Økologiske svin ligner industrisvin.

Mange kødelskere dulmer deres lasede samvittighed ved at købe og fortære det lidt dyrere såkaldt “økologiske” kød, når kødtrangen kræver sin ret. Kødspiserne nyder smag og konsistens af det døde dyr fordi det har haft “et godt liv”,  for hvad er vel mere ærværdigt end at slå en lykkelig gris ihjel for at partere, stege og æde den bag efter?

God samvittighed lader sig imidlertid ikke købe for penge. De økologiske svin ligner de almindelige industrisvin på mange områder. sickpigs.dk har gransket reglerne og her er konklusionen.

Økosvin må gerne få både antibiotika som medicin og zink i foderet.

Hvis en gris ikke kan klare sig med en dosis antibiotika, så bliver den solgt som ikke-økologisk, hvis ellers  opdrætteren er en ærlig mand.

Dyrlægen skal behandle 1. gang med veterinærmedicin, men kan udlevere fx antibiotika til genbehandling i op  til 5 dage. Dog 14 dage, hvis der er sundhedsrådgivningsaftale.

EU sætter en grænse på 150 mg. zink pr kilo svinefoder, men i virkelighedens verden er der ingen reel grænse for, hvor meget zinkoxid man må blande i grisenes foder. Hvis man vælger zinkoxid kan deres afføring blive hvid som sne, for zinkoxid bruges som farvepigment i hvid maling. Zinken fremmer antibiotikaresistensen, ender i øvrigt på økomarkerne og suser derfra ned i grundvandet, der løber ud i åerne eller bliver pumpet op som drikkevand. Reglerne siger:

Zinkoxid mod fravænningsdiarré og behandling mod parasitter er tilladt og tæller ikke som en behandling.

Behandling tæller ikke som behandling. Det er en helt særlig øko-logik, det her.

Det lyder rigtig skrapt og begrænsende, når reglerne skriver at:

Dyrlægen kan ordinere og udlevere zinkoxid til de første 14 dage efter fravænning med max. 2500 mg/kg foder.

Samme regel gælder for ikke-økologiske grise. Men landmanden kan osse bare selv skrive kilovis af zinkoxid hjem. Det købes hos materialisten eller på nettet.

Urtegården sælger det for kr. 580 for 2.5 kilo.  Og Amazon i Tyskland tilbyder et kilo for €15.95. En overkommelig pris for enhver svineavler, der altså er godkendt og regelret hjemmeblandende økolog. Ikke helt lovligt, javist, men umuligt at kontrollere i praksis.

Allerede her bør økosvineæderne få en grim smag i munden. Og den zinkhvide samvittighed miste lidt af sin uskyld. Men det bliver værre endnu.

Mange tror, at økogrise går ude på en mark og hygger sig, men sådan er det ikke altid.  I reglerne står der bl.a:

 Fra den 15. april til den 1. november skal alle svin have adgang til afgræsning. Dog kan slagtesvin holdes i stald med adgang til udendørs løbegård. Der skal være adgang til løbegården året rundt.
 Der skal være skygge i løbegården og op til halvdelen kan være overdækket.
 Der skal være fri adgang til rodemateriale.
Græsarealer til svin skal have været under omlægning i mindst 12 måneder.

Slagtesvin bliver altså indespærret i en “løbegård,” med betongulv hvor afføring og urin flyder sammen, og hvor de måske kan kigge ud på det grønne græs, men ikke rode i det. De kan så rode lidt i noget rodemateriale, men det gælder også for ikke økologiske svin. Det samme gør reglen om at

Mineraler og fiskemel er fx ikke af landbrugsoprindelse. Fiskemel og lignende må ikke anvendes til slagtesvin efter en vægt på 40 kg.

eller at

 Halekupering og slibning af tænder må ikke foretages rutinemæssigt.

Eller at de gerne må blive kastreretuden bedøvelse men dog lidt “smertelindring” svarende til en panodil.

De stakkels svin med det røde økomærke må dog finde sig i at få en ring i trynen, så det gør forbandet ondt at  rode i jorden og kastrering skal – tadaaa- ske “inden for reglerne i dyreværnsloven”. Hurra for det. Økogrise skal kasteres inden for lovens rammer. Men det skal de almindelige grise så ikke? Eller hur?

Dyrene må gerne fikseres, men kun “kortvarigt”, hvad det så end betyder.

Og sådan bliver det økologiske lirumlarum ved en stund endnu. Læs selv her.  ReglerSvin2010b(1)

Opdateret den 23. februar med oplysningen om, at der er en EU begrænsning på foderets zinkindhold.