Fortsæt her

Ulla Tørnæs

kan nu kalde sig "fru svineavler".

Hendes mand investerer ligesom

fødevareministeren

i produktion af østsvin


17/03/04

Svinebossen forsvarer sig: tallene er forkerte

- Nej, jeg producerer ikke for mange svin. Det er bare mine tal for gylle, der ved en fejl er blevet for høje.

Sådan siger Lindhardt Nielsen til Ekstrabladet d. 16/3.

" Men manden har jo selv oplyst til Plantedirektoratet, hvor stor hans gylle-produktion er. Og heraf fremgår det, at han har en klart ulovlig overproduktion. Det er usandsynligt, at man fire år i træk kan opgive så meget for høje gylle-tal i sit gødningsregnskab, som tilfældet er her. Politiet bør efterforske den sag", siger civilingeniør Jacob Sørensen fra NOAH.

NOAH har påvist at svinebossen har produceret svin for 474.000 kr mere end hans tilladelse giver ham ret til.

NOAHs seneste pressemeddelelsekan læses her.

Lindhardt Nielsen er formand for Landsudvalget for Svin. Se lidt af hans miljøgodkendelse her


15/03/04

NOAH fastholder at Lindhardt Nielsen har haft overproduktion.

Løgstør kommune tilbageviste d. 10. marts NOAHs anklager om svineformandens overproduktion. Til JP sagde miljøtekniker Lene Andersen, Løgstør Kommune:
»Når vi har tilsyn på bedriften, vurderer vi, hvor mange grise, der faktisk bliver produceret, og om produktionen holder sig under grænsen på 500 søer og 11.000 slagtesvin. I den sammenhæng vil vi ikke se på, hvor mange dyreenheder, der står i gødningsregnskabet. Vi vil se på, hvor mange dyr landmanden rent faktisk har leveret til slagteriet.«

NOAH fastholder i en pressemeddelelse i dag deres anklage. Læs den her.


14/03/04

Venstre ved du, hvor du har!...eller gør du???

Venstre, Danmarks liberale parti, splittet om landbrugsstøtte.

D. 12. marts sagde frihandelsordfører i Venstre , Henrik Vestergaard til JP: "Hvis landbrugsstøtten står i vejen for frihandlen og hensynet til ulandene, så skal den fjernes. I en tid, da der er brug for flere penge til bl.a. forskning, nytter det heller ikke, at vi accepterer, at halvdelen af EUs budget er fastlåst til landbrugsstøtten."

På et møde i København dagen efter stemte et flertal imod et forslag om at afvikle den over en periode på 15 år. Se TV2 indslag her


13/03/04

Hvorslev Kommune: Naivt at stole på landmænd

I Hvorslev kommune vil man ændre sine kontrolmetoder. Trods kommunal kontrol er det nemlig lykkedes en landmand at overskride sin produktionstilladelse med 300 % (trehundrede procent).
Det skriver DR midt og vest. Læs
her


12/03/04

Landmænd skal selv angive, hvor mange svin de laver

Kristen Touborg (SF) foreslog under samrådet med fødevareministeren d. 10 marts 2004, at svineproducenter skal aflevere en svineselvangivelse til myndighederne. Ministeren har nu gjort idéen til sin egen. Læs her


13/03/04

Dannebrogsridder idømt stor bøde

Godsejer Erik Ugilt Hansen, medlem af Landbrugsrådet, Danish Crowns bestyrelse og stordambruger, blev i december idømt en kæmpebøde for forurening med foder fra et af sine mange dambrug. Danmarks Sportsfiskerforbund omtalte sagen sådan:

REKORDBØDE TIL DAMBRUGER
Vestre Landsret har stadfæstet Danmarkshistoriens største miljødom, der ramte tidligere formand for Dansk Dambrugerforening, Erik Ugilt Hansen. Landsretten kendte ham skyldig i overforbrug af foder på to dambrug i Nordjylland. Landsretten idømte ham en bøde på 534.000,- kr. samt konfiskation af godt 2,1 mio. kr. Både bøde og konfiskation er lidt lavere end ved byretten i Hobro, der afsagde dom i sagen helt tilbage i 1998.

Se artiklerne her


12/03/04

Ulovligt stof fundet i ørreder.

