Kategoriarkiv: Landbrugsstøtte

Leder: Landbruget på hugst

Islamisk-samling_-Mogulernes-Indien_-Foto-Pernille-Klemp.jpg
Et kig ind i Davids Samling. Islamisk-samling_-Mogulernes-Indien_-Foto-Pernille-Klemp.jpg

For kort tid siden opstod en statsstøttet pengetank, der skulle låne ud til “dygtige landmænd, der var ramt af høj gæld”, som de altså ikke var dygtige nok til at tilbagebetale. Oprindelig skulle staten og tre pensionskasser hver hoste op med 500 millioner, men i sidste ende tog staten løvens part på 500 mio. mens ATP, PKA, PensionDanmark og Industriens Pension , nødtvungent vinkede farvel til 125 mio. kr hver. Læs videre Leder: Landbruget på hugst

Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til pressemøde på Axelborg

,
Landbrugsbossen Karen Hækkerup åbnede Fødevare- og Miljøministeriets pressemøde den 14. december på Axelborg. Efter hende talte bl.a. to ministre.

I en besynderlig sammenblanding inviterer Fødevare-og Miljøministeriet til pressemøde på Axelborg, hvor Karen Hækkerup fra landbruget er første indlægsholder.

Det drejer sig om, at der er dannet et nyt “Fødevarepartnerskab” hvor angiveligt Carlsberg er med, men dog ikke optræder på pressemødet. Det gør derimod Arla og Danish Crown, underskudsskabende giganter, der tilsyneladende gennem dette nye partnerskab skal opleve at man “booster” deres eksport, der som anført ikke dækker produktionsomkostningerne.

Vi leverer med rødt en lingvistisk analyse af den bombastiske pressemeddelelse herunder. Læs videre Miljø- og Fødevareministeriet inviterer til pressemøde på Axelborg

Leder: DN goes rural

pengetransportDen hellige danske naturfredningsforening er løbende blevet mere og mere landbrugsorienteret. Ansættelse af en antal agronomer har trukket foreningens fokus i retning af støtte til landbruget frem for naturbeskyttelse. Endvidere driver foreningen aktivt en landbrugsvirksomhed på Langeland, som den tidligere ejer har testamenteret til DN.

Senest har foreningen lagt sig fladt ned og vil nu malke medlemmernes sparepenge for at udbetale dem til nødlidende økologiske bedrifter. Altså kanalisere endnu flere af skatteydernes penge over i et underskudsproducerende og stærkt forurenende erhverv.

At man kun vil komme bedrifter med “det røde Ø-mærke” til hjælp er ingen sikkerhed for miljøbeskyttelse eller naturen. Økologiske bedrifter er medvirkende til at svine med store mængder ikke-økologisk gylle og de udspreder ekstra meget kvælstof uden om gødningsregnskaberne, når de aftager afgasset gylle fra biogasværkerne. Økologerne er og bliver fuldstændig afhængige af det kemiske landbrug og sickpigs.dk har klart dokumenteret, at omlægningsstøtten i en årrække blot har betalt  for flytte  de økologiske arealer frem og tilbage. Visse år der er endda udbetalt millioner til omlægning selv om arealet samlet skrumpede.

At DN lægger sig på maven for Per Kølsters økologiske spekulanter øger ikke det økologiske areal og fremmer hverken klima, miljø eller naturbeskyttelse. Den økonomiske ambulancetjeneste udsætter i bedste fald konkursen et år eller to.

Herfra opfordrer vi læserne til ikke at smide flere penge efter urentable landbrug, hvad enten de pynter sig med røde Ø-mærker eller ej.

Der er meget bedre måder at købe sig en god samvittighed på.

 

Leder: Støtte til gældsatte landbrug er statens livline til den finansielle sektor

Dette er måske Traktor Troels' Rolex, som har fik af Qatars sheik Tamim Bin Hamad Al-Thani. Vi er dog ikke helt sikre.
Dette er måske Traktor Troels’ Rolex, som har fik af en saudisk prins. Vi er dog ikke helt sikre. Uret blev i øvrigt efter en del polemik i bl.a. BT afleveret til Skatteministeriet, men vi ved ikke hvor det er på nuværende tidspunkt. Kunne vi, ville vi spørge traktordrengen Troels: Har du et Rolex, Troels Lund Poulsen?

