og miljø.

Kilde/link

Se analysen her (svensk)

Økologisk mælk sendes til Kina som pulver, og forbliver økologisk

 Økofis.

Økologibegrebet er under pres, når man kan lave økomælk i Danmark, inddampe den med stort energiforbrug, sejle den til Kina og opløse den i vand der. Der er mærkeligt nok ingen grænse for klimabelastnbingen for økologisk mælk.

For at udnytte mere af sine landmænds øko-mælk er Arla netop begyndt at eksportere økologiske mejeriprodukter til Kina, verdens største importør af mejeriprodukter.

De første containere med økologisk mælkepulver og modermælkserstatning er netop landet på kinesiske butikshylder, og næste år venter Arla at sende flere økologiske, langtidsholdbare mælkeprodukter til Kina.

Kilde/link

Børsen

Tre svenske politikere går ind for mere vegetarisk diæt.

GøteborgPosten den 24. september 2012

Arkivbild: Jonny Mattsson

Mer vegetarisk mat löser livsmedelskrisen

Vi är närmare en global livsmedelskris än vad de flesta inser. Det är därför inte rimligt att storskaligt slösa högkvalitativa vegetabilier och värdefull åkermark på att föda upp djur för köttproduktion, när samma areal skulle kunna mätta betydligt fler med vegetarisk mat, skriver bland andra Sara Karlsson (S).

 

Relaterat

 

Torkan som drabbat USA i sommar kommer snart att märkas på matpriserna. USA är världens största exportör av majs. Närmare tvåtredjedelar av USA är drabbat av torkan. Samtidigt väntas asiatiska länder som Kina och Japan öka sin import av livsmedel. Det är som upplagt för en ny global matkris liknande den världen upplevde 2008. 

 

Runt om i världen påverkar klimatförändringarna möjligheterna att producera livsmedel. Med ett förändrat klimat kommer vi att uppleva fler torkor och översvämningar. Nu menar mannen bakom World Watch Institute, Lester Brown att vi är närmare en global livsmedelskris än vad de flesta inser. En global livsmedelskris kommer att drabba världens fattiga hårdast. Redan i dag är närmare en miljard människor kroniskt undernärda. I Salehområdet i Västafrika är hela 17 miljoner människor hotade av matbrist vilket beror på torka, dåliga skördar och höga livsmedelspriser.

 

Synnerligen resurskrävande

Samtidigt är mycket av den livsmedelsproduktion som förekommer i dag direkt ohållbar och synnerligen resurskrävande. I en värld där befolkningen växer och som förändras genom klimatförändringarna är det inte rimligt att storskaligt slösa högkvalitativa vegetabilier och värdefull åkermark på att föda upp djur för köttproduktion, när samma areal skulle kunna mätta betydligt fler med vegetarisk mat.

 

Den globala livsmedelskrisen förstärks av en ständigt ökande efterfrågan på jordbruksmark, som är en begränsad resurs. I den utvecklade delen av världen är det intensiv djurhållning som dominerar jordbruket. Mängden spannmål som ges till boskap i USA är mer än sju gånger större än den mängd som konsumeras direkt av befolkningen. I Sverige används mellan 70 och 80 procent av åkermarken för att producera djurfoder. En omställning mot en större andel vegetarisk mat är inte bara ett sätt att hantera de livsmedelskriser som kommer i klimatförändringarnas spår: det är också ett sätt att minska vår klimatpåverkan.

 

En solidaritetshandling

I juni 2010 rapporterade FN:s miljöorgan, UNEP, att det krävs ett globalt skifte mot en helvegetarisk diet för att undvika de värsta konsekvenserna av den globala uppvärmningen. UNEP uppskattar att köttproduktionen i dag står för 18-25 procent av världens utsläpp av växthusgaser. Att äta mer vegetariskt är därmed en solidaritetshandling i dubbel bemärkelse.

 

Det är något som vi kan göra som individer, men också ett exempel på hur vi kan gå före från politiskt håll. På skolor, sjukhus och andra offentliga kök kan inslaget av goda och hälsosamma gröna rätter öka. På samma sätt behöver jordbrukspolitiken stödja en utveckling där högkvalitativa vegetabilier i större utsträckning går direkt till människoföda i stället för att tappas bort på omvägen genom ett djur. Det är både mer effektivt och mer solidariskt.