Det kræftremkaldende malakitgrønt, der ulovligt kan anvendes som medicin i dambrug, er fundet i et stort aantal ørreder fra et jysk dambrug. Ejeren har flere andre dambrug, men benægter, at have anvendt stoffet.

Se DR syds omtale her


12/03/04

Masser af hemmeligheder i landbruget

Foruden tal for flytninger af svin mellem landmænd og slagteri er oplysninger om forbrug af medicin, fritagelse for gødningsafgifter og indberetninger af gødningsleverancer lagret i hemmelige registre.

Se eksemplerne her

Et regneark, der kan beregne dyreenheder er netop blevet "velsignet" af Skov og naturstyrelsen, skriver Landbrugsavisen. Det er også hemmeligt. Undtagen for abonnenter på landbrugsinfo. Prøv her


12/03/04

Landmænd skal selv angive, hvor mange svin de laver

Kristen Touborg (SF) foreslog under samrådet med fødevareministeren d. 10 marts 2004, at svineproducenter skal aflevere en svineselvangivelse til myndighederne. Ministeren har nu gjort idéen til sin egen. Læs her


08/03/04

Nordjyske landmænd frygter drikkevandsbeskyttelse.

Landboforeningerne i Nordjylland havde planlagt en demonstration til Ålborg for at vise deres utilfredshed med, at amtsrådet ville drøfte en nedsættelse af grænseværdien på 50 mg nitrat pr. liter til EU niveauet på det halve, altså 25 mg/l.

Punktet blev dog udsat til april måneds amtsrådsmøde. Derfor blev demonstrationen aflyst.

Det skriver LandbrugsAvisen. Læs her


09/03/04

Endelig imødekommer Fødevareministeriet begæring om aktindsigt i visse svinetal.

Efter to gange at have afvist aktindsigt i CHR-registrets tal for svineflytninger imødekommes begæringen om aktindsigt. Se fire ledende landmænds tal her


08/03/04

Noahs svinetælling kræver sit første offer

Landbrugskriminalitet påvist hos topleder.
Gdr. Lindhart B. Nielsen, der er formand for Landsudvalget for Svin, medlem af Landbrugsraadet og Danske Slagteriers bestyrelse, har igennem en årrække konsekvent produceret flere svin end tilladt. Foreningen har via gødningsregnskaberne kunnet bevise en ulovlig fortjeneste på kr. 474.000 kr.

Læs mere her

Lindhardt Nielsen afviser Noahs beskyldninger.

- Jeg har en gammel miljøtilladelse fra 1994, som siger, at jeg på baggrund af 500 søer må have en årlig produktion af slagtesvin på 11.000 stk. Det svarer ifølge tilladelsen til 528 dyrenheder. Men både jeg og kommunen har altid henholdt os til den årlige produktion på 11.000 slagtesvin, som jeg aldrig har overskredet. Jeg er blevet kontrolleret af kommunen gentagne gange, siden jeg fik tilladelsen og har aldrig fået klager. Jeg er klar over, at jeg i min position vil være i søgelyset, og derfor har jeg heller ikke haft interesse i at overskride tilladelsen, siger Lindhardt Nielsen til Ritzau. Gdr. Lindhart B. Nielsen træffes på tlf. 98 67 18 91, eller mobil 20 22 33 18


06/03/04

Landbrugsbosser: enkelte overtrædelser skal ikke straffes

"jeg er enig i, at der skal være skrappe sanktioner for gentagne overskridelser. ... siger Peder Thomsen, der er viceformand i Dansk Landbrug og tilføjer: "Man er nødt til at se på produktionens størrelse som et gennemsnit af to-tre år. Det er altså levende dyr, vi har med at gøre, og det er vanskeligt at holde sig præcis på stregen."

De radikale foreslår, at det grønne bevis fratages landmænd, der laver flere grise end de må.
Det skriver LandbrugsAvisen.

Læs mere her


03/03/2004.

Ministeren bekræfter: Hektarstøtte til hobbyheste

"Når reformen af EU's landbrugspolitik er gennemført, vil støtten ikke længere afhænge af, hvor meget landmanden producerer. I stedet skal landmanden betales for det stykke landbrugsjord, som er i drift, hvilket også inkluderer græsmarker. Så spiller det i øvrigt ingen rolle, om arealet afgræsses af en ko, et får eller en nordsjællandsk direktørs hest."

