Danske landmænd må svine mere end andre EU-bønder.

Hvis nogen har fået det indtryk, at danske landmænd er presset af miljøregler, og derfor har en unfair konkurrencesituation i forhold til for eksempel tyske bønder, så er det ikke nogen tilfældighed. For det budskab har Landbrug og Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug udbasuneret i lang tid, og selv politikerne købte historien, for den var drivfjederen i den såkaldte Landbrugspakke.

Det er bare ikke sandt. Det viser sig nemlig, at danske landmænd har fået en undtagelse fra EUs Nitratdirektiv og således må svine mere end det er tilladt for andre landmænd i EU.

landbrugspakken hviler med andre ord på et fejlagtigt, for nu ikke at sige løgnagtigt, grundlag. Berlingske skriver bl.a:

Kort fortalt giver kvægundtagelsen de danske kvægbønder lov til at overskride EU-Kommissionens grænse for, hvor meget gylle fra deres kvægproduktion de må sprede på markerne, sålænge de lever op til en række miljøkrav. Hvis undtagelsen bortfalder, må de fremover udlede mindre gylle per hektar – og dermed skal kvægbønderne altså enten købe mere jord eller skære ned på antallet af kvæg. »Hvis undtagelsen ryger, vil det for nogle landmænd være dråben, der gør, at de må lukke,« siger Jeppe Bomann.

Kilde: EU-straf truer kvægbønder: »For nogle landmænd vil det være dråben, der gør, at de må lukke« – Nationalt | www.b.dk