Kategoriarkiv: Leder

Leder: Landbruget på hugst

Islamisk-samling_-Mogulernes-Indien_-Foto-Pernille-Klemp.jpg
Et kig ind i Davids Samling. Islamisk-samling_-Mogulernes-Indien_-Foto-Pernille-Klemp.jpg

For kort tid siden opstod en statsstøttet pengetank, der skulle låne ud til “dygtige landmænd, der var ramt af høj gæld”, som de altså ikke var dygtige nok til at tilbagebetale. Oprindelig skulle staten og tre pensionskasser hver hoste op med 500 millioner, men i sidste ende tog staten løvens part på 500 mio. mens ATP, PKA, PensionDanmark og Industriens Pension , nødtvungent vinkede farvel til 125 mio. kr hver. Læs videre Leder: Landbruget på hugst

Leder: Sære argumenter imod skat på oksekød.

image_15199
Oksekød er så sejt, at de meste sælges hakket fire gange, så køberen slipper for det hårde tyggearbejde. Selv tandløse kan fortære en burger

Danskerne bør spise mindre kødsovs til pastaen og servere færre hakkebøffer og entrecoter på middagsbordet.Det mener Alternativet, der i sit finanslovsforslag for 2017 foreslår at indføre en afgift på okse- og kalvekød på 17 kroner per kilo. Årsagen er, at oksekød er udpeget som en af hverdagens helt store klimaskurke i danskernes CO2-regnskab.

Nu viser beregninger fra Finansministeriet, at en realisering af forslaget ville betyde en årlig ekstraudgift for en gennemsnitlig familie på cirka 980 kroner.

– – Altinget

Altinget skriver om Alternativets ide, at pålægge oksekød en skat for at begrænse forbruget. Alle andre partier er imod, men bruger de særeste argumenter. Det enkle argument er, at det sandsynligvis ikke virker. CO2 afgift på strøm har ikke nedsat forbruget heller. Man kan ikke vide om en lille, bitte skat på skaldede sytten kroner pr. kilo vil betyde andet end, at kunderne sparer på sunde fødevarer for at få deres hakkedrenge og kødsovs til spaghettien. Læs videre Leder: Sære argumenter imod skat på oksekød.

LEDER: Danskerne mig her…danskerne mig der

Reklameplakat på gaden i København

Det var populisten Pia Kjærsgaard, der frækt tiltog sig retten til at tale på de hvide danskeres vegne, når hun brugte ordet “danskerne” om befolkningen. Sådan distancerede hus sig fra “ikke danskere”, som måtte befinde sig i landet.
Nu har reklameverdenenen overtaget denne sproglige uvane.
De skulle vogte deres tunge!

Leder: Den gode, svenske, grønne samvittighed

wp-image-1766444165Redaktøren ar været på rejse hinsidan og set på, hvordan svenskerne håndterer klimakrise og forbrugerisme, og det gør de rigtig dårligt.

Systembolaget, som jo både, fremstiller, importerer og sælger alkoholiske drikke til svenskerne, bilder kunderne ind, at de kan gøre et etisk valg, når de køber en flaske brændevin. Nu har etik og sprit aldrig gået særlig godt i spænd, og slet ikke i systembolagssverrig, men bare man nu vælger en “klimatsmart” genbrugsflaske, så er samvittigheden ren. Skidt med, at spritten giver leverskader, kræft og kredsløbssygdomme. Skidt med, at drukne mennesker forsømmer deres familier og banker varandra. Blæs også ulykker og kriminalitet et langt stykke. Den gode samvittighed ligger på bunden af genbrugsflasken. Skål i skuret.

Plakat i Systembolagets vinduer
Plakat i Systembolagets vinduer

Det minder om den plan, som refarmed.dk pusler med på toppen af forbrugerismens stortempel, nemlig Field’s butikscenter på Amager. Her skal et stort drivhus, der udnytter “spildvarmen” fra kreditkortsvingerne  inde i bygningen, udnyttes til  “low impact” produktion af grøntsager og fisk.  Så kan de  købelystne også købe aflad for deres klimabelastende orgiastiske raids på butikshylderne ved at nyde en enkelt kop urtete i taghaven, der er støttet med så mange offentlige kroner, at der nok snarere er tale om profitabelt produktmageri end om seriøs klimaindsats.

refarmed.dk skriver bl.a:

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

wp-image--1603137802
Indre by, København. Vegetarisk menu er meget mere klimavenligt end alle økologiske kød- og mælkeprodukter til sammen.