Mariann F. Boel i Politiken d. 7. feb. 2004


01/03/2004.

Fra vor helt egen verden:

Center for Journalistik og Efteruddannelse linker til denne hjemmeside.

Se selv her


28/02/2004.

Tønders borgmester vil slå hårdt ned på svinesyndere.

Hans partifælle, tidl landmand, Christian Clausen (V) mener, at synderen skal ha en frist til at få bragt sagen i orden igen.

I sagen om de to brødre ved Sæd, der har lavet dobbelt så mange grise, som de må (3600 slagtesvin), skal det drøftes i byrådet, om de skal meldes til politiet eller have en advarsel.

"...i den her sag er der tale om så få dyr, og da landmændene har jord nok til overholde gyllekravene, mener jeg ikke, at det er en politianmeldelse værd." siger Christian Clausen (V) til Jydske Vestkysten

Læs mere her

Staldtabet via ventilationen er ca. 3 tons kvælstof årligt.

Tidl landmand Chr. Clausen

28/02/2004.

Gylletank lækkede i flere år.

Trods flere påbud har landmanden ikke reageret.
Se video fra TV2/Bornholm her.

Svineavler sigtes.
Vanrøgtede svin aflivet af politiet.

Se video fra TV2/Bornholm her


28/02/2004.

I Odder kommune har ingen svineavlere overproduktion.

Miljømedarbejder Mette Nørfelt fra Odder Kommune siger til DR Østjylland,:

- Under mine mange besøg hos landmændene har jeg fået tillid til, at de opgiver de rigtige antal svin. Det er en fornemmelse, jeg har.

Læs mere her


28/02/2004.

Nabo melder svineavler for ulovlig overproduktion

Nordjydste Stiftstidende skriver, at anmeldelsen går på, at landmanden har udvidet fra en tilladt produktion på 6800 svin årligt til over 10.000. Landmanden, der er fra Støvring, har ikke den krævede miljøgodkendelse


28/02/2004.

Svinekonsulent: Overproduktion er uden miljømæssig betydning

Hans Knudt Krag, der er ledende konsulent inden for svinerådgivning under Sønderjysk Landboforening, råder myndighederne fra at melde svineavlere til politiet, før de har vurderet de miljømæssige konsekvenser af overtrædelserne. Det skriver Jydske Vestkysten. Læs mere her


28/02/2004.

Destruktioner af selvdøde og nødslagtede dyr stiger.

Især svin destrueres i stigende omfang. Se de sidste tal fra DAKA her.


26/02/2004.

Tallet for destruktioner eksploderer.

Mange svin går op i røg
Antallet er steget fra 632.000 i 1985 til 2.464.000 i år 2000. Miljøbelastningen af disse svin ignoreres ofte, da der kun regnes med antallet af slagtede svin. Tallet peger også på voldsomme velfærdsproblemer i besætningerne.


26/02/2004.

Svinestop ikke vedtaget.

Socialdemokratiets forslag til folketingsbeslutning om stop for udvidelser og nyetableringer af svinefarme, indtil vandmiljøplan 3 er færdigforhandlet, kunne ikke samle flertal i folketinget i dag.


26/02/2004.

Overproduktionen er massiv.

Undersøgelser af 336 store svinebedrifter, som Danmarks Jordbrugsforskning har udført for Danmarks Radio synes at bevise, at der gennemsnitligt produceres 4.500 svin for meget pr bedrift i forhold til den kommunale tilladelser og indberetninger til diverse registre. Læs mere her

Der er i alt 13.000 svinebedrifter i Danmark.

Gert Karkov, viceformand i Dansk landbrug udtaler til DR syd, at der set over en periode på nogle år ikke vil være overskridelser.
- Landmanden kan sagtens gøre sine dyreenheder op, men kan myndighederne læse tallene? spørger han.
- Jeg tager skarpt afstand fra de landmænd, som bevidst overtræder lover og regler. Det er muligt at en landmand har for mange dyr lige når kommunen kommer og kontrollerer, men gøres det op over en periode på et par år, så kan tallet sagtens vise sig at være under det tilladte antal, siger Gert Karkov. Læs her

Pengemagasinet d. 26/2 2004 belyser problemet


25/02/2004.

Uenighed om justits over for svineoverproduktion.

