Kategoriarkiv: Landbrugets økonomiske kollaps

Ny pengesprøjte til de overforgældede landmænd

banken er vort hjem

En feberredningsbank for konkurstruede landbrug afløses af en ny. Staten betaler halvdelen af indskudskapitalen

Fire pensionskasser leverer halvdelen af kapitalen, Staten resten. Så er der en milliard kroner klar som risikovillig lånekapital til landmænd som kan få del i

 lån fra Dansk Landbrugskapital, der skal hjælpe effektive landbrug, der har brug for at foretage nye investeringer, men som er belastede af en høj gæld.

Læs videre Ny pengesprøjte til de overforgældede landmænd

Landbruget snuppede to mia. fra bankerne sidste år

Danske banker måtte sidste år sige farvel til to mia. kroner, som landbrugskunderne ikke kunne – eller ville – betale. De brugte pengene på driften eller tant og fjas, så andre kunder må til lommerne. Men det er faktisk helt normalt. Fødevarewatch skriver videre:

De danske banker har samlet nedskrevet for mindst 15 mia. kr. på landbrugsudlån. Dermed har bankerne nedskrevet hver femte krone på udlån og garantier til landbruget. Hovedparten af nedskrivningerne kommet siden finanskrisen, vurderer Nicholas Rohde, direktør i Bankresearch.

Kilde: Landbrugskrisen giver banker nye smæk

Det konventionelle landbrugs økonomi går fra dårlig til elendig

driftsresultat
Klik på tegningen for at se kilden hos DST

En dansk gennemsnitsbonde skal have lånte penge med at arbejde hver dag. Det viser Danmarks Statistiks tal for 2015. Resultatet forværredes for tredje år i træk og skyldes i følge DST lavere afregningspriser, men det vil være lige så retvisende at angive for høje produktionsomkostninger, altså udygtighed, som grund.

Leder: Støtte til gældsatte landbrug er statens livline til den finansielle sektor

Dette er måske Traktor Troels' Rolex, som har fik af Qatars sheik Tamim Bin Hamad Al-Thani. Vi er dog ikke helt sikre.
Dette er måske Traktor Troels’ Rolex, som har fik af en saudisk prins. Vi er dog ikke helt sikre. Uret blev i øvrigt efter en del polemik i bl.a. BT afleveret til Skatteministeriet, men vi ved ikke hvor det er på nuværende tidspunkt. Kunne vi, ville vi spørge traktordrengen Troels: Har du et Rolex, Troels Lund Poulsen?

Landbruget skylder 279 mia. kroner væk (plus et ukendt ikke tinglyst beløb), og gælden er steget og steget af to grunde. De bønder, der kan betale, hvad de skylder, vil ikke, og de der vil, kan ikke. Sådan lidt poppet sagt.

I stedet tordner landbrugets urentable produktion frem og underskuddene tårner sig op som aldrig før. Flere banker har erkendt, at de aldrig får deres penge og har i en del tilfælde ganske enkelt foræret landmændene hundereder af millioner i håbet om, at dette kan gøre det muligt for landmændene at betale resten tilbage. De bliver skuffede. Danske landmænd er afhængige af en stadig strøm at penge udefra for de  verdens i egne øjne bedste bønder bruger flere penge end de tjener og låner flere hundrede millioner hver dag for at dække deres privatforbrug og hullerne i regnskabet.

Både landbruget og politikerne har lanceret en myte om,  at der findes nogle meget dygtige landmænd, der ikke kan låne til nye projekter i banken og derfor skal have hjælp fra staten, her assisteret af forsikringsselskaberne. Læs videre Leder: Støtte til gældsatte landbrug er statens livline til den finansielle sektor

Sydbank hjælper landmændene. Forærer dem 500 mio. kroner.

I Sydbank, som i en lang årrække har afskrevet flere hundrede millioner på lån til landbrugskunder, slår man nu ind på samme selvmorderiske kurs, som store dele af landbruget følger.