Heldigvis var der i der i det gamle danske land seriøse bud på klimavenlige indkøb. Og der er ikke tale om et enkeltstående eksempel.

 

Leder: Hvor længe skal slagterierne have lov til at tjene penge på at servere inficeret kød?

Spist kød trækkes tilbage
Spist kød trækkes tilbage

Igen er det lykkedes kødbranchen at afsætte sundhedsfarligt, salmonellainficeret hakkekød til forbrugerne og efter flere dage indrømme at kødet er giftigt, hvorfor det skal trækkes tilbage.

Hvad er reglerne værd, hvis slagterierne uden at bryde nogen lov har ret til at servere råddent kød for forbrugerne, bare de trækker det tilbage, når de har fået pengene i kassen og kødet er spist?

Det undrer vi os over her på redaktionen.

http://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article9573313.ece

Makronen vandt,

Frankrig skal have en makron som præsident
Frankrig skal have en makron som præsident

–  og vi fik ikke ret.

Vi kan bedst lide, at få ret, for det er vi vant til her på redaktionen. Men vi fik uret i, at Le Pen ville vinde præsidentposten i Frankrig. Og dog. Læs videre Makronen vandt,

Honningfup

20170501_121647På tyrkisk hedder honning “bal”. Så en etiket med navnet  “Asbal” mere end antyder, at indholdet er honning. Blomster, bitavler og en honningske, der driver af en gul tyk væske, styrker opfattelsen. Udsigten til et stykke ægte bitavle i pakken fuldender illusionen om, at der er tale om honning. For det er og bliver en illusion. Bitavlen svømmer rundt i en sirupsblanding, der aldrig har set skyggen af en honningbi.

Og manglen på bier på etiketten burde da også have vakt min mistanke, inden jeg betalte 65 kroner for 600 gram ordinær sirup.

20170501_145447
Et stykke rigtig vokstavle narrer køberen til at tro, at den ligger i ægte bihonning. Det er sirup, men en snedig måde at sælge sine gamle vokstavler til overpris.

Men snyd er det. Så kig godt på etiketten inden du lægger tysk/tyrkisk fuphonning i indkøbskurven.

 

 

Leder: Kødædernes uafvaskelige ansvar for jordens undergang

20170428_100917
Alle kødædere skal dømmes til fængsel på vand og brød, indtil de ændrer kostvaner til kødfri diæt. Det mener sickpigs.dk

DR udsendelsen “Brinkmann” bragte i denne uge en interview med en forsker fra DTU,  professor Lene Lange, der bl.a. oplyste to interessante tal.

  • 81% af det danske landbrugsareal anvendes til at dyrke dyrefoder på.
  • 73% af verdens landbrugsareal bruges ligeledes til foder til dyr.

Det er altså efterspørgslen efter kød, mælk, æg  og fisk, der driver sultkatastroferne og drivhuseffekten frem. Og det er altså ene og alene kødædernes skyld, at jorden nu nærmer sig sin undergang med uforudsete stormskridt. For eksempel sker afsmeltningen af polernes is med øget hast og permafrosten i Sibirien slipper sit tag i metangasserne, der om et øjeblik sender os langt forbi “the tipping point”, hvorfra der ikke er nogen måde at undgå temperaturstigninger på mange gange de 2 grader, man hidtil har klynget sig til i den politiske klimabeskyttelse.

Kødæderne skal stilles til ansvar for deres kollektive ugerning. Vi foreslår fængsel på vand og brød indtil de kommer på bedre tanker med hensyn til deres spisevaner.

