Tag-arkiv: Kampagnejournalistik

Lars Attrup i fuld krigsmaling: “Afdragsbomben” bliver demonteret.

Landbrugets trofaste katastroferetoriker, Lars Attrup på Jyllands Posten, maler med den brede pensel og taler om, at “afdragsbomben er udsat” i stedet for den usminkede sandhed, at verdens mest forgældede landmænd ikke kan eller vil betale deres kreditorer, hvad de skylder dem.

Klaus Kaiser fra landbrugets lobbyorganisation, Landbrug og Fødevarer udtaler til Finans.dk:

Jeg har ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor en landbrugsbedrift er gået konkurs på grund af udløb af afdragsfrihed. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at det forekommer, men det er i så fald kun undtagelsesvist. Realkreditselskaberne og bankerne vælger at håndtere udløbet af afdragsfrihed varsomt, fordi en mere hårdhændet håndtering kunne udløse langt større tab i den finansielle sektor,«

Dermed vedgår Klaus Kaiser muligvis ufrivilligt, at landbrugets kæmpegæld reelt er en bombe under hele det finansielle system. En relativt lille bølge af konkurser vil kunne udløse store prisfald på landbrugsjord, hvorved sikkerheden for mange bankers udlån ville fordufte som morgendug på en solbeskinnet sommerdag. Konsekvenserne heraf er uoverskuelige.

Lars Attrup redegør for katastrofen i JP.dk, hvor han bl.a. skiver:

Derfor kunne et krav om afdrag få hele læsset – som i forvejen hælder faretruende – til at vælte. Resultatet kunne blive en bølge af tvangsauktioner og konkurser, som ville medføre nye voldsomme prisfald på landbrugsejendomme. Prisfaldene ville være noget nær uundgåelige, fordi der kun er et meget begrænset antal landmænd, som både har pengene og viljen til at købe op. Yderligere prisfald på landbrugsejendomme ville eliminere de sidste rester af egenkapital på mange bedrifter. Det ville tvinge den finansielle sektor ud i en ny runde af nedskrivninger og efterlade endnu flere landmænd i en situation, hvor det er muligt at låne til at betale de daglige regninger. Konsekvensen kunne blive endnu flere tvangauktioner og konkurser og yderligere prisfald på ejendomme.

Kort sagt: En økonomisk dødspiral, hvor ingen med sikkerhed kunne forudsige, hvor bunden ville vise sig at være, eller hvor store tabene ville blive på vejen derned. I den finansielle sektor vil man for alt i verden undgå dette skrækscenarie og forlænger derfor foreløbig afdragsfriheden for de kriseramte landmænd.

Så her på redaktionen må vi konkludere, at de urentable, udygtige og ufleksible animalske landbrug reelt har magten.

Kilde: Landbruget ånder lettet op: Realkreditten skruer uret på afdragsbomben to år frem – Erhverv – FINANS

 

JP journalisterne Lars Attrup, Jette Aagaard og Jakob Martini var i ond tro. Retssag imod redaktøren for denne side synes opgivet

migmaamanikkecitere
Kampagnejournalist Jette Aagaard i redaktørens streg

 

I ond tro

 

Tre journalister på JyllandsPosten drev kampagnejournalistik for at få landbrugets 16 punkts plan vedtaget som en ny landbrugspakke.

Det lykkedes som bekendt.

Men hvis en privat blogger afslører journalisterne og avisen som landbrugets fordækte løbedrenge, så falder der brænde ned.

af Knud Haugmark, redaktør for sickpigs.dk


Truslen

Det måtte undertegnede sande, da en studentermedhjælper ansat i Danmarks Journalistforbund udfyldte en skabelon og forlangte at jeg indbetalte 10.000 kroner på en nærmere angivet konto. Betalingen skulle mærkes ”Vedr. Jette Aagaard sagsID 2401959.”

Og så truede studentermedhjælperen, hvis formelle færdigheder kan ligge på en meget, meget lille sted: tanjaduus

 

Kampagnejournalist på JyllandsPosten, Jette Aagaard havde sat sit forbund i gang med at forsvare nogle påståede ophavsrettigheder, som hun følte var krænket. Hendes kilder var også kommet i klemme, ”oplevede” Jette Aagaard, ifølge en intern mail, som jeg har fået fat i.