Landbruget skylder 279 mia. kroner væk (plus et ukendt ikke tinglyst beløb), og gælden er steget og steget af to grunde. De bønder, der kan betale, hvad de skylder, vil ikke, og de der vil, kan ikke. Sådan lidt poppet sagt.

I stedet tordner landbrugets urentable produktion frem og underskuddene tårner sig op som aldrig før. Flere banker har erkendt, at de aldrig får deres penge og har i en del tilfælde ganske enkelt foræret landmændene hundereder af millioner i håbet om, at dette kan gøre det muligt for landmændene at betale resten tilbage. De bliver skuffede. Danske landmænd er afhængige af en stadig strøm at penge udefra for de  verdens i egne øjne bedste bønder bruger flere penge end de tjener og låner flere hundrede millioner hver dag for at dække deres privatforbrug og hullerne i regnskabet.

Både landbruget og politikerne har lanceret en myte om,  at der findes nogle meget dygtige landmænd, der ikke kan låne til nye projekter i banken og derfor skal have hjælp fra staten, her assisteret af forsikringsselskaberne. Læs videre Leder: Støtte til gældsatte landbrug er statens livline til den finansielle sektor

Svineavlerne får endnu en røvfuld millioner til deres urentable produktion

Under de såkaldt “Landdistriktsmidler” modtager danske svineavlere skatteydermillioner til at modernisere og bygge nye svinestalde. Grunden er uklar, for at man deler ud af skatteydernes penge til et bestemt formål, betyder jo ikke, at dette formål fremmes. Der er ingen garanti for, at landmændene ikke bare bruger millionerne til rødvin og kinarejser, for selvfølgelig har de fornuftige landmænd, verdens dygtigste i egen optik, sat midler af til modernisering osv.

Vi undrer os meget over, at man kan bruge landdistriktsmidler som direkte erhvervsstøtte, da pengene jo er tiltænkt økonomisk udvikling i landområderne. Og her gør et par nye eller moderniserede stalde ingen forskel.

Ministeren, der leger julemand med skatteydernes penge mener, at man får bedre miljø for pengene, men hvordan flere svin skulle forurene mindre, er en gåde for os her på redaktionen. Læs videre Svineavlerne får endnu en røvfuld millioner til deres urentable produktion

Landbruget skal igen fodres med milliarder

Et mærkeligt forslag om, at danske skatteydere skulle forære de urentable landmænd en ekstra halv milliard, der så skulle bane vejen for at andre, især pensionskasserne, skulle smide det tredobbelte efter den økonomiske ruin, dansk landbrug, ser ud til at gå i graven inden det overhovedet er kommet i gang.

Pensionsselskaberne nægter at bide på krogen, da de fornuftigvis ikke kan spilde pensionsopsparernes penge på landbrugspjat, men alligevel drømmer nogle svineavlere våde drømme om 10 gigantiske svinefabrikker, hvor der på magisk vis skal produceres uden anvendelse af medicin. Nu er medicinanvendelse en nødvendig forudsætning for den højintensive produktion, så hvordan det skulle være muligt at undgå medicin i halvdelen af grisene er et mysterium.

Svineproduktion med eller uden medicin er og bliver en underskudsforretning i Danmark. Det har de fornuftige pensionsselskaber indset. Nu mangler vi bare at politikerne og ser skriften på væggen. Landbrugsavisen skriver bl.a:

Et udkast fra Vækstfonden foreslår, at den store, statslige fond Dansk Landbrugskapital, som har været undervejs i over et år, skal investere hele pengesummen i 10 store svinefarme. Det skriver DR Nyheder, der har fået indsigt i udkastet. Dansk Landbrugskapital blev lanceret af den forrige SR-regering, men er videreført af den nuværende V-regering. Planen er, at staten lægger 500 millioner kroner, og at pensionsselskaber kommer med de sidste halvanden milliarder kroner. Indtil videre har pensionsselskaberne dog ikke bidt til bolle – angiveligt fordi de ikke tror på, at det er en fornuftig investering.

