Leder: Landbruget gentager sig selv.

I 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst 2.0. I aftaledokumentet skriver man indledningsvist bl.a:

Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Derer i alt 139.000 beskæftigede i branchen fordelt med 77.000 i landbruget og 62.000 i fødevareerhvervet. Erhvervet skaber herudover ikke bare beskæftigelse og vækst ifødevaresektoren, men også i energisektoren, agroindustrien og i en række følgeindustrier, herunderi bygge- og anlægsbranchen. Denne beskæftigelse er i særdeleshed væsentlig for livet i yderkantsområderne og er derfor med til at skabe et Danmark i balance. Erhvervet står imidlertid i en svær økonomisk situation på grund af den økonomiske krise, der blandt andet har givet sig udtryk i lave afregningspriser.

Vi har altså hørt det før. I 2016 skriver landbrugsavisen om en  “rapport” som skal redde den synkende skude bl.a:

Svinesektorens Vækstpanel præsenterer i dag en rapport med anbefalinger, der skal bidrage til at bremse faldet i produktionen af danske slagtesvin.

Anbefalingerne ventes at kunne skabe 5000 nye arbejdspladser i Danmark og øge eksportindtægterne med over fem milliarder kroner. Vækstpanelets anbefalinger kommer, mens den danske svinesektor står i en historisk krise.

Også i 2016 er problemet “lave afregningspriser”. De 13.5 mia. som regeringen i 2009 dryssede ud over dansk landbrug i forbindelse med “Grøn Vækst” var altså givet dårligt ud for kun 7 år senere forlanger bønderne igen i pose og sæk lige efter at de har fået en fin og rævedyr landbrugspakke, som opfyldte alle deres våde drømme om mere gødning, mindre tilsyn osv. osv.

Priserne ligger der hvor markedet synes, at de skal være, og danske landmænd kan bare ikke følge med. De er udkonkurrerede, men alligevel påstår Karen Hækkerup, førstedamen på Axelborg:

“Vi har noget at bidrage med til det danske velfærdssamfund. I en tid, hvor der er brug for ufaglærte arbejdspladser uden for de større byer, kan vi byde os til. Derfor er det så afgørende, at vi får den danske slagtesvineproduktion op på et højere niveau, der svarer til, da produktionen var på sit højeste i 2004.”

Vi minder om, at de fleste ufaglærte i dansk svineproduktion er importerede østarbejdere, der endda sender en masse penge ud af landet, og som derfor kun har begrænset værdi for landet.

Svinebranchens såkaldte “vækstpanel” der består af folk fra branchen, finanssektoren m.fl. peger på, at

“svineproducenterne med den dårligste økonomi og de dårligste resultater skal hjælpes ud af erhvervet” (Landbrugsavisen)

Har vi hørt det før? Ja det har vi. I 2011, lige efter at “Grøn Vækst” var vedtaget, mente man på Axelborg, at 400 svinebønder skulle ud af erhvervet.  Men lige lidt hjælp det.

Læs her: Maskinbladet: lf-400-skal-ud-erhvervet

En anden interessant sammenligning er Bent Claudi Madsens udtalelse i 2008 om forbedrede rammevilkår i svineproduktionen og en spritny såkaldt “rapport” fra den selvbestaltede “Svinesektorens Vækstpanel”, der ligeledes fortæller politikerne (der bare benævnes “Danmark”, “Danmark skal gøre dit, “Danmark” skal gøre dat…) hvad de skal gøre for at skabe 5.000 arbejdspladser i udkantsdanmark og 5 mia. i såkaldte “eksportindtægter”