Det lyder ikke rart. Læs videre JP journalisterne Lars Attrup, Jette Aagaard og Jakob Martini var i ond tro. Retssag imod redaktøren for denne side synes opgivet

Svinejournalist Lars Attrup igen sendt i byen for Axelborg.

I en række artikler i JyllandsPosten og Finans.dk har især Lars Attrup, men også Jakob Martini og Jette Aagaard skrevet ukritisk om dansk landbrugs vanskeligheder. I det seneste eksempel  er ikke kun Putin  skyld i de “lave” priser på svinekød. Hans “fødevareboykott” var ellers tidligere forklaringen (selv om danske produkter ikke var omfattet). Men nu er det landmændene selv, der simpelthen er for dygtige til at lave grise, og ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Lars Attrup skriver bl.a:

Teknologiske landvindinger er med til at forstærke og forlænge den dybe krise i dansk svineproduktion.

Brugen af såkaldt genomisk selektion og dna-test har de seneste år gjort det muligt at sætte turbo på avlsarbejdet, og resultatet er en eksplosiv produktivitetsfremgang, som oversvømmer markederne med svinekød og sætter priserne under et voldsomt pres.»Brugen af genomisk selektion betyder, at vi langt hurtigere og mere præcist end tidligere kan udvælge de allerbedste avlsdyr. Dermed kan vi accelerere udviklingen på områder som grisenes tilvækst, kødprocent og kuldstørrelser,« forklarer afdelingsleder Anders Vernersen, Videncenter for Svineproduktion.

Men der er tale om en teknik fra 2010, så den kan næppe være hele årsagen til svineavlernes økonomiske ruin. Ingeniøren omtaler DNA test her

Her på redaktionen forstår vi simpelthen ikke Lars Attrups vinkling af historien: At landmændenes succes er grunden til deres økonomiske ruin. Man har på 7-8 år sat over 12 milliarder over styr, og det skyldes altså “succes”?! Læs videre Svinejournalist Lars Attrup igen sendt i byen for Axelborg.

Lars Attrup skriver om landbrugets randzonetriumf – og husker sine kilder.

sickpigs.dk har før påvist, at Lars Attrup i sin iver efter at behage Axelborg tydeligvis skrev direkte af fra deres pressemeddelelser uden kildeangivelse, men i et interview men en landmand, som nægtede at følge reglerne om at udlægge 10 meter brede udyrkede randzoner omkring vandløb, kan vi ikke sætte fingeren på noget. Vi citerer herunder en lille smule af artiklen i JyllandsPostens tillæg Finans for at illustrere fremgangen for Lars Attrup, og vi håber, at han holder sig til denne nye linje fremover. Lars Attrup fra JP skriver bl.a:

 

Randzonerne blev opfundet af den borgerlige regering allerede i 2009, men loven blev først vedtaget i 2011, så kalenderen viste 2012, inden embedsmændene i København var klar med de kort, som skulle vise, hvor landmændene skulle udlægge randzoner.

Det var de kort, der fik Povl Blak Bojer og mange andre landmænd til at måbe.

»Kortene viste, at der på min bedrift skulle udlægges 4,4 hektar randzoner, men jeg kunne med det samme se, at kortene var fyldt med fejl. På kortene var det indtegnet, at jeg skulle udlægge 10 meter brede udyrkede randzoner langs læbælter og markskel. Der var også indtegnet randzoner langs rørlagte vandløb og tørre grøfter. Det var rivende galt,« fortæller Povl Blak Bojer.

Her må vi for god ordens skyld bremse fortællingen et kort øjeblik for at understrege, at Povl Blak Bojer ikke er en emsig, kværulerende landmand. I denne uge har han fået rettens ord for, at den rent faktisk var rivende galt med de såkaldte randzonekort. Kortene var fyldt med fejl, og blandt andet derfor blev Povl Blak Bojer og hans søn Christian i mandags ved retten i Holstebro frifundet for at have overtrådt loven.

