Kategoriarkiv: Den økologiske illusion

Axelborg og ØL sætter hælene i overfor økologistramninger

Under Maltas formandsskab for EU er der fremkommet et forslag til stamninger af økologireglerne, som reelt er et stort kompromis mellem EUlandene. Danmark ville stemme imod det nye forslag, som nu alligevel fremsættes. Altinget skriver bl.a:

Landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed glæder sig først og fremmest over, at Malta ikke kom igennem med forslaget.

“Hele udgangspunktet har været elendigt. Man er startet ud med et meget dårligt forslag, man har skullet reparere på, og samtidigt har man gerne villet indføre nogle konkrete ændringer, der har været svære og kontroversielle at lande,” siger Sybille Kyed.

Var det kommet til en afstemning om det maltesiske forslag, så håbede Økologisk Landsforening da også, at Danmark ville stemme imod.

Set fra dansk side var udfordringen med det seneste forslag blandt andet, at der var kommet nye ændringer, hvor kravet til størrelsen på hønsehuse var blevet skærpede. Samtidigt var der også nye krav til farvande for linemuslingeproduktion, som i realiteten kunne betyde, at man måtte lukke den danske produktion.

“Det kommer lidt an på tolkningen af de ting, der lå i forslaget, men det så ud til at kunne betyde, at halvdelen af vores økologiske tomatproduktion, 90 procent af vores økologiske muslingeproduktion og hele vores ægproduktion ville blive alvorligt påvirket af de her forslag,” forklarer Lars Holdensen og tilføjer: “Det er klart, at de her ting ville vi ikke kunne holde til og derfor ikke bakke op om,” siger han.

Kilde: Økologiforhandlinger i EU lider nyt knæk – Altinget: fødevarer

Økologisk Landsforening vil have EU øko-regler svækket

Økologisk Landsforening skriver på sin hjemmeside bl.a:

ØL’s ønsker til ny økologiforordning:

  • Natur- og klimatiltag samt krav til transport og slagtning af økologiske dyr skal indarbejdes i regelsættet. (Kommentar: Hvis disse krav og tiltag tillader for eksempel produktion af økologisk mælk, ost m.v, så vil klimaet blive belastet voldsomt, fordi økologisk køer faktisk er større klimasvin end almindelige køer. Og de er ret slemme, fordi en ko udskiller store mængder metan og fordi den æder meget foder i forhold til udbyttet. Køer på græs bidrager til stor udvaskning af næringsstoffer især fra sandede jorder, der ofte er udlagt til græsning (Vestjylland, vest for israndslinjen).
  • Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til mad. (Joe, men har det nu så meget med økologisk landbrug at gøre…??? Her er der nok mest tale om at lefle for Irmasegmentet og deres pragtbørn, som man kan servere alt mulig for, fordi indpakningen er økologisk…)
  • Der skal skabes mulighed for at lave forsøg i den økologiske produktion, uden at jord og dyr, der deltager i forsøgene, mister deres økologistatus. (En klar svækkelse. Forsøgsordninger ledsages almindeligvis af store ekstratilskud for for eksempel GUDP midlerne, så det er en god forretning. Og så vil økologerne have lov til at eksperimentere, altså sætte økologikravene ud af kraft, og samtidig bevare deres fine røde stempel. Det er vist ren, økologisk dobbeltmoral.)
  • Det skal være lettere at få nye stoffer ind på positivlisten for tilladte gødningsprodukter. ØL foreslår, at et stof kan tillades, hvis ét land ønsker det, og ingen lande har indvendinger mod brugen af stoffet. (Det er da mærkeligt, at det ikke er miljøfagfolk, der godkender nye gødningsstoffer, men branchen selv, som jo nok kunne have interesse i mere gødning. Den røde løber rulles ud for større forbrug af hjælpestoffer i den såkaldte økologiske produktion. Problemet er, at denne ikke kan være så intensiv som almindelig kemibaseret produktion. Og det forsøger man så at komme over ved at tillade alle mulige gødningsstoffer.)
  • Økologisk landbrug skal udvikles i flere tempi. I dag bremses udviklingen af økologisk produktion i de lande, hvor man er langt fremme, fordi de lande, der hænger i bremsen, rent faktisk bruger bremsen til at forhindre en udvikling af økologien. ØL foreslår derfor, at de lande, hvor den økologiske produktion er lille, kan få længere tid til at tilpasse sig nye regler. (Vi forstår ikke koblingen af graden af økologisk udvikling og brugenes størrelse. Forslaget er vist noget  økologisk vrøvl…)

Ingen løsning efter 10 år: Økologer er stadig afhængige af konventionel gylle og roundup- sprøjtet halm

Økologernes løfter har i årevis overdøvet deres udflugter for at kalde sig “økologer” den ene dag og den næste sprede husdyrgødning fra nærmeste svinefabrik ud over deres “økologiske” grøntsager.

