Kategoriarkiv: Finansielle landbrugstab

Leder: Landbruget på hugst

Islamisk-samling_-Mogulernes-Indien_-Foto-Pernille-Klemp.jpg
Et kig ind i Davids Samling. Islamisk-samling_-Mogulernes-Indien_-Foto-Pernille-Klemp.jpg

For kort tid siden opstod en statsstøttet pengetank, der skulle låne ud til “dygtige landmænd, der var ramt af høj gæld”, som de altså ikke var dygtige nok til at tilbagebetale. Oprindelig skulle staten og tre pensionskasser hver hoste op med 500 millioner, men i sidste ende tog staten løvens part på 500 mio. mens ATP, PKA, PensionDanmark og Industriens Pension , nødtvungent vinkede farvel til 125 mio. kr hver. Læs videre Leder: Landbruget på hugst

Landbrugsbelastet bank snupper 7.2 mia.  fra skatteyderne. Foreløbig.

Finanswatch fortæller at Vestjysk Bank har modtaget over syv Mia.  i støtter fra staten. Banken har tabt rigtig mange penge på fallerede landmænd, der ikke kunne/ville betale deres gæld tilbage. Nu udbydes statens  aktier  i denne økonomiske ruin til spotpris.
I alt løber støtten i forskellig form op i 7,2 milliarder kroner. Og afgør kommissionen, at det er ulovlig statsstøtte, så vil banken stå over for et væsentligt tilbagebetalingskrav.

http://m.finanswatch.dk/?article=9648293

Sydbank hjælper landmændene. Forærer dem 500 mio. kroner.

I Sydbank, som i en lang årrække har afskrevet flere hundrede millioner på lån til landbrugskunder, slår man nu ind på samme selvmorderiske kurs, som store dele af landbruget følger.

I stedet for som sædvanlig at kræve pantet for et lån indfriet, når kunden ikke betaler, så synes man nu i Sydbank, at det er helt fint, at man bare forærer landmændene halvdelen af  gælden kvit og frit i håbet om, at så selv at modtage den anden halvdel. Pantet for gælden, typisk landbrugsjord, rører man ikke. Den står  tilbage hos bonden, der så kan grine hele vejen hen til traktoren. Det fremgår ikke om denne manøvre udløser skattepligt, for reelt er der jo tale om, at landmanden har en betydelig indtægt.

I Sydbank kalder man det at udskifte gæld med “ansvarlig lånekapital”, men fra redaktionen ser det ikke særlig ansvarligt ud. Læs videre Sydbank hjælper landmændene. Forærer dem 500 mio. kroner.

Landbruget dræner Den Jyske Sparekasse for 155 millioner

Angiveligt på grund af “de lave mælkepriser” har Den Jyske Sparekasse besluttet at nedskrive yderligere  på landbrugets lån.

Horsens Folkeblad skriver bl.a:

Derfor har sparekassen måtte nedskrive for 155 millioner kroner – primært på landbrugskunder (altså nedjusterer værdien af lånene til landbrugene, fordi banken forventer et tab på dem). Det er cirka 70 millioner kroner mere end forventet ved årets begyndelse. – Det er rigtig hårdt at være mælkeproducent. Vi har i dette halvår kunnet mærke en meget tung psykologisk effekt. Erhvervet har haft halvsløje vilkår i en årrække, og lige pludselig oplever man et større dyk, end nogen kunne forudse. Det har fået en række landmænd til at give op, fortæller Claus E. Petersen. Direkte konkurser prøver man dog at undgå. I stedet indgår Den Jyske Sparekasse en aftale med landmanden om at køre bedriften videre, til den er solgt.

Den egentlige årsag til landbrugets dårlige økonomi er ikke de lave priser, men det lave niveau for landmændenes evner til at drive forretning. I stedet for at tilpasse produktionen til efterspørgslen producerer de dumme bønder videre og bilder sig selv og hele verden ind, at “det går altid op og ned i landbruget” underforstået, næste år stiger priserne på magisk vis.

Det sker bare ikke.

Kilde: Lave mælkepriser presser overskuddet i sparekasse | Horsens Folkeblad

Landbruget nupper 290 millioner i Jyske Bank

Jyske Banke taber igen på landbrugskunder, der ikke betaler, hvad de skylder.

