Vindfrikadeller med luftsovs. Forskningsfup for skatteborgernes penge

Københavns Universitet får nu over fire år tilført den nette sum af 17 mio. kroner til forskning i øget fodereffektivitet i svineproduktionen. Svineavlerne har i årtier, hvis ikke århundreder, bestræbt sig på at få mest gris ud af mindst muligt foder, og dette er da også en gammel disciplin på universitetet. Men den nyligt opblussende frygt for, at antibiotikaforbruget vil fremavle endnu flere resistente bakterier, har banet vejen for, at Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Århus Universitet, svindlerne i Landbrug & Fødevarers Videncenter for Svineproduktion og et par udenlandske partnere med en noget uklar rolle, vil forske i, hvordan man yderligere kan øge fodereffektiviteten med 5%. Altså 5% mere gris på samme fodermængde.
Innovationsfonden skriver bl.a:

Ny forskning har vist, at tarmens bakterier spiller en afgørende rolle i forhold til udnyttelse af fødens energi og for udviklingen af et effektivt immunforsvar og dermed beskyttelse mod sygdomme.

Dette turde være børnelærdom for enhver landmand og dyrlæge. Det er ikke resultatet af ”ny forskning”. Det har man sandelig altid vidst. Det er for eksempel derfor, man tilsætter zink og antibiotika til foderet til smågrise.

Danmark har en stor viden omkring svineproduktion, herunder udvikling af foder og omfattende kendskab til grisens genetik og tarmbakterier. Den viden vil forskerne i projektet udnytte til at afdække, hvordan det gennem udviklingen af nye fodertyper, kombineret med fodertilsætning og prebiotika vil være muligt at ændre sammensætningen af tarmens bakterier.


Danske svin lider frygteligt under den intensive produktionsform herunder fodring i effektivitetens navn med findelt foder. De fleste svin får mavesår og lider under stærk sult hele tiden.

1-Grisefoder-2
Etiket fra sæk med svinefoder importeret fra udlandet. Indeholder både jern, mangan, kobber og zink. Kræver recept fra dyrlæge. Klik for at se større billede

De hører til de hurtigst voksende i hele verden, bl.a. fordi de presses med særligt hurtigt omsættelige foderblandinger indeholdende alle mulige tilsætninger, som intet har at gøre med det, en gris naturligt spiser: olden, græs og grønt, snegle og orme og hvad der ellers uheldigvis krydser dens trynes gravede fure.

Universitetet trækker miljøkortet når Karsten Kristiansen, professor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut og projektleder i projektet udtaler:

Kan vi nå frem til en fodersammensætning, der kan påvirke grisenes tarmflora i den rigtige retning, vil vi kunne styrke immunsystemet og dermed mindske landmandens brug af antibiotika, og samtidigt forbedre grisenes udnyttelse af foderets næringsstoffer. Det vil have stor effekt på udledning af f.eks. nitrat og dermed på miljøbelastningen.

Glad gris. der får lov til at rode i jorden efter naturlig svinemad Foto: sickpigs.dk
Glad gris. der får lov til at rode i jorden efter naturlig svinemad
Foto: sickpigs.dk

Men det er der ingen garanti for, viser nyligt indhøstede erfaringer. Svineavlerne fik nemlig af daværende SF miljøminister Ida Auken den dejlige gave, at dyreenhederne blev sat op fra 35 til 38 slagtesvin netop begrundet i en forbedret fodereffektivitet, som ganske vist kun var påvist i et laboratorieforsøg, og hverken skulle indføres andre steder eller kontrolleres efterfølgende. Den eksisterede i virkelighedens verdens slet ikke. Men den påståede, teoretiske miljøforbedring blev altså øjeblikkelig vekslet til flere svin. Farvel, farvel kære miljøforbedring.
Man forsøger sig også med økonomikortet, når Kristiansen fortsætter:

Målet er en 5 % forøgelse af fodereffektiviteten uden at reducere mængden af kød eller dets kvalitet. Set i forhold til en årlig foderomkostning i den danske svineproduktion på 7,4 milliarder kroner, vil en mulig 5 % besparelse udgøre et anseeligt beløb.

Men fodereffektivitet defineres af mængder, ikke om omkostninger. Så professorens argument holder ikke. Man kunne næsten anklage ham for at manipulere.

Der er jo ingen garanti for, at det nye vidunderfoder er billigere i brug. Det skal for eksempel indeholde dyre sager som ”fodertilsætning, prebiotika eller probiotika” men så kan det også sælges i udlandet, hvis man da ikke derude i det fremmede læser forskningsresultaterne og laver sit eget ”Wunderfutter”.

Det næste bliver vel et projekt, hvor man vil opnå en forbedring af fodereffektiviteten på 100%. Så bliver det billigt at fodre svin, for så kan de leve af luft og levere vindfrikadeller i lyntempo.

Universiteterne og det nu nedlagte Videncenter for Svineproduktion har en fælles interesse i at tiltrække offentlige midler til deres egne aktiviteter. Men i dette tilfælde er der tale om ren projektmageri og spild af skattekroner.

http://iph.ku.dk/nyheder/2015/metapig/

Update den 31. januar 2016:

Se filerne omkring ansøgningen her. VSP, som nu er lukket på grund af, at millionsvindel kom for en dag, skulle modtage 2 mio. i forbindelse med projektet. Hovedparten var lønninger og apparater.