Og deres overlykkelige grise får dejlig round-up sprøjtet halm og lidt zinkoxid til at klare maveproblemerne med. Men trods økologernes fromme ønsker er den såkaldt økologiske produktion stadig fuldstændig afhængig af sine konventionelle naboer, hvorfor den aldrig kan blive andet eller mere end en lille bitte nicheproduktion. Landbrugsavisen skrev i 2007, altså for ti år siden om dilemmaet bl.a:

Økologiske landmænd er afhængige af at kunne bruge halm og husdyrgødning fra konventionelle kvæg- og svinebrug. Det fastslår en rapport lavet i samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Dermed sidder økologerne i et dilemma, som nager mange økologer:

Læs videre Ingen løsning efter 10 år: Økologer er stadig afhængige af konventionel gylle og roundup- sprøjtet halm

Uddannet økolog fornægter den økologiske tanke

Møllerup Gods
Møllerup Gods

Godsejeren Anne Sofie Gamborg til Møllerup Gods har indset  at  økologi er et bluffnummer. Hun har erkendt, at økologisk kødproduktion belaster klimaet og er derfor blevet udelukkende planteavler. Økologien har hun givet fingeren. Til Landbrugsavisen siger hun afslørende om de højhellige økologer bl.a:

”Jeg er udlært på den økologiske landbrugsskole, men jeg er ikke økolog. Der er bæredygtighedsmæssige udfordringer, så jeg ikke synes, det er en god ide. Økologi holder ikke uden 70 kg N fra svineproduktionen. Økologi skal vi blive bedre, og vi har ikke løsningen endnu.”

Kilde: DN: Økologi er ikke en niche | Landbrugsavisen

86% af de fritgående høner har brækkede brystben

Alle tror, at burhøns har det allerværst blandt de æglæggende høner, men meget tyder på, at selv de fritgående høner har det ret slemt. En nyere undersøgelse har afsløret, at 86 % af de fritgående høner har brud på deres brystben. Det er næppe smertefrit, og forholdet gælder sandsynligvis også for såkaldte økologiske høner.

 Forskere skulle undersøge, hvorfor mange høner får skader i ægproduktionen. Helt uventet lærte de, at fuglene på et bestemt punkt ligner mennesker en hel del. Der er omfattende problemer med tilskadekomne høner i den fritgående ægproduktion, hvor risikoen for, at de støder ind i ting og artsfæller er større end i burægproduktionen, hvor pladsen er mindre og bevægelsesfriheden indskrænket.

Derfor har et hold forskere fået til opgave at undersøge, hvorfor op mod 86 pct. af de voksne høner i åbne staldsystemer har brækkede brystben.

Det skriver det videnskabelige medie Popular Science.

Kilde: Studie overrasker forskere: “Vi har helt klart at gøre med tænkende dyr” | Globalen – nyheder om dyrevelfærd, klima og miljø

Knap 40% af økogrisene har skader

okologo
Dnne påstand holder ikke. Den økologiske produktion er endvidere mere klimabelastende og der sker stor udvaskning af næringsstoffer fra økogårdene bl.a. fordi de gerne må bruge afgasset gylle fra biogasværkerne

En stor sammenlignende undersøgelse af både økologiske og ikke-økologiske svin viser, at de to grupper har det lige elendigt. Typerne af skader varierer lidt, men der er ingen tegn på, at de økologiske grise har det mindre elendigt end deres konventionelle ditto. Information skrev om sagen allerede i 2015 bl.a:

Økologiske svin og frilandssvin har næsten fire gange så ofte tegn på gamle brud på ribben som konventionelle industri-svin. Og tre gange så ofte har de bylder eller sår efter halebid og betændelser, skriver Politiken torsdag.

Det viser en ny undersøgelse, der er den første af sin art herhjemme.

