Er månegrise virkelig svaret på dansk landbrugs krise?

Rosalia Fenger

I et indlæg i Information skriver Rosalia Fenger om sit barndomshjem og en planlagt gigantisk svinefabrik bl.a:

Her lugter også af lort, så snart vinden står i sydvest, så lugten fra naboens to uoverdækkede gylletanke blæser ind over grunden. Og så er her en trykket stemning. For nylig modtog mine forældre et udkast til en miljøgodkendelse af en gigantisk svinefarm til høring. Farmen skal bygges omtrent 500 meter væk fra deres grund og omtrent 500-600 meter væk fra Nationalpark Thy. Den skal årligt producere 40.000 slagtesvin – når den står færdig, vil den være den største svineproduktion i landet. Udkastet er udfærdiget af et konsulentfirma af samme type som Skovsted Agro ApS, som Kurt Skovsted, der skrev debatindlægget »Hvis dansk landbrug skal nedlægges, så sig det!« den 6. august, er strategikonsulent for.

Kilde: Er månegrise virkelig svaret på dansk landbrugs krise? | Information