Leder: Farlige franskmænd

Frankrigs kommende præsident
Frankrigs kommende præsident

Mens stort set alle ånder lettet op over, at Marine le Pen ikke vandt første runde af præsidentvalget i Frankrig, sidder vi her på redaktionen og har mavekneb over, at hun faktisk fik en meget overbevisende andenplads. Med hendes talegaver og snu retorik anser vi det for ret sandsynligt, at hun vinder den 7. maj og fører EU ud på en populistisk glidebane, der ender med, at generationers arbejde for at skabe et stabilt, fredeligt og rigt Europa forspildes.

Populister er ikke rigtige politikere, men snarere politiske fribyttere. De serverer letbenede løsninger på indviklede problemer og det appellerer til de mange, der ikke rigtig forstår, hvor kompleks samfundet og verden er. Trump havde succes, Brexit er også disse letvægteres værk og herhjemme har vi ikke bare et populistisk Dansk Folkeparti, men fire – fem andre partier, der har taget farve fra Pia Kjærsgårds larmende amatører.

Grunden til, at det populistiske spøgelse nu går gennem hele verden fra øst til vest, er mangel på uddannelse og indsigt. Populismen kan ikke bekæmpes med politisk retorik eller saglig argumentation. Kun ved udstille dens hulhed og kalde den ved rette navn, altså fribytteri, der ikke har andet end luftkasteller at byde på, kan man komme den til livs.

Men i den politiske korrektheds navn viger alle fornuftige modstandere tilbage fra dette og rykker dermed til side for populisternes højtråbende men indholdsløse propaganda.

Det er grunden til at Frankrig får sin første kvindelige præsident den 7 maj.

Der er ikke noget at grine ad.

Luske Larsen får smæk, – på lederplads i Maskinbladet

Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard tager fløjlshandskerne af og giver Esben Luske Larsen en på godda’en i dagens lederartikel. Samtidig tegner han et et billede af et ministerium hvor halen logrer med hunden. Embedsmændene bestemmer og ministeren adlyder. Det forklarer hvorfor det stort er uden betydning, hvem ministeren er. Politiken bestemmes på Axelborg. Maskinbladets lederskribent skriver bl. a:

Læs videre Luske Larsen får smæk, – på lederplads i Maskinbladet

Leder: Mellem himmel og jord…

esben_med_glorie2
Sankt Esben, der altid er klar til at hjælpe vennerne i fiskerierhvervet, hvis de bare betaler for det.

– Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord.

Sådan sagde ministeren ordret til medarbejdere i miljøstyrelsen, som jo ofte må behandle begæringer om aktindsigt efter såvel offentligheds- som miljøoplysningsloven.

Vi underkaster udtalelsen en sproglig granskning for at afdække baggrunden for ministerens udtalelse.

“Jeg mener, …”

Hermed undgår ministeren at diagnostisere samfundets sygdom entydigt, idet han blot udtaler, hvad han mener. Han distancerer sig fra sit eget synspunkt ved ikke at sige, hvad han sikkert har lyst til, nemlig: “Det er en sygdom i vores samfund osv. ”

“sygdom i vores samfund”

Læs videre Leder: Mellem himmel og jord…

Leder: Som en løve eller som et lam…

Uanset om DF nu falder ned som et lam eller som en løve, og sætter løgnhalsen Esben Lunde Larsen på porten, så viser forløbet, at de primære fødevareerhverv, landbrug og fiskeri, trækker i trådene langt op i centraladministrationen.

Eva Kjer Hansen lod sig “inspirere” af Bæredygtigt Landbrug, Esben Lunde af dominerende fiskere i deres store stålkuttere.

Det kan ikke blive ved på denne måde. Vi kan ikke tåle, at et så vigtigt område som fødevarer skaltes og valtes uden hensyn til forbrugerne men mestendels til fordel for mere eller mindre forgældede og urentable fødevareproducenter.

Landbrugspakken med dens miljøfiflerier, MRSA skandalen, den ulovlige hemmeligholdelse af Vetstat, antibiotikaforbruget og resistensudviklingen i svineproduktionen og mange andre sager er alle udtryk for en magtforvridning, hvor de ansvarlige myndigheder ligger under for kortsigtede og kyniske erhvervsinteresser.

Politikerne må tage sig sammen og afvise disse inden de kommer ind over dørtærskelen i ministeriet.

