Spørgsmål om biogas og svar fra Axelborg

Kære Bruno Sander Nielsen.
 
I nedenstående artikel udtaler du at "omdannelse af gylle til biogas" vil reducere udvaskningen af kvælstof. Jeg troede at man tilførte en masse biologisk materiale til gyllen – og dermed en masse kvælstof – for at få en rentabel mængde gas ud af anlægget. Denne kvælstof spredes med den afgassede gylle, mente jeg altså. Kan du forklare mig hvordan der bliver mindre kvælstof i den afgassede gylle, når man forgasser gyllens indhold af kulstof til metan og tilfører kvælstofholdige affaldprodukter til gyllen i biogasanlæggene.
På forhånd tak.
 
 
 
venligst
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
 


Mere gylle bliver til biogas

Den nye energiaftale vil mindske gylleforureningen af vandløb og havmiljø – om få år vil 10 procent af gyllen blive omdannet til biogas, forventer landbruget

 

I løbet af få år vil landbruget mindst have fordoblet omdannelsen af gylle til biogas. Det betyder, at der bliver vasket mindre kvælstof fra markerne ud i vandløb, fjorde og kystområderne.

Den gode nyhed er en konsekvens af den nye brede energiaftale, der med hjælp fra bedre afregningspriser vil sætte gang i både nyanlæg og udvidelser af eksisterende biogasanlæg, vurderer chefkonsulent i Landbrugsraadet, Bruno Sander Nielsen.

I dag omdannes fem procent af landbrugets gylle til biogas i 21 større anlæg samt i 60 mindre gårdanlæg.

– I løbet af nogle år vil i hvert fald en tiendedel af gyllen blive brugt til biogas, siger Bruno Sander Nielsen.

Med energiforliget sættes afregningsprisen for energi fra biogas op fra 60 øre til 74,5 ører per kilowatt-time. Og som noget nyt sikres producenterne også med en regulering for inflationen. Det vil gøre flere udvidelser og nyanlæg rentable, som ikke før har været det.

Landmænd rundt omkring i landet har længe haft 10-15 store projekter parat i skrivebordsskuffen, mens de ventede på bedre afregningspriser. Den nye aftale betyder, at fem-seks af dem allerede nu vil kunne bære økonomisk, skønner Bruno Sander Nielsen.

 


Kære Knud Haugmark
Biogasanlægget ændrer ikke på det totale indhold af kvælstof – der er den mængde kvælstof der var i den gylle og det organiske materiale der bliver afgasset. I biogasanlægget sker der imidlertid en mineralisering – den proces som bakterierne ellers ville gøre ud på marken, hvor det organisk bundne kvælstof frigives og omdannes til uorganisk kvælstof. Det er det der gør, at udvaskningen mindskes idet planterne umiddelbart kan optage og udnytte det uorganiske kvælsto – jo mere kvælstof der ryger i planterne jo mindre er tilbage i jorden med risiko for at blive udvasket. Reelt kan man sige, at den usikkerhed der ligger i, hvonår mineraliseringen sker på marken mindskes ved at flytte den ind i biogasanlægget – og man er sikker på at kvælstoffet er tilstede når afgrøderne har brug for det og planterne er der til at optage det når det tilføres jorden.
 
Giver dette svar på dit spørgsmål – ellers må du kontakte mig igen.
 
med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
 
 
Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen
Landbrugsraadet
Axeltorv 3, 1609 København V
T: +45 3339 4267
M: +45 2724 5967
F: +45 3339 4150
 

Kære Bruno Sander Nielsen.
 
Mange tak for denne forklaring. Er der forskningsmæssigt belæg for reduktionen eller er der tale om en udelukkende teoretisk beregning?
Vil konsekvensen ikke være, at der i virkeligheden skal bruges større udspredningsarealer til den afgassede gylle for at sikre at al den uorganiske kvælstof optages, når den spredes. Jeg forstår det nemlig sådan at den uorganiske del er vandopløselig, og derfor kan udvaskes umiddelbart i forbindelse med en tordenbyge mens den uorganiske del langsomt mineraliseres, hvorfor en tordenbyge kun vil udvaske en meget mindre del.
Når man spreder uorganisk kvælstof i afgasset gylle ser det for mig ud til, at man kan risikere større udvaskning, hvis planterne ikke kan optage kvælstoffet så at sige øjeblikkeligt og inden det næste store regnvejr. Organisk bundet kvælstof vil mineraliseres langsomt og i tilfælde af regnvejr vil den største del bevares på marken mens kun en lille del, der er mineraliseret, men endnu ikke optaget af planterne, vil udvaskes.
 
På forhånd tak for svaret
 
Knud Haugmark

Kilde/link