Kategoriarkiv: Landbrugets løgnehistorier

Brexit kan give stort overskud i forbindelse med fald i englandseksporten

20170602_150451-1
Kødeksport til England er en dårlig forretning

Selv om man ikke oplyser relevante tal for den økonomiske gevinst men nøjes med det mere imposante tal  for omsætningen, “eksportkronerne”,  så må man ved nærmere eftertanke erkende, at katastrofen for fødevareeksporten til et England uden for EU, som KU antyder, snart kan blive en fordel. Eksporten giver nemlig dundrende underskud.  Fyens Tidende citerer Finans.dk og skriver bl.a:

Københavns Universitet offentliggør fredag en omfattende analyse, som konkluderer, at den danske eksport af fødevarer og landbrugsprodukter til Storbritannien må forventes at falde med 79 procent. Det forudsætter, at briterne forlader EU uden en frihandelsaftale. Selv hvis briterne indgår en frihandelsaftale med EU, vil den danske landbrugseksport falde med 48 procent.

– Analysen dokumenterer, hvor afgørende det er, at vi får knyttet Storbritannien tæt til EU. Vi eksporterer årligt kvalitetsfødevarer for over 12 milliarder kroner til Storbritannien, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til Finans.

Kilde: Brexit kan knuse dansk milliardeksport til Storbritannien | Erhverv | Fyens.dk

Esben Løgnhals Lunde tage munden for fuld, når han påstår, at en analyse “dokumenterer” noget som helst. Og han gengiver som nævnt alene omsætningen og ikke de økonomiske tab, eksporten medfører. Dem skriver Fødevarewatch derimod om:

Danish Crown indkasserer trecifret millionunderskud i Tulip Ltd
Helt som forventet må den britiske Tulip notere trecifret milliontab.

 http://fodevarewatch.dk/secure/Fodevarer/article9683217.ece?utm_campaign=Middag&utm_content=2017-06-27%2012%3A16%3A03&utm_medium=top&utm_source=Feed

Også mælkeproduktionen hos ARLA  gav underskud.

Finans skrev i 2014 bl.a:

Arla Foods Limited, AFL, der omfatter størstedelen af Arlas aktiviteter i Storbritannien, har i 2014 haft et underskud før skat på 924 mio. kr. I 2013 havde AFL et underskud på 197 mio. kr. Udover disse underskud på driften har der været store underskud i de pensionsordninger, der skal dække Arlas britiske medarbejdere. Dette underskud skal Arla dække

Et år senere meddelte man bl.a:

Arla-koncernens største datterselskab i Storbritannien, Arla Foods Limited, har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2015, som FødevareWatch har gennemgået.

Regnskabet viser et dundrende underskud på 63,8 mio. pund før skat, svarende til 530 mio. kr.

Selskabet er Arlas driftsselskab i Storbritannien og omfatter størstedelen af andelsmejeriets aktiviteter i landet målt på omsætning.

I 2014 lød resultatet på minus 88 mio. pund (730 mio. kr.). Samlet har mejerikoncernen tabt 1,26 mia. kr. på to år i sit driftsselskab i Storbritannien.

http://finans.dk/Watches/fodevarewatch/ECE9090106/arlas-stoerste-selskab-i-storbritannien-taber-halv-milliard/?ctxref=ext

Det ser altså ud til, at der er mange penge at spare for det landmandsejede selskab ved at holde op med at sælge varerne med tab i England. Brexit må anses for en god mulighed for at få stoppet denne helt igennem idiotiske forretning, som kun finansieres med bl.a. danske landmænds ekstreme daglige låneoptagelse.

PS:

Arlas våde drømme om at kunne måle sig med de største aktører på mælkemarkedet ser ud til at gå rivende galt. Indtoget på det tyske marked har ligeledes medført store tab. Det går simpelthen ad Hækkenfelt til. Food Supply skrev 17. marts 2017 bl.a:.

Det nordiske mejeriselskab har tabt 6 år i træk.

Så meget har Arlas tyske datterselskab tabt i Tyskland i de seneste år, skriver Finans.dk.