Bankernes tilbagevendende nedskrivninger på landbrugets kreditter ligner efterhånden mere et organiseret bankrøveri af enorme dimensioner.

Senest har Jyske Bank inkasseret en øretæve på 290 millioner, penge som landbruget har lånt men nægter at tilbagebetale. Finanswatch skriver med Ritzau Finans som kilde bl.a:

Det havde set markant bedre ud, hvis ikke landbruget endnu en gang havde været en sten i skoen. “Boniteten af koncernens udlån er forbedret og er kun belastet af de svære betingelser for landbrug og især for mælkeproducenter,” skriver administrerende direktør Anders Dam i regnskabet. Krisen i landbruget betød, at Jyske Bank måtte nedskrive for 290 mio. kr. i sektoren.

Kilde: Landbruget giver trecifret milliontab til Jyske Bank

Landbruget sætter to jyske banker under massivt pres. Finanstilsynet kræver igen flere nedskrivninger

Igen forsøger Den jyske Sparekasse at fuppe Finanstilsynet ved at underdrive milliontabene på bl.a. landbruget. Men Finanstilsynet lader sig ikke fuppe denne gang og forlanger yderligere nedskrivninger på 52 mio. Finanswatch skriver bl.a:

Efter en inspektion i Den Jyske Sparekasse har Finanstilsynet fundet anledning til yderligere nedskrivninger på 52 mio. kr. Banken modtager desuden flere påbud og risikooplysninger

Kilde: Tilsynet kræver yderligere nedskrivninger på 52 mio. kr. i Den Jyske Sparekasse

I 2015 forsøgte bondebanken samme nummer, men fik her ligeledes påbud om at nedskrive på de urentable landbrug, der ikke betalte deres gæld tilbage til tiden.

Finanswatch skrev med bankens regnskab som kilde bl.a:

Ved halvåret (2015, red.) havde Den Jyske Sparekasse ellers et overskud på 48,5 mio. kr., det er i andet halvår vekslet til et minus på 121,3 mio. kr. efter nedskrivninger på ikke mindre end 413,6 mio. kr. Ved halvåret var der nedskrivninger på 160,7 mio. kr.

Ganske vist er nedskrivningerne dykket meget i forhold til de voldsomme knap 600 mio. kr. i 2013, men de er altså ikke kommet langt nok ned til, at basisindtjeningen har kunnet absorbere dem.

Den Jyske Sparekasse er dog i nogenlunde forfatning rent kapitalmæssigt med 3,3 procentpoint ned til det individuelle solvensbehov efter salg af DLR-aktier i efteråret. I kroner og øre svarer det til 430 mio. kr.

Kilde: http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article7491128.ece

Også Danske Andelkassers Bank er i gang med at fyre folk og nedlægge filialer for at klare sig efter at landbruget igen og igen bruger bankens pengekasse som et tag selv bord.

Læs her

 

Landbruget koster bankerne 15 mia. Indtil videre

En opgørelse fra Finanstilsynet viser, at landbruget nu har kostet danske banker 15 mia. kroner i nedskrivninger på lån. Det betyder, at bankeerne i budgettet forudser, at landmændene ikke betaler, hvad de skylder på trods af, at renterne er historisk lave og mange landmænd har afdragsfrie lån.

I 2015 drænede danske bønder 3.2 mia. ud af banksektoren, men Frank Øland fra L&F frygter, at den skal vinke farvel til endnu flere milliarder i 2016. Det skriver Fødevarewatch.dk

Trods de dystre udsigter til at få pengene hjem var udlånet til landmænd i 2015 92,3 mia. kroner.

SEGES mener, at landbruget må bogføre et “likviditetsunderskud” på 20 mia. kroner i perioden 2015-2017.

http://fodevarewatch.dk/secure/Landbrug_Fiskeri/article8680400.ece

Banker i alarm: To ud af tre kroner lånt til landbruget er i fare | Landbrugsavisen

Landbrugsavisen har læst Finanstilsynets seneste publikation og bemærker om landbrugets situation bl.a:

Ifølge Finanstilsynet viser landbruget nemlig så alvorlige krisetegn, at under 30 procent af udlånene i bankerne er uden såkaldte svaghedstegn.