 

Sara Karlsson (S)

riksdagsledamot

 

Helena Leander (MP)

riksdagsledamot

 

Jens Holm (V)

riksdagsledamot

 

Jonas Paulsson

initiativtagare Köttfri måndag

Kilde/link

Kødspiser = Klimasvin

Fra Vegetarforeningens medlemsmail.

FORSKERE: Op til 95 %
lavere CO2-udslip med vegetarmad

Produktionen af soja, tofu og seitan udleder cirka 95 % færre drivhusgasser end produktionen af hakket kød, ifølge en ny beregning, som tænketanken Sustainable European Research Institute (SERI) har foretaget for Greenpeace og Vegetarierbund Deutschland. Samtidig kræves der 98 % mindre land til at producere de vegetariske alternativer sammenlignet med hakket kød.
Læs mere.

Kilde/link

Nyhedsbrevet fra Vegetarerne

Kød belaster klimaet

En sammenligning af veganske kødlignende produkter baseret på soya og hvede med hakket kød af svin og kalv viste for nylig, at planteprodukterne udsender 95% mindre CO2 og at et kilo bio-soyakæd kan fremstilles på 0,73 m2 mens 1 kilo biooksekød beslaglægger 46,02 m2 landbrugsland.

 

 

 

Kilde/link

Læs hele historien her. (tysk)

Landbrug og Fødevarer: Kød kan produceres klimavenligt

”Asien vokser på alle tænkelige måder, og de har reelt kun to muligheder: Enten kan de øge deres egen produktion for at følge med efterspørgselen, eller også kan de importere. I begge tilfælde vil det danske fødevareerhverv være en oplagt samarbejdspartner, for både dansk kød og dansk agroteknologi er i høj kurs på verdensmarkedet og kan være med til at øge udbuddet, samtidig med at der tages hensyn til klima, miljø og dyrevelfærd,” siger Leif Nielsen fra Landbrug og Fødevarer til FoodCulture

Kilde/link

FoodCulture

Mogens Lykketoft mener, at kødforbruget er et miljø- og klimaproblem

Mogens Lykketoft giver i et interview med Information udtryk for, at "vi jo ikke kan spise mere kød".

Se mere ved at klikke på linket herunder

Kilde/link

Dansk Vegetarforening

Herning kommune anbefaler mindre kød af hensyn til klimaet

Fødevarernes belastning

Fødevarernes belastning

Nogle fødevarer giver større CO2 belastning end andre, når de fremstilles. Det gælder blandet andet kød. Men også fly-transport af fødevarer er et klimaproblem. Med små ændringer i dit fødevarevalg, kan du bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Det kan du gøre

Spis lidt mere af:

  • Sæsonens frugt og grønt. Det gavner også din sundhed. Det anbefales at spise 600 g frugt og grønt om dagen.
  • Kornprodukter. Der udledes flere drivhusgasser, når du spiser 100 g kød end når du spiser 1 kg brød.
  • Dansk øl i stedet for udenlandsk vin. Det er over 40 gange så stor en klimabelastning at drikke vin end øl.

Spis lidt mindre af:

  • Kød. Husdyrenes gødning og fordøjelse giver drivhusgasser og det gør foder, kunstgødning mv. også.
  • Flyimporterede fødevarer. Al transport belaster klimaet. Flytransport er 6 gange mere klimabelastende end lastbiltransport.
  • Sukker. Det er næsten 3 gange så klimabelastende at spise søde sager som at spise frugt, og mon ikke frugten er mere end 3 gange sundere?

Kilde/link

Lykke Friis: Læg klimaafgift på kød

Klimaminister Lykke fris har i Mexico foreslået, at nedsætte kødforbruget med en afgift. Vegetarforeningen bringer nyheden i sit seneste i øvrigt som altid læseværdige nyhedsbrev

Kilde/link

Dansk Vegetarforening

World Watch Institute: Husdyr står for over halvdelen af klimaeffekten

World Watch Institute kritiserer en FAO rapport for at underdrive husdyrenes betydning for klimaforandringerne. WWI anslår, at husdyr står for 51 % af klimaeffekten, hvis man regner alle konsekvenser af animalsk produktion med.

Kilde/link

Se rapporten her, (Engelsk)

Kronik: Dyrene står for 51 % af klimabelastningen





Folk skal jo have mad. Verdens befolkning stiger hele tiden.” Således lød det i januar 2008 fra præsidenten for det, der dengang hed Landbrugsrådet, Peter Gæmelke, da han skulle forsvare den danske kødproduktions skyggesider.

Underforstået i kommentaren var en opfattelse af, at mad er lig med kød.