Og i 2016 forventes tabet at være trekvart milliard.

http://www.food-supply.dk/article/view/395030/rodt_maelkeresultat_arla_har_blodt_for_milliarder_i_tyskland?ref=rss#od forretning at nedlægge nogle f

Så måske er det er rigtig god forretning at nedlægge nogle danske landbrugsarealer, som det nævnes i et læserbrev i forbindelse med implementeringen af EUs vandbeskyttelsesdirektiver  i Nordsminde Fjord. Martin Merrild og Jens Gammelgaard skriver bl.a:

Halvdelen af landbrugsjorden kan ikke længere dyrkes og må simpelthen tages ud af drift. Så klar er konklusionen i en ny rapport fra Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt området ved Norsminde Fjord, og resultatet viser altså, at skal de såkaldte vandplaner opfyldes, så må man stoppe med at dyrke lige under halvdelen af jorden i området op til fjorden fra 2027.

https://www.lf.dk/kontakt/presseforum/kommentarer/2017/vandplaner-vil-koste-landdistrikterne-dyrt#.WVNh81FLdA8

 

 

Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til pressemøde på Axelborg

,
Landbrugsbossen Karen Hækkerup åbnede Fødevare- og Miljøministeriets pressemøde den 14. december på Axelborg. Efter hende talte bl.a. to ministre.

I en besynderlig sammenblanding inviterer Fødevare-og Miljøministeriet til pressemøde på Axelborg, hvor Karen Hækkerup fra landbruget er første indlægsholder.

Det drejer sig om, at der er dannet et nyt “Fødevarepartnerskab” hvor angiveligt Carlsberg er med, men dog ikke optræder på pressemødet. Det gør derimod Arla og Danish Crown, underskudsskabende giganter, der tilsyneladende gennem dette nye partnerskab skal opleve at man “booster” deres eksport, der som anført ikke dækker produktionsomkostningerne.

Vi leverer med rødt en lingvistisk analyse af den bombastiske pressemeddelelse herunder. Læs videre Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til pressemøde på Axelborg

Danske landmænd må svine mere end andre EU-bønder.

Hvis nogen har fået det indtryk, at danske landmænd er presset af miljøregler, og derfor har en unfair konkurrencesituation i forhold til for eksempel tyske bønder, så er det ikke nogen tilfældighed. For det budskab har Landbrug og Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug udbasuneret i lang tid, og selv politikerne købte historien, for den var drivfjederen i den såkaldte Landbrugspakke.

Det er bare ikke sandt. Det viser sig nemlig, at danske landmænd har fået en undtagelse fra EUs Nitratdirektiv og således må svine mere end det er tilladt for andre landmænd i EU.

landbrugspakken hviler med andre ord på et fejlagtigt, for nu ikke at sige løgnagtigt, grundlag. Berlingske skriver bl.a:

Kort fortalt giver kvægundtagelsen de danske kvægbønder lov til at overskride EU-Kommissionens grænse for, hvor meget gylle fra deres kvægproduktion de må sprede på markerne, sålænge de lever op til en række miljøkrav. Hvis undtagelsen bortfalder, må de fremover udlede mindre gylle per hektar – og dermed skal kvægbønderne altså enten købe mere jord eller skære ned på antallet af kvæg. »Hvis undtagelsen ryger, vil det for nogle landmænd være dråben, der gør, at de må lukke,« siger Jeppe Bomann.

Kilde: EU-straf truer kvægbønder: »For nogle landmænd vil det være dråben, der gør, at de må lukke« – Nationalt | www.b.dk

Øko-fidus: 50 millioner har ført til mindre økologi – MX.dk

Metroxpress har gravet lidt i økologernes omlægningsstøtte og kan i lighed med sickpigs.dk eftervise, at der udbetales enorme summer til omlægning samtidig med, at det økologiske areal bare skrumper. Avisen skriver bl.a:

Fra 2012 til 2014 har de ifølge NaturErhvervsstyrelsen fået udbetalt 50,9 millioner kroner i omlægningsstøtte, mens mængden af økologisk dyrket jord i samme periode er faldet fra 161.000 til 155.000 hektar.Mange økologiske landmand forpagter nemlig jord fra traditionelle landmænd i typisk fem år, som er den periode de kan få støtte. Når de fem år er gået, så forpagter de bare noget nyt jord og får støtte igen, viser et notat fra seniorrådgiver Jens Erik Ørum fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet:“Når der ikke komme mere økologisk jord ud af de mange forpagtninger, så kan man da spørge om det er den rigtige måde at give støtten på. Ønsker vi at arealer, der ’en gang er omlagt til økologi, skal forblive økologiske, kan det være nødvendigt at øge tilskuddet til de omlagte arealer,” siger han.

Kilde: Øko-fidus: 50 millioner har ført til mindre økologi – MX.dk

Landbrugsavisen ytrer sig også om sagen.

Øko-boss medvirker i økologisk fupnummer

frode
Koen er i henhold til øremærkerne født i 2010 og er altså et fuldvoksent dyr (, som burde have horn). Men den ligner en kalv (, som ikke skal have horn). Landmanden, Flemming Flyvbjerg  sidder i bestyrelsen for Friland A/S. Kilde: http://www.frilandøkologi.dk/om-friland/ og: https://chr.fvst.dk/chri/faces/frontpage?_adf.ctrl-state=19e2zfj8uk_3.