I stedet for som sædvanlig at kræve pantet for et lån indfriet, når kunden ikke betaler, så synes man nu i Sydbank, at det er helt fint, at man bare forærer landmændene halvdelen af  gælden kvit og frit i håbet om, at så selv at modtage den anden halvdel. Pantet for gælden, typisk landbrugsjord, rører man ikke. Den står  tilbage hos bonden, der så kan grine hele vejen hen til traktoren. Det fremgår ikke om denne manøvre udløser skattepligt, for reelt er der jo tale om, at landmanden har en betydelig indtægt.

I Sydbank kalder man det at udskifte gæld med “ansvarlig lånekapital”, men fra redaktionen ser det ikke særlig ansvarligt ud. Læs videre Sydbank hjælper landmændene. Forærer dem 500 mio. kroner.

Landbruget dræner Den Jyske Sparekasse for 155 millioner

Angiveligt på grund af “de lave mælkepriser” har Den Jyske Sparekasse besluttet at nedskrive yderligere  på landbrugets lån.

Horsens Folkeblad skriver bl.a:

Derfor har sparekassen måtte nedskrive for 155 millioner kroner – primært på landbrugskunder (altså nedjusterer værdien af lånene til landbrugene, fordi banken forventer et tab på dem). Det er cirka 70 millioner kroner mere end forventet ved årets begyndelse. – Det er rigtig hårdt at være mælkeproducent. Vi har i dette halvår kunnet mærke en meget tung psykologisk effekt. Erhvervet har haft halvsløje vilkår i en årrække, og lige pludselig oplever man et større dyk, end nogen kunne forudse. Det har fået en række landmænd til at give op, fortæller Claus E. Petersen. Direkte konkurser prøver man dog at undgå. I stedet indgår Den Jyske Sparekasse en aftale med landmanden om at køre bedriften videre, til den er solgt.

Den egentlige årsag til landbrugets dårlige økonomi er ikke de lave priser, men det lave niveau for landmændenes evner til at drive forretning. I stedet for at tilpasse produktionen til efterspørgslen producerer de dumme bønder videre og bilder sig selv og hele verden ind, at “det går altid op og ned i landbruget” underforstået, næste år stiger priserne på magisk vis.

Det sker bare ikke.

Kilde: Lave mælkepriser presser overskuddet i sparekasse | Horsens Folkeblad

Lars Attrup i fuld krigsmaling: “Afdragsbomben” bliver demonteret.

Landbrugets trofaste katastroferetoriker, Lars Attrup på Jyllands Posten, maler med den brede pensel og taler om, at “afdragsbomben er udsat” i stedet for den usminkede sandhed, at verdens mest forgældede landmænd ikke kan eller vil betale deres kreditorer, hvad de skylder dem.

Klaus Kaiser fra landbrugets lobbyorganisation, Landbrug og Fødevarer udtaler til Finans.dk:

Jeg har ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor en landbrugsbedrift er gået konkurs på grund af udløb af afdragsfrihed. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at det forekommer, men det er i så fald kun undtagelsesvist. Realkreditselskaberne og bankerne vælger at håndtere udløbet af afdragsfrihed varsomt, fordi en mere hårdhændet håndtering kunne udløse langt større tab i den finansielle sektor,«

Dermed vedgår Klaus Kaiser muligvis ufrivilligt, at landbrugets kæmpegæld reelt er en bombe under hele det finansielle system. En relativt lille bølge af konkurser vil kunne udløse store prisfald på landbrugsjord, hvorved sikkerheden for mange bankers udlån ville fordufte som morgendug på en solbeskinnet sommerdag. Konsekvenserne heraf er uoverskuelige.