1,2 millioner konventionelt producerede slagtesvin og 200.000 slagtesvin produceret alternativt er over et år blevet tjekket ved ankomsten til et slagteri. Det viser sig også, at økologiske svin og frilandssvin samlet set får lige så mange anmærkninger på grund af sygdom og skader som konventionelle svin.

– Jeg er ked af det og overrasket over tallene på dyrene i den økologiske produktion, siger Randi Vinfeldt, formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, til Politiken

Kilde: Økologiske svin er syge ligesom konventionelle svin | Information

Økologisk svineavler: Der er ikke den store forskel

cropped-IMG_20160918_194423-e1474879838595.jpg
Ringning af søer er tilladt i den økologiske produktion. Ringen gør naturlig fødesøgningsadfærd meget smertefuld for dyrene, og så lærer de at lade være med at rode i jorden. Anbefales af Dyrenes Beskyttelse.

Agrarøkonom Hans Kurt Knudsen er meget begejstret for konventionel landbrugsproduktion og ser med kritiske øjne på den økologiske, som han mener ikke adskiller sig væsentligt herfra. Han skriver i JyllandsPostens kronik den 11. maj 2017 bl.a:

For nylig talte jeg med en svineproducent, der netop havde omlagt halvdelen af sin smågriseproduktion med levering af slagtesvin til økologisk produktion. »Der er ikke den store forskel i produktion af konventionelle og produktion af økologiske slagtesvin.

Vil forbrugerne betale en betragtelig merpris for økosvin, leverer jeg dem gerne,« lød argumentet.

Når økologistemplet er sat på flæskesværen, ringer kasseapparatet med en afregningspris på omkring 30 kr. pr. kilo, den konventionelle producent må nøjes med en tredjedel.

Læs videre Økologisk svineavler: Der er ikke den store forskel

Økofup. Knækbrød i overstor æske

Økologisk knækbrød pakkes sammen med 15 volumenprocent luft.

Økofup med økologisk, nøglehulsmærket knækbrød.

At økologiske producenter ikke altid også har et højt etisk niveau har vi påvist mange gange her på siden.

Knækbrødsproducenten i Holland, der leverer til Netto, holder sig i hvert fald ikke tilbage, når det gælder om at overdrive pakkens indhold ved at pakke 15% luft ind sammen med knækbrødet.

Det er vist ikke i strid med økologireglerne

sickpigs.dk anbefaler: Hjernekassen på P1: Hvad skal vi spise i fremtiden?

Professor i bæredygtighed Andreas de Neergaard, KU.
Professor i bæredygtighed Andreas de Neergaard, KU.

Andreas de Neergaard fra Københavns Universitet leverer et meget kompetent indlæg i debatten om landbrug, fødevarer, klima og fattigdomsbekæmpelse i udsendelsen:

Hjernekassen på P1: Hvad skal vi spise i fremtiden?

Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og vores elskede klode kan få svært ved at brødføde os alle i fremtiden. Hvad gør vi? Vi har en ekspert i studiet.
Vært: Peter Lund Madsen.
(Sendt første gang 30. januar).

Hør udsendelsen

Vigtige tal om økoarealet fjernet fra statistikken

Efter at sickpigs.dk har skrevet om “Den økologiske Pengemaskine” og afsløret, at skatteydernes bidrag til økologisk omlægning ikke øger det økologiske areal, men bare betaler for at få det flyttet, er man helt ophørt med at udarbejde talmateriale, der kan dokumentere disse forhold.  Vi har spurgt til tallene for 2015 og 2016, der ikke fremgår af den officielle statistik, og fået dette nedslående svar:

Læs videre Vigtige tal om økoarealet fjernet fra statistikken

Vigtige økotal fjernet fra 2016 statistikken

I den statistiske oversigt over økoarealer fra tidligere år indgik en nok så vigtig tabel over arealer, der var lagt tilbage fra økologisk status til almindelig drift. Her kunne man bl.a. læse, at i 2014 betalte skatteyderne for omlægning af  3.613  ha. mens et større økologisk areal 4.787 ha.faktisk blev nedlagt. Se herunder.

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 Autorisation & Produktion Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014
Autorisation & Produktion
Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

I rapporten fra 2016 er denne tabel udeladt. Se rapporten her

Statistik_økologiske_jordbrugsbedrifter_2016


Vi har sendt dette:

Til Landbrugs- og fiskeristyrelsen.