Meget kød, vel at mærke.

Gæmelkes formulering er typisk for niveauet i den danske landbrugsdebat, der er forblændet af animalske produkter.

Dette på trods af at talrige internationale rapporter gennem de sidste fire år har betonet, at den intensive husdyrproduktion belaster kloden ganske voldsomt.

Men i begyndelsen af juni fik dansk landbrugspolitik et alvorligt skud for boven. I forbindelse med Verdens Miljødag udsendte FN’s miljøprogram, UNEP, en rapport, der udråber forbruget af kød og mælk til at være en af det

21. århundredes største udfordringer.

Det er 27 eksperter i FN’s ressourcepanel, der har sammenlignet miljøpåvirkningen og ressourceforbruget ved forskellige menneskelige aktiviteter.

Og der udpeges to hovedskurke: fossile brændstoffer og landbrugsvarer.

Men hvor der er ved at brede sig en global konsensus om en omlægning af energisektoren, er der nok lagt op til et større slagsmål om landbruget. For som FN’s ressourcepanel ganske udiplomatisk skriver i den nye rapport, så er der behov for ”en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter”.

Velbekomme! Spørgsmålet er så, hvordan politikerne på Christiansborg vil håndtere den bramfri udmelding fra FN. For flere af de ansvarlige politikere er tilsyneladende ideologisk forblændet af kød og mælk. Som klimaminister bemærkede Connie Hedegaard (K) om en mulig reduktion af den danske svineproduktion, at vi ikke skal ”vende tilbage til at leve, som vi gjorde for flere hundrede år siden”. Hvad Hedegaard her reelt siger, er, at en ubæredygtig overproduktion af svin er udtryk for et moderne, civiliseret samfund.

Det samme tankemønster ses også hos Eva Kjer Hansen (V). Som fødevareminister skrev hun i Jyllands-Posten om den globale fødevarekrise, at kineserne efterspørger ”mad af højere kvalitet såsom svinekød i stedet for ris”. Men dansk svinekød er næppe af højere kvalitet end traditionel kinesisk mad. Og kineserne har i øvrigt altid spist kød, så der er ikke tale om en luksus, som ikke tidligere var dem forundt.

Det kinesiske kødforbrug blev fordoblet fra 25 kilo pr. person om året i 1990 til 50 kilo i 2000, og siden er stigningen fortsat. Til sammenligning ligger Danmark på cirka 110 kilo pr. person om året. Eva Kjer Hansen er med andre ord bannerfører for en ganske særlig udviklingsideologi, hvor det at spise meget kød er ”finere” end at spise mindre kød.

Mens danske politikere og landbrugsorganisationer bagatelliserer kødforbrugets skyggesider, bevæger forskere og internationale fødevarevirksomheder sig i retning af en stigende anerkendelse af problemets omfang.

Den 29. juni blev der i Udenrigsministeriet afholdt en international konference arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Formålet var at se nærmere på, hvorvidt og i så fald hvordan det er muligt at brødføde verdensbefolkningen i år 2050 – på bæredygtig vis. Mange virksomhedsrepræsentanter og forskere deltog, og konferencen viste, at den danske fødevare- og landbrugspolitiske debat er ved at blive kørt agterud i forhold til udlandet.

Jan Kees Vis repræsenterede en af verdens store fødevarevirksomheder, Unilever, og han henviste til beregninger af ressourcespildet i den nuværende produktion.

Globalt produceres der 4600 kilokalorier (kcal) fødevarer om dagen pr. menneske. Heraf går 600 kcal tabt efter høsten, inden de når at blive distribueret videre. Yderligere 1200 kcal går tabt til produktion af kød og mælk, og til sidst går 800 kcal tabt i forretningerne og hjemme hos folk. Dermed står verden tilbage med et faktisk indtag på cirka 2000 kilokalorier om dagen pr.

person, og med regionale forskelle taget i betragtning er det forståeligt, hvorfor over en milliard mennesker i dag sulter – et tal som desuden er stigende.

Jan Kees Vis spurgte derpå tilhørerne, om de ville spise mindre kød for derved at bidrage til at brødføde verden – et provokerende spørgsmål fra en af verdens førende fødevarevirksomheder.

En anden oplægsholder fra erhvervslivet var Karl Almås fra Sintef Fisheries, som er en forskningsvirksomhed inden for fiskeri. Han konstaterede, at verden fremover ikke skal forvente en øget fangst af fisk på åbent hav. Hvis fiskeproduktionen skal øges, bliver det inden for akvakultur, altså fiskefarme. Almås vurderede, at den største hindring er at skaffe nok foder til dambrugsfiskene.

