Kategoriarkiv: Naturbeskyttelse

Leder: Den gode, svenske, grønne samvittighed

wp-image-1766444165Redaktøren ar været på rejse hinsidan og set på, hvordan svenskerne håndterer klimakrise og forbrugerisme, og det gør de rigtig dårligt.

Systembolaget, som jo både, fremstiller, importerer og sælger alkoholiske drikke til svenskerne, bilder kunderne ind, at de kan gøre et etisk valg, når de køber en flaske brændevin. Nu har etik og sprit aldrig gået særlig godt i spænd, og slet ikke i systembolagssverrig, men bare man nu vælger en “klimatsmart” genbrugsflaske, så er samvittigheden ren. Skidt med, at spritten giver leverskader, kræft og kredsløbssygdomme. Skidt med, at drukne mennesker forsømmer deres familier og banker varandra. Blæs også ulykker og kriminalitet et langt stykke. Den gode samvittighed ligger på bunden af genbrugsflasken. Skål i skuret.

Plakat i Systembolagets vinduer
Plakat i Systembolagets vinduer

Det minder om den plan, som refarmed.dk pusler med på toppen af forbrugerismens stortempel, nemlig Field’s butikscenter på Amager. Her skal et stort drivhus, der udnytter “spildvarmen” fra kreditkortsvingerne  inde i bygningen, udnyttes til  “low impact” produktion af grøntsager og fisk.  Så kan de  købelystne også købe aflad for deres klimabelastende orgiastiske raids på butikshylderne ved at nyde en enkelt kop urtete i taghaven, der er støttet med så mange offentlige kroner, at der nok snarere er tale om profitabelt produktmageri end om seriøs klimaindsats.

refarmed.dk skriver bl.a:

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

wp-image--1603137802
Indre by, København. Vegetarisk menu er meget mere klimavenligt end alle økologiske kød- og mælkeprodukter til sammen.

Heldigvis var der i der i det gamle danske land seriøse bud på klimavenlige indkøb. Og der er ikke tale om et enkeltstående eksempel.

 

sickpigs.dk anbefaler: Hjernekassen på P1: Hvad skal vi spise i fremtiden?

Professor i bæredygtighed Andreas de Neergaard, KU.
Professor i bæredygtighed Andreas de Neergaard, KU.

Andreas de Neergaard fra Københavns Universitet leverer et meget kompetent indlæg i debatten om landbrug, fødevarer, klima og fattigdomsbekæmpelse i udsendelsen:

Hjernekassen på P1: Hvad skal vi spise i fremtiden?

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og vores elskede klode kan få svært ved at brødføde os alle i fremtiden. Hvad gør vi? Vi har en ekspert i studiet.
Vært: Peter Lund Madsen.
(Sendt første gang 30. januar).

Hør udsendelsen

Danmarks Naturfredningsforening vil hellere slå på landmændene end beskytte naturen | Information

Her på redaktionen har vi sendt en udmeldelsesblanket for længe siden. Det gik op for os, at DN mere og mere blev en forlængelse af Økologisk Landsforening med et religiøst forhold til såkaldt økologisk landbrug især repræsenteret af formanden, Ella Maria Bisschop-Larsen som også selv nød og nyder godt af diverse EU- og statslige støtteordninger for landbruget. Årlige gimmicks som affaldsindsamling og juletræsklipning kunne ikke overbevise os om at bevare medlemskabet. Indsatsen for naturen er rykket langt ned på DNs prioriterede opgaver og andre måtte sørge for at få Fiil Sø fyldt op igen. Organisationen er håbløst gammeldags og lokalafdelingerne er ofte enten overtaget af landmænd eller bovlamme på grund af fremskridende senilitet. Forklaringen får vi nu fra Michael Stoltze, som forgæves forsøgte at få en alternativ naturforening på benene efter at han forlod sin stilling i DN. Stoltze skriver i Informations kronik bl.a.