Det var den første dom i de mange sager, der er rejst mod landmænd, som har nægtet at følge loven, og det ventes nu, at staten må frafalde en lang række lignende sager.

Det vender vi tilbage til

Men hvis man vil læse resten skal man købe adgang til artiklen. Første måned er dog gratis. Her er linket til artiklen:

Landmanden, der lagde arm med staten – og vandt – JP/ FINANS

Leder: JyllandsPostens halleluja-skildringer af det fallerede danske landbrug fortsætter

JyllandsPostens kampagne

Det begyndte med Lars Attrups jublende artikel om dansk landbrug allerede den 5.  januar 2015. Her skriver journalist Attrup lystigt af fra en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug og/eller Axelborg – må man formode – for artiklen rummer ikke en eneste kildehenvisning.

Det fortsatte med tre virksomhedsportrætter den 19. januar, med to artikler: “Landbrugskrisen presser bankerne til at anvende et kontroversielt redskab”  og “Jeg bliver presset tættere og tættere på kanten” og dagen efter med artiklen: “Landmænd siger stop”. Alle artiklerne havde samme vinkling, nemlig, at danske landmænd er hårdtarbejdende, effektive hammerdygtige, men de bliver presset af urimelige “rammevilkår”, så de altså alligevel må gå konkurs med alle de belastninger for samfundet, det medfører. Læseren må tænke: Vi må hellere støtte landbruget, for dels er det synd for de stakkels flittige bønder og dels er det simpelthen for dyrt at lade være.

Bevidst tilstræbt underskud

Den sang kender vi godt. Og det er sandt nok, at danske landmænd har en elendig økonomi, men det er blevet en bevidst strategi fra erhvervets side. Mælkebønder har i årevis bevidst pådraget sig millionbøder for at overskride kvoterne og svineproducenterne nægter at tilpasse produktionen til en vigende marked, men får i stedet skatteyderne til at betale for, at det usælgelige kød kommer i frysehuse “indtil prisen retter sig”, som man siger. Så landmændenes dårlige økonomi er ikke en gang forårsaget af dårligt management, – det er en målrettet strategi at gøre sig til ofre og så forlange redningspakker i stribevis på skatteydernes bekostning.

Det kan undre, at JyllandsPosten hopper på den galej og skriver om de stakkels bønder, der uforskyldt er ramt af både “finanskrisen”, “ruslandskrisen”, urimelige miljøkrav osv. osv. Men avisen fortsætter den tårevædede strøm af artikler, der skal skønmale dansk landbrug i en tid, hvor det kun går den, vej hønsene skraber.

Arlas massive økonomiske problemer i England

1-DSC01717
Redningsmanden, Peter Giørtz-Carlsen skal nok få fordoblet Arlas engelske omsætning på fem år, for han er både dygtig og målrettet. Han satser dog ikke på at tjene penge, ser det ud til…JP/Erhverv 4. april 2015
1-DSC01718
Voluminøst praleri om ansatte, omsætning og ejerkreds. Ikke en stavelse om overskud eller måske mere passende: underskud. Det forbliver en hemmelighed.

Seneste bidrag til klagesangen er en artikel påskelørdag, hvor avisens udsendte skildrer Arlas kæmpefiasko på det britiske marked som en svær tid, hvor frelseren kommer galopperende på sin hvide hest. Han hedder Peter Giøtz-Carlsen og praler med, at Arla er større en Coca-Cola, men tilføjer så skælmsk: “målt på omsætning”

Omsætningsretorik

Nu er omsætning jo som bekendt ikke nogen værdi i sig selv. En stor omsætning er nødvendig såvel for at skabe et stort under- som et stort overskud.

Men det har de færreste faktisk opdaget, og avisen bringer noget misvisende omsætningsstigningen i hele koncernen, men nægter at fortælle, hvor lidt man tjener i for eksempel Storbritannien. Samme voluminøse storpraleri leverede Politiken i  artiklen (Forventning til) “Oste- og mælkesalg til Golfen sætter rekord”. Her brugte man Muhammedkrisens rekordlave salgstal som sammenligningsgrundlag for nu at prale med en “rekord”. Ikke et ord om overskud, men mange om målrettede kundebesøg,  den samlede danske eksport og mere lirumlarum, der kun var røgslør for, at man ikke tjener en krone nede i de varme lande omkring golfen.