Politisk retshåndhævelse over for landbrugskriminalitet tydelig i Tønder

To venstremænd i Tønder Byråd er ueninge om, hvordan en massiv overtrædelse af miljøtilladelsen på en svinefarm ved Sæd skal håndteres. Formanden for miljøudvalget vil politianmelde, men hans partifælle, der er tidl. landmand, mener, at en advarsel er nok, og har forlangt sagen taget op i byrådet. Produktionsoverskridelsen er på 100 %
Det skriver Radio Syd
Formanden for udvalget:
JensBoutrup (V)
vil politianmelde
Landmanden:
Christian Clausen (V)
-en advarsel er nok

25/02/2004.

Danish Crown outsourcer til Kina

1600 kinesiske arbejdere renser danske svinetarme for 3.25 kr. i timen.
Tarmene sejles tilbage til Danmark efter rensning.

Anders Fogh mener, at dette skaber flere job i Danmark, fordi det styrker danske virksomheders konkurrenceevne.

I regeringens levetid er der forsvundet 50.000 job i Danmark. Det skriver Politiken


24/02/2004.

Ny miljødatabase indeholder forældede data.

Efter aftale med en række lande i og uden for EU har Danmark nu oprettet en database med angivelse af miljøbelastningen med en række stoffer fra 158 danske virksomheder, herunder nogle landbrug. Data fra svineproducenten Eskelund a/s er fra 2001 og de er beregnet. Virksomheden er anklaget for massiv ulovlig overproduktion. Denne indgår formodentlig ikke i beregningen.

Se eksempel her

Databasen kan ses her.


24/02/2004.

Mange brådne kar i Sydjylland.

Sidste år blev 22 sydjyske landmænd frakendt retten til at have praktikanter. det er tre gange over landsgennemsnittet.

I Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter alene er der 1000 praktikpladser.

Det skriver radio Syd

Kommentar: Frakendelserne sker uden offentlighed uden appelmulighed og uden forsvarer. Dette er et eksempel på at landbruget har sin egen justits uafhængig af samfundets!


23/02/2004.

Viceborgmester fra Venstre har rod i sin CHR indberetning.

Martin Merrilds kyllinge- og minkproduktion kan ikke kontrolleres ordentligt. Grundlaget for planlægningen i hans eget Ringkøbing Amt bliver ikke retvisende.

I følge oplysninger på Ringkøbing amts hjemmeside driver Merrild en slagtekyllingeproduktion på "en halv million kyllinger og 10.000 mink", men i følge venstremandens CHR registrering, der stammer fra 1994/99, har han kun 37.000 kyllinger og 1788 mink. (Det giver 26 dage til at få en kylling slagtefærdig...kan det nu gå SÅ stærkt (41 dage er normen, med ben- hjerte- og lungeskader til følge))

Se Ringkøbing amts side om Martin Merrild

Merrilds CHR for kyllinger og for mink

"Vi skal have en evig produktivitetsstigning, ellers er enden nær"
Martin Merrild i interview. Læs mere her

Martin Merrild (V) er viceborgmester i Ringkøbing Amt og driver en bedrift med Han driver en gård på 100 ha med produktion af en halv million kyllinger og 10.000 mink. Foto Ringk.Amt
Om moderne kyllingeproduktion. Se her

23/02/2004.

Svineavler sagsøges af SiD for at underbetale udenlandsk "praktikant".

Landbruget: Vi kan ikke lege politi!
Under dække af at være "praktikanter" tvinges udenlandske unge til at arbejde 50 timer om ugen. De må bo i campingvogne og leve af dåsemad og kiks.

Formand for Dansk Landbrugs Praktikudvalg, Martin Merrild erkender problemet, men siger: "Vi kan ikke lege politimyndighed for folk, der ikke vil leve op til det, de har skrevet under på".

Det skriver Politiken.

Peter Gæmelke erkender at der findes "brådne kar", men udtaler til Politiken »Men jeg kan ikke gå ud og kontrollere hvert enkelt medlem og hvert enkelt ansættelsesforhold.." Læs her

Peter Gæmelke har tidligere slået til lyd for, at lovbrud blandt landmænd skulle indberettes til landboforeningerne, som så skulle bringe synderen ind på dydens smalle sti igen


22/02/2004.

