Mælkefesten sluttede efter 11 dage

Kaisers prognose holdt denne gang i 11 dage.Sickpigs.dk fik ret igen. Landbruget er økonomisk en rygende ruin. L&Fs jublende prognoser ændrer intet.

Den 27. februar jublede Klaus Kaiser fra Landbrug & Fødevarers spådomskontor i Landbrugsavisen:

“Der er udsigt til et væsentligt bedre resultat i 2017 for producenter af svinekød og mælk, idet priserne steg markant i løbet af 2016 og forventes at ligge relativt højt gennem hele 2017. Samtidig kan vi se, at både svine- og mælkeproducenterne igen har forbedret effektiviteten markant og har holdt omkostningerne i ro.”

Men nu har den gode Kaiser nok fået hænderne ned igen. For den gode prisudvikling synes at blive afløst af endnu et fald i afregningspriserne. 11 dage efter Kaiserens halelujaprognose ser det igen sort ud for mælkebønderne. Finans skriver den 8. marts bl.a:

Mælkeproducenterne har været gennem en årelang krise, som har efterladt sektoren med et økonomisk krater, der på ingen måde er blevet fyldt af de seneste tre – fire måneder med bedre priser. Det vil derfor være en katastrofe for sektoren, hvis opturen allerede slutter nu.”De kommende måneder vil vi formentlig se en fortsat nedadgående tendens på priserne,” vurderer Keld Winther Rasmussen, markedsanalytiker og seniorrådgiver hos fødevarekoncernen Uhrenholt, til Finans.Han betegner det som lidt overraskende, at prisen på mejerivarer er begyndt at vige, da produktionen af mælk stadig er forholdsvis lav.

Kilde: Grim overraskelse for mælkebønderne – nu falder priserne