Lars Attrup redegør for katastrofen i JP.dk, hvor han bl.a. skiver:

Derfor kunne et krav om afdrag få hele læsset – som i forvejen hælder faretruende – til at vælte. Resultatet kunne blive en bølge af tvangsauktioner og konkurser, som ville medføre nye voldsomme prisfald på landbrugsejendomme. Prisfaldene ville være noget nær uundgåelige, fordi der kun er et meget begrænset antal landmænd, som både har pengene og viljen til at købe op. Yderligere prisfald på landbrugsejendomme ville eliminere de sidste rester af egenkapital på mange bedrifter. Det ville tvinge den finansielle sektor ud i en ny runde af nedskrivninger og efterlade endnu flere landmænd i en situation, hvor det er muligt at låne til at betale de daglige regninger. Konsekvensen kunne blive endnu flere tvangauktioner og konkurser og yderligere prisfald på ejendomme.

Kort sagt: En økonomisk dødspiral, hvor ingen med sikkerhed kunne forudsige, hvor bunden ville vise sig at være, eller hvor store tabene ville blive på vejen derned. I den finansielle sektor vil man for alt i verden undgå dette skrækscenarie og forlænger derfor foreløbig afdragsfriheden for de kriseramte landmænd.

Så her på redaktionen må vi konkludere, at de urentable, udygtige og ufleksible animalske landbrug reelt har magten.

Kilde: Landbruget ånder lettet op: Realkreditten skruer uret på afdragsbomben to år frem – Erhverv – FINANS

 

Landbruget nupper 290 millioner i Jyske Bank

Jyske Banke taber igen på landbrugskunder, der ikke betaler, hvad de skylder.

Bankernes tilbagevendende nedskrivninger på landbrugets kreditter ligner efterhånden mere et organiseret bankrøveri af enorme dimensioner.

Senest har Jyske Bank inkasseret en øretæve på 290 millioner, penge som landbruget har lånt men nægter at tilbagebetale. Finanswatch skriver med Ritzau Finans som kilde bl.a:

Det havde set markant bedre ud, hvis ikke landbruget endnu en gang havde været en sten i skoen. “Boniteten af koncernens udlån er forbedret og er kun belastet af de svære betingelser for landbrug og især for mælkeproducenter,” skriver administrerende direktør Anders Dam i regnskabet. Krisen i landbruget betød, at Jyske Bank måtte nedskrive for 290 mio. kr. i sektoren.

Kilde: Landbruget giver trecifret milliontab til Jyske Bank

Agronom leverer en blændende klar analyse at landbrugets nedtur og selvforskyldte elendigheder….

Agronom Poul Erik Pedersen skrev i Information  august 2010 in en  strålende analyse af landbrugets situation bl.a:

i Information bl.a.:I dag er dyrkningsjorden død og muldlaget forsvundet. Der er ingen fristeder for den vilde flora og fauna. Store maskiner hærger jorden og kræver rydning af træer og levende hegn. I 2008 frigav fødevareminister Eva Kjer Hansen 190.000 hektar gamle brakmarker til intensiv dyrkning. Dette svarer til knap fem procent udvidelse af det dyrkede areal, hvilket forårsagede en voldsom massakre på dyre- og plantelivet. Udviklingen inden for landbruget har ødelagt naturen, og er nu også på vej til at ødelægge landbruget selv, da de er på bankerottens rand.I stedet for at gribe om nældens rod er jordskatterne halveret, EU-miljøreglerne mere eller mindre ignoreret. Den direkte landbrugsstøtte er på 18 milliarder kroner om året. EU gav i 2008 mulighed for at konvertere 20 procent af landbrugsstøtten til bredere formål i landdistrikterne, herunder miljø- og naturgenopretning; men det afviste den siddende fødevareminister Eva Kjer Hansen. Landbruget fik alle pengene til deres drift.

