Kategoriarkiv: Hørt på traktortrækket

Alternativet skifter navn til “MetanPartiet”

1-20150314_221940_resized
“MetanUffe” sammen med denne sides redaktør. Arkivfoto.

Efter at fem medlemmer af Alternativets folketingsgruppe er hoppet på VeganerUdfordringen pr. d. 1 maj, har man muligvis forbigående ændret navn til Metan Partiet. Det skyldes at formanden, Uffe Elbek har oplevet en meget stor mængde tarmgas efter kostændringen. Han udtaler til sickpigs.dk:

Tidligere kunne jeg godt gå og hyggefise lidt, især efter to hotdogs ovre fra Højbro Plads. Så sneg der sig en hyggelig duft af lunken remoulade rundt i folketingsgruppen, men det syntes alle var helt naturligt. Nu er det mere sådan kompostagtige lugte, mildere men med mere metan, som vi planlægger at opsamle i små plastikposter og sælge til medlemmerne for at bygge en solid valgkampagne op til næste valg.

Kollegaen Mette Brock fra Flipperal Clairvoyance er ikke enig. Hun udtaler rasende:

Hvis det her breder sig, så får vi godt nok et arbejdsmiljøproblem her i Folketinget. Og al snak om klimabeskyttelse må forstumme fra Uffes partis side. Metanen driver nærmest ned ad væggene i deres grupperum og luften er tyk som jeg ved ikke hvad,

slutter hun og går ud, mens hun slipper en højlydt frikadellevind og holder sig for næsen.

Kilde: http://www.organictoday.dk/alternativet-dropper-kodet-og-bliver-veganere/

 

Hvem førte pennen for Kirsten Hüttemeier?

20170312_091839.jpg
Skyskraberbøffer låner deres navn fra de amerikansk højhuse på især Manhattan, som vakte fascination i hele Europa, og ikke mindst i Danmark. Amerikanernes sene og i eftertiden vildt overdrevne indsats i 2. Verdenskkrig, danner bagtæppe for valget af denne ret beset uspiselige ret, hvoraf gæsterne i følge opskriften endda skal sætte to styk til livs. Velbekomme, siger vi bare…sæt brækspanden parat! Fra Fogtsdals Illustreret Tidende nr. 4 1997

 

 

Fra  en 1997 udgave af Fogtdals Illustreret Tidende har vi saxet denne opskrift fra 1946 af Kirsten Hüttemeier, som på dette tidspunkt var 32 år.

Uden at antyde nogen særlig endsige skjult forbindelse til dansk landbrug forekommer det pudsigt, at såvel kvægbrug, svinebrug  som ægproducenter kan slikke sig om munden ved udsigten til, at alle Billed Bladets læsere fylder penge i deres lommer, når kalvekoteletterne simrer i rigeligt smør i følge Hüttemeiers opskrift, der således kunne være et forsøg på at gøre alle i landbruget glade.

Kombinationen af hamburgerryg, æg, bearnaise, stegt bacon, ketchup og saltede oliven ville nok give de fleste kvalme i dag. Men i 1946  syntes i hvert fald Kirsten Hüttemeier, tilsyneladende, at det smagte godt.

Om ikke andet så bliver der nok en del til overs til Hüttemeiers sorte puddel med det politisk ukorrekte navn “Nigger”. Det havde Hüttemeiers sponsorer nok fået ændret, hvis hun havde været i landbrugets sold den dag i dag.

 

Gud bliver medlem af Landbrug og Fødevarer

gudisorgenfri
Spaghettibanner foran Sorgenfri Kirke. Det er Guds stråleglans til højre i billedet. Fra bilen stråler ærkeengelen Gabriel, der agerer chauffør for den vingeløse chef. Skiltningen strider nok ikke imod de ti bud, men muligvis er der tale om et brud på skiltebekendtgørelsen.

Det er lykkedes at få så megen himmelsk interesse på Axelborg, at selveste den Almægtige Gud Fader har meldt sig ind. Det skyldes at den Treenige via sine jordiske tjenere er gået stærkt ind for en bragende udbredelse af spaghetti blandt de troende såvel som blandt hedningene.

Som det fremgår af ovenstående forkynder man spaghettievangeliet fra Sorgenfri Kirke via et stort banner ud til gaden.

Gudfader udtaler til sickpigs.dk:

Ja, i denne globaliserede verden skal man jo følge med tiden, og mennesket lever jo ikke at min ånd alene. Så for at fremme det glade budskab har jeg og de to andre i ledelsen (Sønnen og Helligånden, red.) meldt os ind i Landbrug og Fødevarer. Vi ser frem til et rigtigt frugtbart samarbejde. Der er for os ingen tvivl om, at vi og den danske fødevareklynge, som vi nu er en del af, har fælles interesser. Vi ser frem til snarest at få bordbønner i kantinen i stedet for haricots verts og vi regner med at træerne vokser lige lukt ind i himlen.