Bisschop-Larsen hadede sin forgænger og alt, hvad han stod for. Naturpolitikken, som DN sammen med Verdensnaturfonden, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening havde udviklet, publiceret og rundsendt til alle Folketingets medlemmer, betragtede hun som Harritz’ og sekretariatets værk. Så hun skrottede den og erstattede den med sin personlige kæphest: Kampen for 100 procent økologisk landbrug i Danmark og mod konventionelt landbrug. Det blev umuligt at arbejde fagligt med naturpolitik i sekretariatet. I januar 2008 besluttede jeg derfor at forlade jobbet.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening vil hellere slå på landmændene end beskytte naturen | Information

Svineproduktionen sviner med zinken

Denne pose zinkoxid forhandles af Økologisk Supermarked
Denne pose zinkoxid forhandles af Økologisk Supermarked

I jagten på hurtige penge anvender mange landmænd zinkoxid som fodertilskud til især smågrise. Stoffet er tilladt i begrænsede mængder, men kan uden videre købes på nettet til små penge. Zinken udskilles med gyllen og ender i miljøet. Der er sket en stigning i markernes zinkindhold, og i den anledning skriver Ingeniøren bl.a:

Det største problem ved landmændenes brug af zinkmedicin er ikke, at det skaber resistente bakterier, som er umulige at behandle med antibiotika, i svinestaldene. Det er derimod det miljøproblem, som zinken udgør, når langt, langt hovedparten ryger ud i den anden ende af grisene og ender på markerne sammen med gyllen. Sådan ser i hvert fald Ellen-­Margrethe Vestergaard, dyrlæge i Lægemiddelstyrelsen, på det. Hun er i gang med at gennemgå beviserne mod zinkoxid til svin for CVMP-komiteen (Committee for Medicinal Products for Veterinary Use) i Det Europæiske Lægemiddel­agentur.

Kilde: Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin? | Ingeniøren

Overforbrug og overbefolkning kan føre til vores egen undergang – Politiken.dk

Ifølge Verdensnaturfonden er næsten enhver organisme i havene – »fra det allermindste plankton til hvaler og isbjørne« – forurenet af pesticider og kemikalier. Mange af disse indgår i menneskenes føde.Ifølge miljøbiolog Henrik Pedersen og ph.d. Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd spredes der, ved at der gødes med spildevandsslam, potentielt mellem 25 og 60 milliarder plastikpartikler på danske marker. Hver dag.Forskere fra Syddansk og Københavns Universitet har just udgivet en rapport, der viser, at hele 90 procent af en række undersøgte børn og mødre rummer rester af sprøjtegift. Mængden er størst hos børnene.Eller tag verdens skove. Fra år 2000 til 2012 blev der hvert minut ryddet et areal, der svarer til 48 fodboldbaner. Per år svarer det til et område, der er tre gange så stort som Danmark.Fortsætter den aktuelle destruktion af regnskovene, kan de være fuldstændig forsvundet i løbet af dette århundrede. Det vil være intet mindre end et økologisk holocaust, da de rummer 80 procent af planetens kendte arter.

Kilde: Overforbrug og overbefolkning kan føre til vores egen undergang – Politiken.dk

En uge tilbage: Stadig ingen EU-beslutning om Roundup

Igen og igen mislykkes det at få godkendt Round Up i EU. I går fredag skulle så et såkaldt “Appeludvalg” stemme om sagen, men det lykkedes ikke at få et kvalificeret flertal for en forlængelse på trods af, at perioden nu er helt nede på 12-15 måneder.

EU kommissionen skal nu tage sagen op, og kan ske den 29. juni, en dag før godkendelsen udløber. Hvad der sker, hvis heller ikke EU kommissionen kan afgøre sagen, er uklart. Måske slipper Europa  for mere glyphosat. Måske skal sagen så behandles af endnu et obskurt appeludvalg. Altinget har historien fra Twitter og skriver bl.a:

Fredag den 24. juni 2016 skulle et appeludvalg bestående af repræsentanter for EU-landene tage stilling til sagen igen, og endnu engang er det mislykkedes for EU-landene at blive enige om en beslutning. Det skriver Frankrigs EU-viceambassadør på Twitter. Med 19 EU-lande, der stemte for, to EU-lande imod og syv EU-lande, der undlod at stemme, blev det igen ikke til et kvalificeret flertal for at få glyphosat godkendt. Et kvalificeret flertal skal repræsentere 55 procent af EU-landene og 65 procent af befolkningen i EU.

