Politiken: Kovending i kvælstofsag: Landbrugspakken belaster miljøet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Embedsmændene i Fødevareministeriet indrømmer nu, at landbrugspakken vil øge belastningen med næringsstoffer. Vore vandløb og fjordes miljø bliver bombet mange år tilbage.

Sickpigs.dk’s lederartikel den 16. februar 2016.

Ikke bare forskere og opposition har råbt og skreget det ud: Landbrugspakken øger forureningen. Nu følger ministerens egne embedsmænd, der på et møde for de konservative og DF (hvorfor ikke LA?) oplyser, at både oppositionen og forskerne har ret. Dermed stiller de deres egen minister i et endnu dårligere lys end hidtil. Hun fremstår nu ikke bare som løgnerske, der har vildledt folketinget og offentligheden. Hun afsløres som utroværdig samarbejdspartner for regeringens egne støttepartier. Det er både uprofessionelt og risikabelt for regeringen, der sidder med et eneste mandats flertal, men opfører sig som om de ejer det hele.

Forhåbentlig griber Rasmus Jarlov (K) chancen for at profilere såvel sit eget ego som sit parti som anstændigt og melder fra over for Venstres spytslikkeri over for det fallerede landbrug. Gør han ikke det, vil også hans troværdighed leve et farligt liv.

Det mener sickpigs.dk

Politiken skriver om kovendingen i ministeriet bl.a:

Kvælstofsagen tager sent mandag en ny drejning på Christiansborg.De Konservative og Dansk Folkeparti blev mandag orienteret om sagen i Miljø- og Fødevareministeriet, og begge partier oplyser, at embedsmænd nu kan fortælle, at den nye landbrugspakke samlet set vil betyde en forringelse for miljøet de førstkommende år.»Fra 2015 til 2016 vil der komme en øget kvælstofudledning, også selv om man tager højde for den såkaldte baseline«, forklarer landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) og tilføjer, at der også vil komme et minus i 2017 og 2018.

Kilde: Kovending i kvælstofsag: Landbrugspakken belaster miljøet – Politiken.dk

eva_kjer_hansen_lognrske
Løgnersken fra Åbenrå fordrejer tal og fakta om landbrugspakken