Sylte fra Brugsen. Nu med grisebørster

sylte_med_griseboerster_fra_brugsen
Dejlig sylte med genanvendelige svinebørster. De kan også anvendes i stedet for tandstikkere, hvilket er med til at redde verdens skove.

Kunder i Brugsen kan her i den søde juletid være ekstra heldige og få en særlig julegave med hjem sammen med den hjemmelavede sylte. En kunde fik hår i munden, da hun satte tænderne i et stykke med sylte og syltet rødbede fra Super-Brugsen i Ringkøbing.

Kunden, Birgitte Dam, fik tilbud om over julen at samle så mange børster, at der var nok til en lille pensel, hvis forfærdigelse Brugsen ville bekoste. Hun valgte dog at få pengene tilbage.

Kunder i Brugsen og alle andre steder, hvor man sælger dansk svinekød får allerede ofte helt uden ekstrabetaling forskellige resistente bakterier med i købet.

1-Martin Merrild2
Martin Merrild med sit charmerende smil, som ingen kan stå for nede i den lokale swingerklub.

Martin Merrild siger til sickpigs.dk: Jeg er glad og stolt over at verdens bedste landmænd nu også leverer første klasses bidrag til en højværdisektor som kunstige modeskæg til kvinder. Det er både sexet og sjovt og der skal jo osse være lidt for os, der kommer ud fra landet og er vant til den slags fra stalden, siger han og savler lidt fra venstre mundvig.

-Mange byfolk betaler jo i dyre domme for at få lidt hår i munden, tilføjer han diskret med et meget sjofelt udtryk i øjnene….

-Vi styrker vores management af vores kunderelationer fremover ved at sikre en stabil anvendelse af antibiotika i produktionen, oplyser den lokale slagtermester i Super-Brugsens Gourmet afdeling. Vil man undgå at blive smittet kan man jo bare smide varen ud, tilføjer han med en skævt smil og et indforstået, lille blink med øjet.

Forlægget for denne satiriske artikel kan læses i BT

PS: Det forlyder, at en sylte er brændt på i selv samme Superbrugs, og at der nu skal tres mand i arbejde med at gøre rent og fjerne stanken af “brændt dyrepels“.

Jo jo, det forstås, det forstås, som svenskerne siger.