Concito: Gyllegas er en dårlig ide.

Støttet af Veluxfonden har CONCITO udarbejdet en meget grundig og redelig rapport om biogassens klimavirkninger. Af konklusionen fremgår det, at gyllebaseret biogas, ja biogas overhovedet, ikke har nogen positiv klimaeffekt. Desuden stiger udvaskningen af både nitrat og fosfor. Concito skriver bl.a:

Uden at vurdere de ovennævnte faktorer er risikoen i dag, at man etablerer en biogasproduktion, som reelt ikke har de klima – og miljøfordele, som man ellers har forudsat politisk, og som danner grundlag for de økonomiske støttemidler. Endvidere er det sandsynligt, at støttemidlerne skal indrettes anderledes for at sikre en mere klimavenlig biogasproduktion. Endeligt udfordrer resultaterne fra denne rapport påstande om, at biogas reducerer ammoniakudledningen. Den øgede mængde uorganiske kvælstof, den højere pH – værdi samt det faktum, at der med afgasset gylle tilføres en større mængde N  (cosubstratets N) gør, at den forrådnede biomasse er forbundet med en risiko for højere ammoniakudledninger. Det endelige resultat vil af hænge af forholdene i marken.

Konklusionen på rapporten er klar. Biogas duer ikke. Læs den her:

Resultaterne præsenteret i denne rapport viser, at den mest typiske form for bi o- gasproduktion i Danmark (gylle med fødevareindustriaffald som cosubstrat) ikke er forbundet med CO 2 – reduktioner og i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering med de her valgte forudsætninger. Dette skyldes, at scenariet fører til yderligere kulbaseret elproduktion, grundet manglende el – og varmeproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg samt metanlækage forbundet med produktionen af biogas. For at biogas kommer på samme udledningsniveau som almindelig gyllehåndtering, skal metanlækagen fra biogas – og opgraderingsanlæg holdes under 1 %, et niveau som i praksis kan være vanskeligt at opnå. De gennemførte følsomhedsanalyser, understøtter resultaternes robusthed. Bl.a. viser følsomheds analysen af biogas i transportsektoren, at biogassens klimaprofil ikke er bedre ved at bruge biogas til transport. Endvidere vises det, at der er stor forskel på klimaprofilen af biogas lavet med forskellige cosubstrater. Substrater som fast staldgødning, dybstrøelse og gylle kan opnå de største drivhusgasreduktioner, når de afgasses alene. Udover disse er de andre potentielle biomassetyper præget af udfordringer, som skal håndteres for at sikre en positiv klima – og miljøprofil. Visse typer af biomasse, så som energiafgrøder, bør slet ikke bruges til biogasproduktion.

Biogasprocessen ændrer den kemiske sammensætning af gylle, hvilket øger risikoen for ammoniakfordampning. Denne risiko kan mindskes ved brug af efterbehandlingsteknikker, såsom forsuring, som i stort omfang vil være gavnlige at implementere. For den biomasse, som kan udnyttes i forbrændingsanlæg såvel som i biogasanlæg, viser den videnskabelige litteratur, at der er mange faktorer, som i samspil afgør om biomassen i et klima – og miljøperspektiv er bedre udnyttet i det ene eller andet anlæg. Disse faktorer inkluderer biogasanlæggets effektivitet i omdannelsen af kulstof til metan, samt samspillet mellem de biogas – og forbrændingsanlæg, som er i konkurrence om den samme biomasse. En grundig vurdering af disse faktorer er nødvendig for at afklare biomassens optimale anvendelse. Da biogasteknologien ikke er særlig effektiv sammenlignet med andre teknologier, vil det i mange tilfælde vil være bedre at bruge den tungtomsættelige biomasse med højere energivirkningsgrad. Det er ikke kun i forbrændingsanlæg, men også ved termisk forgasning med f.eks. pyroneerteknologien, som sikrer, at det tungtomsættelige kulstof kommer tilbage i jorden. Endeligt er der ingen tvivl om, at biogas er kendetegnet ved fordelen af at være en energiform, som kan lagres. Dette bliver stadigt vigtigere i fremtiden, efterhånden som energisystemet med høj sandsynlighed bliver mere præget af svingende energi fra sol og vind. Dette styrker behovet for at fremme en klima – og miljøansvarlig samt lovreguleret biogassektor, hvor ønskede klima – og miljøhensyn også kan realiseres i praksis.

Kilde:  Concitoss biogas_rapport_240815