Kategoriarkiv: Landbrugets falske pibe

Brexit kan give stort overskud i forbindelse med fald i englandseksporten

20170602_150451-1
Kødeksport til England er en dårlig forretning

Selv om man ikke oplyser relevante tal for den økonomiske gevinst men nøjes med det mere imposante tal  for omsætningen, “eksportkronerne”,  så må man ved nærmere eftertanke erkende, at katastrofen for fødevareeksporten til et England uden for EU, som KU antyder, snart kan blive en fordel. Eksporten giver nemlig dundrende underskud.  Fyens Tidende citerer Finans.dk og skriver bl.a:

Københavns Universitet offentliggør fredag en omfattende analyse, som konkluderer, at den danske eksport af fødevarer og landbrugsprodukter til Storbritannien må forventes at falde med 79 procent. Det forudsætter, at briterne forlader EU uden en frihandelsaftale. Selv hvis briterne indgår en frihandelsaftale med EU, vil den danske landbrugseksport falde med 48 procent.

– Analysen dokumenterer, hvor afgørende det er, at vi får knyttet Storbritannien tæt til EU. Vi eksporterer årligt kvalitetsfødevarer for over 12 milliarder kroner til Storbritannien, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Finans.

Kilde: Brexit kan knuse dansk milliardeksport til Storbritannien | Erhverv | Fyens.dk

Esben Løgnhals Lunde tage munden for fuld, når han påstår, at en analyse “dokumenterer” noget som helst. Og han gengiver som nævnt alene omsætningen og ikke de økonomiske tab, eksporten medfører. Dem skriver Fødevarewatch derimod om:

Danish Crown indkasserer trecifret millionunderskud i Tulip Ltd
Helt som forventet må den britiske Tulip notere trecifret milliontab.

 http://fodevarewatch.dk/secure/Fodevarer/article9683217.ece?utm_campaign=Middag&utm_content=2017-06-27%2012%3A16%3A03&utm_medium=top&utm_source=Feed

Også mælkeproduktionen hos ARLA  gav underskud.

Finans skrev i 2014 bl.a:

Arla Foods Limited, AFL, der omfatter størstedelen af Arlas aktiviteter i Storbritannien, har i 2014 haft et underskud før skat på 924 mio. kr. I 2013 havde AFL et underskud på 197 mio. kr. Udover disse underskud på driften har der været store underskud i de pensionsordninger, der skal dække Arlas britiske medarbejdere. Dette underskud skal Arla dække

Et år senere meddelte man bl.a:

Arla-koncernens største datterselskab i Storbritannien, Arla Foods Limited, har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2015, som FødevareWatch har gennemgået.

Regnskabet viser et dundrende underskud på 63,8 mio. pund før skat, svarende til 530 mio. kr.

Selskabet er Arlas driftsselskab i Storbritannien og omfatter størstedelen af andelsmejeriets aktiviteter i landet målt på omsætning.

I 2014 lød resultatet på minus 88 mio. pund (730 mio. kr.). Samlet har mejerikoncernen tabt 1,26 mia. kr. på to år i sit driftsselskab i Storbritannien.

http://finans.dk/Watches/fodevarewatch/ECE9090106/arlas-stoerste-selskab-i-storbritannien-taber-halv-milliard/?ctxref=ext

Det ser altså ud til, at der er mange penge at spare for det landmandsejede selskab ved at holde op med at sælge varerne med tab i England. Brexit må anses for en god mulighed for at få stoppet denne helt igennem idiotiske forretning, som kun finansieres med bl.a. danske landmænds ekstreme daglige låneoptagelse.

PS:

Arlas våde drømme om at kunne måle sig med de største aktører på mælkemarkedet ser ud til at gå rivende galt. Indtoget på det tyske marked har ligeledes medført store tab. Det går simpelthen ad Hækkenfelt til. Food Supply skrev 17. marts 2017 bl.a:.

Det nordiske mejeriselskab har tabt 6 år i træk.

Så meget har Arlas tyske datterselskab tabt i Tyskland i de seneste år, skriver Finans.dk.

Og i 2016 forventes tabet at være trekvart milliard.

http://www.food-supply.dk/article/view/395030/rodt_maelkeresultat_arla_har_blodt_for_milliarder_i_tyskland?ref=rss#od forretning at nedlægge nogle f

Så måske er det er rigtig god forretning at nedlægge nogle danske landbrugsarealer, som det nævnes i et læserbrev i forbindelse med implementeringen af EUs vandbeskyttelsesdirektiver  i Nordsminde Fjord. Martin Merrild og Jens Gammelgaard skriver bl.a:

Halvdelen af landbrugsjorden kan ikke længere dyrkes og må simpelthen tages ud af drift. Så klar er konklusionen i en ny rapport fra Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt området ved Norsminde Fjord, og resultatet viser altså, at skal de såkaldte vandplaner opfyldes, så må man stoppe med at dyrke lige under halvdelen af jorden i området op til fjorden fra 2027.

https://www.lf.dk/kontakt/presseforum/kommentarer/2017/vandplaner-vil-koste-landdistrikterne-dyrt#.WVNh81FLdA8

 

 

Danske landmænd må svine mere end andre EU-bønder.