Leder om lystløgneren Lunde Larsen

esben_med_glorie
Lystløgneren Esben Lunde Larsen

sickpigs.dk lugtede allerede den 11. marts at Esben Lunde Larsen, treenighedsminister for både miljø, landbrug og fødevarer, er en løgnhals. Han udtalte til EkstraBladet bl.a.

Danmark er det land, der bruger næstmindst antibiotika blandt sammenlignelige lande, og der bruges langt mere til mennesker.

Vi spurgte ministeren:

Hvilke dokumentation har du for denne påstand, og hvad mener du med “sammenlignelige lande”. Jeg mener, hvis man udelukker lande med lavere antibiotikaforbrug som usammenlignelige, så er det  jo ingen kunst at ligge på det næstlaveste forbrug.

Nu har vi så fået svar. Det tog tyve dage at stikke en plade på størrelse med Rusland. Man kan hverken dokumentere, at Danmark ligger som nummer to eller at der anvendes mere til mennesker end til dyr.

Læs videre Leder om lystløgneren Lunde Larsen

Leder. Mere økofup: Danske økosvin fører på zinken i Europa

Zink leveres fra Tyskland til 117 kroner kiloet.
Zink leveres fra Tyskland til 117 kroner kiloet. Fimaet har tidlige tilbudt 25 kilo for EUR 301. (Fra Google search: Zinkoxid 25 kg – manske https://www.manske-shop.com › Dekorative Kosmetik › Zinkoxid Zinkoxid 25 kg. Art.Nr.: 101847; Lieferzeit: ca. 1 Woche (Ausland abweichend). 301,00 EUR 12,04 EUR pro 1 … Frage zum Produkt. INCI: Zinc Oxide (C.I. 77947))

 

Det resistensfremkaldende stof, zinkoxid, anvendes til økologisk produktion i Danmark, men ikke i resten af Europa, viser en undersøgelse af 101 besætninger fra 2011.

Tilsætning af zink skete hovedsageligt i Danmark, hvor der blev tilsat zink i terapeutisk koncentration i halvdelen af besætningerne. Der blev tilsat syre i 25 procent af besætningerne, og der blev tilsat antibiotika i overraskende 11 procent af besætningerne. 17 procent af besætningerne tilsatte andre additiver som probiotika, enzymer, urter/planteekstrakter, valle, torskelevertran og hvede-/havreklid.

Kilde: Store forskelle på økologisk svineproduktion i Europa

Danmark var sammen med Sverrig ene om at fodre svin med fiskemel, hvor produktionen med store industrifartøjer suger biomasse ud af havene og på den måde begrænser fødemængden for egentlige konsumfisk. Produktionen har modtaget international kritik, da den forstyrrer den økologiske balance i havene. Men det forstyrrer ikke de højhellige økologers nattesøvn.

Læs videre Leder. Mere økofup: Danske økosvin fører på zinken i Europa

Plakatkampagne på S-banen. Dyrevelfærd i metermål

Læg mærke til den renvaskede bybo, der som en anden Capt. Flynn står med en fugl på skulderen. Her er blue jeans og smart skjorte uden på bukserne. Ingen Kansas overalls og ingen beskidte gummistøvler. Dyreholdet kunne rykke ind i en fireværelsers på Østerbro…

Coop hat afskaffet enhver dårlig samvittighed ved at spise kød. Der er feel-good over hele linjen med et nyt fire trins mærkningssystem, hvor selv halekuperede, antibiotikadopede bulksvin kan være med.

Coop lægger et tykt røgslør ud for at dække for massive problemer  med drikkevand, vandmiljø, klima belastning, og elendige livsbetingelser for slagtedyrene.

Vi er ikke imponerede.

Leder: Landbrugspropagandist Lars Attrup buldrer igen igen.

Landbruget trækker kinakortet, og den villige landbrugsmanipulator Lars Attrup trækker ukritisk med.

Den håndfodrede journalist Lars Attrup har et meget begrænset arsenal af forstærkende udtryk. Enten buldrer han eller også tordner han eller også brager han. For eksempel skrev han for nylig at

Landmændene løber hurtigere og hurtigere for at overleve

Produktiviteten brager i vejret på de danske landbrugsbedrifter. Krisen har tvunget landmændene til at vende hver en krone og effektivisere og rationalisere for at overleve.

