15/05/2004. Mariann Fischer Boel har offentliggjort en redegørelse om sin rolle i tilblivelsen af den såkaldte mørklægningsbekendtgørelse. Til Politiken siger SF's fødevareordfører, Kristen Touborg:
»Den redegørelse er som at sætte ræven til at vogte gæs.
Man er ikke overrasket over, at ministeriets embedsmænd ikke synes, at de har rådgivet på ulovligt grundlag.
Og da heller ikke over, at ministeren synes, at hun har overholdt loven til punkt og prikke.
Men sagen lugter af, at hun er i lommen på landbruget, og sagen skal undersøges«
Læs mere her
Men pressejurist mener, at hun handlede ulovligt. Kristen Touborg (SF) tager sagen op politisk.
Ministeren lovede i samråd d. 10. marts at gennemføre en undersøgelse af beslutningsprocessen, der førte frem til den såkaldte mørklægningsbekendtgørelse. Undersøgelsen er nu færdig og ligger på nettet. Dog er to bilag i sagen ikke fremlagt offentligt, og undersøgelsen omfatter kun perioden frem til 1. december 2003, medens bekendtgørelsen trådte i kraft 9 dage senere.
Oluf Jørgensen, der er ekspert i forvaltningsret, mener at ministerens handlede ulovligt, idet hun reelt satte loven ud af kraft med en bekendtgørelse.
Politiken omtaler sagen her.
30/03/2004. Politikens nye begreb for Boels håndtering at mørklægningsbekendtgørelsen. Læs alle hendes 4 bortforklaringer her.
Mørklægningen af landbrugets produktion fortsætter
25/03/2004. Fødevareministeren oplyste på samrådet d. 24. marts bl.a:
"For at sikre kommunerne bedre data og gøre data mere tilgængelige, vil der blive indført en fælles indberetning af husdyroplysninger. Fødevareministeren har tidligere informeret om den nye indberetning, som forventes klar medio 2005.
Det er planen, at landmændene skal indberette årligt til det fælles register, både på bedrifts- og ejendomsniveau. Kommunerne vil få online adgang, og landmændene vil få adgang til egne data. Alt i alt vil det øge kommunernes mulighed for at føre et effektivt tilsyn."
Læs hele ministerens tale samt miljøministerens tale her.