Tidligere år kunne man i “Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter” se en tabel over nyomlagte arealer og tilbagelagte arealer. Denne tabel mangler tilsyneladende i 2016 udgaven.
Kunne styrelsen venligst meddele tallene for 2015 og 2016.
På forhånd tak

L&F jubler: Flere hundrede nye økologer i 2017

Ny hallelujaprognose fra Landbrug&Fødevarer.

I følge en pressemeddelelse fra L&F vil der i 2017 blive ansøgt om omlægning af  22.000 nye hektarer til økologisk drift. Det er dog ikke ensbetydende med, at der bliver mere økologi i Danmark. Prognosen omfatter tilsyneladende ikke de økologiske arealer, der opgives og efter at tilskudsperioden udløber igen bliver sprøjtet og gødet med kunstgødning. Fødevarewatch skriver bl.a:

Videncentret forventer, at der i år vil blive ansøgt om økologisk arealtilskud til 22.000 nye hektarer. Det er fordelt på 17.500 hektarer fra omkring 200 nye bedrifter og 4.500 hektarer fra 100 eksisterende bedrifter. Hovedparten af det nye areal kommer fra bedrifter med planteavl samt blandede bedrifter med svin, fjerkræ og kødkvæg.

Kilde: L&F: Flere hundrede nye økologer i 2017

Biogasbedraget på Samsø. Åbent brev til borgmesteren

Kartoffel nedsvedet Reglone eller Roundup
Nedvisnede kartoffelplanter fra Samsø

Til
Borgmester Marcel Meijer
Samsø Kommune.

Kære Marcel Meijer

ÅBENT BREV

 

Biogas på Samsø er en fuser

 

Der har i flere år været planer om at skabe et biogasanlæg på Samsø for at mindske brugen af fossilt brændstof til transport – og ikke mindst færgedrift. Således har der længe været et hedt ønske om, at Samsø Kommunes eget rederi kunne bruge fordråbet biogas (LNG) til driften af færgen mellem Samsø og Jylland.

Tilhængerne af dette vidtløftige projekt vil samtidig yde en hjælpende hånd til et kuldsejlet landbrug på øen.

Samsø har cirka 25 aktive bønder – heraf kun ganske få med husdyrbedrifter. Planen er således at bruge husdyrgødning (gylle og dybstrøelse) og overskydende planterester fra en ganske betydelig grøntsagsproduktion på øen i et eventuelt kommende biogasværk. For at kunne bruge denne biogas til motorer – herunder skibsmotorer – skal biogassen fordråbes og nedkøles (160 gr.) til flydende gas (LNG). Et sådant anlæg til fordråbning er meget dyrt at etablere og kostbart at drive, og denne del af projektet på Samsø ser da også ud til at være opgivet. Og dermed falder bunden ud af hele biogasprojektet. Hvis ikke færgen Sælvig – Hov kan aftage gassen fra et samsk biogasværk, bliver økonomien i den vidtløftige plan helt håbløs dårlig.

Læs videre Biogasbedraget på Samsø. Åbent brev til borgmesteren

Leder. Mere økofup: Danske økosvin fører på zinken i Europa

Zink leveres fra Tyskland til 117 kroner kiloet.
Zink leveres fra Tyskland til 117 kroner kiloet. Fimaet har tidlige tilbudt 25 kilo for EUR 301. (Fra Google search: Zinkoxid 25 kg – manske https://www.manske-shop.com › Dekorative Kosmetik › Zinkoxid Zinkoxid 25 kg. Art.Nr.: 101847; Lieferzeit: ca. 1 Woche (Ausland abweichend). 301,00 EUR 12,04 EUR pro 1 … Frage zum Produkt. INCI: Zinc Oxide (C.I. 77947))

 

Det resistensfremkaldende stof, zinkoxid, anvendes til økologisk produktion i Danmark, men ikke i resten af Europa, viser en undersøgelse af 101 besætninger fra 2011.

Tilsætning af zink skete hovedsageligt i Danmark, hvor der blev tilsat zink i terapeutisk koncentration i halvdelen af besætningerne. Der blev tilsat syre i 25 procent af besætningerne, og der blev tilsat antibiotika i overraskende 11 procent af besætningerne. 17 procent af besætningerne tilsatte andre additiver som probiotika, enzymer, urter/planteekstrakter, valle, torskelevertran og hvede-/havreklid.

