Landbrugsretoriker Lars Attrup, JyllandsPosten, slår til igen

attrup2
Screendump fra finans.dk den 24. juli 2015.Anvendelsen af ordet krise antyder, at der er tale om et forbigående fænomen. Men nedturen for dansk landbrug er er permanent situation, der mestendels skyldes inkompetence, manglende realitetssans og mange års økonomisk forkælelse. Det kommer bl.a. til udtryk i forestillingen om, at man bliver rigere af at fremstille flere varer, når priserne falder, og at “politikerne” skal sende flere og flere penge efter det fallerede landbrugserhverv

 

 

Landbrugets flittige løbedreng, Lars Attrup, skriver for tiden om landbrugets økonomiske kollaps som om de var forårsaget af dårligt vejr. Meteorologiske katastrofer som orkaner, storme og høje bølger, ikke produktion af varer, som markedet ikke vil aftage, er skyld i “landbrugskrisen”.

Her skrev Attrup om at Danish Crown i virkeligheden er en økonomisk ruin,  men i Attrups glansbilledversion blev det til, at “Ruslands boykot”,  en lovlig reaktion på flere tilfælde af svinepest i EU, har ødelagt hele den profitable danske svineeksport. (Rusland aftog i 2011 ca. 4 % af den danske eksport mestendels i form af rent spæk til pølsefyld).

Attrup gav den gas med saftige billeder i indledningen:

Slagterigiganten Danish Crown er det seneste år hamret igennem en orkan af formidabel styrke. Da det økonomiske stormvejr var på sit højeste, kunne man knapt ane skorstene på slagterierne mellem bølgetoppene.

I underrubrikken citerer Lars Attrup svinebossen over alle svinebosser, Kjeld Johannesen, direktør for Danish Crown.

Det er på tide, at de danske politikere vågner op og indser, at de er ved at slagte et erhverv, som skaber titusindvis af arbejdspladser og størstedelen af overskuddet på den danske handelsbalance. Sådan lyder opsangen fra en topchef, som det seneste år har styret sin koncern gennem århundredets orkan.

Det skal lige anføres, at et overskud på handelsbalancen sagtens kan medføre underskud hos producenterne. Handelsbalancen giver ikke oplysninger om værdiskabelse, men udtrykker blot forholdet mellem dansk ind- og udførsel. Minus på handelsbalancen kan sagtens være udtryk for import af råvarer til industrien, hvilket vil give jobs og skatteindtægter. Et plus kan ligeledes opstå ved, at der eksporteres varer med store lånefinansierede underskud, som for eksempel svinekød.

Lars Attrup giver Kjeld Johannesen  lov til at fremsætte følgende bombastiske udtalelse:

»Af alle Europas slagteriselskaber er det Danish Crown, der har lidt de største tab som følge af Ruslands boykot. Vi havde en stor og lukrativ eksport til Rusland, og boykotten reducerer på årsplan vores indtjening med mere end 1 mia. kr. De penge mangler nu ude på bundlinjen hos de landmænd, der ejer Danish Crown,«

I 2011 udgjorde den eksporten af landbrugsvarer til Rusland 4 % af den samlede eksportomsætning på 2.8 mia. kroner. Dette skulle i følge Kjeld Johannesen altså give 1 mia. i overskud “på bundlinjen” til landmændene.

Den russiske markedsandel fremgår af side 19 i denne rapport fra Fødevareøkonomisk institut: http://www.naturoglandbrug.dk/Files/Filer/NLKOM/Arbejdsgrupper/Eksportnotat.pdf

Danske svineavlere ser i følge deres egne prognoser frem til milliardtab i 2015 og 2016.