Vildledende markedsføring af “glade køer”.

20150624_111103_resizedI en stort anlagt kampagne skriver mejeriforeningen, som består af ARLA og et par små mejerier, at glade køer giver god mælk.

En stor smiley udgør koen mule, som om den eller dens mælk havde fået en godkendelse via “smiley-ordningen”.

Men det kan hverken køer eller mejeriprodukter få.

Nu siger reklamen ikke noget om, at danske køer er særlig glade, og hvor skulle man i øvrigt også vide det fra. Det ville være halsløs gerning, at spørge køerne, som jo ville svare, at de var ret ulykkelige over, altid at få frataget deres børn og stjålet deres mælk, hele tiden at have yverbetændelse på grund af rovdrift på mælkeydelsen, aldrig at se dagens lys elle smage frisk græs (det gør økokøerne, men det er jo ikke dem, der reklameres for).

Hvis man da ikke fik en såkaldt “taberko” i røret, for den er slet ikke glad. Den er snarere på selvmordets rand. Og dem er der faktisk mange af.

Sagen er, at der i Danmark kun sælges dansk mælk, men at der produceres meget mere end der kan sælges, og så prøver man med reklamer.

Og de læner sig op ad en klage for vildledende markedsføring.

PS: Her på redaktionen kommer vi hu, at have vundet en lignende sag, hvor Netto forsøgte sig med glade grise, hvilket vi påklagede og og fik medhold. Underligt nok har man i mejeriforeningen ikke taget bestik af denne afgørelse

Netto stoppede denne kampagne efter at sickpigs.dk havde påklaget den vildledende markedsføring

.

 


Hermed påklages kampagnen “Glade køer giver bedre mælk” for at være uden dokumentation og for misbrug af et officielt symbol.

Der findes ingen dokumenterede metoder, der kan fastslå, om et ko er “glad”. Der er derfor intet grundlag for at skrive, at “Glade køer” gør det ene eller det andet.

Det anføres, at disse “glade køer” giver “bedre” mælk. Men dette begreb er flertydigt. Er der tale om mælk med højt fedtindhold, der giver bedre afregningspris for landmanden, men blodpropper hos forbrugeren? Eller omvendt? Drejer det sig om mælk med eller uden indhold af antibiotikarester, bakterier (herunder resistente MRSA), blod, pus eller yverceller? Er der tale om råmælk direkte fra stalden eller om et forarbejdet produkt? Udtrykket “Bedre mælk”  er med andre ord misvisende, da det ikke fremgår, hvad der er bedre ved bedre mælk.

Sidst vil jeg påpege, at koen på plakaterne har fået en smiley på mulen. Dette symbol, der jo anvendes som udtryk for at en fødevarevirksomhed er fundet i orden ved et kontrolbesøg, kan hverken bruges på køer, mælk eller mejeriforeningen. Men det ser ud som om, at den “bedre” mælk fra danske “glade” køer er blåstemplet af fødevarekontrollen, og det er jo ikke tilfældet.

Det fremhæves i kampagnens hjemmeside www.danskmælk.dk, at mælken er særlig god, fordi den er dansk. Men man må ikke anprise den slags egenskaber, for al mælk i Danmark er dansk, så dette er ikke noget særligt. På hjemmesiden skriver man i øvrigt usandfærdigt at “dansk mælk er dansk hele vejen igennem”, men køerne fodres med importerede proteinprodukter og andre importerede fodermidler ligesom de behandles med udenlandsk antibiotika og anden medicin. De almindelige sortbrogede køer er af udenlandsk afstamning.

Desuden passes de ofte af udenlandsk arbejdskraft og det meste af mælken behandles på et internationalt ejet mejeri, Arla.

Virkeligheden er nok, at danske køer har det elendigt, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved det stigende antal “taberkøer” høj kalvedødelighed, høj forekomst af for eksempel Salmonella Dublin og manglende adgang til frisk luft og græs.

Jeg skal derfor bede fødevaremyndigheden om at tage stilling til kampagnens lovlighed og erindre om en lignende sag fra 2003, hvor Netto valgte at ophøre med at anprise grise for at være særligt glade.
http://www.sickpigs.dk/landbrugsinfo/gladgris/index.htm
http://www.sickpigs.dk/vildledende-markedsfoering-af-glade-koeer/


Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1. sal th.
2800 Lyngby
Tlf: 20 41 77 88