Efter gyllegate: Kampen om virkeligheden fortsætter

Det var i forbindelse med regeringens såkaldte “landbrugspakke”, der tillader mere gødning, at det kom for en dag, at forskernes beregninger ikke bare skulle holdes hemmelige, men hemmeligholdelsen var også påbudt hemmeligholdelse.

Dette blev kritiseret dels fordi debatten på den måde blev trukket skæv og dels fordi denne fremgangsmåde strider imod Aarhuskonventionen om offentlig adgang til miljødata i almindelighed og udledningsdata i særdeleshed.

Nu har ministeriet udarbejdet en ny standardkontrakt ifølge hvilken offentliggørelse af forskningsresultater kun kan ske “efter konkret aftale mellem parterne”, men hvis parterne ikke er enige om, at opgaven er ”færdiggjort” eller at rapporteringen kan offentliggøres, skal parterne ”rådføre sig med hinanden” (par. x.2).

Oluf Jørgensen udtaler til forskeren.dk bl.a:

 

”Vejledningen er vildledende, for den fortæller IKKE, at Miljøoplysningsloven er hovedloven på miljø- og fødevareområdet, som fordrer langt større åbenhed end Offentlighedsloven. Her gælder EU-bestemmelser om, at der i sager om emissioner (påvirkninger af miljøet) er meget få begrænsninger. Det betyder konkret, at når et universitet har færdiggjort en rapportering, som man fagligt står inde for, så kan de straks offentliggøre den. En kontraktlig fortrolighedsbestemmelse kan IKKE tilsidesætte miljøoplysningsloven”, konstaterer Oluf Jørgensen.Af vejledningen fremgår, at ministerier kan afvise aktindsigt med henvisning til, at det er led i ’lovforberedende arbejde’, men det kan ikke bruges som fortrolighedsstempel, siger Oluf Jørgensen:”Offentlighedsloven siger nemlig, at det er myndigheden med dokumentet, som afgør en konkret anmodning. Hvis altså Aarhus Universitet får en anmodning om aktindsigt i en rapportering, behøver AU ikke rådføre sig med eller få tilladelse fra ministeriet, om dokumentet må frigives. Det er suverænt universitets afgørelse i forhold til, om man står inde for rapporteringen og om frigivelse strider med forvaltningslovens bestemmelser om fx tavshedspligt”, forklarer han. ”Men som kontrakt-revisionen er formuleret, ligger der heri et dilemma for Aarhus Universitet, fordi uni’ risikerer at blive anklaget for illoyalitet. Ministeriet kan kalde det ’kontraktbrud’, selv om frigivelsen faktisk er lovlig …”

Kilde: FORSKERforum