I England forsøger man med en amatøragtig reklamekampagne, der skal lokke forbrugerne til, fordi Arla er et andelsselskab, ejet af leverandørerne, som så får hele gevinsten. Men den er så lille, eller måske endda fraværende, at det bedre kan betale sig for nogle mælkebønder at levere til andre mejerier. Dansk selvfed begejstring for “andelsbevægelsen” er let sporbar, men sandheden er bare, at denne ejerform er forældet, upraktisk og urentabel i dag.

Den er en af grundene til, at Arla har forkøbt sig i store, kostbare anlæg, som ikke kan udnyttes, hvilket koster kassen, også for de 3000 andelshavere i Arlas engelske underskudsforretning.

sickpigs.dk’s kritik har sat sine spor i Viby J

Den seneste  af JPs reklameartikler for landbruget lader skinne igennem, at “indtjeningen er under pres”, så det ser ud til, at sickpigs.dk’s massive kritik af JyllandsPostens fordrejede, rosenrøde billede af landbruget har båret frugt. Men der er stadig potentiale for forbedring.

Her på redaktionen er vi ikke tilfredse, før vi får tallene for Arlas underskud. Dem burde vore dygtige konkurrent i Viby J. nok kunne grave frem.

De er vel journalister.

 

 

Nu er JyllandsPostens journalister krænket. Journalistforbund forlanger kr. 10.000 af sickpigs.dk’s redaktør inden 10 dage.

tanjaduus
Uddrag af journalistforbundets trussel om retssag og økonomisk godtgørelse.

Under påberåbelse af ophavsretsloven forlanger Danmarks Journalistforbund en godtgørelse på kr. 10.000, fordi sickpigs.dk har citeret dele af  tre-fire artikler og brugt disse citater til at afsløre, at journalisterne krænkede grundlæggende journalistiske principper om uhildethed og uafhængighed. Læs videre Nu er JyllandsPostens journalister krænket. Journalistforbund forlanger kr. 10.000 af sickpigs.dk’s redaktør inden 10 dage.

(Forventning til) Oste- og mælkesalg til Golfen sætter rekord

Vi tillader os at kommentere på FødevareWatchs noget forkortede omtale af søsterorganets artikel med de forbehold dette måtte kræve. Klik for forstørrelse.
Vi tillader os at kommentere på FødevareWatchs noget forkortede omtale af søsterorganets artikel med de forbehold dette måtte kræve. Klik for forstørrelse.

Politiken skriver en jublende artikel om Arlas stigende salg til Mellemøsten efter det dramatiske fald i kølvandet på JyllandsPostens trykning af visse tegninger af en vis såkaldt profet:

Før krisen udgjorde den danske eksport til Mellemøsten 2,7 mia. kr., men boykot og generel ustabilitet tvang i 2006 den samlede eksport ned i 1,7 mia. kr. For 2014 forventes den samlede eksport til Mellemøsten at nå næsten 5 mia. kr., og det skyldes ikke mindst, at forbrugerne i Saudi-Arabien, Oman og De Forenede Arabiske Emirater efterspørger danske produkter.”For fire år siden besøgte vi omkring 11.000 kunder om året i Saudi-Arabien, men nu besøger vi 19.000 kunder. Vi går også mere målrettet efter at sælge direkte til restauranter og catering, som er i meget voldsom vækst,” siger Rasmus Malmbak Kjeldsen, der er chef for Arlas regionale kontor i Dubai.

 

Ovenstående stammer fra Fødevarewatch, som ikke oplyser kilden til den forventede vækst i salget og slet ingen ting om hvorvidt salget giver overskud herhjemme.

Her på redaktionen undrer vi os over, at Politiken på den ene side skriver henrykt om omsætningen men ikke fortæller, hvorfor  afregningsprisen til danske landmænd er sænket igen og igen i 2014, så mange nu har svært ved at betale enhver sit.