Dermed har bankerne været nødsaget til at lave enten nedskrivninger eller reservationer på over 70 procent af deres landbrugsudlån, viser analysen.

»Andelen af svage lån til landbruget fortsætter med at stige, og landbruget er dermed klart den branche, der er mest udfordret,« skriver Finanstilsynet og fortsætter:

»Andelen af bonitetsvurderede landbrugslån med OIV er steget til 37,6 pct. Dertil kommer en stor andel af bonitet 2c lån på 10,7 pct., hvorpå pengeinstitutterne typisk har foretaget solvensreservation i forhold til potentielle senere tab.«

Den såkaldte OIV, eller objektiv indikation for værdiforringelse, opstår, hvis en bankkunde ikke kan betale sine afdrag, har behov for ekstra likviditet eller på anden måde viser svaghedstegn og dermed er i risiko for ikke at kunne tilbagebetale sine lån. Mere end to tredjedele af landbrugsudlånet viser svaghedstegn i en eller anden udstrækning.

 

Kilde: Banker i alarm: To ud af tre kroner lånt til landbruget er i fare | Landbrugsavisen

Jyske Bank nedskriver på landbrug | Landbrugsavisen

Landbrugsavisen skriver om jyske Banks situation bl.a:

Ved udgangen af første kvartal 2016 udgør den samlede nedskrivningsprocent på udlån og garantier for mælkeproducenter 46 procent og for svineavlere 37 procent.

Det må forsås sådan, at kun godt halvdelen af mælkebønderne og to tredjedele af svinebønderne betaler hvad de skylder henne i banken.

Kilde: Jyske Bank nedskriver på landbrug | Landbrugsavisen

Landbruget var et dyrt bekendtskab i 2014

afskrivninger 2014
I hele perioden summer pengeinstitutternes tab til landbruget sig op til 6.5 mia. kroner. Det svarer til godt og vel 2.2 millioner om dagen.

I følge publikationen “Landbrugets kapitalforhold”, der udgives af Landbrug og Fødevarer, kostede det i 2014 de danske banker over 1 mia. at have landbruget som kunde. Derudover har bankerne i deres budgetter afsat 11.6 mia. til dækning af forventede tab i 2015.

Det svarer til 31.8 millioner om dagen.

Gælden var i 2014 steget igen. Den lå på 371 mia. kroner. Hertil kommer udskudt skat.

Kilde: Landbrugets kapitalforhold 2015

Fødevarewatch

 

Leder: Venstremanden Jacob Jensen stikker en plade

Jacob Jensen, Venstre.
Bag designerbrillerne, den glatbarberede hage  og det lumske fnis gemmer sig en afgrundsdyb uvidenhed om almindelig samfundsøkonomi hos den ellers veluddannede Jacob Jensen fra Tølløse. Han er faktisk cand. merc. jur. og har arbejdet i London for A.P. Møller. Det kan også være at han bare er talerør for Axelborg til gengæld for bidrag til kampagnekassen. Et folketingsvalg står jo for døren.

Jacob Jensen, medlem af Folketingets Fødevareudvalg (V), er på stemmefiskeri hos landmændene med den sædvanlige svada om landbrugets velsignelser i JP den  27. april 2015.  Blandt meget andet axelborgsk vås sætter han lighedstegn imellem eksportomsætning og indtægter til det offentlige. Han skriver bl.a:

Alligevel lægger rød blok igen og igen øgede ekstra byrder på landbruget. (…)

..det betyder tab af milliarder i eksportindtægter, som ellers kunne have været brugt til bedre skoler, sygehuse, ældre mv.

Jacob Jensen prøver at bilde os ind, at landbrugets eksportomsætning er en indtægt, der ryger lige ned i de offentlige kasser.  Det er forkert. Pengene flyder i en stadig stærkere strøm fra det offentlige og ned i landbrugets bundløse kasse. Senest hostede statsministeren op med over 800 mio. i tilskud til nye staldbygninger fra de såkaldte “landdistriktsmidler”. Læs videre Leder: Venstremanden Jacob Jensen stikker en plade

Nykredit vinker farvel til 411 mio. til landbruget

I det fine hovedsæde, Krystallen, på Københavns Havn føler man sig tryg. Trygheden har man købt med 411 mio. som skal hentes hjem på andre kunder via bidrag, gebyrer m.v. Man frygter altså ikke i øjeblikket yderligere tab på danske svine- og mælkebønder

Landbrugsnedskrivningerne stiger hos Nykredit, men koncernen føler sig absolut på den sikre side efter nedskrivninger for 441 mio. kr. i 2014, skriver Finanswatch.