Fiskeproduktionen optager allerede store landbrugsarealer til dyrkning af blandt andet sojafoder, så hvis verden spiser mere fisk, vil det forøge presset på klodens landbrugsarealer, skove og biodiversitet.

Der var naturligvis andre oplæg på konferencen, som omhandlede meget mere end produktion af kød og fisk.

Men forbruget af animalske produkter var det måske mest kontroversielle emne, og alvoren er vanskelig at komme udenom.

Produktionsdyr og foderproduktion optager tilsammen størstedelen af planetens landbrugsarealer og bruger en stor del af klodens vand. Netop arealforbruget er årsagen til, at husdyrproduktion ifølge en tidligere FN-rapport er den største trussel mod biodiversiteten for 306 ud af verdens 825 vigtigste økosystemer. Og husdyrene er en nøglefaktor i afskovningen.

Forskere ansat ved det hollandske institut for miljøvurdering har regnet ud, at verden ved at omlægge til en mere grøn kost frem til år 2050 kan halvere de anslåede udgifter til at begrænse CO2-udledningen og derved spare den globale økonomi for mindst 20.000 milliarder dollar. I en anden beregning har to miljørådgivere fra Verdensbanken for den amerikanske tænketank World Watch Institute vurderet, at husdyrproduktionens klimaansvar er på over 51 procent. I begge beregninger er det især dyrenes arealforbrug, der giver en markant klimaeffekt.

Det mest alvorlige er måske, at produktionsdyrene ifølge UNEP-rapporten æder over halvdelen af verdens afgrøder.

Og UNEP vurderer, at udfordringerne ikke kan løses alene ved effektiviseringer.

Befolkningsvæksten frem til 2050 bliver i sig selv vanskelig at matche teknologisk. Og når efterspørgslen på kød og mælk samtidig ventes fordoblet i 2050, er FN’s opfordring til en global kostændring forståelig.

Er det holdbart at fortsætte den danske overproduktion af animalske produkter, nu hvor FN’s ressourcepanel har udråbt overforbruget af kød og mælk til at være en af det 21. århundredes største udfordringer? En ensidig satsning på animalske fødevarer er sandsynligvis at spille roulette med dansk landbrugs fremtid i en verden, hvor overproduktionen af husdyr uundgåeligt vil stå for skud århundredet ud.

Og når debatten ikke føres, bliver det sværere at sikre folkelig opbakning til kontroversielle beslutninger på fødevare- og landbrugsområdet, når sådanne beslutninger før eller senere nødvendigvis skal tages.

Det typiske forsvar for status quo i dansk landbrug er, at danske landmænd blot følger efterspørgslen på svinekød i for eksempel Kina. Men skal den globale efterspørgsel på kød imødekommes? Nej, siger FN. Overforbruget af animalske fødevarer er så ressourcekrævende, at det er utopi.

FN har taget tyren ved hornene.

Spørgsmålet er så, hvornår vi ser danske landbrugsrepræsentanter og politikere gøre det samme.

Rune-Christoffer Dragsdahl er kandidatstuderende
i antropologi ved Københavns Universitet

 

Ministeren overdriver landbrugets faldende forurening

Landbrugsavisen d. 11 december 2009:

"Sult og klimaforandringer er nogle af de største udfordringer, vi står over for. Der er allerede 1 mia., der sulter i verden, og klima-forandringerne gør det ikke lettere at brødføde dem," siger Eva Kjer Hansen.

Landbrugets CO2-belastning faldet 23 procent
Dansk landbrug bidrager allerede positivt til at løse udfordringen. Siden 1990 har danske landmænd nedbragt CO2-belastningen med 23 procent, samtidig med at de har produceret mere, i alt er den danske økonomi vokset med omkring 40 procent i den periode. Derfor kan dansk landbrug også bidrage med forskning og viden om effektiv produktion med lav klimabelastning.


Denne påstand er tidligere i en debat i Jyllandsposten tilbagevist af denne hjemmesides redaktør. Landbrugets klimabidrag er betydeligt, i Danmark er det løbende blevet nedsat fra 18 til 14 %, men i andre lande anser man bidraget for at ligge på mellem 30 og 50%.

Læs her om enkelte fødevarers klimabelastning

Kilde/link

Se debatten her