Kilde: Udkast: Invester kæmpefond i 10 store svinefarme | Landbrugsavisen

Merrild er utilfreds med EU gave på 69 millioner kroner. Han vil ha mer!

“De midler, der i dag er blevet afsat, er utilstrækkelige. 69 mio. kroner rækker ikke langt og kommer hverken til at redde branchen eller gøre livet meget lettere for danske mælkeproducenter. Men jeg er tilfreds med, at EU-Kommissionen anerkender, at mælkebønderne står i en alvorlig situation,”

udtaler Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer i en meddelelse sendt til FødevareWatch.

Kilde: L&F er skuffet over utilstrækkelig EU-mælkepakke

Skjulte tilskud til landbruget: må belaste vejene med 10 tons akseltryk

1-Gyllevogn 2Landbruget har via ansøgninger fået lov til at belaste vejene ude på landet med deres meget store og tunge køretøjer, så de kan spare tid og diesel. Vejsliddet bliver naturligvis noget større, især på de mindre veje, men den udgift sender kommunerne videre til skatteyderne.

Kilde: Kommuner baner vejen for mere optimal kørsel med landbrugskøretøjer – Landtrafik

Verdens dygtigste landmænd: SEND FLERE PENGEEE!!!!

1-Svinehoveder
Danske svineavlere hænger med hovedet. Foto: sickpigs.dk

Trods massive subsidier til landbruget i form af direkte EU støtte (eufemistisk kaldet “betalingsrettigheder”), toldbeskyttelse, pengestrømme i form af landdistriktsmidler, afgiftstilbageførsel, promillefonde, mikroskopiske renter og billige østarbejdere efterspørger SEGES nu statslig medfinansiering af nye svinestalde fordi det er ti år siden, at man (et enkelt år) kunne tjene penge på denne produktion. Klaus Kaiser udtaler til Landbrugsavisen:

“Det er bestemt et problem at skaffe kapital til investeringer. Nogle af de bedst indtjenende landmænd har det faktisk, trods sektorens problemer, ganske fornuftigt, og en statslig medfinansiering gør det altid nemmere at låne penge. Men for mange vil det trods støtten være helt umuligt at gennemføre investeringer i nye stalde,” siger han til Børsen.

Kilde: Presset landbrug efterspørger en statslig støtteordning

Bønderne i Danmark har allerede modtaget en masse millioner til “nye stalde”,  som de nok ville bygge alligevel. Men så bliver der råd til lidt tykkere tandsmør og lidt dyrere rødvin derude på landet, hvor der er så dejligt. Se her

Landmænd forsøger at fuppe sig til penge for at gøre jorden vandlidende.

1-De danske marker forsumper 2
Traktor kørt fast i sumpet område. Her kunne landmanden måske få held til at hente et tilskud til at oprette et “minivådområde”

 

Mange steder langs vandløb har jorden sat sig på grund af pløjning og anden dyrkningsbelastning. Landmændene er nødt til at opgive disse områder ganske enkelt fordi de er for bløde til at man kan køre på dem. Men nu har man i forbindelse med den såkaldte “Landbrugspakke” fået den lyse ide, at forlange en masse penge for at “oprette” såkaldte minivådområder, ret beset en betegnelse for, hvad det er i forvejen, et vådområde. landbrugsavisen vil fremme sagen, men afslører, at man fra myndighedernes side forsøger at snyde EU ved at “omprioritere” 16 millioner, som EU-kommissionen tidligere havde afvist at bruge til formålet. Læs videre Landmænd forsøger at fuppe sig til penge for at gøre jorden vandlidende.

28 millioner skattekroner spildt på svineprisstøtte

notering
Oplagrede mængder af svinekød og noteringen tre måneder før udbetaling af oplagringsstøtte, altså tidspunktet for oplagringen. Det ser ikke ud til, at støtten har haft nogen klar indvirkning på noteringen. Kilder: Materiale udleveret af fødevareministeriet og http://www.danishcrown.dk/Ejer/Noteringer/Svinenotering-20142015.aspx

Danmark er det førende EU land, når det gælder om at hente støtte til privat oplagring af svinekød. I 2015 hentede Danish Crown og et andet firma 28 millioner skattekroner hjem i en ordning, der skulle fjerne svinekød fra markedet, så priserne kunne stige.