Kilde: Katastrofal dansk landbrugslov bør ændres | Information

Milliardstor pengeindsprøjtning til landbruget fra pensionskasserne er “forsinket”

underskudDet lyder tilforladeligt, at 1.5 mia pensionskroner, som danske landbrug havde set sig lun på, er “forsinkede”. Problemet er det indlysende, at pensionsselskaberne ikke må investere i underskudsforetagendet, og det er dansk landbrug.

Troels Lund Poulsen lover at problemet er løst til august, men det er pensionsselskaberne skeptiske over for.  Anledningen til at sende skatte- og pensionskroner efter det urentable landbrug  er svær at se. Landbrugets tinglyste gæld er steget igen i år med ca 30 mia. til nu 390 mia. kroner.

JP skriver den 21. juli 2016:

Ministeren fortæller, at der er en dialog i gang med pensionsselskaberne, hvor finansieringsvilkårene er til diskussion. For som flere pensionskilder igen og igen har fortalt Finans, har de mere end svært ved at se, hvordan investeringer i det nødlidende landbrug skal skaffe dem gode afkast til pensionskunderne.

Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, er også en smule overrasket over meldingen fra ministeren om, at det er løst allerede i august. »Så skal der da til at ske noget, fordi så konkrete er vi ikke på nuværende tidspunkt. Så skal der da komme et eller andet,« siger pensionsdirektøren.

Kilde: Landbrugets formand indrømmer: Svært for pensionsbranchen at hente gevinster i landbruget

Merrild: Mange landbrug har “ubetalelig høj” gæld.

Til Fødevarewatch udtaler Martin Merrild, at mange landmænd har en “ubetalelig høj” gæld. Med denne sproglige finte antyder Merrild, at det er gælden, der er noget i vejen med. Ikke landmanden, der hellere vil leve som greve eller baron frem for at betale, hvad han skylder. landbrugets gæld er steget igen igen og er nu oppe på 380 mia. kroner. Plus det løse, ikke tinglyste kassekreditter, udsat skat etc.

Det er bemærkelsesværdigt, at Merrild ikke nævner Putin som årsagen til landbrugets elendighed længere. Næste syndebuk i rækken vil nok være “klimakrav”. Det gætter vi her på redaktionen. Fødevarewatch skriver bl.a:

Landbrugets samlede gæld er nu oppe på 380 mia. kr.Alligevel mener formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer ikke, at landbrugets milliardgæld er et problem, når man ser på de værdier, der også er i landbruget.”Problemet er derimod, at værdierne er meget ulige fordelt. Der er en kæmpespredning mellem de, der har alt for meget gæld, og de, der vil klare sig ok igennem det her,” siger Martin Merrild. Han anerkender, at krisen bider hårdt i dansk landbrug lige nu.”Vi er i en situation, der adskiller sig fra mange andre lande på grund af vores meget høje gæld. Men vi har så også en mere effektiv produktion. Det er en fordel. Men det hjælper for lidt, hvis gælden er ubetalelig høj, som mange landmænd desværre har,” siger Merrild.

Kilde: Landmændene er ude i historisk hårdt udskillelsesløb

Landbruget koster bankerne 15 mia. Indtil videre

En opgørelse fra Finanstilsynet viser, at landbruget nu har kostet danske banker 15 mia. kroner i nedskrivninger på lån. Det betyder, at bankeerne i budgettet forudser, at landmændene ikke betaler, hvad de skylder på trods af, at renterne er historisk lave og mange landmænd har afdragsfrie lån.

I 2015 drænede danske bønder 3.2 mia. ud af banksektoren, men Frank Øland fra L&F frygter, at den skal vinke farvel til endnu flere milliarder i 2016. Det skriver Fødevarewatch.dk

Trods de dystre udsigter til at få pengene hjem var udlånet til landmænd i 2015 92,3 mia. kroner.

SEGES mener, at landbruget må bogføre et “likviditetsunderskud” på 20 mia. kroner i perioden 2015-2017.

http://fodevarewatch.dk/secure/Landbrug_Fiskeri/article8680400.ece

AXELBORG: Tab på svineproduktion siden 2.000: 11 mia. kroner. Mindst!