Kilde: En uge tilbage: Stadig ingen EU-beslutning om Roundup – Altinget – Alt om politik

Læs også gylle.dk om sagen

En sikker forårsbebuder: Lugten af rådden lort

1-Markstak Hylkevej Skanderborg Kommune 1
Markstak Hylkevej Skanderborg Kommune 1

Landbrugets udbringning af rådden dyrelort er et sikkert forårstegn.

Selv byfolket mærker i deres sarte næser, at landmændene nu bringer dyrelort i tonsvis ud på markerne med lugtgener og forurening til følge. Derfor skal markstakke overdækkes, men på mindre end en halv time lykkedes det omkring Skanderborg af finde denne perlerække af stinkende lortebunker, som kan give træk i støtten, hvis de ligger uoverdækkede i en uge eller mere.

Reglerne siger bl.a: Læs videre En sikker forårsbebuder: Lugten af rådden lort

Nitrat: Større udvaskning giver større gødningskvote

Pludselig er modelberegninger lige sagen, for på grundlag af en enkelt stikprøve opskrives kvælstofnormerne med samlet 11.200 tons på grund af regnvejr, som har været lidt højere end de seneste 11 års gennemsnit. Landbrugsavisen beretter med NaturErhvervs som kilde bl.a:

Kvælstofprognosen viser, at der i år i hele landet er et større behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver. Det skyldes det kraftige nedbør. På landsplan er konsekvensen af kvælstofprognosen, at der samlet set kan tilføres cirka 11.200 ton kvælstof mere. Det skriver NaturErhvervstyrelsen i en nyhed. Kvælstofprognosen er indstillet af Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Seges, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold i foråret, som sammenlignes med det gennemsnitlige indhold de sidste 11 år. Prognosen kan derfor både være positiv eller negativ.

Kilde: Efter kraftig regn: Landmænd må tildele 11.200 ton kvælstof ekstra | Landbrugsavisen

EU var meget skeptiske på et uformelt (mystisk) videomøde om landbrugspakken

udstregning
Det ser ud til, at en deltager er blevet streget over, men hvorfor mon? Hvad kan gøre offentliggørelsen af en enkelt deltager så farlig, at han bliver streget ud fra deltagerlisten til en uformelt møde? Er det en russisk spion? Måske ministerens puddelhund eller selveste Faktaflemming Fuglede?

Det fremgår af et referat af en møde allerede i november måned 2015, at EU-kommisionen havde væsentlige betænkeligheder ved de planer, som Eva Kjer Hansen og Bæredygtigt Landbrug gik i svang med, og som senere blev udmøntet som “målrettet” og “moderne” regulering af kvælstofbelastningen. Læs videre EU var meget skeptiske på et uformelt (mystisk) videomøde om landbrugspakken

Leder: Eva-exit

1-1265281828eva_med_telefon 10-11-2009 16-07-42 432x587
Eva Kjer Hansen snakker i telefon, muligvis med Axelborg om, hvad hun nu skal gøre. Den søde ministertid lakker mod enden. Foto: sickpigs.dk.

Landbrugets marionet i regeringen, Eva Kjer Hansen cirkler snotforvirret rundt i spinatbedet. Det skyldes, at hun er tøjret til en pæl i midten kaldet: regeringens frygt for landbrugets vrede. Derfor agerer hun øjentjener, når landbrugets hærdebrede typer sætter sig til rette i ministeriets mødelokaler.