Danish Crown har tidligere udtalt til sickpigs.dk, at dette lykkedes i kraft af, at man undgik en prisfald efter juleorgiet i svinekød, men senere ændrede talsmanden forklaring, og mente, at faldet var mindre end normalt.

sickpigs.dk har gravet i støtten fra 2015 for at finde ud af, om den havde den ønskede effekt, nemlig at få svinekødsprisen til at stige, og vi har derfor indhentet tal for mængden af opmagasineret kød fordelt efter udbetalingstidspunktet, der ligger efter at opmagasineringsperioden udløb.

Hvis man antager, at der er tale om opmagasinering i 90 dage og sammenligner oplagrede mængde med svinenoteringen er der ingen korrelation imellem de to størrelser.

Helt bortset fra, at det næppe er et EU anliggende at presse priserne for fødevarer i vejret, så ser det ikke ud til, at ordningen har haft nogen virkning.

Pengene er fosset ned i Danish Crowns lommer som ren støtte.

svinenotyering
Noteringen har været faldende i hele tilskudsperioden.

Disse tilskud regnede Esben Lunde ikke med i landbrugets omkostninger.

Andreas Steenberg
Andreas Steenberg, R, spurgte Esben Lunde hvad landbruget egentlig koster, men fik kun et halvt svar.

Esben Lunde Larsen har svaret en radikaler på, hvad landbruget koster samfundet. Det ligger i følge ministeren på godt 10 mia. kroner årligt, eller 27 millioner om dagen.

Men radikaleren oplyser på sickpigs.dks forespørgsel, at nedenstående udgifter/omkostninger ikke er medregnet. Så landbruget er altså et endnu dyrere bekendtskab, end Esben Lunde Larsen vil være ved.

 

  • Prisstøtte i form af EU-toldbeskyttelse
  • Støtte til privat oplagring af svinekød
  • Kompensationsordninger i forbindelse med sikring af drikkevandet
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for ødelagte drikkevandsboringer.
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for, at naboejendomme til store dyrehold bliver værdiforringede.
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for ødelagte veje
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for, at sundhedssystemet påføres millionudgifter på grund af MRSA
  • Kapitalisering af ansvarsfritagelse for, at bakteriers resistens over for antibiotika stiger og dermed vanskeliggør eller umuliggør behandling af infektioner?

Andres Steenberg svarede sickpigs.dk som følger:

Hej Knud,

 

Nej, de forhold er ikke med.

Læs videre Disse tilskud regnede Esben Lunde ikke med i landbrugets omkostninger.

Naturerhverv bekræfter: Ingen kontrol med tilskud til Danish Crowns millionoplagring af svin

sickpigs.dk spurgte i øst:

Kan I sikre, at beløbet ikke blot er et tilskud til den løbende nedfrysning af parteret svinekød, som for eksempel DC hele tiden alligevel foretager?

Og Naturerhverv svarede i vest:
Vi kender ikke de eksakte normale lagertider for svinekød på frys hos slagterierne. Ved indgåelse af kontrakten binder slagteriet sig til, at den oplagrede mængde svinekød holdes ude af markedet i minimum 3 måneder.

Men det udelukker jo ikke, at slagteriet blot anmelder de bove, de alligevel ville gemme på frost til grillsæsonen som tilskudsberettigede lagervarer, og kontrollen sikrer på ingen måde imod dette. Blot skal man holde varerne ude af markedet i den aftalte periode, men det gør slagterierne løbende af alle mulige andre kommercielle grunde.

Danish Crown har ikke svaret på en anmodning om at få indsigt i deres lagerkapacitet fordelt på uger i 2015 sammenlignet med andre år. Hvilket ikke er ensbetydende med, at DC svindler med tilskuddene. Men hvis de ikke har noget at skjule, hvorfor kommer de ikke bare frem med tallene?

svinenotyering
Selv om Danish Crown og et enkelt andet firma oplagrede omkring 15.000 tons svinekød i 3-6 måneder med støtte fra EU faldt prisen på svinekød i hele perioden. Lod de sig betale for deres rutinemæssige oplagring og strøg tilskuddene lige ned i landmændenes lommer??