Hvis nogen har fået det indtryk, at danske landmænd er presset af miljøregler, og derfor har en unfair konkurrencesituation i forhold til for eksempel tyske bønder, så er det ikke nogen tilfældighed. For det budskab har Landbrug og Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug udbasuneret i lang tid, og selv politikerne købte historien, for den var drivfjederen i den såkaldte Landbrugspakke.

Det er bare ikke sandt. Det viser sig nemlig, at danske landmænd har fået en undtagelse fra EUs Nitratdirektiv og således må svine mere end det er tilladt for andre landmænd i EU.

landbrugspakken hviler med andre ord på et fejlagtigt, for nu ikke at sige løgnagtigt, grundlag. Berlingske skriver bl.a:

Kort fortalt giver kvægundtagelsen de danske kvægbønder lov til at overskride EU-Kommissionens grænse for, hvor meget gylle fra deres kvægproduktion de må sprede på markerne, sålænge de lever op til en række miljøkrav. Hvis undtagelsen bortfalder, må de fremover udlede mindre gylle per hektar – og dermed skal kvægbønderne altså enten købe mere jord eller skære ned på antallet af kvæg. »Hvis undtagelsen ryger, vil det for nogle landmænd være dråben, der gør, at de må lukke,« siger Jeppe Bomann.

Kilde: EU-straf truer kvægbønder: »For nogle landmænd vil det være dråben, der gør, at de må lukke« – Nationalt | www.b.dk

Udflugter, sniksnak og løgne i Landbrug og Fødevarers hemmeligholdelse af landbrugstal

Sandsigeren Klaus Kaiser har ind til videre ændret sine spådomme for landbrugets økonomi fire gange i år.

L&Fs prognoser udelukker tre ud af fire landmænd.

Landbrug og Fødevarer har en maskine inde på Axelborg, som kan forudsige fremtiden. En sandsigerisk krystalkugle, men den er lavet af regneark, som hele tiden opjusteres og forbedres. Her taster man tal ind og vupti, så ser man straks hvordan landmændenes økonomi bliver næste år. Det fører til en stadig strøm af prognoser, som i høj grad indgår i den løbende debat om landbrugets elendige økonomi. Læs videre Udflugter, sniksnak og løgne i Landbrug og Fødevarers hemmeligholdelse af landbrugstal

Øko-boss medvirker i økologisk fupnummer

frode
Koen er i henhold til øremærkerne født i 2010 og er altså et fuldvoksent dyr (, som burde have horn). Men den ligner en kalv (, som ikke skal have horn). Landmanden, Flemming Flyvbjerg  sidder i bestyrelsen for Friland A/S. Kilde: http://www.frilandøkologi.dk/om-friland/ og: https://chr.fvst.dk/chri/faces/frontpage?_adf.ctrl-state=19e2zfj8uk_3.

Billederne er taget af Jakob Lerche, men det er ikke sikkert, at han også har manipuleret dem.

 

Manipulerede billeder i Danish Crowns økologikampagne

Store plakater, der skal levere god samvittighed til de sultne kødspisere kan ses over alt i København.

På hjemmesiden www.frilandøkologi.dk kan man se, at billederne er manipulerede. Flemming Flyvbjerg, der står med en ko på billedet ovenfor har sæde i bestyrelsen for Friland A/S.

Hvorfor må vi ikke se den kalv, der er fotograferet med Flyvholm først? Hvad er der at skjule?

Vi har downloaded ovenstående derfra og skrevet kommentarer på. Læs videre Øko-boss medvirker i økologisk fupnummer

Ny charmeoffensiv fra Danish Crown satser på halleluja-økologi

På plakater i hele byen reklamerer landbruget nu under sloganet “FRI” for såkaldte frilands- og såkaldte økologiske dyr.

Vi kommenterer hermed et par eksempler.