Det burde Politiken have undret sig over, og det undrer vi os såre over, så panderynkerne ingen ende vil tage.

 

via Oste- og mælkesalg til Golfen sætter rekord.

Leder: Censur nej tak

migmaamanikkecitere
Jette Aagaard forlangte, at citater fra hendes artikler i JP-Finans blev fjernet fra sickpigs.dk.

Det er ikke første gang, at repræsentanter for landbrugsinteresser forsøger at intimidere og censurere sickpigs.dk. Egentlig skulle vi være glade og stolte over denne anerkendelse, men det er vi ikke. Her på redaktionen mærker vi mismodet og skuffelsen over at en advokat, Joan Vollertsen, en retfærdighedens vogter og en fremtrændende journalist, Jette Aagaard, uden blusel forsøger at censurere sickpigs.dk.

Der skal ikke herske tvivl om, at denne blog holder sig inden for lovens rammer men også udnytter de muligheder for åbenhed, aktindsigt og formidling, som en verdensomfattende medie med et mikroskopisk budget magter. Begår vi undtagelsesvis en fejl, så beklager vi og retter ind. Læs videre Leder: Censur nej tak

JyllandsPostens journalist truer sickpigs.dk

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
Davids kamp imod Goliath

sickpigs.dks redaktør modtog den 22. januar 2015 uventet en besked fra JyllandsPostens journalist Jette Aagaard, hvor hun forlanger, at få tre artikler fjernet fra sickpigs.dk. Hør beskeden her

Redaktøren ringede op til Jette Aagaard, som nok var enig i, at man gerne må citere andres artikler, og dette var da også tilfældet, ikke at tre artikler i deres helhed var lagt på sickpigs.dk, som det kunne forstås på telefonbeskeden.

Læs videre JyllandsPostens journalist truer sickpigs.dk

Mange landbrug konkurstruet. De kan ikke tjene penge.

Under overskriften: 1.000 landmænd på vej til at dreje nøglen om refererer Bent Højgaard Sørensen i Stiften hvad landbrugets egne ansatte analytikere siger om landbrugets situation, og det der ud til at i hvert fald en af dem maler fanden på væggen med brede strøg. Jens Schjerning fra det AgroMarkets, der er ejet af landbrugscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning, tegner med ordet “Uhyggeligt” et sort billede af fremtiden for verdens bedste landmænd. I Stiften skriver Bent Højgaard bl.a fredag den 16. januar 2015:

Dansk landbrug er i en dyb, dyb krise, som formentlig er værre end hidtil antaget. Flere økonomiske eksperter peger på, at landbruget kan havne i en økonomisk krise som under depressionen i 1930erne. Eller dét, der er endnu værre.

Advarslerne kommer blandt andet fra analytiker Jens Schjerning fra AgroMarkets, der er ejet af landbrugscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning. Han er specialist i konjunkturanalyser inden for bruttonationalprodukt, beskæftigelse, industriproduktion og ejendomspriser – og stærkt bekymret over landbrugets krise.

»Uhyggelig situation«

Erhvervet er belastet af en tårnhøj gæld på samlet cirka 362 milliarder kroner, og i de seneste godt fire år har gælden været uændret på omkring 360 milliarder kroner, uden at der er tegn på, at erhvervet kan få gælden bragt ned.

Analytikeren peger videre på, at landbrugets kreditter består af afdragsfrie lån, hvor renten er variabel. Hvis den stiger kan det være en katastrofe for landbruget, hvor man åbenbart ikke har noget som helst at stå imod med.

 

via 1.000 landmænd på vej til at dreje nøglen om – Østjylland | stiften.dk.

Falleret landmand truer banken med at gå konkurs.

JyllandsPosten leverer for tiden en række artikler, der beskriver landbrugets økonomiske problemer eksemplificeret med skæbnefortællinger om den stolte danske bonde, der ikke stiller træskoene før alle udveje er undersøgt.

Vinklen er landmandens og skylden er alle andres. Bankerne har leveret uigennemskuelige renteswaplån, som bonden nu ikke kan komme ud af, bønderne bliver ofre for sanktionerne fra den fæle russiske bjørns vrede og så videre.