 

Det er påfaldende, at prisen på svinekød ikke syntes at bedres i tilskudsperioden  marts 2015-jan 2016.

Se de fremsendte bilag her

Se tidligere artikel om samme emne

Debat: Hvor længe endnu?

Danmarks nok par exellence flittigste læserbrevsskribent har sendt denne perle til sickpigs.dk og vi deler den gerne med vore læsere.

Hvor mange penge skal landbruget have?

1-På igenOver de næste 5 år vil dansk landbrug modtage mindst 40 milliarder kroner i offentlig støtte. Bønderne og deres rådgivere har ført landbruget ud i et uføre, de ikke selv kan redde sig ud af.

Med en samlet gæld, som nærmer sig 400 milliarder kroner, kan det kuldsejlede erhverv aldrig selv udrede gældsposterne.

Hvor længe endnu skal andre skatteydere betale festen for dette hensygnende erhverv?

Holger Øster Mortensen,

Præstholm Mk.,

Odder

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Holger Øster Mortensen f. 1956,  spidder fra sin lille høj uden for Odder landmænd fra nær og fjern med sin sylespidse pen. Kun en tåbe frygter ikke Holgers læserindlæg, som han bombarderer pressen med hver eneste uge. Holger Øster er selv gammel samsisk landmandsslægt.

Landbruget vælter sig i offentlige midler

nyLandbrugsst_tte6_1013104a
Grafik: Politiken

Direkte og indirekte skatteyderbetalte gaver på 10.2 mia. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser på foranledning af et spørgsmål fra den radikale Andreas Steenberg, at dansk landbrug modtager ca. 11 mia. kroner i stats- og EU støtte om året. Der er dog i svaret ikke sat tal på forskning, der skal fremme landbruget, og det er svært at se, om støtte til privat oplagring af svinekød indgår.  Politiken har skønnet nogle beløb herfor i avisens opgørelse Læs videre Landbruget vælter sig i offentlige midler

Læhegn er en pengemaskine

1-landbrug 12-09-2014 13-29-05 4912x2760Mindre miljø for pengene.
Landmænd får overkompensation for læhegn

Ved at hælde penge ud til læhegn beregnet til en kunstig høj pris, kan skatteyderne komme til at dække udgiften to gange, viser beregninger, som sickpigs.dk har foretaget. NaturErhverv udbetaler i 2016 et fast tilskud på halvdelen af planteprisen, som er fastsat til 24 kroner pr. plante. Men landmanden får dobbelt op. Hos Aarestrup Planteskole findes der slet ikke planter til 24 kroner. De fleste koster 5-6-7 kroner, og de dyreste 13 kroner.  Se priserne her.

Vi har med få klik fundet hegnsplanter til seks kroner på nettet. http://skovplanter.dk/planter/laehegn-2-raekker-100-lb-meter.aspx. Landbrugsavisen skriver bl.a: Læs videre Læhegn er en pengemaskine

De største modtagere af landbrugsstøtte 2010-13 er slet ikke landmænd

En søgning på den samlede landbrugsstøtte fra 2010 til 2013 afslører, at de største modtagere slet ikke en landbrug, men ministerier, industrier, en naturfond , en ungdomsorganisation og alle mulige andre virksomheder, der slet ikke driver landbrug.

Interessant er det, at landbrugsorganisationen “Videncenter for Landbrug” samt  “Landbrug og Fødevarer” ligger højt på listen. Da “Videncentret for Landbrug” optræder to gange på listen er denne private lobby- og serviceorganisation entydigt den største modtager af EU-støtte. Det summer sig op til godt og vel €18 mio. Landbrugets interesseorganisationer er altså finansieret af de samme skatteydere, som organisationerne malker med stadig større lyst og effektivitet.

sickpigs.dk kan ikke trække nyere tal ud, men der er ingen grund til at tro, at billedet har ændret sig væsentligt siden 2013.