Billederne er taget af Jakob Lerche, men det er ikke sikkert, at han også har manipuleret dem.

 

Manipulerede billeder i Danish Crowns økologikampagne

Store plakater, der skal levere god samvittighed til de sultne kødspisere kan ses over alt i København.

På hjemmesiden www.frilandøkologi.dk kan man se, at billederne er manipulerede. Flemming Flyvbjerg, der står med en ko på billedet ovenfor har sæde i bestyrelsen for Friland A/S.

Hvorfor må vi ikke se den kalv, der er fotograferet med Flyvholm først? Hvad er der at skjule?

Vi har downloaded ovenstående derfra og skrevet kommentarer på. Læs videre Øko-boss medvirker i økologisk fupnummer

Økogrise uden haler

soudenhale
Frilandsso fra kampagneplakaten. Bemærk manglen på hale. Produktionen nyder anerkendelse fra Dyrenes Beskyttelse
2-20160427_163719_resized
-og alle havde krø-ø-le på ha-a-len, undtagen denne frilandsso fra Danish Crowns kampagne. Den er amputeret.

sickpigs.dk har i forbindelse med den aktuelle kampagne spurgt Friland A/S hvorfor nogle små økogrise ikke havde krølle på halerne, og altså så ud til at være blevet haleamputerede.

20160418_083148
Kampagneplakaten her fra Frederiksberg Metrostation, Teksten passer meget bedre til nedenstående billede. Her kan grisene gå rundt på et hårdt underlag uden andet rodemateriale end lidt belortet halm, og ja en del af stalden er udendørs. Men der er ikke tale om, at dyrene kan gå ind og ud af de hytter man ser i baggrunden på dette billede.

 

1-20160427_163743_resized
Dagliglivet for en såkaldt “frilandsgris”. Det lovpligtige “rodemateriale” er lidt halm med fæces og urin på. Desværre viser billedet ikke en eneste krølle på halen.

Vi fik nedenstående svar. Læs videre Økogrise uden haler

Disse tilskud regnede Esben Lunde ikke med i landbrugets omkostninger.

Andreas Steenberg
Andreas Steenberg, R, spurgte Esben Lunde hvad landbruget egentlig koster, men fik kun et halvt svar.

Esben Lunde Larsen har svaret en radikaler på, hvad landbruget koster samfundet. Det ligger i følge ministeren på godt 10 mia. kroner årligt, eller 27 millioner om dagen.

Men radikaleren oplyser på sickpigs.dks forespørgsel, at nedenstående udgifter/omkostninger ikke er medregnet. Så landbruget er altså et endnu dyrere bekendtskab, end Esben Lunde Larsen vil være ved.

 

  • Prisstøtte i form af EU-toldbeskyttelse
  • Støtte til privat oplagring af svinekød
  • Kompensationsordninger i forbindelse med sikring af drikkevandet
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for ødelagte drikkevandsboringer.
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for, at naboejendomme til store dyrehold bliver værdiforringede.
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for ødelagte veje
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for, at sundhedssystemet påføres millionudgifter på grund af MRSA
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for, at bakteriers resistens over for antibiotika stiger og dermed vanskeliggør eller umuliggør behandling af infektioner?

Andres Steenberg svarede sickpigs.dk som følger:

Hej Knud,

 

Nej, de forhold er ikke med.

Læs videre Disse tilskud regnede Esben Lunde ikke med i landbrugets omkostninger.

Landbrugets falske pibe II

1-Indspilning i fuld skærm 02-02-2016 101951
Forsiden på landbruges praleside

Dansk landbrug giver underskud og betaler kun i meget sjældne tilfælde skat. Pengene flyder i en lind strøm den anden vej, fra skatteyderne og ned i landmændenes lommer. Landbrug & Fødevarer har masser af folk ansat for at lægge et tykt røgslør ud for at skjule at dansk landbrug er en stor belastning for Danmark. Og de har barslet med en hjemmeside, som vi her piller fjerene af, en for en.

Læs videre Landbrugets falske pibe II

Professor: Landbruget er et dyrt bekendtskab.

Politikens kronik beskæftiger sig med den myte, som Venstre og landbruget udbreder: at landbruget er grundlag for velstand. Forfatteren er professor i økonomisk historie, nu emeritus, Per Boje. Han konkluderer:

Nok er dansk landbrug effektivt sammenlignet med mange andre landes landbrug. Men landbrugets problem i dansk sammenhæng er, at en meget stor del af det øvrige danske erhvervsliv er mere innovativt og forrenter den investerede kapital bedre. Danmark tabte hurtigt højde i velstandskapløbet, da det mindre og mellemstore landbrug dominerede dansk politik. I dag er Venstre ved at begå samme fejltagelse ved at fremme danske storlandbrug på bekostning af andre erhverv, uddannelse og forskning. Historisk har partiet været et økonomisk dyrt bekendtskab for danskerne.