Hun har lyttet. Hun har gjort som befalet. Og hun har snydt og bedraget for at lægge et tykt røgslør ud, så vælgerne ikke opdager, at hun som skødehund for Bæredygtigt Landbrug medvirker til at sætte de miljøgevinster over styr, som trods landbrugets modvilje er hentet hjem i de seneste årtier.

Dannebrogsridderen fra Åbenrå har bondeblod i årerne. Læs videre Leder: Eva-exit

Endnu en landbrugsløgn

Landbruget kan slet ikke blive træt af at høre sig selv juble over, hvor meget man “allerede” har reduceret udvaskningen af nitrat, og derfor er yderligere “belastninger” af erhvervet ubegrundede. men en meget grundig rapport om landbrugets nitratsvineri skriver bl.a:

På baggrund af gennemsnit af tre forskellige beregninger af kvælstof udvaskningen kan der ikke påvises nogen entydig ændring i den klimanormaliserede kvælstof udvaskning fra landbrugsarealet set over perioden 2007 til 2011

Hele rapporten her: dcarapporten31.pdf.

Lars Attrup skriver om landbrugets randzonetriumf – og husker sine kilder.

sickpigs.dk har før påvist, at Lars Attrup i sin iver efter at behage Axelborg tydeligvis skrev direkte af fra deres pressemeddelelser uden kildeangivelse, men i et interview men en landmand, som nægtede at følge reglerne om at udlægge 10 meter brede udyrkede randzoner omkring vandløb, kan vi ikke sætte fingeren på noget. Vi citerer herunder en lille smule af artiklen i JyllandsPostens tillæg Finans for at illustrere fremgangen for Lars Attrup, og vi håber, at han holder sig til denne nye linje fremover. Lars Attrup fra JP skriver bl.a:

 

Randzonerne blev opfundet af den borgerlige regering allerede i 2009, men loven blev først vedtaget i 2011, så kalenderen viste 2012, inden embedsmændene i København var klar med de kort, som skulle vise, hvor landmændene skulle udlægge randzoner.

Det var de kort, der fik Povl Blak Bojer og mange andre landmænd til at måbe.

»Kortene viste, at der på min bedrift skulle udlægges 4,4 hektar randzoner, men jeg kunne med det samme se, at kortene var fyldt med fejl. På kortene var det indtegnet, at jeg skulle udlægge 10 meter brede udyrkede randzoner langs læbælter og markskel. Der var også indtegnet randzoner langs rørlagte vandløb og tørre grøfter. Det var rivende galt,« fortæller Povl Blak Bojer.

Her må vi for god ordens skyld bremse fortællingen et kort øjeblik for at understrege, at Povl Blak Bojer ikke er en emsig, kværulerende landmand. I denne uge har han fået rettens ord for, at den rent faktisk var rivende galt med de såkaldte randzonekort. Kortene var fyldt med fejl, og blandt andet derfor blev Povl Blak Bojer og hans søn Christian i mandags ved retten i Holstebro frifundet for at have overtrådt loven.

Det var den første dom i de mange sager, der er rejst mod landmænd, som har nægtet at følge loven, og det ventes nu, at staten må frafalde en lang række lignende sager.

Det vender vi tilbage til

Men hvis man vil læse resten skal man købe adgang til artiklen. Første måned er dog gratis. Her er linket til artiklen:

Landmanden, der lagde arm med staten – og vandt – JP/ FINANS

Landmand vinder klagesag: Må bringe handelsgødning ud på naturbeskyttet areal | Landbrugsavisen

Vejen kommune, hvor tildligere landbrugspræsiden Peter Gæmelke bor, og hvor hans kone arbejder , sætter naturbeskyttelsesloven helt ud af kraft for en landmand, der får lov til at gøde på et beskyttet område som om loven ikke eksisterede.

Vejen kommune har dermed sat sig over folketinget og centraladministrationen ved i et konkret tilfælde at sætte loven ud af kraft.