V

Bordbønner skal på bordet frem for grønne, mener Gudfader d. Almægtige

Martin Merrild er af forståelige grunde pludselig blevet meget troende. Han siger:

Ja, hidtil har vi jo ikke troet på andre end vejrguder i landbruget, men nu kan vi jo se, at der er mere mellem himmel og jord.

-Hvor stort bliver kontingentet for Gud den Almægtige og hans partnere?

Vi regner med at han får et fordelsabonnement, hvis han garanterer større tilskud, godt høstvejr og ikke alt for våde vintre, så vi kan komme tidligt i marken med såvel gylle som gift. Og så kan han måske sætte et par engle til at pudse glorien på økologerne. Vi kan nok også få råd til at ansætte vores nære ven kampagnejournalisten Lars Attrup som højtlønnet spaghettikoordinator/superviser. Han fortjener det efter alt det, han har gjort for os i pressen, slutter Martin Merrild, med sit kendte, svedne grin.

Martin_Merrild.jpg.crop_display
Martin Merrild med sit svedne grin, her fotograferet på Axelborgs vindeltrappe. Har vi en dansk helgenkandidat her?

Sognepræsten var desværre ikke til at nå for en kommentar, som vi dog håber at bringe senere.

 

Breaking: Eva Kjer får nyt topjob hos Bæredygtigt Landbrug

Gyllegate fik happy end for Eva Kjer.

Landbruget kan fejre endnu en triumf, idet det igen er lykkedes at ansætte en kvinde med ministerbaggrund i en topstilling i landbrugets organisationer.

Karen Hækkerup smuttede tidligere fra fødevareministerposten til direktørstillingen i Landbrug og Fødevarer, og kan med sit kendskab til ministeriet på en helt særlig måde sikre landbrugets interesser her. Nu har udbrydergruppen Bæredygtigt Landbrug gjort det samme, idet de har givet den detroniserede fødevareminister, Eva Kjer Hansen et godt tilbud.

-Det er den slags, som kun sker en gang i livet. Et tilbud man bare ikke siger nej til, udtaler Eva Kjer Hansen til Politico.

Flemming Fuglede  udtaler i den anledning.

– Vi synes at Eva har gjort meget for landbruget og vi har haft et rigtigt tæt parløb med hende, da hun var minister. Hun blev presset af caffelattesegmentet på Østerbro til at  opgive sin stilling, men vi har nu oprettet en ny stilling som særlig politisk koordinator for Bæredygtigt Landbrug. Vi er i gang med at planlægge den næste landbrugspakke, og med Eva på bukken, se vi frem til endnu mere vækst og endnu flere arbejdspladser i den danske fødevareklynge.

Vi byder Eva rigtig hjerteligt velkommen i Bæredygtigt Landbrug, slutter Flemming Fuglede.

Eva Kjer Hansen er født og opvokset på et landbrug.

Politico

Øl kan nu bruges som ukrudtsmiddel

1-DSC00107
Tysk øl indeholder glyphosat. (arkivbillede)

 

Selv om mængderne er meget små, kan tysk øl bruges til at bekæmpe uønsket plantevækst, også kaldet ukrudt, idet øl indeholder små mængder Round-Up. Muligvis udskilles plantegiften med urinen, så man kan altså opnå virkningen ved først selv at indtage den ølfortyndede Round-Up og så urinere på mælkebøtterne, kvikgræsset og den stolte Henrik. Læs videre Øl kan nu bruges som ukrudtsmiddel

Merrild: Ja tak til MRSA.

Martin_Merrild.jpg.crop_display
Den juleglade Martin på Axelborgs vindeltrappe

Hvorfor gå og klynke over MRSA når nu denne bakterier åbner muligheder for vækst og arbejdspladser i udkantområderne, siger den nykårede formand for alle Europas landmænd, Martin Merrild til sickpigs.dk.

Bondebossen fortsætter:

I Landbrugserhvervet ser vi ikke MRSA som noget problem, snarere som en ny mulighed for at skabe liv og fremgang i landdistrikterne. Senest af vi udarbejdet en prognose som helt klart beviser, at der på Mors om ti år vil ske en fordobling af arbejdspladser og skatteindtægter. Det lukningstruede Morsø sygehus skal omdannes til feriehjem for MRSA-smittede landmænd, der så kan gå og hygge sig uden at skulle tænke på smittefare og besværlig håndvask. Herfra kan man så organisere en spredning af bakterien til andre egne, som så sender flere feriegæster til Mors. Naturligvis skal det hele afspærres, så vi ikke får besøg af usmittede byboer og den slags, siger Martin Merrild med et skælmsk blik, for han er allerede i julehumør, den lille spasmager.