Kilde: Landbruget er ikke kilde til vækst – tværtimod koster det dyrt – Politiken.dk

Forskerforum: AU fralægger sig ansvar for Miljøministers mystiske data

”På baggrund af AUs beregninger …” står der side 5 i en Miljørapport bag miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansens aktuelle landbrugspakke-lov L68. Med sådanne formuleringer giver ministeren AU medansvar for nogle kontroversielle miljødata og sætter AUs miljø-sektorforskning i en grim klemme, fordi de legitimerer ministerens politik. Men AUs sektorforskning, der laver ‘myndighedsbetjening’ for ministeren, kan ikke genkende og vil ikke tage ansvar for de pågældende miljødata:

”Tallene er nye for mig. Vi ved ikke, hvordan de er fremkommet, og hvem der er kilden. De stammer ikke fra vores rapportering baseline-2021, som der bl.a. henvises til”, siger AU-chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra ’sektorforskningen’ i DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).

Miljødata’ene fremgår af en Miljørapport (dec. 2015). Heri bruges AUs rapport ’Revurdering af baseline 2021’ – som Nordemann var projektleder på – til at afdramatisere forureningsskader, hvis landbruget får lov til at sprede mere gødning. Ministeren henviser til, at hendes eksperter i Naturstyrelsen brugte AUs data og retentionsmodel som grundlag for prognosen, der angiveligt viser en reduceret kvælstofudledning i havet, selv om landbruget får ret til at bruge mere gødning / kvælstof (SE SVAR 27). Reduktionen vil ifølge ministeren ske ved, at kvælstoffet optages mere effektivt i planter og dermed ikke forurener så meget, samt ved, at kommunerne bliver bedre til at rense vandløb (SE sidste nyt om L68s ’BLÅ DANMARKSKORT’).

via AU fralægger sig ansvar for Miljøministers mystiske data | FORSKERforum.

Landbruget tomme pralerier

1-Indspilning i fuld skærm 02-02-2016 101951
Verdens største bistandsklient praler med sin betydning for samfundet, der jo bærer landbruget på hænder og fødder. Screendump fra www.lf.dk

Under overskriften: “25 pct. af Danmarks vareeksport” praler Landbrug og Fødevarer med bl,a. ekporten af maskiner, gødning og småkager, som har meget lidt med den landbrugsmæssige primærproduktion at gøre. Mærkværdigvis fremgår det ikke, hvor meget eller hvor lidt denne eksport bidrager med til værdiskabelsen i samfundet.

Andelen af eksporten puster man op ved at udelade tjenesteydelser fra den samlede eksport og kun regne med vareeksporten.

Vi har her på siden mange gange påpeget, at eksport ikke er en fordel eller et mål i sig selv. Når det drejer sig om svinekød og mælkeprodukter dækker de såkaldte “eksportindtægter,” (som bare er et flottere ord for omsætningen), ikke udgifterne til foder, energi løn osv. selvom danske landmænd modtager mere støtte end gennemsnitslandmanden i EU. Eksporten genererer hver dag underskud og større gæld ude på den producerende gårde, så virkeligheden er ikke noget at skrive hjem om. Og kan da slet ikke holde til praleri.

På en af landbrugets nye pralesider pynter man sig som sædvanlig med lånte fjer fra “fødevareklyngen” eller “landbrugs- og fødevareklyngen,” for på den måde at lægge røgslør ud over landbrugets økonomiske fiasko.

En anden manipulerende påstand refereres herunder, hvor man praler med andelen af “handelsbalancen”. Desværre fortæller man ikke, at også underskudsgivende salg tæller positivt på handelsbalancen. Så det praleri klinger lige så hult som de selvrosende megatal for eksporten. Landbrug og Fødevarer skriver bl.a:

Fødevareklyngen bidrager positivt til handelsbalancen

Der bliver eksporteret mere fra fødevareklyngen end der importeres. I 2014 steg både eksporten og importen af varer: Danmark eksporterede varer for 616 mia. kr., mens der blev importeret for 556 mia. kr., og dermed udgjorde det samlede handelsbalanceoverskud for varer 60 mia. kr. i 2014.

Her var den samlede eksport af varer fra fødevareklyngen på 152 mia. kr., mens importen tilsvarende udgjorde 100 mia. kr. Så der var et handelsoverskud fra fødevareklyngen på 51 mia. kr. Det gør fødevareklyngen til et af de erhverv, der bidrager mest til Danmarks handelsoverskud.

via 25 pct. af Danmarks vareeksport.