Se listen her

http://farmsubsidy.openspending.org/DK/browse/

Ingen kontrol med oplagret svinekød.

sickpigs.dk har fået aktindsigt i et dataudtræk af, hvem der i 2015 fik udbetalt tilskud til privat oplagring af svinekød, som ikke lige kunne sælges på markedet. Vi kan også se, hvor store beløb, det drejer sig om i 2015.

Af svaret fra Naturerhverv fremgår det, at man ikke kontrollerer, om kødet efterfølgende sælges til konsum eller om det simpelthen destrueres. Man betaler bare til den, der oplagrer kødet på en kontrakt, når oplagringstiden er gået.

Der er kun to modtagere af de godt 28 millioner skatteyderkroner, som blev udbetalt i 2015, nemlig virksomheden SP-pork og Danish Crown, som løb med løvens part.

arla_holdbarhed
Fra Arlas hjemmeside

Desværre fremgår det ikke hvornår betalingerne har fundet sted eller hvor lang tid kødet skulle holdes væk fra markedet. Men det kan være op til 150 dage. I følge forbrugerrådet TÆNK og ARLAs hjemmesider bliver svinefedt harsk efter 90 dage i fryseren.

Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown oplyser, at man sagtens kan fryse svinekød ned i længere tid, fordi man blandt andet gør det hurtigere og til lavere temperaturer end hjemme i husholdningerne. Og ofte vakuumeres kødet på slagterierne inden det fryses.

Dybfrosset svinekød har ifølge Jens Hansen en holdbarhed på minimum et år.

Svinekød til Kina er eksempelvis 6-8 uger undervejs, så det kan sagtens være over 3 måneder gammelt før det bliver sat på middagsbordet i Kina.
Harskningsprocessen i svinekød bremses markant, når temperaturen når under minus 12 grader. Derfor fryses kødet ned til minus 18 grader inden det sendes afsted til kunden.

Jens Hansen oplyste i første omgang, at EU tilskuddet i januar 2016 havde forhindret et egentligt fald i svinenoteringen, men efter at sickpigs.dk præsenterede ham for tallene, ændrede han forklaring til, at priserne ikke faldt så meget efter julen, som de plejer.

svinenotering 2015-16
Svinenoteringen faldt efter julens storsalg, som denne oversigt viser. Kilde: http://www.danishcrown.dk/Ejer/Noteringer/Svinenotering-20152016.aspx. X-aksen angiver ugenumre.

 

 

 

 

aendring
Det sædvanlige fald i svinenoteringen var trods milliontilskud til oplagring af frossent svinekød meget tæt på gennemsnittet de seneste fem år

sickpigs.dk spurgte, hvor længe man så fryser kødet ned og svaret var, at det varierer meget, men som udgangspunkt har Danish Crown ikke interesse i at have store mængder køb på frostlager, da det koster penge hver eneste dag, det ligger der.

Nedfrysning er en meget udbredt fremgangsmåde for at udsætte salget af visse kødtyper, til prisen bliver bedre. For eksempel fryser man bove ned om vinteren, fordi de senere kan bruges til at lave grillpølser af, og de skal sælges om sommeren.

Jens Hansen kunne ikke på stående for gøre rede for mængdevariationen i  nedfrysning af svinekød som følge af de 25 EU-støttemillioner til Danish Crown, men kunne fortælle at mængderne på frost i den pågældende periode lå ganske betydeligt over normalen.

Se listen her. Udbetaling 2015 for P.O. svin

Svar fra Natur erhverv her aktindsigt_privat_oplagring svin_16-8045-000001

Den økologiske pengemaskine 1

I 2013 skulle skatteyderne betale økologisk  omlægningstilskud for 4018 hektar, men da 3956 hektar blev opgivet som økologiske, endte nettotilgangen helt nede på  sølle 322 hektar.

Noget tyder på, at nettotilgangen af økologisk areal slet ikke svarer til omfanget af de nyomlagte, støttekrævende arealer. Økologerne spekulerer i stadig at forpagte nye arealer, så snart tilskuddet udløber. Det antyder nedenstående dokumentation.