Dramatisk lyder det også, han fortæller at

De bedste landmænd skovler penge ind

Når han rigtig folder sig ud kan det lyde således:

Kina trækker danske mælkebønder ud af krisen

Kinas import af mejerivarer sætter rekord og hjælper med at trække de danske mælkebønder ud af krisen.

I rubrikken påstår manden altså, at Kina trækker bønderne ud af krisen.

Færdig med den krise.

Kina har trukket.

Men derefter hedder det at Kinas import “hjælper med at trække de danske mælkebønder ud af krisen”.  Og det er jo en helt anden historie. Hjælpen kan være så beskeden at den er uden praktisk betydning. For importen kan jo komme fra alle mulige andre lande end Danmark.

Eksporten til Kina er i øvrigt ganske lille. Danmarks Statistik oplyser:

Den samlede udenrigshandel efter land, im- og eksport, KONJ (produktionsgren) og tid
2016
Kina
Eksport
Samtlige varer i alt 28 378,1
HERAF: Animalske landbrugsvarer 3 997,6
Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 88,8
KØD- OG MÆLKEKONSERVES I ALT 251,0
Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter 12 446,2
Maskiner og instrumenter 7 472,5
Skibe, fly, bore- og produktionsplatforme 35,5
Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 895,3
Rå pelsskind 2 969,5
Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 3,8
Andre varer 218,4

Landbrugets eksport til Kina var på ca 4.4 mia, men hvor stor gevinsten er, fremgår ikke.

Hvis man regner rene fødevarer sammen udgjorde kinaeksporten under syv procent i 2016. Og mejeriprodukterne endnu mindre. Hvordan en så lille eksportandel, som måske ikke en gang giver overskud, skal kunne trække noget som helst ud af en krise, det undrer vi os over her på redaktionen. Især fordi tallene for gevinsten ikke fremgår af artiklen.

LANDE I ALT Kina
Eksport
2016
HERAF: Animalske landbrugsvarer 46176 3997,6
Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 9854,4 88,8
KØD- OG MÆLKEKONSERVES I ALT 6601,1 251
I alt 62631,5 4337,4

Grafisk ses den ganske lille betydning af Kina som aftager af danske landbrugsvarer klart:

KINAEKSPORT
Kinas andel af alle animalske fødevarer, konserves og vegetabilier er ganske beskeden

eksportkina

Kilde: Danmarks Statistik

Leder: Hvilken legemsdel bruger dr. Henrik Westh til at tænke med

Henrik Westh
Frikadeller er ikke MRSA-smittefarlige, mener Henrik Westh fra Hvidovre Hospital. Han er helt tryg på forbrugernes vegne selv om halvdelen af alt svinekød er MRSA inficeret.

Som uddannet i fysiologi vil han nok selv mene, at det er hjernen. Her på redaktionen stiller vi  os mere end tvivlende til dette udsagn. Faktisk er det så tosset, at det bekræfter vores hypotese om, at han bruger sin bagdel til andet end at sidde på.  Den gode doktormand er ekspert i MRSA og udtaler til radioavisen at han “ikke er bekymret på forbrugernes vegne“, selv om halvdelen af svinekødet i butikkerne er inficeret med MRSA, en multiresistent  stafylokok.

Det burde han være. For hvis MRSA er så udbredt i svineproduktionen, så findes bakterien i rigtig mange besætninger, hvorfra den bringes ud i samfundet med de ansatte. Et enkelt halbal i en af landets svineprovinser er en ren bakteriebombe. Ikke alene følger et sådant arrangement kø i lægehuset af unge mænd, der har fået “en dårlig”. Nej, mange familier vil uundgåeligt få MRSA overført fra kyssende svinepassere på det svedige dansegulv, og dermed er børnehaver, plejehjem og hospitaler truede. Og det er altså ret bekymrende, doktor Westh.

Boykott danske bakteriesvin

Den manglende handling fra myndighedernes side for at bremse MRSA, hvilket har vist sig ret enkelt i Norge, må få forbrugerne til massivt at boykotte danske bakteriesvin. Ikke fordi kødet er farligt, men selve produktionen er er trussel for folkesundheden og sundhedssystemet.

