Leder: Sære argumenter imod skat på oksekød.

image_15199
Oksekød er så sejt, at de meste sælges hakket fire gange, så køberen slipper for det hårde tyggearbejde. Selv tandløse kan fortære en burger

Danskerne bør spise mindre kødsovs til pastaen og servere færre hakkebøffer og entrecoter på middagsbordet.Det mener Alternativet, der i sit finanslovsforslag for 2017 foreslår at indføre en afgift på okse- og kalvekød på 17 kroner per kilo. Årsagen er, at oksekød er udpeget som en af hverdagens helt store klimaskurke i danskernes CO2-regnskab.

Nu viser beregninger fra Finansministeriet, at en realisering af forslaget ville betyde en årlig ekstraudgift for en gennemsnitlig familie på cirka 980 kroner.

– – Altinget

Altinget skriver om Alternativets ide, at pålægge oksekød en skat for at begrænse forbruget. Alle andre partier er imod, men bruger de særeste argumenter. Det enkle argument er, at det sandsynligvis ikke virker. CO2 afgift på strøm har ikke nedsat forbruget heller. Man kan ikke vide om en lille, bitte skat på skaldede sytten kroner pr. kilo vil betyde andet end, at kunderne sparer på sunde fødevarer for at få deres hakkedrenge og kødsovs til spaghettien.

Så det indlysende argument imod kødskat kunne være, at det ikke virker. Alene af den grund, at oksekødet opstår som en konsekvens af mælkeproduktionen, er der ingen grund til at tro, at der bliver mindre øksekød på markedet på grund af en skat. Det smarte ville være, at brandskatte smør, mælk og surmælksprodukter samt mælkepulver, men det er ikke gangbart hos de alternative. De fleste i det parti ville falde døde om ved tanken om, at deres cafelatte blev hængt ud som klimasynder og derfor hundedyr.

Nå, men set fra en lingvists stol ser det politiske spektrums argumenter imod kødskatten temmelig ynkelige ud.

Simon Kollerup fra S siger:

“Beregningerne viser, at det vil være en ret stor udgift for de familier, der lever uændret videre, og det er en forkert vej at gå. ”.

Selvfølgelig koster det penge, at betale en skat for at leve uændret videre, men det er jo heller ikke meningen. Skatten skal være adfærdsregulerende lige som afgifter på tobak, alkohol osv. Det drejer sig jo i al beskedenhed om klodens overlevelse, så en skat kunne nok retfærdiggøres.

Men så går Kollerup over det den anekdotiske argumentationsform:

“Vi skal tage klimaproblemerne meget alvorligt, men det kan vi også gøre, uden at familier skal betale ekstra for at grille en bøf i sommervarmen”

De slemme fra Alternativet vil beskatte “familier” der vil grille “en bøf i sommervarmen“. Jamen det er nærmest et overgreb på vores vestlige livsform, vores kultur, ja vores identitet som danskere. Skatteudgiften begrænser sig til højest en flad tier for en grillaften. Mon ikke selv Kollerups vælgere klarer den uden at gå sultne i seng?

Venstres ordfører Erling Bonnesen trækker vækst- og arbejdspladskortet og udtaler til Altinget.

“Nu er det beregnet sort på hvidt, at en afgift på kød vil være en vækstdræber, der vil slå danske jobs ihjel, og det vil vi i Venstre simpelthen ikke være med til,”

Det er der slet ikke belæg for i de foreliggende beregninger. Men Bonnesen har en helt anden dagsorden. Han tør ikke true landbruget, for så kommer der ikke flere penge til kampagnekassen fra Axelborg. Og retorikken får en ekstra tand med drabelige ord som “vækstdræber” der vil “slå danske jobs ihjel“.

Man ser blodet flyde i gaderne.

Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten vil satse på oplysning, som måske/måske ikke vil have en virkning. Men den ligger i hvert fald langt ude i fremtiden, og den bør sættes ind over for forbruget af mejerivarer, ikke kød.

Simon Kollerup  er modstander af formynderi på kødområdet, men ikke spor når det gælder andre former for klimatiltag som for eksempel støtte til vindenergi, skatter på store biler eller på strøm. Han siger:

“En fødevareafgift har bare sådan et kraftigt element af formynderi over sig, som jeg synes hæmmer det, der egentligt er intentionen, nemlig at vi gerne vil have folk til aktivt at tænke over klimabelastningen”,

 

Kilde: Er klimaet 1000 kroner værd på din families kødbudget? – Altinget