Sikkerheden var ikke gratis, for det er intet her i verden. 411 millioner er man klar til at vinke farvel til i 2014.

via Nykredit: På den sikre side i landbruget.

Skjern Bank i ny blødning. 60 mio. i afskrivninger til landbruget var ikke nok.

Skjern Bank meddeler fondsbørsen:

“Finanstilsynets igangværende undersøgelse og en fortsat dialog om yderligere nedskrivninger på kundetilgodehavender forventes at føre til, at banken vil foretage yderligere nedskrivninger i regnskabet for 2014, som vil føre til et negativt resultat,”

Skjern Bank nedskrev tidligere med 60 mio. og meddelte, at man ventede et nul-resultat for 2014, men Finanstilsynets igangværende inspektion peger på endnu større tab på verdens dygtigste landmænd

via Landbrugsbank i ny blødning: Regnskab er udskudt.

Sparekassen Vendsyssel fuppede med sikkerheden for landbrugslån. Pris: 100 mio..

1-hovedkontor_facadelogo_storFinanstilsynet har været på besøg i Vendsyssel Sparekasse og var ikke tilfreds med den måde, man vurderede landbrugenes kreditværdighed. Man har ydet lån ud fra alt for høje værdiansættelser. I tilsynsrapporten af den 28. januar 2014 skriver man bl.a:

“Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen ved opgørelsen af egenkapital for landbrugskunder med animalsk produktion i et vist omfang medregnede værdien af andre bygninger, som er en forudsætning for en almindelig udnyttelse af staldanlæg, f.eks. siloer, halmlader, maskinhuse og kornlader. Dette medførte i sammenhæng med værdiansættelsen af staldanlæg i flere tilfælde en for høj samlet værdiansættelse,” skriver Finanstilsynet i sin redegørelse, og fortsætter:

“Finanstilsynet konstaterede endvidere, at sparekassen betragtede anlæg og bygninger som nye i 5 år fra opførelsestidspunktet. Først fra dette tidspunkt tog sparekassen højde for løbende afskrivninger på anlæg og bygninger. Sparekassens metode medførte en overvurdering af værdier af anlæg og bygninger. Ved beregning af nedskrivninger indregnede sparekassen bl.a. en høj betalingsevne på baggrund af forventede løbende driftsresultater. Disse var ikke konkret underbygget i tilstrækkelig grad.”

via Sparekassen Vendsyssel tager landbrugsnedskrivning på 100 mio. kr..

Endnu en bank bløder til bønderne. Nordea mister 171 mio.

Landbrugsafskrivningerne breder sig.

Den skandinaviske bank Nordea erkender nu, at landbruget ikke kan betale sine lån og vinker forlods farvel til 171 mio. kroner i 2014 regnskabet.

Tidligere har Salling Bank, Sparbank Nord og Skjern Bank meldt ud, at landbruget er et dyrt bekendtskab. Her har man også afskrevet tocifrede millionbeløb på dette urentable erhverv.

Nordea tager dansk landbrugsnedskrivning på 171 mio. kr./ Finans

Landbrugskunder koster Skjern bank hele overskuddet for 2014

Under overskriften Skjern Bank nedskriver hele sit overskud skriver Finanswatch bl.a:

For bare tre måneder siden havde Skjern Bank et overskud på 60,8 mio. kr. før skat. Nu forventer banken, at årsresultatet lander på nul, oplyser banken til fondsbørsen.

Det er landbrugskunderne, som koster nye nedskrivninger, lige som en række andre banker har måttet sande.

via Skjern Bank nedskriver hele sit overskud.


 

 Landmænd var også stærkt forgældede i 2001.

I 2001, da Peter Gæmelke var præsident for landbrugsrådet, som det hed den gang, kunne landbruget også kun klare sig på lånte penge.