Det ville den ubekymrede professor Henrik Westh også kunne indse, hvis han ellers brugte indersiden af sit udmærkede hoved til at tænke med.

For det er direkte uansvarligt at bagatellisere MRSA-problemet  over for offentligheden som professor Henrik Westh d.d. gjorde det i radioavisen.

det mener sickpigs.dk

Leder: DN goes rural

pengetransportDen hellige danske naturfredningsforening er løbende blevet mere og mere landbrugsorienteret. Ansættelse af en antal agronomer har trukket foreningens fokus i retning af støtte til landbruget frem for naturbeskyttelse. Endvidere driver foreningen aktivt en landbrugsvirksomhed på Langeland, som den tidligere ejer har testamenteret til DN.

Senest har foreningen lagt sig fladt ned og vil nu malke medlemmernes sparepenge for at udbetale dem til nødlidende økologiske bedrifter. Altså kanalisere endnu flere af skatteydernes penge over i et underskudsproducerende og stærkt forurenende erhverv.

At man kun vil komme bedrifter med “det røde Ø-mærke” til hjælp er ingen sikkerhed for miljøbeskyttelse eller naturen. Økologiske bedrifter er medvirkende til at svine med store mængder ikke-økologisk gylle og de udspreder ekstra meget kvælstof uden om gødningsregnskaberne, når de aftager afgasset gylle fra biogasværkerne. Økologerne er og bliver fuldstændig afhængige af det kemiske landbrug og sickpigs.dk har klart dokumenteret, at omlægningsstøtten i en årrække blot har betalt  for flytte  de økologiske arealer frem og tilbage. Visse år der er endda udbetalt millioner til omlægning selv om arealet samlet skrumpede.

At DN lægger sig på maven for Per Kølsters økologiske spekulanter øger ikke det økologiske areal og fremmer hverken klima, miljø eller naturbeskyttelse. Den økonomiske ambulancetjeneste udsætter i bedste fald konkursen et år eller to.

Herfra opfordrer vi læserne til ikke at smide flere penge efter urentable landbrug, hvad enten de pynter sig med røde Ø-mærker eller ej.

Der er meget bedre måder at købe sig en god samvittighed på.

 

Leder: Bodil Harder fra energistyrelsen pynter på biogassen

Bodil Harder manipulerer med læserne.

Det er ikke kønt at se hvordan Bodil Harder fra Energistyrelsen går i brechen for den gyllebaserede biogas i Ingeniøren. (Kronik: Hvad ved vi om biogassens klimagevinster? 10 november 2016)

Ikke blot taler hun imod bedre vidende, men når hun skriver, at der fortsat er en

betydelig klimagevinst ved biogasproduktion. Den vigtigste gevinst er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed undgå CO2 fra afbrænding af fossil energi. Dette reducerer drivhusgasudledningen med ca. 57 kg CO2 pr. GJ biogas.

så passer det simpelthen ikke. Damen regner kun gassens bruttoindhold af energi med og ser bort fra alle energiomkostningerne. Det er nemlig ikke energimæssigt gratis at oprette et biogasanlæg. Ståltankene er store energisyndere, men også tankvogne, rørsystemer, isolering, pumper, bygninger og andre installationer belaster CO2 regnskabet betydeligt, inden der er produceret bare en lille bitte smule biogas. Og det ser Bodil Harder bekvemt bort fra. Og at biogas jo som naturgas frigør et CO2 lager indgår heller ikke i Bodils regnestykke.

Hun har heller ikke sat sig ind i hvor meget gylle der skal forgasses før CO2-gælden er betalt, så måske kan det slet ikke lade sig gøre inden værket engang med stort energiforbrug skal skrottes.

Concito har pillet alle hallelujaplanerne for biogas fra hinanden. Tænketanken udgav i 2014 en sober rapport, “Bæredygtig biogasproduktion i Danmark”, hvor man bl.a. skriver:

Resultaterne præsenteret i denne rapport viser, at den mest typiske form for bio-gasproduktion i Danmark (gylle med fødevareindustriaffald som cosubstrat) ikke er forbundet med CO2-reduktioner og i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering med de her valgte forudsætninger.