Venstreborgmester har ikke indberettet til CHR siden 1999

Borgmester og svineavler i Skibby Kommune på Sjælland, Hans Henning Bjørnsen, Venstre, er vanskelig at kontrollere for kommunen, hvis de vil checke, om hans bolignære produktion af svin er større end tilladt. Han har nemlig ikke indberettet ændringer siden 1999.
Som borgmester er han ansvarlig for kommunens miljøtilsyn. Se her.


22/02/2004.

Får døde af kobberforgiftning

I en besætning med malkefår skete der i sommeren 2003 mange pludselige dødsfald. Efter flere obduktioner, analyser og undersøgelser viste det sig, at dyrene var døde af kobberforgiftning. Det oplyser Danmarks Jordbrugsforskning. Læs mere her

I Danmark tilføres miljøet 400 tons kobber årligt med svinegylle. Det er ingen krav om, at gyllen skal overholde grænseværdier for tungmetaller som gælder for eksempel for spildevandsslam.

Kobberet erstatter delvist de antibiotiske vækstfremmere i svinefoderet.


21/02/2004.

Økologer: Grise kan sagtens have krølle på halen

Torben Poulsen, formanden for Danske svineproducenter, opfordrede forleden til lovbrud for at sikre bedre dyrevelfærd. Klip mere af smågrisenes haler for at undgå halebid. Men dette modsiges af økologerne, der mener, at det er helt unødvendigt at klippe halen af smågrisene

Det skyldes ifølge Økologisk Landsforening, at de økologiske grise har bedre plads og adgang til udearealer og grovfoder, samt at de har mange aktivitetsmuligheder.

- Alt sammen faktorer, som spiller ind på den daglige trivsel. Derudover bliver smågrisene længere tid sammen med deres mor, og deres suttebehov går derfor ikke ud over halerne på andre grise, er meldingen fra Økologisk Landsforening.

Det skriver Maskinbladet. Læs mere her


21/02/2004.

Svineavler brugte illegal arbejdskraft.

Efter syv måneder kommer svineavler Søren Mønster for retten i Horsens anklaget for ulovligt at have beskæftiget 8 østeuropæere på en af sine bedrifter. SiD tippede politiet om sagen i juni 2003. Det skriver kanal 94


21/02/2004.

Urealistisk kontrol af 600 landbrug

Miljøminister Hans Chr Schmidt vil lave kontrol af antallet af svin på de 600 største svinebedrifter snarest.

Han vil dog ikke pålægge kommunerne at foretage fysisk optælling endsige anvende førevareministeriets præcise tal for slagtninger.

I stedet skal kommunerne anvende CHR, som indeholder upæcise og forældede tal, som i øvrigt er indberettet af landmændene selv.

Se eksemplerne her


20/02/2004.

Endnu en gravhøj udraderet af en landmand.

Amtsrådsmedlem (V): Ingen kommentarer.
I følge Jydske Vestkysten er en svineavler fra Grindsted blevet meldt til politiet af kulturarvsstyrelsen i København for at have jævnet en 2-3000 år gammel gravhøj med jorden. Ribe amt foretog ikke anmeldelsen. Formanden for Ribe Amts udvalg for teknik og Miljø, Thyge Nielsen er selv svineavler, og er blevet bedt om en kommentar, men har ikke svaret på henvendelsen. I Ribe amt er der ikke afsat mandtimer til opsyn fortidsminder. Læs herOg her

Svineavler Thyge Nielsen (V) passer selv godt på sine høje.
PS: Landmanden har i følge CHR ingen svin (beregnet) selvom han har over 100 søer og 600 slagtesvin. Se her.

19/02/2004.

Pressejurist: Et meget beklageligt tilbageskridt for åbenheden

" Loven bestemmer, at enhver har adgang til oplysninger i husdyrregistreret. Men loven giver ministeren en mulighed for at begrænse offentligheden. Denne mulighed for begrænsning har ministeriet nu benyttet til at lukke for oplysninger om det mest almindelige husdyr i Danmark. Hermed er lovens offentlighedsprincip undermineret. "

Cand. jur, ekspert i offentlighedsloven Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.


18/02/2004.

Se artikler fra før d. 18. februar her


Denne side er oprettet og vedligeholdes af

Knud Haugmark

Tlf. 20 41 77 88