Zobbe: »Landmænd duer ikke til at tjene penge«

I Landbrugsavisen gør Zobbe op med landmændenes dårlige undskyldninger for deres manglende indtjening. Han udtaler bl.a:

»Indtjening er ikke noget, der falder ned fra himlen uanset rammevilkår. Det handler om at være god til at tilpasse sig på et givet tidspunkt. Landmændene må tilpasse produktionen til konjunkturerne og de politiske rammevilkår. Og hvis rammevilkårene er dårlige, må de kompensere ved at betale mindre for jorden, hvis de vil drive en sund forretning,« siger han

via »Landmænd duer ikke til at tjene penge« | Landbrugsavisen.

Skandaløs sagsbehandling af klage over vildledende markedsføring.

20150624_111103_resizedRedaktørens klage fra juli måned 2015 over en påstand fra Mejeriforeningen om, at “Glade køer giver god mælk” er efter næsten et halvt år besvaret. Klagen blev afvist. Man må altså gerne kalde køer glade, hvis man kan henvise til, at de er “sunde”. Og mælk er “god” hvis bare den overholder myndighedernes krav til kimtal m.m.

Men sagsbehandlingen hviler udelukkende på et svar fra den indklagede, nemlig Mejeriforeningen, som har afgivet et høringssvar. Dette har klageren ikke fået mulighed for at kommentere, hvilket ikke stemmer overens med god forvaltningsskik. Hvis man vil benytte høringer, burde for eksempel også dyrenes beskyttelse eller en dyrepsykolog have været hørt.

Man er i FødevareAarhus ikke indstillet på at tage stilling til klagens påstand om, at man ikke kan afgøre om en ko er “glad”.  Man skriver temmelig arrogant bl.a:

Med det forbehold for at man kan benytte en betegnelse som ”glad” i forbindelse med dyr, er FødevareAarhus enig i den betragtning, at grundforudsætningen for at en ko kan være ”glad” er, at den er sund og rask.

Andre klagepunkter, for eksempel misbrugen af smileysymbolet,  beskæftiger man sig overhovedet ikke med.

Redaktøren påklager afgørelsen.

Læs hele svaret her:

Svar på klage over Mejeriforeningens anvendelse af udtrykket Glade køer giver god mælk

Kjeld Hansen i Politiken: Krisen i landbruget er ren spin

Støtten bliver smurt tyndt ud over hele erhvervet, og derfor er det en fordel for de velbjærgede at holde fast i de få sølle landmænd

Kjeld Hansen

Kjeld Hansen fra Stevns åbner ballet i Politikens serie om dansk landbrug. Han punkterer myten om, at danske landmænd har brug for mere støtte og hjælp. Det går stort set udmærket, siger journalisten og forfatteren til en stribe bøger om forholdet mellem  landbrug og natur. Politiken spørger bl.a. Kjeld Hansen:

Hvorfor mener du så, vi hører den her krisefortælling hele tiden?

»Det handler om, at landbruget og landbrugstoppen omhyggeligt holder hånden over de her 10-15 procent tabere. For det er jo taberne, der gør, at der drysser en mild regn af penge ned over hele erhvervet. Hvis du har en minkmillionær som Martin Merrild eller en julegranmillionær som Lars Hvidtfeldt – formanden og næstformanden i Landbrug & Fødevarer – så får de jo altså også hjælp, når randzonerne bliver ophævet, eller de får en ekstra gødningskvote. Støtten bliver smurt tyndt ud over hele erhvervet, og derfor er det en fordel for de velbjærgede at holde fast i de få sølle landmænd«.

via Krisen i landbruget er ren spin – Politiken.dk.

L&F pynter sig med fuptal

Dansk landbrug giver dundrende underskud og svneindustrien fører an med milliard tab hjert eneste år. Det gør ingen forskel om varerne sælges med underskud herhjemme eller i udlandet. Tab er tab og tabene skal dækkes ind, og det bliver det først og fremmest med øget låntagning uden tilstrækkelig sikkerhed.

Landbrug og Fødevarer lægger et tykt røgslør ud, når de skriver, at landbrugseksportens “værdi” er steget til 153,3 mia. kroner. Det skriver Landbrugsavisen, at JyllandsPosten skriver, og den har det fra Landbrug og Fødevarers nyeste beregninger:

Nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at værdien af den samlede danske eksport af fødevarer og landbrugsprodukter i 2015 vokser med omkring 1,8 milliarder kroner til 153,3 milliarder kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

Nu skal man bare huske på, at heri indgår en del industrivarer som for eksempel sprøjtegift, malkemaskiner, køleskabe og en del andet, som ikke har med landbrug at gøre herunder minkskind. Alligevel pynter det underskudsgivende animalske produktion sig med lånte fjer herfra, for Landbrugsavisen fortsætter:

Stigningen er bemærkelsesværdig, da det i høj grad er én branche, der står for stigningen. Eksporten af danske minkskind er nemlig steget fra otte til 11 milliarder kroner fra 2014 til 2015, og den stigning er med til at hive værdien af den samlede eksport op.