Landbruget på Roskilde

20150624_182248_resized
Helt oppe på tæerne, givetvis grundet blæretrykket, står denne deltager i sine hjemlige gummistøvler og ser ud til at lade vandet for fuld tryk. Men strålen udebliver og efter deltagerens alder at dømme er der ikke tale om prostrataforstørrelse. Det er meget mystisk. (Det kan være at han er færdig, og nu er ved at ryste de sidste dråber ud, hvilket forklarer at han står på forfødderne)

 

 

Landbrug og Fødevarer er på Roskilde Festival, ikke for at høre musik, drikke bajere eller ryge sig skæve, selv om man kunne tro det sidste, når man ser deres seneste charmeoffensiv.

På standere i hele København roser landbruget sig af, at man indsamler festivalgæsternes urin og senere sprede denne som gødning på markerne.

20150627_163754_resized
Her har den unde mand mad den grømme hat fået selskab af en ældre, som nok har brandsrpøjten hængende ud over bukseelsatikken, og kan styre fætteren sikkert med en enkelt hånd. Han hålder øje med, om der kommer noget og om der kommer noget. Her kan der være tale om middelsvær forstørret prostata. Det kan også være, at han bare se efter om han rammer sine sko. Ikke desto mindre er der hverken stråle eller bare et par dryp. Det er og bliver et mysterium. Foto: sickpigs.dk

Det mærkelige ved de to pissende modeller på billederne er, at de ikke producerer en dråbe.

Thorning: Kriminalitet skaber beskæftigelse i yderområderne

Fanger i et fransk fængsel, hvor man går nye veje. Risiko for halebid er lig nul. Foto Alexia Brunet

Landbrugsavisen skrev den 28. april 2015 bl.a:

Thorning fremhævede arbejdet med et nyt statsfængsel på Falster som et eksempel på, hvordan også områder udenfor hovedstaden kan skabe job. Helle Thorning-Schmidt tog også mandag på besøg i fængslet.

 

Her på redaktionen stemmer vi i med et trefoldigt leve for det evige argument, som altså kan retfærdiggøre hvad som helst: det skaber arbejdspladser!

Lad os få gang i kriminaliteten, så de hurtigt har fuldt hus på Falster og dermed masser af beskæftigelse for psykologer, betjente, bygningsarbejdere, kokke, administratorer osv.

Og hvis det ikke er muligt at få nok kriminelle dømt, så indsæt nogle flygtninge, hjemløse eller bare kommunister, så vi kan opretholde beskæftigelsen i de tyndt befolkede områder.

Det er nemlig sådan ” områder udenfor hovedstaden kan skabe job.” som statsministeren lidt flot udtrykker det. Forbryderne fra storbyen fortjener vel også en del af æren. De ofrer sig for yderområderne og går i spjældet langt fra deres kære. Det fortjener anerkendelse og respekt, for det skaber vækst og arbejdspladser i yderområderne. De indsattes fremstilling af gyngeheste bidrager også væsentligt til nettohandelsebalancen og klimabeskyttelsen. Læs videre Thorning: Kriminalitet skaber beskæftigelse i yderområderne

Svineproduktionen skaber nu nye arbejdspladser i private frysehuse

Formanden for danske svin, Ole Øfgris har udsendt en pressemeddelelse, som de på Axelborg har hjulpet med at skrive rent.
Han skriver:

Nu skaber danske landmænd endnu flere arbejdspladser, og det kan vi takke Putin for. Han vil ikke ha danske grise, så gi’r vi ham en kold skulder  og får svinene frosset ned for EU-penge. Samtidig skaber overskudsproduktionen mere omsætning, vækst og arbejdspladser i de mange frysehuse ude i de tyndt befolkede områder, og det er en god forretning for staten. Den sparer understøttelse, så det er kun rimeligt at EU betaler for frostgraderne. De får jo både vækst og arbejdspladser selv også i forbindelse med alle udbetalingerne, kontrollen osv.

Vi skal huske at danske landmænd er meget, meget dygtige, nok de dygtigste i hele verden, og deres betydning overgår både dronningens og pressens. Så uden de dygtige danske landmænd gik det ikke. Derfor skal vi støtte de dygtige danske landmænd og være stolte af dem.
Om tre måneder sender vi kødet til destruktion, for ellers falder priserne bare igen, og så glæder de sig i kæledyrsbranchen, for de får nogle billige råvarer og det giver igen vækst og arbejdspladser. Hundene bliver ellevilde over at få så lækkert foder som aldrig før. Det er lige før, at det er blevet juleaften hele året,

lyder det med en svedent grin fra Ole Øfgris.

Pølsefareniveau hæves til orange.