I et  notat, kaldet FOI-Forpagtninger-arealer-under-omlaegning-og-aarlig-tilvaekst-i-okologiske-arealer fra KU oplyses det bl.a, at det omlagte areal i 2009 svarede til ca. 50 % af det forpagtede areal. I 2010 og 2011 er denne andel steget til hhv. 60 og 65 pct.

Dette skyldes, at det økologiske areal i høj grad, især hos de større brug, er forpagtet jord, men når forpagtningen udløber, så ophører også den økologiske status. Der skal gå ti år, før samme areal igen kan modtage omlægningsstøtte i fem år, så det er den bedste forretning, at forpagte et andet areal i fem år, hæve omlægningsstøtten, opgive forpagtningen, men så forpagte et nyt areal osv.

I notatet til NaturErhvervstyrelsen af d. 28. november 2011 skrev
Jens Erik Ørum fra Fødevareøkonomisk Institut, KU, bl.a:

En stor del af væksten i de store bedrifters areal er baseret på forpagtninger, og en stor del af disse forpagtninger er under omlægning. I takt med, at disse forpagtninger udløber, kan den økologiske landmand være tvunget til (har mulighed for) at udskift e de omlagte forpagtninger med nye konventionelle forpagtninger, der kræver en omlægning. Dette vil medføre, at en større andel af arealet er under omlægning.

En økologisk bedrift med udelukkende forpagtede konventionelle arealer på femårige aftaler, kan i princippet, år efter år, have 40 pct. af det samlede areal under omlægning med det høje omlægningstilskud og 60 pct. af arealet under omlægning med det lille omlægningstilskud. Det giver i gennemsnit 460 kr. i omlægningstilskud tilskud eller 1.300 kr . i samlet gennemsnitlig støtte. Med fx tiårige forpagtningsaftaler kan 20 og 30 pct. af arealet i princippet være under omlægning med et hhv. højt og lavt omlægnings tilskud.

Det giver et gennemsnitligt samlet tilskud på ca. 1.050 kr. pr. ha . På lang sigt, uden yderligere omlægning ydes der som nævnt et tilskud på 820 kr. pr. ha.

Forskeren påviser altså at man tjener 230 tilskudkroner på hele tiden at lægge om, lægge tilbage, forpagte igen, lægge om osv.

1-økofup

I 2013 skulle skatteyderne betale omlægningstilskud for 4018 hektar, men da 3956 hektar blev opgivet som økologiske, er nettotilgangen sølle 322 hektar. Tallene er hentet fra denne publikation Statistik_over_oekologiske_jordbrugsbedrifter_2013

Notatet fra KU kan ses her:

FOI-Forpagtninger-arealer-under-omlaegning-og-aarlig-tilvaekst-i-okologiske-arealer

 

Danske landmænd nappede 13 procent af støtten til oplagring af svinekød

1-Svinehoveder
De danske svinekødsproducenter hænger lidt med hovedet efter at de ikke længere kan få tilskud til oplagring af usælgeligt svinekød.

Danske landmænd er forholdsvis de bedste til at udnytte støtteordninger til oplagring af usælgeligt svinekød, og dermed også de ringeste til at sælge deres overproduktion, som de altså fremstiller uden at der reelt er et marked for kødet. Uheldigvis for de landmænd, der har draget fordel af ordningen, lukker EU nu kassen i. Her på sickpigs.dk imødeser vi et meget stort klagehyl fra den danske snotforkælede landmænd og endnu en ministeriel “håndrækning til et presset erhverv” naturligvis betalt af skatteyderne.

Igenigen.

Naturerhverv skriver bl.a:

EU-kommissionen stopper nu ordningen for støtte til privat oplagring af svinekød for denne gang. Den stopper officielt fra 3. februar 2016. Kommissionen afviser dog samtidig alle ansøgninger, som er kommet ind fra 21. januar 2016 og derefter.

Ordningen trådte i kraft 4. januar 2016. I hele EU er der frem til 21. januar i alt ansøgt om en samlet mængde på 89.841 tons. Danmark blev den tredjestørste bruger af ordningen med 11.676 tons svarende til 13 procent kun overgået af de større svineproducerende lande Tyskland og Spanien.

via EU-støtte til oplagring af svinekød stopper – NaturErhvervstyrelsen.