Med “værdi” mener man nok “udsalgspris” og bestemt ikke gevinst eller overskud. Men dette tal er ganske uden interesse. Man skal nemlig se på udgifterne, og da de er højere end den såkaldte “værdi”, så er der ikke rigtig noget at prale af. Både landet og bøndernne ville være rigere, hvis de fornuftigvis havde ladet være med at lave deres landbrugevarer, altså kød æg og mælk. Man skyder stadig skylden på “den russiske boycott” når Landbrugsavisen citerer JyllandsPosten, der citerer den såkaldte cheføkonom, Thomas Søby fra Axelborg:

– Markederne for svinekød og mejerivarer er stadig hårdt ramt af Ruslands boykot og opbremsningen i Kinas import. Samlet set er dansk landbrug og fødevareindustri de seneste år blevet ramt af noget nær den perfekte storm, siger Thomas Søby, der er cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, til Jyllands-Posten.

Den meteorologiske metafor taler for sig selv. Men det kan undre, at man stadigvæk beskylder Ruslands boycott for at trykke dansk landbrug. Her er man åbenbart helt afvisende for at tilpasse produktionens størrelse til det, man også kan sælge. I stedet presser man skatteyderne til at betale for privat opmagasinering af svinekød indtil det kan destrueres  eller sælges som hundemad. Hvbis man sender det ud på markedet, så falder priserne øjeblikkelig, så det bliver der ikke tale om.

Svineavlerne tabte i 2015 81 kroner på at lave en gris og næste år bliver tabet også fatalt. Men det overstiger tilsyneladende svineavlernes abstraktionsevne at nedsætte produktionen, så den passer til markedet.

Det er ellers noget alle andre kan finde ud af.

 

via Mink sikrer fremgang i eksporten.

Arla var fulde af løgn i 2012. sickpgs.dk får ret, – igen!

Somme tider er det sjovt at være redaktør på denne blog. Når en af sickpigs.dk’s forudanelser viser sig at være sande, så har vi det ekstra godt på redaktionen. Det gælder for eksempel nye oplysninger om, at Arla, et internationalt konsortium af andelsbaserede mejerier, nu har opgivet at bygge “verdens største biogasanlæg” ved Videbæk, som man ellers bombastisk proklamerede i 2012. Se omtalen på sickpigs.dk her

Der var ikke, og der vil aldrig være reelt grundlag for at tjene penge på at drive biogasanlæg med mindre man får store mængder energiholdigt affald gratis, og med stigende efterspørgsel efter for eksempel slagteriaffald, er dette ikke realistisk. (Slagteriaffald giver andre problemer i biogasanlæg, for eksempel opformering af botoulismebakterier, der producerer verdens farligste giftstof.)

Dagblader Ringkøbing Skjern, der citeres af Innovationsnetværket for Biomasses nyhedsbrev,  skriver bl.a.

 

Dagbladetringskjern.dk, den 20. oktober
Videbæk Biogas vil bygge mindre anlæg
Kapacitet og produktion sænkes i nyt biogasanlæg, som også vil bruge slagteriaffald. Anlægget skal nu igennem VVM-redegørelse

Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget præsenteres i dag for en revideret plan for et kommende biogasanlæg ved Trøstrup, syd for Videbæk. Anlægget opføres af Videbæk Biogas A/S, som selskaberne Arla, Xergi og NGF Nature Energy står bag.
Videbæk Biogas A/S fik allerede i november 2012 tilladelse til at etablere et biogasanlæg på samme sted, men projektet blev sat i bero, da der ikke kunne skaffes så meget dybstrøelse som ønsket. Samtidig kunne Arla heller ikke levere så meget valle, permeat, som først beregnet. Siden har Arla og Xergy fået NGF Nature Energy, som har allerede fire biogasanlæg i drift eller under opførelse, med i projektet.
Men fordi anlægget dengang ikke blev opført, er VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen siden løbet ud. De skal derfor fornyes – og nu er der tale om et ændret projekt, og derfor skal der laves en ny VVM-redegørelse.
Placeringen er den samme, men kapaciteten er gjort mindre. Biomassen skal stadig bestå af gylle, dybstrøelse og restprodukter fra Arla – men nu også af biomasse fra fødevareindustrien – eventuelt suppleret med slagteriaffald. Det er en væsentlig ændring, siger Videbæk Biogas A/S og vil derfor lave en ny VVM-redegørelse.

