Luske Larsen får smæk, – på lederplads i Maskinbladet

Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard tager fløjlshandskerne af og giver Esben Luske Larsen en på godda’en i dagens lederartikel. Samtidig tegner han et et billede af et ministerium hvor halen logrer med hunden. Embedsmændene bestemmer og ministeren adlyder. Det forklarer hvorfor det stort er uden betydning, hvem ministeren er. Politiken bestemmes på Axelborg. Maskinbladets lederskribent skriver bl. a:

Han kom ret hurtig til at lyde som sine embedsmænd.

Og han har eksempelvis stædigt bakket op om sine embedsmænds forkerte indberetninger til EU om det danske grundvand – og efterfølgende også deres tilsyneladende manipulerede bortforklaringer.

Det er uklædeligt for en minister sådan at skvulpe rundt i embedsmænds søforklaringer.

Demokratisk uværdigt
Ministeren var lige ved at vælte sig selv for få uger siden, da han håndterede en fiskerisag i den ånd, som tilsyneladende hersker i hans ministerium, nemlig at politikere helst ikke skal blande sig. Så han hemmeligholdt papirer, der blev efterspurgt af Folketinget. Og han forsøgte i første omgang at nægte kendskab til papirerne. En helt igennem uværdig sag i et demokratisk samfund.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/esben-lunde-fortjener-snart-rode-kort