Herunder tillader vi os at bringe et uddrag af en artikel, der under overskriften “Landmænd siger stop” leverer elegien om landmanden der “arbejder gratis for banken” for et overskud er der trods mange timers hårdt slid i stalden og på marken ikke, når banken har fået sine afdrag.

Det er nedbrydende for den ærlige og flittige landmands stolthed og værdighed, men nu skal det være slut, han begærer selv konkursen med mindre banken går ind på visse betingelser.

JyllandsPosten fortæller, så læseren får klumper i halsen, at landmanden Ole Larsen fra Sabro fortsat

“har en velkørende svineproduktion med en produktivitet over middel og leverer årligt omkring 10.500 smågrise til andre landmænd.”

Men alligevel ser det sort ud. Underskuddene har nok været nogen lunde lige så langt over gennemsnittet som produktionen. Avisen refererer ikke regnskaberne for de tidligere år, så læseren kan ikke danne sig et billede af, om han har været forsømmelig.

Vi kan supplerende oplyse, at Ole Larsen stod på en liste over landmænd, der havde overskredet grænseværdierne for antibiotika i 2010. Samtidig var hans bedrift åben for besøgende, som altså pådrog sig øget risiko for MRSA smitte. Det er ikke oplyst, om Ole Larsen advarede gæster om dette eller tog diverse sikkerhedsforanstaltninger.

JyllandsPostens bedrøvede artikel skrevet af LARS ATTRUP, JETTE AAGAARD, JAKOB MARTINI lyder i uddrag således:


Landmænd siger stop

Gælden er på 30 mio. kr. Gården er 20 mio. kr. værd.

Banken godkender kun budgetter og betaling af regninger for to måneder af gangen.

Der er ingen penge til privatforbrug, så landmanden arbejder gratis for banken og lever af ægtefællens indkomst.

»Sådan har det været i flere år, men nu skal det slutte,« fortæller landmanden, som hedder Ole Larsen.

Han driver en svinebedrift ved Sabro nær Aarhus og har arbejdet på gården, siden han købte den for 32 år siden.

»Jeg har meddelt banken, at jeg inden udgangen af januar vil have en plan for, hvordan de vil afvikle bedriften. Hvis de ikke vil give mig det, så begærer jeg mig selv konkurs, og så må banken få nøglerne til gården,« fortæller Ole Larsen.

Han har gennem en årrække været presset af en stor gæld, og 2015-budgettet udviser et underskud på 500.000 kr.

»Jeg satte mig ned med familien i julen og snakkede det igennem. I længden kan et menneske ikke holde til det her. Man spekulerer hele tiden og bliver efterhånden så psykisk nedbrudt, at det bliver en kamp bare at løse hverdagens praktiske opgaver. Derfor har jeg bedt banken om en afviklingsplan. Jeg kommer til at gå herfra med tomme lommer, spørgsmålet er kun, hvad vilkårene bliver for min gældssanering. Det skal også indgå i afviklingsplanen,« siger Ole Larsen.

sickpigs.dk kan opsummere situationen sådan, at svineproduktion med en god produktivitet giver underskud. Hvis man bliver ved med at drive underskudsproduktion, så bliver underskuddene større.

At Ole Larsen nu under trusler om at gå konkurs presser penge af banken ligner et egentligt bankrøveri mere, end hvad der er kønt. Landmanden nægter tilsyneladende at betale, hvad han har lånt. Den slags mennesker kaldes også for konkursryttere, for de løber af pladsen og lader andre om at betale gælden. Ole Larsen skal få sig et almindeligt arbejde og så begynde at høvle gælden af sammen med familien.

Og så skal han have forbud imod at drive landbrug fremover. Både for hans egen og for samfundets skyld.