Det ved Bodil Harder udmærket. Men hun holder tand for tunge. Hun får sin løn for at lade biogasillusionen bestå så længe som muligt. Der er nemlig mange gode tilskudskroner gemt i den.

http://concito.dk/files/dokumenter/artikler/biogas_raport_240815.pdf

Leder: Biogasfjolset fra Lemvig

Engangsregnfrakkerne skulle bæres for ikke at overføre smitte. Energiforbruget til deres fremstilling indgår ikke i miljøberegningerne for værket
Biogaselskeren til venstre viser stolt sit gyllekogeri frem for denne sides redaktør for nogle år siden

Ovre i Jylland, langt ude på landet uden for flækken ved Limfjorden, Lemvig, tosser en mand rundt på et biogasanlæg og tror, at han gør klimaet, miljøet og samfundet en tjeneste. Det er et behageligt selvbedrag, og fjolset er tåbelig nok til at indrømme det på skrift.

I en mail til en en af vore flittige og trofaste læsere skriver biogastumben fra Lemvig bl.a:

Jeg gjorde også denne gang opmærksom på, at jorden ej heller tildeles yderligere mængder kvælstof grundet biogasanlæggets tilstedeværelse.

Den korte forklaring er, at landmanden som levere dybstrøelse til biogasanlægget, har en lovgivningsmæssig udnyttelseskrav på 40% og landmanden som levere kvæggylle til biogasanlægget, har en lovgivningsmæssig udnyttelseskrav på 70%. Når vi fx blander halvt mængde af hver type (kvælstofmæssigt), så lander den gennemsnittelige lovgivningsmæssige udnyttelseskrav på (40+70)/2 = 55%. Dermed skal arealet som var tiltænkt dybstrøelsen tildeles mindre mængde handelsgødning og arealet som var tiltænkt kvæggyllen tildeles denne mere mængde handelsgødning. Disse mængder af kvælstof går lige akkurat op med hinanden.

Det fremgår af denne mærkværdige beregning, at man altså udregner den såkaldte udnyttelsesprocent for det man kommer ind i biogasanlægget og overfører den til det, der kommer ud. Det er naturligvis forkert.

Når landbruget får lov til kun at medregne 40% af kvælstoffet fra dybstrøelse i gødningsregnskabet skyldes det, at en stor del af det er bundet i halmen, der nedbrydes langsomt og derfor kun kommer til udbetaling i uorganisk form over en længere periode. Men når det hele har været igennem reaktortankenes forrådnelsesproces er en langt større del af kvælstoffet kommet på uorganisk form (man fremmer den naturlige nedbrydning) og så stiger tilgængeligheden fort planterne, med andre ord: udnyttelsesprocenten stiger dramatisk. Dette ville normalt fremgå af gødningsregnskabet, men det undgås, da reglerne ignorerer fakta på dette punkt.

Når der så ydeligere tilføres kunstgødning bliver resultatet, at den samlede mængde kvælstof reelt stiger ud over det, som landmanden indberetter i sit gødningsregnskab.

Halvhjernen fra Lemvig fortsætter sin solide strøm af sludder og vrøvl, når han skriver:

Målet for biogasanlægget er, at værne om miljøet og i særdeleshed lokalmiljøet, da gyllen bliver lugtfri efter afgasning på biogasanlægget, og en del af det organiske kvælstof bliver omdannet til ammonium kvælstof, som har den store fordel, at nitratudledningen til vandløbene i sidste ende mindskes med 58 til 60 procent.

Vi har lugtet til afgasset gylle i Lemvig. Den er langt fra lugtfri.

Og ammonium  er vandopløseligt, hvorved det for det første er umiddelbart optageligt for planterne med samtidigt udvaskes til markdræn og vandløb mange gange lettere en fast bundet kvælstof i organisk form.

Sludrehovedet fra Lemvig har aldrig dokumenteret, at udvaskningen falder med “58-60 procent”. Det er endnu en af mandens våde biogasdrømme.