 

Knud Vilby: Landbruget løj om de gyldne tider for mælkebønderne.

På sin blog www.knudvilby.dk skriver samme Knud Vilby om den skærende kontrast imellem det, som landbruget gejlede sig op til i forbindelse med mælkekvoternes afskaffelse (et krav fra WTO) og den virkelighed vi står over for nu. Knud Vilby skriver bl.a:

 

I april 2014 sagde Mejerforeningens formand Steen Nørgaard Madsen til Politiken, at ”efter alt hvad vi hidtil har set (af statistikker og prognoser) ser det ud til, at efterspørgslen efter mælk vil stige hurtigere end produktionen”. Mælkepriserne var høje, og de ville blive endnu højere. Mejeriforeningens formand understregede dog, at to vigtige forudsætninger var, at landmændene kunne få nye lån, samt de nødvendige miljøtilladelser (til at udvide produktionen). Mere gæld som forudsætning for merproduktion og flere arbejdspladser.

Der var ingen tvivl i prognosemagernes sind. De havde blandt andet store forventninger til eksporten til Kina.

I dag er priserne på konventionel mælk raslet ned, og meldingen er, at end ikke de mest effektive producenter af konventionel mælk kan undgå underskud. Landbrugets enorme gæld gør det hele endnu værre. Man håber, at de mest forgældede trækker sig ud af produktionen. Thomas Søby siger at det ”ser rigtig, rigtig mørkt ud nu”. Nu ved man også, at Kina har et enormt overskud af importeret mælkepulver og næppe kommer ud på markedet med det første. Søby mener nok, at det vil blive bedre på meget langt sigt, men han ved ikke, hvor langt det sigt er. Der er nok lys for enden af tunnelen, men ”ingen ved hvor lang tunnelen er”.

via landbrugets juleaften | Knud Vilby.

Zobbe: Danske landmænd er de dårligste

fdfd
Privatfoto

En analyse fra Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi afslører, at det hverken er unfair konkurrence fra tyske landmænd, der må bruge mere gødning, eller Putin den Grusommes ondsindede fødevareblokade af EU, der har ødelagt dansk landbrugs økonomi. De sande syndere er – bønderne selv.

De er meget, meget dygtige til at sætte penge over styr. Analysen viser bl.a, at andre landes bønder bruger pengene på at effektivisere og udvikle deres produktion, mens danske landmænd betaler deres regninger med lånte penge uden at kunne forrente gælden.

Danske landmænd er, i modsætning til hvad de selv tror, elendige, ineffektive og ukloge landmænd. Men det hindrer dem ikke i at forlange statsstøtte til de landmænd, der går konkurs.

Fødevarewatch skriver med Ritzau som kilde bl.a:

 

“De danske landmænd er nærmest de dårligste af alle de landmænd, vi undersøger, til at udnytte deres produktionsmuligheder,” siger Henrik Zobbe, som er leder af instituttet og medforfatter på analysen.

“Det er tankevækkende, at selv de bedste danske landmænd faktisk gør det dårligere end de bedste landmænd i andre lande,” tilføjer han.

via Analyse: Danske landmænd er dårlige til at tjene penge.

Læs rapporten her: IFRO_Udredning_2015_30

Landbruget kunne sagtens undværes

I følge en artikel på netmediet “www.90 mandater.dk” bidrager dansk landbrug med ca. 1 % af samfundets værdiskabelse som denne kommer til udtryk i bruttonationalproduktet. Men hvis man også medregner de afledte negative effekter som finansielle afskrivninger, konkurser og miljøbelastning, er det mere end sandsynligt, at samfundet ville profitere ved at afskaffe den urentable produktion af animalske produkter som for eksempel svinekød, oksekød, mælkeprodukter, fisk og æg.

Det er i den sammenhæng værd af bemærke, ta Axelborgs seneste påhit er at prale med, at “ca 40 % af fødevareklyngens eksport sælges 20% over EU gennemsnittet“. Cheføkonomen Thomas Søby har over for sickpigs.dk tilstået, at disse tal ikke siger noget som helst om indtjeningen ved salget. Han skriver redeligt nok i en mail til redaktionen bl.a:

Nej vores opgørelser siger ikke noget om rentabiliteten – det er nemlig ikke det vi undersøger.