I en ny såkaldt “rapport” har svineerhvervet tegnet en plan for, hvordan det hele skal blive godt igen. Det er bestemt ikke  gang, vi ser den slags fremtidshåb, der skal holde liv i illusionen om det fornuftige i at fremstille svin med underskud i al evighed, men det er nyt, at landmændene selv skal tage fat om nældens rod.

I Landbrugsavisen oplyser man at danske landmænd i snit har tabt 35.50 kroner pr. svin siden år 2000. (Putin nævnes mærkeligt nok ikke med et ord ).

Svineproduktionen belaster Danmarks økonomi.

Det må forsigtigt anslået løbe op i godt 11. mia. kroner, som svineerhvervet har kostet, og som banker, staten, kreditorer og mange andre har måttet betale for det urentable danske svineerhverv. Det svarer til et tab på 1.8 mio. om dagen.

I år 2000 var landbruget gæld på 147 mia kroner, men den er steget hvert eneste år til i dag knap 400 mia. Man må undre sig over, hvor alle disse penge er blevet af. Mælkebønderne skal jo nok også have lånt til at dække underskuddene, men dette kan næppe forklare en gældsstigning på over 250 mia. kroner. Landbrugsavisen skriver bl.a:

De danske svineproducenter har i gennemsnit tabt 35,50 kroner per slagtesvin siden år 2000. Men hvis politikerne og svinesektoren i fællesskab følger Vækstpanelets anbefalinger, så er der et betydeligt vækstpotentiale. Samtidig har det anderledes dystre udsigter, hvis ikke erhvervet sætter ind nu. Vækstpanelet anslår, at hvis der ikke bliver gjort noget for at forbedre økonomien i den danske slagtesvineproduktion, så står Danmark til at miste yderligere 7.500 arbejdspladser frem mod 2027.

Kilde: Rapport: Sådan kan svinesektoren skabe 5.000 nye arbejdspladser | Landbrugsavisen

Verdens dygtigste landmænd: SEND FLERE PENGEEE!!!!

1-Svinehoveder
Danske svineavlere hænger med hovedet. Foto: sickpigs.dk

Trods massive subsidier til landbruget i form af direkte EU støtte (eufemistisk kaldet “betalingsrettigheder”), toldbeskyttelse, pengestrømme i form af landdistriktsmidler, afgiftstilbageførsel, promillefonde, mikroskopiske renter og billige østarbejdere efterspørger SEGES nu statslig medfinansiering af nye svinestalde fordi det er ti år siden, at man (et enkelt år) kunne tjene penge på denne produktion. Klaus Kaiser udtaler til Landbrugsavisen:

“Det er bestemt et problem at skaffe kapital til investeringer. Nogle af de bedst indtjenende landmænd har det faktisk, trods sektorens problemer, ganske fornuftigt, og en statslig medfinansiering gør det altid nemmere at låne penge. Men for mange vil det trods støtten være helt umuligt at gennemføre investeringer i nye stalde,” siger han til Børsen.

Kilde: Presset landbrug efterspørger en statslig støtteordning

Bønderne i Danmark har allerede modtaget en masse millioner til “nye stalde”,  som de nok ville bygge alligevel. Men så bliver der råd til lidt tykkere tandsmør og lidt dyrere rødvin derude på landet, hvor der er så dejligt. Se her

Banker i alarm: To ud af tre kroner lånt til landbruget er i fare | Landbrugsavisen

Landbrugsavisen har læst Finanstilsynets seneste publikation og bemærker om landbrugets situation bl.a:

Ifølge Finanstilsynet viser landbruget nemlig så alvorlige krisetegn, at under 30 procent af udlånene i bankerne er uden såkaldte svaghedstegn.

Dermed har bankerne været nødsaget til at lave enten nedskrivninger eller reservationer på over 70 procent af deres landbrugsudlån, viser analysen.