Det mener sickpigs.dk

(Se i øvrigt også denne artikel: http://www.sickpigs.dk/trussel-fra-baeredygtigt-landbrug-vi-laegger-en-bombe-under-bankerne/)

 

via Landmænd siger stop – JP-Erhverv – FINANS –
Kræver abonnement
Køb netadgang til mange artikler for kun kr. 66.
1. måned er gratis. Anbefales af sickpigs.dk

PS: Update den 10 marts 2015: De med blåt indføjede navne er tilføjet efter at Danmarks Journalistforbund på disse journalisters vegne rejste et skriftligt krav imod denne sides redaktør på kr. 10.000 bl.a. for ikke at kreditere journalisterne for deres artikel. Navnene fremgår imidlertid af artiklen på JyllandsPostens hjemmeside, som vi har linket til, lige som Jette Aagaard omtales andetsteds i forbindelse med artikelserien. Det skal for tydelighedens skyld endnu en gang betones, at LARS ATTRUP, JETTE AAGAARD, JAKOB MARTINI står som forfattere for den stærkt tendentiøse artikel om dansk landbrug “Landmænd siger stop” fra hvilken vi har citeret 1274 ud af hele artiklens 5180 tegn

 

Kvægbonde bortforklarer sit underskud: Det er bankens skyld

bondehaand
Hvilket kort skal vi trække i dag, monstro
Tegning: sickpigs.dk.

 

I JyllandsPostens række af skæbnefortællinger fra det danske bondeland skriver vores konkurrerende organ under overskriften:

Jeg bliver presset tættere og tættere på kanten

historien om den flittige, kvægavler Christian Therkildsen, der blev ramt af gælden og presset af banken. Avisen leverer spalteplads i lange baner til landmændenes jamren over en enkelt faktor i deres komplekse bedrift og forsøger ikke perspektivere eller belyse landbrugenes elendige situation fra andre vinkler.

sickpigs.dk skrev allerede i 2008, at landbruget havde kurs direkte imod afgrunden, så det kan ikke være en overraskelse. Alligevel tegner JyllandsPosten billedet af verdens bedste bønder, som nu uforsætligt og uventet rammes af alle mulige ulykker. Det grundliggende problem, at landmændene i årtier har nægtet at tilpasse deres produktion til markedet, ignorerer JyllandsPosten furldstændigt. I følge Landbrug og Fødevarer vil man fortsat fremstille mælk og kød i usælgelige mængder for at være klar, når “markederne åbner igen”. Hvornår dette sker, kan spåmændene på Axelborg desværre ikke oplyse for nuværende.

Herunder endnu et eksempel på den ellers udmærkede avis’ stærkt tendentiøse, jamrende landbrugsartikler. Den er skrevet af journalist Lars Attrup:


 

Jeg bliver presset tættere og tættere på kanten

»Den primære drift giver overskud næsten hvert år. Gælden er bare så stor, at vi alligevel er nødt til at låne for at kunne betale renter og afdrag. Det er en ond cirkel, og situationen bliver mere og mere håbløs i takt med, at gælden vokser,« forklarer Christian Therkildsen.

Han er fanget i den onde cirkel, fordi han i 2008 fulgte bankens råd.

»Vi blev opfordret til at lave en såkaldt fastrenteswap som en forsikring mod rentestigninger. Den aftale koster os nu 600.000 kr. i ekstra renter om året, og vi kan ikke komme ud af aftalen. Vi blev også rådet af banken til at lave en valutaswap i schweizerfranc. Den blev lukket, da kursen steg og kostede os et tab på 4 mio. kr., som skulle finansieres med dyr bankgæld« forklarer Christian Therkildsen.

via »Jeg bliver presset tættere og tættere på kanten« – Erhverv – FINANS.

Køb netadgang til mange artikler for kun kr. 66.
1. måned er gratis. Anbefales af sickpigs.dk

PS: Artiklen er den 10. marts 2015 revideret, så det fremgår,  at Lars Attrup er ophavsmand til artiklen. Det fremgik tidligere blot, at JyllandsPosten var kilden.

Desuden er citatet beskåret med et afsnit

“Det store bankrøveri”

Tophemmelig gældseftergivelse redder landmænd på fallittens rand

Under overskriften “Landbrugskrisen presser bankerne til at anvende et kontroversielt redskab” giver JyllandsPosten historien om, at banker vælger at eftergive landmænd millionbeløb under forudsætning af, at de holder helt tæt med arrangementet eller skifter bank.