Kilde: Store forskelle på økologisk svineproduktion i Europa

Danmark var sammen med Sverrig ene om at fodre svin med fiskemel, hvor produktionen med store industrifartøjer suger biomasse ud af havene og på den måde begrænser fødemængden for egentlige konsumfisk. Produktionen har modtaget international kritik, da den forstyrrer den økologiske balance i havene. Men det forstyrrer ikke de højhellige økologers nattesøvn.

Læs videre Leder. Mere økofup: Danske økosvin fører på zinken i Europa

Storhykleren Dan Jørgensen udvander økologibegrebet

LIME, der udgives af Netto, bringer i sit martsnummer 2017 et interview med kødspiseren og brændeovnsejeren Dan Jørgensen

Den højhellige, tidligere fødevarinister Dan Jørgensen udtaler til bladet LIME, at dyrevelfærden er det vigtigste ved økologien. Hvordan det stiller økologiske planteproducenter ved vi ikke, men for ministeren er det altså vigtigt, at et slagtedyr har haft et godt liv. Det forekommer nok også hos ikke-økologiske besætninger, ligesom ikke alle økodyr synes at slavetilværelsen er noget at skrive hjem om.

Den forøgede klimabelastning for økologiske produkter lukker den bøfelskende exminister øjnene for, lige som kødproduktionens trussel for den globale fødevareforsyning ligger over hans evne til abstraktion.

At sætte lighedstegn imellem økologi og animalsk produktion truer ret beset hele den økologiske tankegang. For netop den animalske produktion truer både grundvand, fødevareressourcer, jordens frugtbarhed (biogas) og miljøet på grund af øget udvaskning af næringsstoffer. Den økologiske produktion er heller ikke i Danmark mulig uden at vi importerer mange tons gødning og foderstoffer og derefter dumper for eksempel mælkepulver i fattige lande, så deres produktion udkonkurreres.

Økologerne pudser glorien

Vi har her på siden flere gange vist, at økologi sviner med kvælstof, suger penge til omlægning ud af skatteyderne uden at levere og zat økologisk kødproduktion er stærkt klimabelastende.

Men du sætter den selvfede økologiske landsforening ind med en modoffensiv, hvor man på foreningens generalforsamling vil “fejre de fire bedste fortællinger” og såkaldt godt økologisk håndværk.

Økoflipperne skriver på deres hjemmeside om fejringen bl.a:

Økologisk Landsforening har i samarbejde med Økologi & Erhverv indsamlet forslag til kandidater, der gør noget helt særligt for landbruget. Blandt de indsendte forslag til eksempler på godt økologisk håndværk har Økologisk Landsforenings bestyrelse nomineret 12 eksempler i fire forskellige kategorier. Økologi & Erhverv præsenterer løbende det gode økologiske håndværk i løbet af januar og februar, og i forbindelse med foreningens generalforsamling den 10. marts vil vi fejre de fire bedste fortællinger.

Blandt de nominerede bedrifter er en institution for mennesker med forskellige vanskeligheder, som driver et økologisk landbrug. Der er en kvægavler, som lader sine køer gå på græs og amme kalve selv om kvægproduktion er meget stærkt klimabelastende. Køer udsender fra deres fordøjelsessystem store mængder metan og deres gødning/urin udvaskes til vandmiljøet.

Et andet jordbrug har genetableret jordens humusindhold. Det er da strålende, men hvorfor er det noget særligt. her giv og troede, at økologi handlede om ikke at nedbryde humussen i jorden, men det er altså er særlig god “fortælling” som skej “fejres” når økologerne holder generalforsamling

En kvægavler driver sin bedrift så

Køerne er stærke og holder længe, selvom de også har en høj ydelse. Kalvedødeligheden er rekordlav, og kalvene har en rigtig god tilvækst.

Vi genkender retorikken fra konventionelt landbrug.

I det hele taget har forskningen vist, at det gavner klimaet og miljøet meget mere at undlade kød end at mæske sig i økologiske flæskestege m.v. Derfor kan det undre, at en mand bliver nomineret til en særlig præmie fordi han

arbejder systematisk med dyrevelfærden på virksomhedens gårde. Svinekødet sælges som ’Poppelgrise’, og forbrugeren får sammen med kødet en fortælling om det gode liv grisene har levet.

Men hvorfor tage livet af en lykkelig gris, der kun lige har smagt på livet? Det er da en langt større krænkelse, end at afkorte en konventionel betongris’ elendige liv.

