Dansk Landbrugskapital hviler på varm luft.

Et delvist statsstøttet finansieringsinstitut for at redde det håbløst forgældede landbrug hviler på varm luft. I en pressemeddelelse fra maj 2015 skriver Erhvervs- og vækstministeriet bl.a:

Landbruget har væsentlig betydning for dansk økonomi.

Vi undrer os over denne påstand. I bedste fald, altså hvis man ser bort fra de mange negative afledte effekter, udgør landbruget ca. 2-3% af BNP. Men trækker man EUsubsidier fra og medregner miljøbelastning, værditab på naboejendomme, vejslid, krak og konkurser i banker og landbrug m.m.m, så er landbruget en kæmpe belastning for det danske samfund. Alene beslaglæggelse af 360 mia. kroner i udlån til landbruget udgør et dræn i den mængde kapital, som erhvervslivet kunne bruge til bedre og mere rentable investeringer.

Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst, hvilket åbner nye forretningsmuligheder.

Igen er der tale om en påstand. Og fugle på taget er ikke meget bevendt. Hvis de danske virksomheder virkelig har noget at sælge, så kan de sagtens klare denne opgave selv godt hjulpet af eksportkreditter, handelsattachéer og alle mulige støtteordninger.

Det danske fødevareerhvervs lange tradition for effektiv produktion og afsætning på de internationale markeder giver potentiale for at få del i den fremtidige vækst.

Jamen hvorfor er denne vækst ikke kommet i gang for længe siden. Fordi danske landmænd ikke har et attraktivt produkt. De tænker som i gamle dage godt hjulpet på vej af en stiv og gammeldags tung andelsbevægelse, som ikke har meget andet end et ramponeret skær af national patos at tilbyde. Ejerne af Arla og Danish Crown styrtbløder i hvert fald.

Der sker imidlertid fortsat ikke de nødvendige investeringer i landbruget. Det skyldes blandt andet, at mange landbrugsbedrifter kæmper med høj gæld og svag kapitalisering, hvilket medfører, at der ikke bliver investeret tilstrækkeligt i at forbedre og effektivisere forretningen og produktionsapparatet.

 

Nej, det skyldes, at ingen banker har lyst til at tabe penge på en urentabel og udsigtsløs animalsk produktion. Bankerne har allerede afskrevet mindst seks milliarder på håbløse landbrugsbedrifter og det har de heldigvis – efter lang tid – lært af.

 

Der er derfor enighed om at fortsætte og intensivere indsatsen i forhold til at nedbringe den høje gæld i landbruget gennem gældsnedbringelse for effektive landbrug og/eller ejerskifter på bedrifter, hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt.

 

Jamen “effektive landbrug” skulle nok kunne klare denne “gældsnedbringelse” selv, hvis de bare er effektive nok til at forrente deres gæld, men det er de ikke, og det nægter ministeriet at se i øjnene.

Ejerskifter på bedrifter “hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt.” ændrer ikke en tøddel på, at dansk produktion af mælk til et overmættet marked med faldende priser eller svinekød som der også er alt for meget af, ikke kan løbe rundt.

Det har den ikke kunnet trods toldbeskyttelse i EU, massive subsidier, laver renter og billig arbejdskraft fra fattige EU-lande. ja på det seneste uddeler de pressede banker julegaver på hundredevis af millioner i “gældseftergivelse” til inkempetente landmænd, der troede, at de som en slags Joachim von And, skulle sidde og se pengene vælte ind fra investeringer i ejendomme, valuta, energi osv.

 

 

Læs mere lirumlarum om denne statslige/private lånekasse her: Regeringen enig med landbruget og den finansielle sektor om en øget indsats for udvikling af dansk landbrug.