Leder: Det omvendte bankrøveri II

1-ScanDa Andelskassen for nogle år siden opgav ånden som andelsselskab og lavede sig selv om til et aktieselskab, købte de mange trofaste andelshavere aktier i det pengeinstitut,  som de selv og ofte også deres forældre var vokset op med.

Her lånte man til sin første bil, sit første hus. Her sparede man op, når det gik godt. Og her fik man hjælp, når det kneb. Selvfølgelig bakkede kunderne op om deres eget pengeinstitut og benyttede muligheden for at købe for op til kr. 30.000 aktier i det nye selskab. For så mange penge fik man 1.200 aktier á 10 kroner til kurs 250, som man havde regnet ud, svarede til bankens “indre værdi”.

Men det troede Børsen ikke på. Kursen raslede ned og blev ganske og aldeles encifret. Aktierne kunne på en god dag indbringe en lille tusse, men man håbede jo på, at kursen ville rette sig igen, og at pengene ikke gik tabt. Men det gjorde de.  Ca. 400 millioner af kundernes sparepenge forsvandt op i det blå.

Ved almindelige bankrøverier, mister banken penge, og røveren bliver rigere. Her skete det omvendte. Kunderne, der var aktionærer, blev pelset, mens bankens ledende medarbejdere blev forgyldtved det, som vi kalder “Det første omvendte bankrøveri”. Og det ser ud til, at det var ganske lovligt. Det skal understreges.

Men nu gentager historien sig. For har banken på en generalforsamling besluttet, at aktiernes nominelle værdi sættes ned fra 10 til to kroner, så nu er de 1.200 aktier ikke mere nominelt 12.000 kroner værd, men bare 2.400.

Det er “Det andet omvendte bankrøveri”.

Andelskassen har en af landets største eksponeringer til landbruget.