»Andelen af svage lån til landbruget fortsætter med at stige, og landbruget er dermed klart den branche, der er mest udfordret,« skriver Finanstilsynet og fortsætter:

»Andelen af bonitetsvurderede landbrugslån med OIV er steget til 37,6 pct. Dertil kommer en stor andel af bonitet 2c lån på 10,7 pct., hvorpå pengeinstitutterne typisk har foretaget solvensreservation i forhold til potentielle senere tab.«

Den såkaldte OIV, eller objektiv indikation for værdiforringelse, opstår, hvis en bankkunde ikke kan betale sine afdrag, har behov for ekstra likviditet eller på anden måde viser svaghedstegn og dermed er i risiko for ikke at kunne tilbagebetale sine lån. Mere end to tredjedele af landbrugsudlånet viser svaghedstegn i en eller anden udstrækning.

 

Kilde: Banker i alarm: To ud af tre kroner lånt til landbruget er i fare | Landbrugsavisen

Landbruget var et dyrt bekendtskab i 2014

afskrivninger 2014
I hele perioden summer pengeinstitutternes tab til landbruget sig op til 6.5 mia. kroner. Det svarer til godt og vel 2.2 millioner om dagen.

I følge publikationen “Landbrugets kapitalforhold”, der udgives af Landbrug og Fødevarer, kostede det i 2014 de danske banker over 1 mia. at have landbruget som kunde. Derudover har bankerne i deres budgetter afsat 11.6 mia. til dækning af forventede tab i 2015.

Det svarer til 31.8 millioner om dagen.

Gælden var i 2014 steget igen. Den lå på 371 mia. kroner. Hertil kommer udskudt skat.

Kilde: Landbrugets kapitalforhold 2015

Fødevarewatch

 

Leder: Svinebonde går endelig konkurs. 10 års underskud

Med de sædvanlige fanfarer om at en falleret svinebonde rammer bunden meddeler TV-syd, at Bendt Hvidkjærs kreditorer mister mange millioner, når han nu går konkurs med en ubetalelig gæld på 57 millioner. TV syd dækker over den elendige økonomi, når de skriver:

Bendt Hvidkjærs landbrug har ellers en stor fortid bag sig. Da landbruget var størst producerede han op mod 28.000 slagtesvin om året og havde 550 hektar jord.

TV-syd skriver dog også, at han har haft underskud i ti år. Det viser altså, at selv en stor produktion ikke nødvendigvis er sund. Underskuddene er bare større.
Bendt Hvidkjær ser ikke særlig brødebetynget ud ved udsigten til at hans kreditorer mister mange millioner, som han ikke kan udrede. Men men meddeler en god nyhed: halvdelen af danske svineavlere er lukningstruede. Vi tror at det er endnu flere. I stedet for at stædigt at fasthold en underskudsgivende og miljøbelastende produktion, så bør der ske en tilpasning til virkeligheden. Det betyder, at masseproducerede grise i Danmark hører fortiden til.

TVsyd skriver bl.a.

Ifølge Bendt Hvidkjær er hans konkurs kun begyndelsen på en dårlig udvikling i hele Danmark. Han mener, at landmændene – inklusive ham selv – i mange år har været grådige og kun tænkt på at udvide deres produktion. -Vi skal til at tænke nyt. Afskaf landbrugsstøtten, og begynd at producere noget mere høj kvalitet frem for 30 millioner svin om året, siger Bendt Hvidkjær til TV SYD. Tallene er på Bendt Hvidkjærs side. Rigtig mange landmænd gik nemlig konkurs i 2015. Og det ser ikke ud til at 2016 bliver bedre. Det fortæller Landbrug og Fødevarers videnscenter, SEGES. – Det er det værste niveau af konkurser siden første del af 90’erne, og vi regner med, at det fortsætter et godt stykke ind i 2016, før antallet af konkurser bremser op igen, siger Erhvervsøkonomisk chef i SEGES, Klaus Kaiser, til TV SYD.

