Gud bliver medlem af Landbrug og Fødevarer

gudisorgenfri
Spaghettibanner foran Sorgenfri Kirke. Det er Guds stråleglans til højre i billedet. Fra bilen stråler ærkeengelen Gabriel, der agerer chauffør for den vingeløse chef. Skiltningen strider nok ikke imod de ti bud, men muligvis er der tale om et brud på skiltebekendtgørelsen.

Det er lykkedes at få så megen himmelsk interesse på Axelborg, at selveste den Almægtige Gud Fader har meldt sig ind. Det skyldes at den Treenige via sine jordiske tjenere er gået stærkt ind for en bragende udbredelse af spaghetti blandt de troende såvel som blandt hedningene.

Som det fremgår af ovenstående forkynder man spaghettievangeliet fra Sorgenfri Kirke via et stort banner ud til gaden.

Gudfader udtaler til sickpigs.dk:

Ja, i denne globaliserede verden skal man jo følge med tiden, og mennesket lever jo ikke at min ånd alene. Så for at fremme det glade budskab har jeg og de to andre i ledelsen (Sønnen og Helligånden, red.) meldt os ind i Landbrug og Fødevarer. Vi ser frem til et rigtigt frugtbart samarbejde. Der er for os ingen tvivl om, at vi og den danske fødevareklynge, som vi nu er en del af, har fælles interesser. Vi ser frem til snarest at få bordbønner i kantinen i stedet for haricots verts og vi regner med at træerne vokser lige lukt ind i himlen.

V

Bordbønner skal på bordet frem for grønne, mener Gudfader d. Almægtige

Martin Merrild er af forståelige grunde pludselig blevet meget troende. Han siger:

Ja, hidtil har vi jo ikke troet på andre end vejrguder i landbruget, men nu kan vi jo se, at der er mere mellem himmel og jord.

-Hvor stort bliver kontingentet for Gud den Almægtige og hans partnere?

Vi regner med at han får et fordelsabonnement, hvis han garanterer større tilskud, godt høstvejr og ikke alt for våde vintre, så vi kan komme tidligt i marken med såvel gylle som gift. Og så kan han måske sætte et par engle til at pudse glorien på økologerne. Vi kan nok også få råd til at ansætte vores nære ven kampagnejournalisten Lars Attrup som højtlønnet spaghettikoordinator/superviser. Han fortjener det efter alt det, han har gjort for os i pressen, slutter Martin Merrild, med sit kendte, svedne grin.

Martin_Merrild.jpg.crop_display
Martin Merrild med sit svedne grin, her fotograferet på Axelborgs vindeltrappe. Har vi en dansk helgenkandidat her?

Sognepræsten var desværre ikke til at nå for en kommentar, som vi dog håber at bringe senere.