Hvis tænkemåden føres til ende, er det slet ikke noget problem at aflive glade familiehunde efter et års tid, for de har jo også haft et dejligt liv.

Økologerne spreder med snehvid samvittighed returgylle fra biogasanlæggene med meget stor udvaskning til følge, ikke mindst fordi man nedskriver kvælstofindholdet ved kunstigt at sænke udnyttelsesprocenten. Men disse gyllekogerier er ikke kommet på listen over det gode håndværk, for de stinker og kan ikke pleje økologiske illusioner hos den velbeslåede Irma-kunde, som jo skal have “fortællinger” for at pleje samvittigheden når han eller hun skyller røde økobøffer ned med fransk økologisk rødvin. Måske efter at have nydt et stykke med norsk økologisk burlaks…

 

Kilde: Hvad er det gode økologiske håndværk ?

Økokød sælges med tilskud af MRSA bakterier

I den seneste undersøgelse af MRSA i kød viser det sig, at de højhellige økologiske svineavleres kød er lige så inficeret med MRSA som det konventionelle kød var sidste år (værdien er ekstrapoleret ud fra værdierne i 2013 og 2016). Selv om hallelujaflipperne ud fra pløjemarken udråber deres økologiske evangelium og fra gummistøvlerne påstår, at der kun er MRSA i 6% af økobesætningenre, så er det fra et forbrugersynspunkt ganske uden betydning. Selv om man betaler ekstra for det økologiske kød, er der ingen sikkerhed for MRSA.

Ingeniøren skriver om sagen bl.a:

Det økologiske kød bliver kontamineret på slagteriet

Der kan være god grund til at kigge slagterierne efter i sømmene, mener overlæge Hans Jørn Kolmos. Han fremhæver, at MRSA ikke sidder i kødet, når grisene kommer ind til slagterier, men derimod på huden og i snuden.

Samtidig er kun 6 procent af de økologiske grise ifølge den seneste kortlægning inficeret med MRSA. Fødevarestyrelsens undersøgelse af supermarkedernes kølediske viser derimod, at det gælder 32 procent kødet fra økologiske svin.

Økologer, der aftager biogasgylle, spreder mere kvælstof end de indberetter og klimabelastningen fra økologiske kød- og mælkeprodukter er meget højere end fra ikke-økologiske producenter.

Økologisk bragesnak. ØL puster økoarealet op.

Kilde ecoweb.dk
Kilde ecoweb.dk

Sickpigs afslører Økologisk Landsforening som dybt utroværdige.

I juni 2016 udsendte Økologisk Landsforening, der har tætte bånd til Axelborg, en nyhed om, at det økologiske areal ville vokse dramatisk.

Gylle.dk skrev om sagen under overskiften “Økobølgen skyller hen over det danske landbrug”. Organic Today brugte også marin metaforik, da de hoppede med på Økologisk Landsforbunds mediestunt.  De brugte overskriften “Landbruget i ny økologisk omlægningsbølge”. Man ser det for sig. En tsunami af giftfrit landbrug med lykkelige høns og glade køer breder sig over Danmark.  Smukt.

Information citerede pressemeddelelsen og skrev under overskiften “Rift om økosvin og økomælk får landmænd til at lægge om”  bl.a:

1028 landmænd søgte i april om arealtilskud til i alt 41.523 hektar ny økojord, viser tal fra NaturErhvervstyrelsen. 513 af ansøgerne er nye økologer, og det tal har ikke været større siden 1990’erne. Det svarer ifølge Økologisk Landsforening til en forøgelse med næsten en femtedel – eller et område på størrelse med Samsø, Læsø, Amager og Københavns Kommune tilsammen. Ifølge Økologisk Landsforening er fordelene ved økologi blandt andet bedre beskyttelse af natur, drikkevand, biodiversitet og dyrevelfærd og at undgå medicinmisbrug.

Økologerne oplyste bekvemt ikke noget om, hvor meget økojord, der ville blive opgivet. På god bondemanér ser man konsekvent bort fra kendsgerninger, der ødelægger glansbilledet.

Statistikken fra Naturerhverv oplyser, at arealet i 2015 er steg med sølle 3.000 hektar i forhold til 2014, som er det tal, Økologisk Landsforening går ud fra. Immervæk et stykke fra  den “forøgelse på næsten en femtedel”, som spradebasserne bragte til torvs. Stigningen er på under to procent.