Karen Hækkerup
Et af de seneste tilfælde af SSS

Sikkerhedsorganisationen SSSG, SickpigsSecuritySausageGroup, hæver nu fareniveauet for rullepølser til orange, efter at det i en længere periode har ligget stabilt på gult. Dræberpølserne fra Jørn A, som tog 17 danskere med sig i døden, fik rullepølseeksperterne til at hæve niveauet til rød, men da der i flere uger ikke er sket dødsfald eller har været tilfælde af  listeriainfektion, også kaldet rullepølsesyge, satte vi niveauet ned til gult.

Nu har en kontrol afsløret 180 listeriabakterier pr. gram i rullepølser fra bl.a. Bilka, hvilket kan være livsfarligt, men ofte kun medfører det såkaldte SSS (SausageSkinSyndrome), hvor patienten kommer til at ligne en rullepølse i ansigtet og på røvballerne.

Pølserne er alle solgt og formentlig spist, men trækkes nu tilbage af producenten.

rulledeller
Her ses patientens angrebne baller

Dette er en satirisk artikel. Den er inspireret af en virkelig hændelse. læs her: Igen er der fundet listeria i rullepølser – solgt i Bilka og Føtex | Nyheder | DR.

Sylte fra Brugsen. Nu med grisebørster

sylte_med_griseboerster_fra_brugsen
Dejlig sylte med genanvendelige svinebørster. De kan også anvendes i stedet for tandstikkere, hvilket er med til at redde verdens skove.

Kunder i Brugsen kan her i den søde juletid være ekstra heldige og få en særlig julegave med hjem sammen med den hjemmelavede sylte. En kunde fik hår i munden, da hun satte tænderne i et stykke med sylte og syltet rødbede fra Super-Brugsen i Ringkøbing.

Kunden, Birgitte Dam, fik tilbud om over julen at samle så mange børster, at der var nok til en lille pensel, hvis forfærdigelse Brugsen ville bekoste. Hun valgte dog at få pengene tilbage.

Kunder i Brugsen og alle andre steder, hvor man sælger dansk svinekød får allerede ofte helt uden ekstrabetaling forskellige resistente bakterier med i købet.

1-Martin Merrild2
Martin Merrild med sit charmerende smil, som ingen kan stå for nede i den lokale swingerklub.

Martin Merrild siger til sickpigs.dk: Jeg er glad og stolt over at verdens bedste landmænd nu også leverer første klasses bidrag til en højværdisektor som kunstige modeskæg til kvinder. Det er både sexet og sjovt og der skal jo osse være lidt for os, der kommer ud fra landet og er vant til den slags fra stalden, siger han og savler lidt fra venstre mundvig.

-Mange byfolk betaler jo i dyre domme for at få lidt hår i munden, tilføjer han diskret med et meget sjofelt udtryk i øjnene….

-Vi styrker vores management af vores kunderelationer fremover ved at sikre en stabil anvendelse af antibiotika i produktionen, oplyser den lokale slagtermester i Super-Brugsens Gourmet afdeling. Vil man undgå at blive smittet kan man jo bare smide varen ud, tilføjer han med en skævt smil og et indforstået, lille blink med øjet.

Forlægget for denne satiriske artikel kan læses i BT

PS: Det forlyder, at en sylte er brændt på i selv samme Superbrugs, og at der nu skal tres mand i arbejde med at gøre rent og fjerne stanken af “brændt dyrepels“.

Jo jo, det forstås, det forstås, som svenskerne siger.

 

Advokat Joan Vollertsen kan ikke skrive dansk.

finkebrev_nyt
Macbrugere klikker på dette billede

Advokaten Joan Vollertsen er ikke ret dygtig til at formulere sig korrekt på dansk, hvilket er alvorligt for en advokat. Se hendes kommenterede brev til denne sides redaktør her.

Hun beklager sig eksempelvis over, at en liste over gødningssnydere, som kan ses på sickpigs.dk,  er:

“i strid med urimelig markedsføringspraksis”

Denne formulering kan man kun opfatte som en ubetinget ros af listen, som altså, når vi stryger den dobbelte negering, er

“i overenstemmelse med god markedsføringspraksis.”

Vi takker for roserne og forstår derfor endnu mindre, at redaktøren skal trues med erstatningssag, hvis ikke advokatens klienters navne stryges fra listen, der er udarbejdet af Natur og Erhverv under Fødevareministeriet.

Vi forstår slet ikke at advokaten påberåber sig regler i Markedsføringsloven, da sickpigs.dk ikke er omfattet af denne lov. Joan Vollertsen har tilsyneladende endnu mindre begreb om elementær jura end om dansk retskrivning.

Vi tilbyder derfor gerne et lynkursus i korrekturlæsning og elementær dansk sproglære. Det juridiske kan vi desværre ikke hjælpe med.

Se også dette indlæg