Lidt lige som i det vilde vesten. Landbrugsavisen skriver om sagen:

Et tredje krav handlede om, at ansøgeren blev pålagt fremover at få kommunens vurdering og accept, hvis han fortsat ville bringe handels-gødning ud på et naturbeskyttet areal. Det protesterede ansøgers miljørådgiver også over, og det fik Vejen Kommune til af egen drift at omformulere vilkåret til, at drift på beskyttede naturområder, herunder udbringning af kunstgødning, kan ske på samme niveau, som det var praksis før Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992.

via Landmand vinder klagesag: Må bringe handelsgødning ud på naturbeskyttet areal | Landbrugsavisen.

EU indfører biologisk racisme

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
Pilekrat er god, dansk, ægte, oprindelig (og artsfattig) natur

I følge et EU direktiv skal det fremover være en pligt for medlemslandene at bekæmpe såkaldt “invasive arter”.

Disse defineres som:

“dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.”

Så må vi hellere se at få udryddet sitkagranerne, sitkahjortene, dådyrene fra Danmark. Dertil diverse mider og parasitter, som ikke kan gå selv, og det bliver nok svært at ram på diverse fuglelus og -lopper, fiskemider osv. Den brune rotte er kommet hertil med skibe en gang i middelalderen. Canadagåsen er en undsluppet parkfugl, skyd dem alle sammen, dette oversøiske pak hører ikke hjemme i vores rene, oprindelige og sande nordiske natur.

Marehalmen langs Sjællands nordkyst er sået og plejet af mennesker i i 1726, på Anholt i 1742. De er invasive. Ryk dem op med rode og brænd dem levende i  Artsdiversitetens hellige navn! Læs videre EU indfører biologisk racisme

Vismænd: Derfor foreslår vi kvælstof-kvoter | De økonomiske råd

DEBAT: En kombination af omsættelige kvoter og en reel afgift er den helt rigtige model til at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet, lyder det fra de miljøøkonomiske vismænd. De svarer her på kritikken af deres nyligt fremsatte kvælstof-model.

Der er behov for at mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet, hvis vi skal leve op til vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. I den seneste vismandsrapport har vi anbefalet, at landbrugets udledning af kvælstof fremover reguleres ved en kombination af omsættelige kvoter og en kvælstofafgift. Der er i debatindlæg og artikler i bl.a. Altinget fremført kritik af vores anbefaling. Derfor begrunder vi her indholdet i vores forslag.

EU-s vandrammedirektiv sætter et fælles mål om god økologisk tilstand i vandmiljøet for alle EU-lande.

Danmark har et relativt følsomt vandmiljø. Samtidig er der intensiv dyrkning af jorden i Danmark, hvilket giver en høj samlet udledning af kvælstof til vandmiljøet.

via Vismænd: Derfor foreslår vi kvælstof-kvoter | De økonomiske råd.

Vigtigheden af biodiversitet

1-Indspilning i fuld skærm 07-01-2015 195114Klik på billedet og se en stribe vidunderlige billeder fra Brazil. Tænk på, at vi skal bevare naturens mangfoldighed. Fotografen hedder Aisse Gaertner. Han er fantastisk

1-Indspilning i fuld skærm 07-01-2015 175743

 

 

Bagatellisering af stort gylleudslip.

angiveligt slap 50.000 liter gylle ud fra en hollandsk ejet svinefarm ved Hammerven i Hedensted Kommune.

Årsagen er ikke kendt, men Horsens folkeblad citerer en indsatsleder for, at det skulle være sket ” …, da der blev pumpet gylle mellem to tanke…”

Hvorfor pumpning udløser et stor udslip er ikke klart.

Gylle forurenede 5-6 kilometer åløb, men artiklen forsikrer, at dyrelivet ike har lidt skade.

Man meddeler også:”…heldigvis er tanken ikke lækket.”  Og koncentrationen af farlige stoffer i åens vand er så lave et de er “nærmest ikke-eksisterende.”

Stor gylle-aktion: Op mod 50.000 liter slap ud ved svinefarm | Horsens Folkeblad.