Ecoweb afslørede samme måned under overskriften: “Det økologiske areal falder igen” bl.a: Læs videre Økologisk bragesnak. ØL puster økoarealet op.

Leder: DN goes rural

pengetransportDen hellige danske naturfredningsforening er løbende blevet mere og mere landbrugsorienteret. Ansættelse af en antal agronomer har trukket foreningens fokus i retning af støtte til landbruget frem for naturbeskyttelse. Endvidere driver foreningen aktivt en landbrugsvirksomhed på Langeland, som den tidligere ejer har testamenteret til DN.

Senest har foreningen lagt sig fladt ned og vil nu malke medlemmernes sparepenge for at udbetale dem til nødlidende økologiske bedrifter. Altså kanalisere endnu flere af skatteydernes penge over i et underskudsproducerende og stærkt forurenende erhverv.

At man kun vil komme bedrifter med “det røde Ø-mærke” til hjælp er ingen sikkerhed for miljøbeskyttelse eller naturen. Økologiske bedrifter er medvirkende til at svine med store mængder ikke-økologisk gylle og de udspreder ekstra meget kvælstof uden om gødningsregnskaberne, når de aftager afgasset gylle fra biogasværkerne. Økologerne er og bliver fuldstændig afhængige af det kemiske landbrug og sickpigs.dk har klart dokumenteret, at omlægningsstøtten i en årrække blot har betalt  for flytte  de økologiske arealer frem og tilbage. Visse år der er endda udbetalt millioner til omlægning selv om arealet samlet skrumpede.

At DN lægger sig på maven for Per Kølsters økologiske spekulanter øger ikke det økologiske areal og fremmer hverken klima, miljø eller naturbeskyttelse. Den økonomiske ambulancetjeneste udsætter i bedste fald konkursen et år eller to.

Herfra opfordrer vi læserne til ikke at smide flere penge efter urentable landbrug, hvad enten de pynter sig med røde Ø-mærker eller ej.

Der er meget bedre måder at købe sig en god samvittighed på.

 

Myndighederne kender til fifleriet med udnyttelsesprocenterne i biogasgyllen.

Forskere på Aarhus Universitet har í 2012 udarbejdet et notat til myndighederne, hvoraf det fremgår, at biogasgylle sviner mere end almindelig gylle. I notatet skriver forskerne bl.a:

NaturErhvervstyrelsen (NEST) har anmodet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en kort redegørelse vedrørende betydningen af udnyttelsesprocenten for den beregnede udvaskning fra afgasset gylle . Baggrund for bestillingen Som baggrund for bestillingen nævner NEST, at biogasanlæg potentielt kan anvendes til at reducere miljøpåvirkningerne både i forhold til nitratudvaskningen og fosforoverskuddet. Den nuværende miljøregulering indeholder dog i dag elementer som gør, at det miljømæssige potentiale ikke fuldt udnyttes. Et af hovedproblemerne i denne sammenhæng er, at der er betydelig risiko for, at anvendelse af afgasset gylle i dag øger udvaskningsrisikoen i forhold til anvendelse af alm. gylle. Kravet til udnyttelsesprocent fastsættes i dag ud fra et gennemsnit af input, dvs. at den krævede udnyttelsesprocent som regel e r under 65 % 1 , mens den reelle kvælstofeffekt kan nærme sig ca. 80%. Der er således gratis N til rådighed med øget udvaskningsrisiko til følge. Anvendes de eksisterende udvaskningsmodeller øges udvaskningen derfor ved afgasningen.

Forskerne skriver altså klokkeklart, at bioforgasset gylle giver større udvaskning med udnyttelseprocenter under 80. Og så er biogasanlæggene altså at betragte som udsmuglingscentraler for kvælstof fra dyregødning, slam, slagteriaffald, ensilage m.m.

Forskerne bemærker for eksempel om svinegylle

Ud fra forskellen mellem handelsgødning (51 kg N/ha) og 1,4 DE/ha svinegylle (58 kg N/ha) kan det beregnes , at svinegylle øger udvaskningen med (58 – 51)/1 , 4 = 5 kg N/ha pr. DE . Udbringning af 100 kg N med svinegylle øger med andre ord udvaskningen med ca. 5kg N/ha i forhold til 100 kg  handelsgødnings-N.
 

Kilde: notat-om-effekt-af-udnyttelsesprocent-for-afgasset-gylle-biogas