JyllandsPosten skrev den 14. maj 2001 bl.a:

Alene sidste år steg gælden med godt ni mia. kr. til 171 mia. kr., hvilket gør banker og realkreditinstitutter til de reelle ejere af godt halvdelen af dansk landbrug. Hver gang landmanden tjener én krone, kan han således kun putte 35 øre i egen lomme. Resten må han aflevere til sine kreditorer for at betale renter og afdrage på gælden, viser nye tal fra landboforeningerne.

Det svarer til, at dansk landbrug skylder to til tre gange mere væk end landbruget i andre europæiske lande, som den danske landmand skal konkurrere med. Gælden er siden 1990 vokset med 35 pct.

Alligevel går det ikke så ringe endda. For selv om den tunge byrde er til last, er den også et tegn på, at dansk landbrug er fremsynet og investeringsvillig, mener Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke.

via Gæld tynger danske landmænd – Erhverv & Økonomi.

Landbruget dræner Salling Bank for 10 mio.

I følge en fondsbørsmeddelelse fra Salling Bank nedskrives overskuddet for 2014 fra 28 til 18 mio. på grund af landbrugets manglende indtjeningsevne.

Spar Nord og Vestjysk Bank har allerede nedskrevet på bankens landbrugsengagementer. Politiken meddeler, at Landbrug og Fødevarer nu mener at 1.700 landbrug er konkurstruede på grund af de lave afsætningspriser

2015 nr 1 Salling Bank Ændring af resultatforventningerne til 2014

Landbruget nakker endnu en lille, landlig sparekasse

logo_gammelt
Dette logo er snart en saga blott

Den lille Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse bukker nu endelig under og overtages af den større Sparekassen Kronjylland.

Den lille sparekasse har eksisteret siden 1873, men nu knækker store afskrivninger på landbrugskunder, der ikke betaler hvad de skylder, ryggen på den lille lokale sparekasse. En pressemeddelelse nævner ikke dette forhold, men jubler blot over, at man har fundet den ideelle partner.

Sagen omtales også af business.dk, der bl.a. skriver:

Læs videre Landbruget nakker endnu en lille, landlig sparekasse

Landbrugets nedtur fortsætter. Spar Nord vinker farvel til 100 mio. mere i 2014

Spar Nord taber 245 mio. på landbrugskunder i 2014.
Spar Nord taber 245 mio. på landbrugskunder i 2014.

Trods gentagne mere eller mindre frivillige nedskrivninger på landbrugskunder vælger Spar Nord nu at nedskrive endnu 100 mio. kroner på bankens landbrugskunder. Man forventer altså ikke, at især svinebønder kan betale, hvad de skylder. Det sker kort tid før, regnskabet for 2014 skal offentliggøres.

Spar Nord kommer samlet til at have nedskrevet 245 mio. kr. på landbrugsengagementer, når regnskabet for 2014 er gjort op. Det betyder, at Spar Nord næsten har fordoblet de forventede landbrugstab, så de nu udgør 49,5% af bankens tab i 2014 på 495. mio. kroner. Dette fremgår af en netop udsendt selskabsmeddelelse fra banken. Finanswatch skriver videre:

Læs videre Landbrugets nedtur fortsætter. Spar Nord vinker farvel til 100 mio. mere i 2014

Hvem er din kilde, Lars Attrup? Påstår Axelborg, at bønder må “gå fra hus og hjem” i 2015?

1-DSC04431
De pløjer og harver og sår, men høster kun underskud. Mange danske landmænd vil i 2015 blive tvunget til at forlade deres gårde, påstår Lars Attrup. Foto: sickpigs.dk

Når mennesker går konkurs, så ryger ejerboligen til kreditorerne. Det er vilkårene i en markedsøkonomi, hvor enhver skal svare sit, hvis han kan. Mange landmænd har dog garderet sig ved hjælp af “konefinten”, så gården står i hendes navn, mens manden hænger på gælden.

Mange års mismanagement, urealistiske forventninger til fremtidige prisstigninger på svinekød og mælk, urentable investeringer i gigantiske stalde og maskiner, spekulativ adfærd og støtteforkælelse har medført, at dansk landbrug ligger i ruiner. Det er ikke resultatet af “Opbremsningen i Kinas import af mejerivarer” eller af “den russiske bjørns vrede”.

Læs videre Hvem er din kilde, Lars Attrup? Påstår Axelborg, at bønder må “gå fra hus og hjem” i 2015?