Erhvervsstøtte til fiskeriet skjult som “bæredygtighed” og “ressourceudnyttelse”

Fiskerne får nu en milliard for ikke at drive rovdrift. Foto fra Gilleleje Havn, © sickpigs.dk

 

Fra den 1. januar 2014 bliver det forbudt at smide fisk over bord fra fiskefartøjer, fordi fiskene er for små eller af forkerte arter. Dette udsmid har været praktiseret i mange år og er en utilsigtet konsekvens af reguleringen af fiskeriet. Men nu sætter ministeren ind med hårdspumpet retorik: der er tale om “syvmileskridt” og “turbo”. Ih, hvor han gungrer! Læs videre Erhvervsstøtte til fiskeriet skjult som “bæredygtighed” og “ressourceudnyttelse”

Arla er optimister. Vil tjene penge på at kortlægge sin miljøbelastning

Kalvedødeligheden er betragtelig i visse dele af erhvervet
Kalvedødeligheden er betragtelig i visse dele af erhvervet

1-20141031_171713Kvæghold er det mest miljøbelastende landbrugsproduktion overhovedet. Ingen tvivl om det. Et kilo kød kræver 16.000 liter vand. Indført kraftfoder, skovrydning, madspild i form af dræbte tyrekalve. Landmanden leverer drivhusgasser i rå mængder, ammoniak og metan, tonsvis af stinkende gylle, usunde mejeriprodukter. Kvægbrugets synderegister er langt og sikkert endnu længere. Men nu vil ARLA lave deres egen miljøvurdering, og det skorter ikke på optimismen:

– Vi har længe arbejdet med både livscyklusanalyser og carbon footprint beregninger, men vi mangler at få et fuldstændigt overblik over de samlede miljøpåvirkninger og at sætte kroner på. Det får vi nu, og vi vil bruge arbejdet til at sætte ind dér, hvor vi kan gøre en forskel. Vi forventer at kunne sætte kroner på de mange miljøforbedringer, som vi allerede har opnået ude på gårdene og på mejerierne, og hvem ved, om der ligger store eller nemme miljøgevinster andre steder, siger miljø- og klimadirektør i Arla Jan D. Johannesen.

via INBIOM.DK // Arla vil gøre sin miljøbelastning op.

Læs videre Arla er optimister. Vil tjene penge på at kortlægge sin miljøbelastning

Landbrug & Fødevarer mister medlemmer og legitimitet

1-DSC04431
Landmænd er utilfredse med, at nogle landmænd tilsyneladende får ret til at svine med mere kvælstof, fordi deres jord kan “tilbageholde” mere, mens andre ikke får denne fordel. Landbruget udleder ca 150.000 tons kvælstof til vandmiljøet årligt.

Fødevarewatch den 30. oktober 2014  skriver bl.a:

Tirsdag meldte 32 landmænd sig ud af Landbrug & Fødevarers lokalafdeling LandboSyd i Aabenraa, hvor 11 andre landmænd også meldte sig ud i forrige uge.

I LandboNord og Agri Nord har i alt 25 medlemmer meldt sig ud i dag, efter at de har holdt et møde, hvor de diskuterede, om man skulle blive i foreningen eller ej.

Klaus Aage Bengtson, der er landmand i Nordjylland, var med til protestmødet i Tylstrup i dag. Han besluttede sig også for at melde sig ud af Landbrug & Fødevarer og fortæller, at der er flere udmeldelser på vej.

“Der kommer helt sikkert flere udmeldelser. Det forlyder, at det specielt er i Sydjylland, at der kommer mange nu her. Her oppe har mange meldt sig ud over de seneste år, men der vil også komme flere udmeldelser den kommende tid,” siger Klaus Aage Bengtson.

Landmændene er utilfredse med den nye Naturplan Danmark, som inddeler landet i små retentionskort, der bestemmer, hvor der må gødes mere, og hvor der må gødes mindre ud fra generelle forhold.

via Medlemsflugten fra Landbrug & Fødevarer fortsætter.