20160418_083148
Denne tekst får læseren til at tro, at frilandsgrise lever på friland hele livet, og at de kan gå ud og ind af hytterne i baggrunden. Men det er ikke sandt. Såkaldte frilandsgrise bliver ganske vist født på en mark i en hytte, hvilket er en af grundende til, at smågrisedødeligheden er højere. Men efter kun 7 uger bliver smågrisene fjernet fra deres so-mor, og kommer ind i en slags halvtag med betongulv, fodres med zink for at stoppe den uundgåelige “afvænningsdiarre” og ser hverken en grøn mark eller deres mor i resten af deres korte liv. Søerne lever længere ude på marken, men har oftest ring i trynen, så deres naturlige rodeadfærd forhindres. Det gør nemlig rigtig ondt i trynen, hvis man roder i jorden med en ring boret ind ind trynen. Dyrenes beskyttelse anbefaler alligevel denne produktionsform.

Læs videre Ny charmeoffensiv fra Danish Crown satser på halleluja-økologi

Landbrugets falske pibe III

1-172.000 arbejdspladser i fødevareklyngen - Mozilla Firefox 23-02-2016 171122
I den tredje artikel i denne serie om landbrugets manipulerede tal skal landbrugets påståede betydning for beskæftigelsen under lup. Screendump fra www.lf.dk, Landbrug&Fødevarers hjemmeside.

På www.lf.dk skriver man bl.a:

172.000 arbejdspladser i fødevareklyngen.

Hvor mange, der er i landbruget, fremgår simpelthen ikke, for det er slået sammen med gartneri, og det er faldende, nu som før. Det skyldes, at landmænd afskediger medhjælp i samme øjeblik, de kan effektivisere for eksempel ved mekanisering. Og hvor mange af de stadig færre jobs, der er besat med lavtlønsarbejdere fra fattige tidligere østlande, får vi heller ikke at vide. De er ellers både flittige og stabile, og de bidrager til eksporten ved at sende penge hjem til familien i Ungarn, Bulgarien eller Ukraine. Men denne værdiflugt fortæller L&F heller ikke noget om, lige som de mange sager om underbetaling, snyd og slavelignende arbejdsforhold, som 3F har afsløret, forbigås i tavshed. Læs videre Landbrugets falske pibe III

Landbrugets falske pibe II

1-Indspilning i fuld skærm 02-02-2016 101951
Forsiden på landbruges praleside

Dansk landbrug giver underskud og betaler kun i meget sjældne tilfælde skat. Pengene flyder i en lind strøm den anden vej, fra skatteyderne og ned i landmændenes lommer. Landbrug & Fødevarer har masser af folk ansat for at lægge et tykt røgslør ud for at skjule at dansk landbrug er en stor belastning for Danmark. Og de har barslet med en hjemmeside, som vi her piller fjerene af, en for en.

Læs videre Landbrugets falske pibe II

Landbrugets falske pibe I

1-Indspilning i fuld skærm 02-02-2016 101951
Landbrugets lækre, men temmelig selvfede hjemmeside på www.lf.dk

Landbrug og Fødevarer har søsat et nyt propagandistisk website, hvor man kalder sig selv “En bærende del af samfundet”.

Det er den første løgn, for forholdet er det omvendte, samfundet bærer rundt på landbruget, der hver dag får tilført 27 millioner kroner i form af betalingsrettigheder, økologistøtte, skattefordele, toldbeskyttelse, landdistriktsmidler, tilskud til nye stalde, statsfinansieret forskning osv.

Skatteindtægterne fra landbruget er marginale.

Disse to kendsgerninger skal naturligvis overdøves med erhvervets egne pralerier. Herunder et screendump fra Landbrug og Fødevarers hjemmeside

1-25 pct. af Danmarks vareeksport - Mozilla Firefox 23-02-2016 170951
Man praler med eksport, som jo kun er en indtægt, hvis man får udgifterne dækket og har en reel fortjeneste. Denne detallie ser man elegant bort fra, og så praler man med omsætningen i stedet for. Den er jo altid positiv…

På trods af, at eksporttallet er ret lige gyldigt, så praler man med, at landbrugets eksport “står for halvdelen af eksportens samlede værdi”

Det skal bemærkes, at fisk og skaldyr samt minkskind regnes med, men vel ikke har noget med landbrug at gøre. Hvis man se på den egentlige landbrugseksport, altså kød, æg og mejeriprodukter, så udgør disse varer  mindre end 10 % af den samlede eksport. I eksemplet oven for regner man kun med “vareeksporten”.

Handelsbalancen præges tilsyneladende også af “fødevareklyngen” men selv underskudsgivende varer tæller positivt på handelsbalancen, så når man praler med, at fødevarer udgør en stor del af “”handelsoverskuddet” så skyldes det bare, at danske landmænd producerer hovedløst til markeder, der ikke findes, og derfor må sælge store varemængder med tab.

Højværdivarer er ikke nødvendigvis udtryk for høj værdiskabelse.  Man kan sagtens sælge såkaldte “højværdivarer” med underskud. begrebet er i øvrigt opfundet af landbrugets selv.