Herunder et uddrag af artiklen fra “90 mandater”

Kilde: www.90mandater.dk/Allan Lyngs

Her ser vi OECD’s tal for landbrugets andel af Danmarks BNP i årene 1970-2010. Startende på 5-6% i 1970’erne er denne andel nu faldet til 1-2% i 2000’erne. Det er et noget mere klart og drastisk fald end i industrien, og generelt en lille andel af dansk økonomi. Landbrugets produkter bruges selvfølgelig også i industriens på de store mejerier og slagterier, men mon dog en særlig stor del af den samlede industriproduktion reelt set er baseret på dansk landburg.At landbruget er i en dødskamp understreges af metoderne, der tages i brug, som traktordemonstrationer og senest opfordringer til civil ulydighed. Det værste er sådan set, at landmændene gang på gang får deres vilje på denne måde. Det ses f.eks. ved, at et parti som Venstre med næb og kløer forsvarer landbruget, som vi så i det store energiforlig, hvor Venstres krav om penge til biogasanlæg mest er alt er kunstigt åndedræt til landbruget.

Se hele artiklen her: Industriproduktionen i Danmark er fortsat stor | 90mandater.dk.

 

PS: I følge tal fra Verdensbanken bearbejdet for Danida udgør landbrugets andel af BNP ca. 1 procent.

Leder: Axelborgs røgslør

Axelborg finder hele tiden på nye fikse måder at bilde politikerne og befolkningen ind, at dansk landbrug er en god ting for Danmark og vores velfærdssamfund.

Senest har regnedrengene på Vesterbrogade fundet ud af, at 40 procent af “fødevareklyngens” eksport er hvad man har fundet på at kalde for “højværdivarer”, hvilket lyder af høje priser og fed profit.

Thomas Søby, chefastrolog for landbruget,  skriver i en mail her til redaktionen bl.a:

Metode

Vi har defineret højværdivarer som varer hvor handelsprisen ligger mindst 20 pct. over EU-gennemsnittet for den pågældende vare.

Kilden til de anvendte rådata er Eurostat, EU’s statistiske kontor. Data er de mest detaljerede udenrigshandelstal for samtlige EU28-landene der offentliggøres. På dette KN08-niveau har vi først beregnet en gennemsnitlig eksportpris for hvert varenummer i relation til fødevareklyngen for alle EU-landene. Herefter er der for alle handler på hvert EU-land beregnet en gennemsnitspris for den pågældende eksport. Alle de varehandler hvor gennemsnitsprisen er mindst 20 procent over EU-gennemsnittet vil dermed indgå i den samlede højværdivareopgørelse for det pågældende land. Vi kan dermed sammenligne Danmark med andre store fødevareproducerende lande i EU.

 

I tabellen nedenfor er lavet en Top10 alene af de danske højværdivarer. Værdien som er opgjort i 1.000 kr. viser alene den andel der er defineret som højværdivarer. For nogle af varerne er det næsten hele værdien, fx Pelsskind, mens det for andre varer kun er en mindre del af den samlede eksport af den pågældende vare der er højværdivarer.

 

Varetekst (DST’s officielle tekster, jf. KN) KN08-nummer 1.000 kr.
Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 43011000 12.226.502
Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 2032955 4.532.731
Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt på 26 vægtprocent og derover 21069098 3.192.180
Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase og aspergillus alkalin protease 35079090 1.940.951
Stueplanter, blomsterplanter med knopper el blomster, undt kaktusser 6029091 1.191.992
Tilberedte næringsmidler, uden indhold af mælkefedt, glucose og stivelse, i.a.n. 21069092 1.079.743
Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 2031955 984.331
Tilberedte næringsmidler, fremstillet af mel, stivelse el maltekstrakt,samt varer af mælkeprodukter,også med kakao,i.a.n 19019099 939.773
Frisk ost samt ostemasse, fedtindhold max 40 vægt% 4061020 899.493
Dele til maskiner til behandling af brød, kød, fisk, frugt, grøntsager, sukker, chokolade, samt til bryggerier 84389000 891.925

 

Men hverken procenter eller tabeller ændrer på, at svinekødsproduktionen, eksporteret eller ej, er en dundrende underskudsforretning. I ovenstående tabel forsøger man at pynte sig med andre varegrupper fra industrien og pelsdyravlen. Man skriver korrekt, at i nogle tilfælde er kun en lille del af produktionen “højværdi” men angiver ikke hvilke, det drejer sig om. Men det er netop bulkvarer som dansk flæskekød, hvorimod højtudviklede industriprodukter som maskiner og enzymer nok klarer sig bedre.

Dansk landbrug er et hul i jorden, som samfundet flittigt men forgæves forsøger at fylde op med penge. For bøndernes strategi er og bliver at lave store varemængder, der ikke kan sælges med overskud og derefter flæbe og hyle op om, at der er noget galt med markedet/reglerne/vejret/kunderne/. Worst case scenario ville være at landmændene tjente så mange penge, at de skulle betale både i banken og til skattevæsenet.

For en bonde er dette værre end døden