Overskiften antyder, at “Landbrugskrisen” yder pres på bankerne, men sagen er, at det er landbrugets manglende evne til at tjene penge, som i en årrække har medført, at landbrugene har kørt med sekscifrede, bankfinansierede underskud.

Her på redaktionen mener vi, at der snarere er tale om en “kreditkrise” eller “indtjeningskrise” i landbruget. Da det ikke ser ud til at landbrugene kan eller vil betale disse penge tilbage, vælger bankerne nu at eftergive en del af pengene imod at landmanden begynder at afdrage på resten med det samme. Dette kan være en bedre forretning for banken, end at  landmanden begærer sig selv konkurs.

JyllandsPosten/Finans.dk citerer en landbrugsrådgiver, Palle Høj fra “Heden og Fjorden”, der siger:

»Vi har haft et par håndfulde akkorder det seneste halve år. Nogle banker kræver principielt, at landmanden, der får akkorden, skal flytte videre til en anden bank, og alle banker kræver, at aftalerne omgærdes af total tavshed. Derfor indeholder aftalerne deciderede tavshedsklausuler, som indebærer, at aftalerne bortfalder, eller parterne pålægges en bod, hvis de bryder tavsheden og fortæller om aftalen. Bankerne ønsker ikke at blive bestormet af vrede kunder, som vil have akkorder, og de ønsker heller ikke kritik fra andre landmænd, som bliver vrede over, at naboen har fået en akkord,«

PS: Overskriften skal ikke anklage landmænd for at begå kriminelle handlinger men blot pege på ligheden imellem at true med et skydevåben for at få udbetalt kassen og at true med konkurs for at få sine kreditter reduceret. red.

 

citatet er fra artiklen: Landbrugskrisen presser bankerne til at anvende et kontroversielt redskab –  af Jette Aagaard, Lars Attrup og Jakob Martini i JyllandsPosten

Artiklen er revideret den 10. marts 2015, hvor Jette Aagaard, Lars Attrup og Jakob Martini krediteres for den artikel, hvorfra vi citerer Palle Høj. Journalisterne har via deres forbund rejst et økonomisk krav imod sickpigs.dk’s redaktør på 10.000 kroner, bl.a. fordi journalisternes egne navne, men kun mediets navn, var angivet som kilde.
Køb netadgang til mange artikler for kun kr. 66.
1. måned er gratis. Anbefales af sickpigs.dk


 

Vi har fået følgende oplyst fra Palle Høj vedr. akkordens skattepligtighed.:

Kære Knud

Akkorden skal modregnes i det underskud, du kan fremføre, så den er indirekte skattepligtig, da der så er mindre underskud at fremføre i senere indkomster.

Med venlig hilsen

Palle Høj | Chefrådgiver, Økonomi & Regnskab og vicedirektør
E-mail: pah@hflc.dk • Direkte: 96296650

Hvem er din kilde, Lars Attrup? Påstår Axelborg, at bønder må “gå fra hus og hjem” i 2015?

1-DSC04431
De pløjer og harver og sår, men høster kun underskud. Mange danske landmænd vil i 2015 blive tvunget til at forlade deres gårde, påstår Lars Attrup. Foto: sickpigs.dk

Når mennesker går konkurs, så ryger ejerboligen til kreditorerne. Det er vilkårene i en markedsøkonomi, hvor enhver skal svare sit, hvis han kan. Mange landmænd har dog garderet sig ved hjælp af “konefinten”, så gården står i hendes navn, mens manden hænger på gælden.

Mange års mismanagement, urealistiske forventninger til fremtidige prisstigninger på svinekød og mælk, urentable investeringer i gigantiske stalde og maskiner, spekulativ adfærd og støtteforkælelse har medført, at dansk landbrug ligger i ruiner. Det er ikke resultatet af “Opbremsningen i Kinas import af mejerivarer” eller af “den russiske bjørns vrede”.

Læs videre Hvem er din kilde, Lars Attrup? Påstår Axelborg, at bønder må “gå fra hus og hjem” i 2015?