Kilde: Svinebonde gået konkurs med gæld på 57 millioner | TV SYD

Professor: Landbruget koster kassen!

1-De danske marker forsumper 2
Dansk landbrug er kørt fast
Professor Jørgen Elsted Jensen, Aalborg Universitet

Professor Jørgen Elsøe Jensen fra Aalborg Universitet analyserer dansk landbrug og kommer frem til, at det kun lever videre, fordi det er for kostbart at lade det gå ned. Gælden kan erhvervet aldrig betale tilbage, så politikerne er henvist til at skubbe problemerne foran sig, alt imens de holder landbruget kunstigt i live med penge og endnu flere penge. Virkeligheden er i følge professoren, at dansk landbrug suger værdier ud af samfundet og miljøet. Han punkterer myten om, at landbruget er grundlaget for landets velfærd.

I Politikens kronik den 17/3 2016 skriver han bl.a:

Billedet af industrilandbrugets situation er skræmmende, skriver brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i den årlige rapport i 2014 (foedevarewatch.dk), med henvisning til erhvervets gældsbyrde og den svigtende konkurrenceevne.

Læs videre Professor: Landbruget koster kassen!

Er swap-lån det egentlige problem i Nykredit? – Politiken.dk

Nykredit drejer på gebyrskruen for almindelige danske familier for at dække tab på risikable swaplån til bl.a. landbruget.

Cand. merc. Ulrik Kjeldsen, ejer af rådgivningsfirmaet “Raad om Penge” skriver skarpsindigt om Nykredits hule begrundelser for, at bidragsydelserne stiger. Han gennemhuller forklaringerne om, at det skyldes EU-krav om bedre polstring eller krav om bedre afkast til aktionærerne. Han påpeger derimod, at Nykredit har tabt milliarder på såkaldte Swap-lån, hvor låntageren optog lån i én valuta i forventningen om, at denne valuta ville falde i værdi, hvorved hovedstolen ville blive mindre målt i danske kroner. Læs videre Er swap-lån det egentlige problem i Nykredit? – Politiken.dk

Forskere: Landbruget kan ikke betale gæld af. Det tjener ingen ting.

En ny rapport m landbrugets økonomi fortæller den nøgne sandhed, som sickpigs.dk i årevis har bragt til torvs, at landbruget er en elendig forretning. En stribe af konkurser må forudses, og afledte konkurser i finansieringsinstitutioner. Tab af arbejdspladser vil også forekomme. Måske kan økologiske mælkeproducenter klare sig lidt bedre. Måske kommer pelsdyrfabrikkerne ud med plus. Men for resten går det samme vej som hønsene skraber.

Forskerne skriver i deres rapport bl.a:

De kommende år er der udsigt til dårlig indtjening i landbruget, som ikke muliggør overskud til konsolidering og forrentning af egenkapital. Dette er hovedbudskabet i ‘Landbrugets Økonomi 2015’, der er en ny rapport udarbejdet af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Enkelte solstrejf præger også udsigten, specielt for økologiske mælkeproducenter og pelsdyravlere, men ellers er udsigterne for de kommende år fortsat dystre for landbrugets økonomi. “Til trods for en forventning om positiv indkomst efter finansielle poster i både 2015 og 2016 vil det ikke være tilstrækkeligt til at dække brugerfamiliens arbejdsindsats på bedriften for landbruget som helhed. Derfor er der heller ikke udsigt til overskud til konsolidering og forrentning af egenkapital i 2015 og 2016 for mange af landbrugsbedrifterne. Dette er ganske alvorligt set i sammenhæng med erhvervets aktuelle gældskrise,” siger Jesper S. Schou, der er en af forskerne bag rapporten.

Kilde: Landbrugets økonomi_2015